Dagens outfit 31.07.14

 IMG_5005 IMG_5008 IMG_5037 IMG_5056 IMG_5064
IMG_5046 IMG_5063
Bluse: Vero Moda / Stroptop: Pieces / Skorts: Ebay / Sko: Bianco Footwear (jeg har tyvstjålet min søsters) / Halskæde: Forever 21 / Øreringe: Chanti / Ring: Chanti.

Godaften smukke læsere og velkommen på bloggen :) 
De sidste par blog indlæg har været lidt teksttunge, ikke desto mindre håber jeg I har fået læst dem? I dag bliver mindre tekst og flere billeder.

Dagens outfit er lidt sommer, men jeg har da holdt varmen – jeg har også mest været indenfor. Jeg er i Nordjylland og havde egentlig håbet på mere sommervejr da jeg pakkede ;) Måske det kommer i morgen :) Skortsene er jeg fuldstændig forelsket i, og har købt på Ebay til ingen penge (55,-). Jeg har dem også i sort, de er SÅ fine og lækre at have på. Hvis du ikke har mod på Ebay har Moss Copenhagen og Zara også lavet nogle lignende.
Dagens fotograf er min smukke søster.

God aften til jer <3
XOXO Lise

Dét glæder jeg mig til

ladycool_og_kunsten_at_vare_vardifuld-emilia_van_hauen-25323765-198838311-frntl
220

Hola Lovers – and welcome :) Jeg håber vejret hos jer er bedre end her i Nord Vest, hvor vi desværre har gråvejr og regn til en forandring i dag. Det er min sidste dag i KBH i dag inden jeg smutter til Nordjylland for en stund.

Any ways – i dag vil jeg lige tippe jer om noget, som jeg er ret begejstret for! Når man har gået og går på universitet ligesom jeg, så bliver foredrag og forelæsninger en normalitet i hverdagen. Det kan gå henholdsvis to veje, enten bliver du vældig glad for foredrag og forelæsningsformen, eller også bliver du tilsvarende træt af samme. For mig er det dét første – jeg kan egentlig godt lide at gå til foredrag. Misforstå mig ikke, jeg er ikke ubetinget glad for at gå til foredrag – under min tid som bachelorstuderende på Nordisk Sprog og Litteratur instituttet på Aarhus Universitet, har jeg da bestemt overværet flere forelæsninger som mildest talt har været mindre interessante (Vikingetid og middelalder litteratur, Sagalitteratur som kollektiv form, Ludvig Holberg tematisering, Johannes Ewald: Levned og meeniger etc. etc. etc. – og jeg kunne blive ved!) – timer af mit liv jeg aldrig får tilbage. MEN jeg har bestemt også nydt mange spændende og lærerige foredrag, og det holder jeg egentlig rigtig meget af. Da jeg boede i Aarhus brugte jeg universitet rigtig meget – Aarhus universitet er nemlig rigtig gode til at holde åbne foredrag, også for ikke-studerende. Det er jeg sikker på KU også er, jeg er bare ikke så rutineret en KU-studerende endnu, at jeg har fundet ud af at komme til dem. Men heldigvis er der jo andre kilder til foredrag her i store København, heriblandt Speakers Club.
– Speakers Club arrangerer foredrag med fokus på selv-udvikling, specielt med fokus på drivkraft og glæde i tilværelsen og karrierelivet, hvilket jeg egentlig synes er ret fint! I september (9. september 2014) arrangerer de et foredrag, som jeg absolut ikke vil gå glip af!
Emilia Van Hauen er Cand.Scient. Soc, HD(A), IAA, foredragsholder, forfatter og kommentator, hun har forfattet intet mindre end fem bøger og skrevet artikel i Femina. I september holder hun sit foredrag Ladycool, som hun fornyligt har udgivet en bog om også! Det er en tematisering af det at være kvinde i et moderne samfund, hvor kvinder ofte føler at de skal konkurrerer og måle sig på maskuline værdier, for at fremme deres karriere m.m.. Emilia Van Hauen gør op med dette og sætter i stedet fokus på feminine værdier og hvordan man kan bruge disse til at komme fremad i livet, specielt karrieremæssigt. Jeg tror det er sådan et rigtigt feel-good foredrag, men samtidigt tankevækkende og lærerigt … Og så har jeg ladet mig fortælle at Emilia Van Hauen også skulle være ret sjov og underholdende! Så jeg glæder mig helt vildt – og vil opfordre alle til at tage til det, vi kan vel alle bruge et lille selvtillidsboost engang imellem?

Emilia Van Hauens foredrag Ladycool bliver afholdt i Østerbrohuset i København 9. september 2014. Billetprisen er 225,- og kan købes hos Speakers Club.

God dag til jer!
XOXO Lise 

Gode råd til boligsøgende

 
Lejebolig.dk har netop lanceret en skræmmekampagne for at hjælpe boligsøgende – heriblandt kommende nye studerende. Kampagnevideoen er ret sjov, men temaet er egentlig ret vigtigt. På lejebolig.dk er der indrykket intet mindre end 50.000 udlejningsannoncer inden for de sidste 12 mdr., men husk at have din sunde fornuft med når du søger www.lejebolig.dk/sundfornuft.

 

Hej mine yndige læsere og velkommen på bloggen igen, jeg håber I nåede mit sene blogindlæg i går. I dag er det et lidt anderledes men meget vigtigt tema vi skal vende her på bloggen, og et tema som jeg synes er meget vigtigt. …Og det giver jer vis samtidigt en chance for at komme lidt tættere på mig.

Jeg har faktisk flyttet meget få gange i mit liv. Mine forældre boede i en lejlighed indtil de fik mig. Da jeg var 1 år flyttede vi i huset, hvor jeg er vokset op og hvor mine forælder bor endnu. Da jeg var 20 år flyttede jeg hjemmefra, jeg flyttede fra Hjørring og til Aarhus sammen med min daværende kæreste for at studere. Vi gik i gang med at søge i god tid troede vi, men Aarhus er et svært boligmarked! Vi benyttede alle de boligsøgnings hjemmesider vi kunne komme i tanke om og trak i alle vores kontakter. Til sidst gav det pote og vi endte med en rigtig dejlig lejlighed i Lollandsgade. Jeg er rigtig glad for at vi fik den, og jeg endte med at bo der hele i min tid i Aarhus.
I januar i år flyttede jeg til København for at starte på min kandidat i Dansk og Kommunikation. Min veninde Janie og jeg ønskede at finde en lejlighed sammen og vi gik i gang med at søge i rigtig god tid! Boligmarkedet i København viste sig at være endnu værre end i Aarhus. Det var frygteligt at opsige min lejlighed i Aarhus, uden at vide om jeg ville få noget at bo i, i KBH tre måneder senere. …Og det gjorde jeg desuden heller ikke! Jeg skulle starte på studiet først i februar og måtte derfor bo hos min søde kammerat Frederik og efterfølgende leje et værelse på Christianshavn, indtil Janie og jeg fik vores lejlighed i Nord Vest, hvor vi bor i dag og vi er meget glade for den!

Men det var bestemt ikke nogen dans på roser at søge bolig. Det er vanvittigt stressende og ubehageligt at stå uden et hjem, specielt når du er ny studerende – Udover lektier, nye studiekammerater og et nyt liv i en ny by, skal man samtidigt bekymre sig om at finde en bolig… Hvilket ikke er noget du kommer sovende til, du skal hele tiden være tilgængelig og aktiv i boligsøgningen, for at en af de tusindvis andre boligsøgende ikke snupper drømmeboligen for næsten af dig. Man kan hurtigt blive desperat og lettelsen over endelig at have fundet en bolig kan nemt overskygge den sunde fornuft. Og jeg ved godt vi alle sammen tænker “Ja ja, men jeg er jo ikke dum og jeg siger jo ikke ja tak til hvad som helst” – men det gør man altså, i de to måneder jeg stod uden min egen bolig har jeg virkelig grædt meget af ren frustration… og jeg er ellers ikke let til tårer! Derfor var min roomie Janie og jeg også lige ved at sige ja tak til en skøn skøn lejlighed, hvor vi godt nok ikke lige kunne få nogen lejekontrakt, og vi måtte nok heller ikke have personlig adresse i lejligheden. Men lejligheden var jo bare så skøn og vi havde simpelthen fået tilbudt så få (seriøst, vi så tre lejligheder – og bor nu i den tredje). lejligheder, og udlejerne virkede rigtig søde og troværdige – og de var jo bare interesseret i at hjælpe os? Nej! Heldigvis satte min far foden i jorden og vi indbetalte ikke et større depositum uden lejekontrakt eller andet på skrift.
…Desuden gjorde det frygtelig ondt på min konto, da jeg skulle indbetale depositum til lejligheden jeg bor i nu – min tidligere udlejer fra Aarhus tog nemlig alt hvad han overhovedet kunne fra mit depositum, så det var få få kroner jeg fik tilbage af mine knapt 30.000,- Det var desværre min egen skyld, for i vores glæde over endelig at have fået en lejlighed i Aarhus tilbage i 2010 – som desuden var vores første lejlighed (vi var lige flyttet hjemmefra), fik vi ikke lavet en grundig mangelliste (som skal laves inden for de første 14 dage), da vi havde fuld tillid til at vores udlejer naturligvis ikke var interesseret i at snyde os (han var jo så rar)… Men vi tog fejl og det kostede mig mange penge – og når man er studerende føles det som ekstra mange penge.

…Så det var min bolighistorie – og det har bestemt ikke været nogen dans på roser. Jeg synes virkelig jeg er et fornuftigt menneske (det meste af tiden), men i desperation over boligmangel kan man altså nemt komme til at slå sin sunde fornuft fra. Lejebolig.dk har derfor netop lanceret en kampagne, for at hjælpe de mange tusinde boligsøgende med at holde hovedet koldt og undgå snydere. I morgen får tusindvis af studerende svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet og boligjagten begynder. Til jer vil jeg sige: Det bliver ikke nemt, det kan I lige så godt indstille jer på, at hvis et lejetilbud virker for godt til at være sandt, så er det nok også! På www.lejebolig.dk/sundfornuft finder du lige nu en liste med do’s and dont’s, som er værd lige at læse – vidste du f.eks. at du på tinglysningskontoret i din kommune kan få at vide, hvem der ejer lejligheden som du vil leje.

God boligjagt og held og lykke med studiet!
XOXO Lise 

Sommer favoritter

foto 2
Mine sommer favoritter! Produkter jeg ikke kan leve uden når varmen melder sig!SS (3)
Piz Buin x 2 – BiothermWellaL’OrealSchwarzkopf GlissThe Body Shop.SS (4)Se forhandlere længere nede.

 

Hej Kære Læsere og velkommen tilbage. Jeg ved godt jeg endnu engang havde lovet at være bedre til at blogge jævnligt og holde jer opdateret. Men skæbnen ville, at min ene computer fik virus og back-up computerens netværkskort var forældet. Jeg kan godt nogle dage tænke at teknologi ikke er min ven? Hvad tror I?
Heldigvis har jeg fået lov at låne min smukke roomies computer, så et lille indlæg bliver det til i dag :) … I den her hede er det ikke meget makeup jeg får brugt, ej heller hårstylingsprodukter. Der er dog 7 produkter som jeg absolut ikke kan leve uden! Og dem vil jeg gerne dele med jer :)

Sommer favoritter
Piz Buin Transparent Sun Spray faktor 15 (150 ml for 87,- hos Matas): Jeg er vild med denne solcreme/solspray, den fedter nemlig ikke og jeg kan derfor bruge den i hovedet også. Desuden er den vandfast! Endvidere elsker jeg solspray frem for creme – det er meget lettere at smøre ud! Måske I undrer jer over at min sarte hud ikke bruger mere end faktor 15? Men det er altså fordi jeg for nyligt var til et foredrag hos Neutral, hvor Astma og Allergi forbundet også var tilstede, og fortalte at man desværre nemt kan udvikle hudallergi hvis man bruger for høj solfaktor, og at faktor 15 er rigeligt i DK… Det er bedre bare at smøre på noget oftere :) Og det har jeg så gjort og har nærmest helt undgået at blive rød denne sommer. Jeg fik forresten denne lækre solcreme med Goodiebox.
Piz Buin Aloe lipstick med faktor 30 (Købes hos Matas til 23,40 kr.): Mine læber bliver desværre også solbrændte – og de bliver røde og svier og det er bare ubehageligt! Derfor bruger jeg altid en solpomade til mine læber når jeg er ude i solen. Denne fra Piz Buin er ret lækker og er oven i købet med faktor 30!
Biotherm Lait Corporel anti drying body milk (400 ml til 159,75 kr. hos Stylepit.dk): Jeg flasher mine stænger en helt masse og sommeren, og så skal de jo gerne se lækre ud! Det sørger denne lækre bodylotion fra Biotherm fra, den giver et rigtig lækkert skær til min hud, samtidigt med at den fugter efter en hel dag i solen og dufter dejligt af appelsin!
Wella Ocean Spritz Dry saltvandsspray (150 ml til 99,- hos Nicehair.dk): Jeg er simpelthen fuldstændig svedt før jeg når at krølle mit hår i denne varme, så det bliver ikke til så meget styling disse dage. Men jeg kan også ret godt lide et lidt rodet, afslappet look her om sommeren og det er denne saltvandsspray perfekt til! Jeg har den naturligvis også i på billedet ovenfor.
L’Oreal Solar Sublime Protection Spray (125 ml for 109,85 kr. hos Nicehair.dk): Når jeg er ude i solen skal jeg selvfølgelig også beskytte mit hår. Denne spray fra L’Oreal fungerer egentlig ligesom en solcreme bare den er til håret. Jeg ved ikke helt om den virker eller ej, men bare tanken om at jeg beskytter mit hår gør mig glad og den dufter godt :)… Af ferskner. Plus min frisør anbefalede den så mon ikke den er holdbar :)
– Gliss Ultimate Repair hårolie (75 ml vejl. udsalgspris er 69,95 kr. forhandles bl.a. hos Matas og i supermarkeder): Selv om jeg beskytter mit hår om sommeren bliver det stadig frygteligt tørt, derfor har jeg brug for en hårolie som virkelig tager ved! Og det gør denne fra Gliss – det er en af de bedste hårolier jeg har prøvet, og jeg kan varmt anbefale den. Desuden synes jeg det er lækkert at den ikke koster mere, så jeg med god samvittighed kan bruge masser i mine tørre spidser.
– The Body Shop Coconut Lipbutter (10 ml for 60,- online og i butikkerne): Som alt andet bliver mine læber selvfølgelig også tørre sommeren over og har brug for fugt. Denne læbebalsam fra The Body Shop er super lækker og dufter dejligt! Desuden giver den en flot lys farve på mine læber som får min hud til at se brunere ud. Det er jeg ret vild med!

Mine absolutte sommerfavoritter :) Der kommer desuden snart en anmeldelse af den lækre Gliss olie nævnt ovenfor.

Sov godt!
XOXO Lise

Schwarzkopf Essence Ultime

sch (3)
Den nye serie Essence Ultime fra Schwarzkopf findes i butikkerne nu!

sch (1)
Ene lækre produkter fra Schwarzkopf. Bl.a. Schwarzkopf essence ultime intensive mask til 79,95 kr. for 200 ml.

sch2
.
..Og sådan så mit hår ud efter brug af produkterne.
Kjole: Vila / Øreringe: Swarovski.

Godaften kære læsere, og velkommen til lidt evening blogging. Jeg håber I har nydt denne vanvittigt varme dag? Jeg er tilbage i mit hjem i København for en kort stund, inden jeg igen rejser mod det jyske. Det er ikke sådan at holde sommerferie, man får så travlt ;)!

I dag har jeg et blogindlæg, som jeg har glædet mig rigtig meget til at dele med jer. Jeg har nemlig afprøvet Schwarzkopf’s serie Essence Ultime – og dommen den får I her til aften, jeg har nemlig skrevet en lille anmeldelse.

Den nye Schwarzkopf Essence Ultime serie indeholder shampoo, balsam, BB beauty balm og hårmaske. Jeg har afprøvet alle fire produkter, og det er faktisk med lidt blandede resultater.
– Serien er udviklet i samarbejde med skønhedsikonet Claudia Schiffer, og med al hendes erfaring efter 25 år som model har hendes hår været udsat for lidt af hvert. Den nye serie indeholder intet mindre end 135 ingredienser, som alle hjælper med at reparere og genoprette hårets elasticitet. Desuden er der perlemor i, som skal give håret glans.

Efter en uge på Roskilde, og generelt masser af sol, er mit hår ved at være virkelig tørt og skadet – dertil føntørrer jeg mit hår hver dag, og bruger ofte glattejern eller krøllejern også. Så mit hår har det hårdt, og hårprodukterne jeg bruger skal derfor mere eller mindre kunne udrette mirakler. Det synes jeg desværre ikke shampoo og balsam fra essence ultime serien har kunnet, specielt balsamen er for tynd til mit hår og genopretter desværre ikke de utallige skader på mit hår. Det skal dog siges at jeg har også rimelig tykt hår, så det skal virkelig også være en shampoo/balsam  der tager ved! …Min kære rumbo Janie har også prøvet produkterne og var meget begejstret for både shampoo og balsam, men hun har også lidt tyndere hår end jeg og bestemt mindre skadet hår – så måske produkterne egner sig bedst til ladies med tyndere hår end jeg.

Om hårmasken er det en helt anden sag! Den er fantastisk og har efterladt mit hår silkeblødt og meget smukt! Den gør virkelig sit arbejde. Endvidere elsker jeg duften af vanilje og blomster.

BB Beauty Balm er en  leave-in balsam som skal bruges i tørt hår. Den kan bruges både før og efter glattejern. Det skal dog siges at den udglatter lidt håret, så den er måske ikke så god at bruge, hvis du skal igang med at lave krøller. Men den er lækker! Jeg er jo altid vild med leave-in produkter og denne er ingen undtagelse. Dog er den ikke så krads som jeg kunne have ønsket mig – derfor kan man sagtens bruge den flere gange i løbet af dagen, og så fedter den heller ikke. Generelt for alle produkterne i serien er at de ikke fedter.

Min konklusion, dom og anmeldelse bliver følgende:
– Shampoo’en får to ud af fem stjerner 
– Balsamen får én ud af fem stjerner
– BB Beaty Balm får tre ud af fem stjerner
– Hårmasken får fem ud af fem stjerner!!! Den er for lækker. 

Produkterne forhandles både i matas og supermarkeder og ligger i prislejet 69,95 – 79,95 kr.

Rigtig god aften. 
XOXO Lise

Ferie special

bikini1
Vero Moda bikiniH&M bikini topH&M bikini trusse/tangaBeach Panties underdelBeach Panties topAsos badedragtWonderland bikiniGLADLY.dk bikini – Seafolly bikini top med stropper  – Seafolly bikinitop uden stropperSeafolly bikini trusse.

Hejsa Kære Læsere og velkommen retur på bloggen her!
Jeg beklager I endnu engang har måttet undvære mig, men til dem af jer der følger med på min facebook og instagram, så ved I jo at jeg har nydt en uge i sommerferie med min søde kæreste – det har været rigtig dejligt og meget afslappende! Vi var i sommerhus i Fjellerup som ligger på Djurs. Det er en lille bitte ferieby med nærmest intet andet end en strand – men det er jo lækkert! Så er man tvunget til at holde ferie og bare slappe helt af! Og skulle man få lyst til at se lidt ligger den charmerende by Bønnerup ikke mere end 5 – 10 km derfra. Dejligt dejligt feriested som jeg varmt kan anbefale, jeg er i hvert fald vild med det!

Dagens blogindlæg er også lidt ferieinspireret – vi tager nemlig lige sådan en beachwear special med en omgang smukt badetøj! …Som jeg gerne ville eje! Generelt ville jeg faktisk rigtig gerne eje det meste af badetøjet hos Zalando.dk, de havde en fantastisk udvalg!

Apropos beachwear og ferie, så kan I lige nu vinde et rejsegavekort på 25.000,- ved at deltage i konkurrencen hos Aller – klik lige her for at deltage. Ved deltagelse i konkurrencen kan du desuden tage en test, for at finde ud af hvilken rejsetype DU er… Jeg ved ikke om jeg synes jeg blev klogere på mig selv, tvært imod måske? Men den er meget sjov.

God sommer aften til jer!

XOXO Lise 

Goodiebox til min festival

foto 2
Juni måneds Goodiebox – bl.a. med So Susan concealer quad
foto 5
Niveau lip butter til 29,95 kr. 

gb2
Lee Stafford Original Dry Shampoo til 39,- + Ink by Dennis Knudsen Eye Shadow primer til 130,-

foto 1
Neglelak fra Mesauda Milano til 49,-

 

Goddag mine kære læsere og velkommen på bloggen på denne skønne skønne lørdag. I dag tager jeg turen fra KBH til Aarhus for en gangs skyld, for at nyde et par dage i Aarhus med min kæreste, inden vi tager i sommerhus :) Jeg håber også I får nydt lidt ferie?

Før jeg afslutter min Roskilde Festival 2014 dækning for denne gang, vil jeg lige dele min seneste Goodiebox med jer, nemlig goodieboxen for juni (Goodiebox ankommer altid sidst på måneden) – and what perfect timing. Boxens tema denne gang var nemlig Festival Chick og var derfor spækket med lækre brugbare ting, som jeg har nydt godt af, både før og efter festivalen.
– Vigtigst af alt på en festival er altså tørshampoo og deodorant! Min favorit tørshampoo er Lee Straffords original dry shampoo, så jeg var mildest talt vildt begejstret, da jeg fandt denne i månedens goodiebox.
– På en festival kan du desværre godt glemme alt om at have rene pæne negle, vælg derfor en mørkere dækkende neglelak til din festivaluge, f.eks. rød eller mørk pink. Jeg valgte koralrød til min Roskilde Festival og kunne glædeligt peppe den op med Mesauda Milano crack-top coat, hvilket gav et vildt lækkert festival look!
– Under festivalen fik jeg behov for at skifte neglelak, man kan simpelthen ikke blive ved med at få og reparere… Og endnu engang var Goodiebox guld værd! De havde nemlig sendt mig Depends nail polish remover pads, som er nogle bitte små tynde vatrondeller (næsten papir) med neglelakfjerner på. Nemme at bruge! Også i et telt…
– Også læbebalsam fra Nivea var jeg ret begejstret for, da man får vanvittigt tørre læber af at gå i støv og sol hele dagen.
– Og sidst men ikke mindst var Jorgobé scrub mask meget værdsat da jeg kom hjem fra festivalen efter syv – otte dage.

Goodiebox er en månedlig pakke jeg modtager – den koster kun 99,- plus fragt og kan bestilles lige her :)

XOXO Lise 

H&M Conscious på Roskilde Festival

dresses
H&M Conscious Exclusive Collection 2014 udstillet på Roskilde Festival i år. 

foto 3
H&M havde også sat denne sjove gynge op, som man kunne få lov at prøve! …Og det skulle Janie & jeg naturligvis! #swingforfashion
Bikinitop: H&M / Keychain: Marie Louise Jørgensen / Telefoncover: Sand / Top: Only / Skorts: Ebay / Sko: Tommy Hilfiger.

foto 4
De to flotte t-shirts som jeg fik med mig fra H&M’s stand på Roskilde. Begge med tryk af designstuderende fra Københavns Designstuderede – som de sad og lavede på standen!

HM (1)

HM
Jeg er vild med den lille fugl her!

Hej Smukke Læsere – og velkommen på bloggen igen :) Jeg er glad for I læser med! Jeg håber I har haft en dejlig dag so far? Jeg har ligget på kirkegården sammen med min kæreste her til formiddag og nydt det lækre vejr (Og jaja, jeg er udmærket klar over hvor morbidt det lyder at vi lå på kirkegården – men altså det er Bispebjerg Kirkegård, som er en kæmpe kirkegård som ligger lige her hvor jeg bor, og de fleste bruger den som park – den er rigtig lækker og meget smuk…. Og ikke med grave over det hele.. Haha, det er ikke sikkert det kan forklares (/redes), den skal nok opleves).

I dag vil jeg lige vise jer mine billeder fra mit besøg hos H&M Conscious på Roskilde Festival ’14. H&M havde en stand inde på festivalpladsen, hvor man kunne komme forbi og se hvordan tekstiler kan genanvendes. Ligeledes var nogle få men meget smukke items fra deres seneste Conscious Exclusive Collection, som udkom i marts 2014. H&M har lavet flere tiltag for at mindske spildevand m.m. i deres tøjproduktion (modeindustrien er nemlig den industri i verden som bruger flest liter rent vand på årlig basis) – dette skal Conscious collection bl.a. gøre opmærksom på og ligeledes H&M standen på Roskilde Festival. H&M har desuden lavet et tiltag så du kan aflevere en pose med tøj du ikke bruger, i alle deres butikker, som så går til genbrug (H&M har samarbejde med diverse genbrugsbutikker) og genanvendelse, til gengæld får du en voucher på et bestemt procentbeløb (jeg kan ikke huske procenttallet – undskyld!) på dit næste H&M køb. Posen du afleverer behøver ikke være med tøj fra H&M. Dette satte H&M også fokus på, på Roskilde Festival, her kunne man aflevere ét stykke tøj, til byt for en sprit ny H&M t-shirt, som designstuderende sad og lavede ekstra lækker! Jeg afleverede to stykker tøj og fik til gengæld t-shirts’ene ovenfor.

Fedt fedt koncept og tiltag! Du kan læse mere om H&M Conscious her og om H&M’s generelle tiltag for bæredygtighed her.

Rigtig god sommerdag til jer! Obs og husk at følge mig på bloglovin Follow on Bloglovin.

XOXO Lise 

Redken på Roskilde

ME1X
Beautiful hair in the making hos Redken salonen på RF14
redkenxlise
Resultatet af den fine styling med lækre produkter! Tak for den fine fletning

me2 (3)
Bluse: Vero Moda / Shorts: Only / Key-chain: Marie Louise Jørgensen. 

JanieX
Janies smukke hår på Roskilde. 

JulieX
Denne smukke Julle kunne sørme også overtales til styling – og det blev så flot!

SofieX
Sofie fik også lavet smukt hår på Roskilde Festival – og fletningen varede faktisk resten af festivalen! 

day2X
Day two of styling… Janie & Jeg kom sørme til at smutte forbi styling salonen endnu engang. Denne gang fik jeg smukke krøller og Janie en fletning med krøller! Så flot! Vi takker mange gange :)

Hola Lovers and welcome back! Nyder I det FANTASTISKE danske vejr disse dage? Det gør jeg – jeg har været på picnic med min kære fætter, hans søde kæreste og min søde kæreste her til formiddag :) Meget lækkert. Desværre tåler min sarte hud ikke ret meget sol, før den forvandles et rødglødende, sviende helvede – Så jeg opholder mig lidt inde nu ;) … Men pyt med det, for så kan jeg jo lige blogge til jer og få styr på lidt af hvert :)

I dag vil jeg lige vise jer billeder fra mine besøg hos Redken på Roskilde Festival – det var for nice! Takket være Telmore havde Redken nemlig en lille salon på Roskilde Festival i år, hvor man kunne komme og få stylet lækkert hår og der var desuden fri afbenyttelse af Redkens lækre produkter døgnet rundt. Det var ret fornemt! Generelt var Telmores stand (eller hvad man kalder den?) ret fin! Foruden den fantastiske Redken salon var der også mulighed for at både vaske og tørretumble tøj hos Telmore (Thank god! Mine håndklæder blev nemlig ikke særlig klamme af at ligge nede ved søen på RF). Herudover kunne man lige nyde dagens avis, Euroman eller Eurowoman (jeg overvejer forresten at skifte abonnement fra Costume til Eurowoman? Any thoughts?) eller man kunne nyde en bog, der var alverdens romaner! … Og du kunne lade din telefon! (Guld værd på Roskilde!) – Generelt var Telmores stand bare et ret nice (og rent) hang-out place på Roskilde og klart mit yndlingstiltag dette år! Men hvorfor var de der tænker I nok? Det var vis for at promovere det nye Telmore Play abonnement, som er ret vildt! Du kan læse om det her.

Rigtig god dag til jer… Obs! Og tak Telmore og Redken for saving my hairdays at RF14!

XOXO Lise

Tilbage fra Roskilde

Maling (1)

Roskilde var en fest! Med alverdens gode tiltag! I street city kunne vi få lov at lege med spraymaling! Julie og jeg had a blast!
Denim shortsene (som er det eneste I kan se på mig her) er fra Only.

Maling (4)
På årets Roskilde Festival boede jeg i lejr med intet mindre end 17 smukke damer! Vores lejr hed Crazy Cat Lady Camp!

Maling
Så kreativ er jeg med en gang spraymaling…

beach (3)
Det blev til et par ture i søen på Roskilde Festival i år – det var grænseoverskridende men vildt lækkert! Og hurra, søen blev ikke lukket i år.

Vi4
Janie, Julie, Sofie & Jeg.

Koncert
Et elendigt billede! Jeg ved det godt… Det var bare for at sige, at min yndlings koncert i år var med MØ!

 

Hej min aller kæreste læsere! Jeg håber I har haft det dejligt i den forgående uge? Det har jeg! Dejligt, traumatisk, dårligt men mest af alt bare pisse sjovt! Dem af jer der har fulgt med på facebook og instagram ved jo at jeg har været på Roskilde Festival (I andre har måske regnet det ud, ud fra overskriften ;)! …Kvikke typer). Det er min anden tur på Roskilde, og det var bestemt en fest – endnu engang! Også selv om min 24-årige krop synes det er lidt hårdt at feste 7 dage i træk! …Jeg har overvejet lidt, om man kunne gøre det anderledes næste år? Være afsted mindre dage måske, men det synes jeg bare ikke man kan! For warm-up dagene er bare nogle af de sjoveste! Siden 2012 har Roskilde Festival lavet flere forskellige små “byer” rundt omkring i camp-områderne, som bare er så sjove og skønne! Disse er dog kun aktive i warm-up dagene. Game City, Dream City, Street City m.fl. … Generelt er der bare vildt mange fede tiltag på Roskilde Festival og der bliver flere for hvert år! Specielt har jeg i år været begejstret for Telmores stand samt H&M’s tiltag! Men dette vil jeg fortælle jer meget mere om i morgen og dagen derefter! I dag er egentlig bare et kort HEJ! For at sige jeg er tilbage og jeg har savnet jer!

XOXO Lise