Knorr Thai Green Curry med vannamei rejer og saltede peanuts

Knorrthaigreencurry (6) Knorrthaigreencurry (5) Knorrthaigreencurry (4) Knorrthaigreencurry (3) Knorrthaigreencurry (2) Knorrthaigreencurry (7) Knorrthaigreencurry (1)

De hamrer og banker – og det der er værre! – her på ydre Østerbro. Metrobyggeri med mere i er fuld sving. Det ødelægger lidt min ferieidyl. Men derudover nyder jeg virkelig min læse/skriveferie. Roen har langt om længe sænket sig over min hverdag – og den har været savnet længe!

…Kan I huske, at jeg for 14 dages tid siden fortalte jer om lanceringen af Knorrs nye ‘Verdensretter for 2’. Det er sådan nogle færdige pakker, som man køber, med de mest nødvendige krydderier og ingredienser til klassiske retter fra forskellige hjørner af verden. Jeg har for nyligt prøvet kræfter med én af de fire verdensretter, og det blev simpelthen så lækkert. Simon og jeg er vilde med retten – og det var så nemt, det tog mig måske 30 minutter? Jeg lavedeThai Green Curry‘. 

Det fede ved Knorrs ‘Verdensretter for 2’ er, at du kan tilrettelægge dem, præcis som det passer dig. Hvis man er vegetar, kan retterne laves helt uden kød… Personligt, kan jeg godt lide både okse- og svinekød, men jeg foretrækker kylling, fisk og skaldyr. På pakkerne foreslår de, hvad man kan tilsætte. Jeg valgte at freestyle lidt, og i dag vil jeg gerne dele min opskrift med Knorr Thai Green Curry med jer. I kan læse mere om Knorr Thai Green Curry her.

Knorr Thai Green Curry med vannamei rejer og saltede peanuts, 2 pers.:
1 pakke Knorr Thai Green Curry (karrypasta, 2 tørrede chilier, thai krydderi og ris)
300 g vannamei rejer 
1 peberfrugt
70 – 80 g bønnespirer  
1 løg
Lime
1 tsk kokosolie (til stegning)
Lidt alm. olie eller evt. citrusolie (til stegning)
400 ml kokosmælk
½ tsk salt (og evt. lidt peber)
Koriander
En lille håndfuld saltede peanuts 

  1. Start med at koge risene efter anvisningen på pakken.
  2. Slice peberfrugten i skiver og riv løget på et grovt rivejern.
  3. Smid kokosolie på panden og svits peberfrugt, bønnespirer og løg – lad kun lige præcis peberfrugten tage farve.
  4. Hæld herefter kokosmælk over og bland både karrypasta, tørrede chilier og thaikrydderi sammen. Lad det simre ved lav varme mens vannemei rejerne steges.
  5. Hæld olie på panden og steg rejerne hurtigt (kun et par minutter) sammen med presset hvidløg plus lidt salt og peber.
  6. Smag retten til med salt og server straks med friske limebåde, hakkede peanuts og koriander. Obs! Og husk at tage de tørrede chilier op inden servering.

Enjoy!
XO Lise

New in: Stine Ladefoged Donna Jumper

StineLadefoged_strik_bluse (1) StineLadefoged_strik_bluse (2) StineLadefoged_strik_bluse (3) StineLadefoged_strik_bluse (6) StineLadefoged_strik_bluse (5) StineLadefoged_strik_bluse (4) StineLadefoged_strik_bluse (9) StineLadefoged_strik_bluse (7) StineLadefoged_strik_bluse (8)
Bluse: Stine Ladefoged / Jeans: H&M / Stiletter: Valentino.

Hvor har vejret bare været ualmindelig lækkert i dag. Ah, what sunshine does to my pessimistic nature, so nice… Nu vil jeg snart gå i køkkenet for at kokkerere lidt pizza til min kæreste og jeg, så vi kan nyde lidt sen aftensmad sammen :)

…Men inden da vil jeg lige vise jer min nye Stine Ladefoged Donna Jumper. Den er seriøst det mest behagelige, som jeg ejer. I går tog jeg mig selv i at være kravlet i seng i denne bluse, it’s just as comfy as sleepwear ;) Den koster 1.600,- og kan fortsat købes hos Stine Ladefoged online (direkte link her). 

Hvis I så mit indlæg fra i torsdags, så har I jo faktisk allerede set denne dejlige bluse. Den er nemlig en del af et sæt, som jeg for nyligt har købt. I kan se hele sættet her. 

Billederne her tog min kæreste af mig i går aftes. Et perfekt outfit til sene sommeraftner.

Rigtig god solskinsaften til jer. 
XO Lise

New in: Lyngby vase – Deluxe edition med sølvkant

Lyngby (5) Lyngby (6) Lyngby (1) Lyngby (7) Lyngby (4) Lyngby (3) Lyngby (2)
Lyngby by Hilfling vase med sølvkant, 15 cm, 299,95 DKK

 …Kender I det, at bare fordi solen skinner udenfor, så føler man sig nærmest forpligtet til at tilbringe dagen udendørs? And don’t get me wrong, I do enjoy the sun… Jeg vil bare hellere se tredje sæson af Black Sails på mit store TV og fra min sofa, frem for udendørs på min Ipad, hvor jeg må sidde og gøre mig umage for at lave grimasser, som mest af alt minder om en blind muldvarpes ansigtsudtryk, i desperate forsøg på at afkode seriens handling på min lille Ipad skærm, konstant forstyrret af solens reflekterende stråler.

Men bare rolig, jeg har været ude i det gode vejr i dag. Jeg tog lige en time på én af vores tagterrasser, hvor jeg slikkede sol og lyttede til podcast fra Den Korte Radioavis.

Jeg er nu kravlet indenfor igen og nyder både nye afsnit af Black Sails og min nye Lyngby vase med en smuk og elegant sølvkant. Jeg er simpelthen SÅ glad for den. Den pryder vores stue og matcher mine resterende Lyngby vaser noget så fint. Måske så I min Instagram post den anden dag fra vores vindueskarm? Ellers kan I se den ved at klikke her.

Lyngby vasen måler 15 cm og er en deluxe edition. Den koster 299,95 DKK og kan købes på Lyngbyshop.com, hos Kop&Kande, Imerco og mange flere. Den kvikke læser vil nok bemærke, at der ikke blot er én men to Lyngby vaser af 15 cm på billedet. Jeg har nemlig fået mig to nye Lyngby vaser med deluxe kant. Jeg vil glæde mig til at vise jer den anden også. Men kommer tid kommer sted. Den tredje vase på billederne (20 cm), har de trofaste læsere jo nok set før – men ellers kan I læse mit indlæg om denne lige her.

XO Lise

Sponsoreret – vasen er modtaget i gave.

Hjemmelavet lady-snaps

Snaps_før (2) Snaps_før (3) Snaps_før (1) Snaps_under (3) Snaps_under (2) Snaps_under (1) Snaps_efter (2) Snaps_efter (3) Snaps_efter (1)

Sikke en fantastisk dag! Jeg har afholdt babyshower i dag for en rigtig god veninde. Det gik simpelthen så fint – og det har været så hyggeligt! …Og hun blev rigtig glad, hvilket jo egentlig er det vigtigste ;) Hun har heldigvis nogle rigtig søde veninder, som har været fantastiske til at bakke op om arrangementet… Og jeg skriver ‘heldigvis’, fordi det desværre ikke er en selvfølge ;) Jeg er heldigvis ikke blevet konfronteret med det for nyligt, men jeg har altså veninder (og altså rigtig gode veninder, som jeg har meget høje tanker om), som simpelthen har nogle af de mest modbydelige mennesker, som tætte venner/veninder. Det er fuldstændig ubegribligt. Og så sidder man der, tvunget i lokale med disse afskyelige mennesker, som man aldrig selv frivilligt ville inddrage i sit liv. Nå jaja, jeg lukker lige ned for pessimisten igen (bær over med mig), for straks at rette blikket mod markant mere positive luner…

Hvert år holder jeg pinseferie med hele min mors familie. Det er enormt fornøjeligt. Det gjorde jeg også i år. Og i den anledning havde jeg lavet mig en hjemmelavet snaps, som naturligvis skulle medbringes på årets pinsetur. Det blev til lidt af en dame-snaps med søde noter af anis og appelsin – og endda et strejf af jordbær. Normalt er jeg ikke selv den store snapsedrikker, men den her snaps gled lige ned ;) og derfor vil jeg i dag dele opskriften med jer.

Hjemmelavet lady-snaps med anis, appelsin og et strejf af jordbær, 1 snaps: 
50 cl Aalborg Akvavit (økologisk) Basis Snaps 
skrællen fra 1 appelsin 
1 appelsin 
2 – 5 jordbær 
3 stjerneanis 

Aalborg Basis Snaps er simpelthen så smart – og du kan proppe lige præcis det i, som du lyster ;) Jeg startede med at skrælle små skræller af appelsinen og tog derefter og halverede alle bådene. Derefter slicede jeg mine jordbær. Jeg smed det hele i snapsen og lod det stå i tre dage. Herfter tog jeg to af mine stjerneanis op igen og på femtedagen tog jeg den sidste op. De afgiver simpelthen SÅ meget lækker smag, men lad dem ikke ligge for længe, da de kan overdøve de andre ingredienser. Lad den stå i yderligere ni dage. Den behøver ikke stå på køl. Hæld herefter snapsen gennem et – tre kaffefiltre og servér :)

XO Lise 

Sponsoreret – Aalborg Akvavit økologisk Basis Snaps er modtaget i gave.

Fredags crush: IDUN øjenskyggepalette

IDUN_minerals_eye (1) IDUN_minerals_eye (4) IDUN_minerals_eye (5) IDUN_minerals_eye (6) IDUN_minerals_eye (3) IDUN_minerals_eye (2)
IDUN Minerals Eyeshadow Palette Brunkulla, 179,00 DKK hos Webapoteket.dk

Jeg synes sgu, at det er vigtigt at gøre noget godt for sig selv engang imellem… (og nej, dette er ikke en opfølgning på gårsdagens beretning om det overforbrug, som min økonomi pt. lider under – eller et forsøg på at retfærdiggøre selv samme overforbrug). En af mine gode veninder fortalte mig for nyligt, at hun rejser til Indonesien. Mutters alene og fuld af forventningsglæde. Jeg synes simpelthen, at det er SÅ sejt! Det er noget, som hun altid har drømt om – og nu er tiden altså til det. Jeg bliver så misundelig. Dels fordi hun er sej nok – og har mod på – at rejse ud i verden uden umiddelbart sikkerhedsnet i form af en følgesven … og dels fordi jeg også bare pisse gerne vil afsted. But I’m stuck here at home with my evil thesis! …Nå ja, men min pointe med hele dette lille skriveri er; at jeg også har gjort noget godt for mig selv nu! Jeg har taget tre ugers ferie, for at få skrevet det lede speciale færdig! Bum! Og det bliver pisse godt!

…Noget andet godt (og utrolig vigtigt), som man bør gøre for sig selv engang imellem, er at forære sig selv noget nyt make-up. Jeg tror, at det er noget, som mange af os forsømmer eller i hvert fald nedprioriterer, når økonomien er lidt stram. …Men man glemmer virkelig, hvor meget glæde ny make-up kan give én :) Min nye øjenskyggepalette fra IDUN Minerals bringer mig simpelthen så utrolig meget glæde, hver morgen når jeg ser den på badeværelseshylden. Og derfor er den dagens fredagscrush, som jeg gerne vil dele med jer :)

De fire farver i denne palette er lige mig! De består af højtoprensede mineraler og er ret høje i pigmenteringen. IDUN Minerals forhandles i udvalgte butikker landet over samt på flere online-shops som matas.dk, webapoteket.dk og apotekeren.dk. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 20 22 20 78.

Den lækre børste på billederne er også fra IDUN Minerals – den kan I læse mere om i dette indlæg/klik her. 

XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.

New in: Stine Ladefoged Dora Skirt

Nederdel (2) Billede 05-05-2016 13.53.00 Billede 05-05-2016 14.42.27 Billede 05-05-2016 14.41.22 Billede 05-05-2016 14.41.38 Billede 05-05-2016 14.41.45 Billede 05-05-2016 14.41.54 (1) Closeup (1) Billede 05-05-2016 14.41.56 (1)
Bluse: Stine Ladefoged / Nederdel: Stine Ladefoged / Strømpebuks: Sokkeposten.dk / Støvletter: Wonders / Halskæde: Georg Jensen. 

Jeg bruger for mange penge for tiden. Kender I det? Jeg er bare inde i sådan en periode, hvor jeg har lyst til at shoppe hele tiden (…som i hvert evigt eneste minut). Og det bekymrer mig, primært fordi jeg har fået ny bankrådgiver, og jeg vil så vældigt gerne have et godt forhold til hende. Hun virker rigtig rar. Men jeg håber da ikke, at hun har bemærket det voldsomme styrtdyk, som min konto har taget inden for den sidste uges tid :/ … Bup bup, oh well, det er snart den 1. igen – and I really like all my new stuff!

Og apropos new stuff, så har jeg sådan glædet mig til at vise jer denne utrolig flotte nederdel fra Stine Ladefoged. Er den ikke fantastisk? Og er hele sættet faktisk ikke bare noget af det mest fantastiske, I længe har set? Som I nok kan fornemme på det hele, er jeg personligt meget begejstret for mit nye sæt. Nederdelen er 25 % uld (så ja, jeg vasker den i hånden – efter flere dårlige oplevelser med opgangens vaskemaskine fra helvede, tager jeg ingen chancer!).

Foruden at bruge den sammen med matchende bluse, vil jeg også style den med smukke sorte bluser og sorte skjorter. Nederdelen er pt. i Stine Ladefogeds faste sortiment og I kan derfor finde den hos divese Stine Ladefoged forhandlere samt på Stineladefoged.myshopify.com til 900,- direkte link her… Min er en størrelse small.

I ønskes en dejlig aften. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

And the winner is / BareMinerals give away

VINDERBAREMINEALS

…Jeg har simpelthen haft den dejligste eftermiddag og aften! Og jeg har nået så mange ting – bl.a. at shoppe ny cykel (jeg vil glæde mig til at vise jer den), afhente ikke blot én men to pakker (indlæg følger…bl.a. med nye sko!), tilbringe dejlig kvalitetstid med min kæreste – inkl. en hyggelig dinner, hvor vi mæskede os i Lele’s herligheder OG jeg har nået at sortere vasketøj (jaja, hverdagens små glæder). 

En anden ting, som jeg har nået her til aften, er at udtrække en heldig vinder af min bareMinerals serum bronzer give away. Tillykke til Ida Jensen (kommentar nr. 9). Vinderen får også direkte besked pr. mail (…så hold øje med din mailbox). Tusind tak til alle der har deltaget.

Husk at I kan læse min anmeldelse af den lækre bronzer her. 

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise

Sponsoreret.

New in: Marble cutting board

Billede 24-05-2016 08.22.29 Billede 24-05-2016 08.22.33 Billede 24-05-2016 08.22.37 Billede 24-05-2016 08.23.07 Billede 24-05-2016 08.26.29 Billede 24-05-2016 08.26.00 Billede 24-05-2016 08.25.09
Marmor skærebræt fra Bestseller

Jeg er bare ikke vild med at skrive speciale! På ingen måde! Heldigvis, er jeg ved at kunne se en ende på lortet. Jeg har tilbragt aftnen på læsesalen (heldigvis i dejligt selskab) og er på nuværende tidspunkt fuldstændig færdig. Det er altså lidt hårdt at gå på arbejde hele dagen og efterfølgende tilbringe sine aftner med specialeskrivning. Piv piv.

…Men nok om mit piveri. I aften vil jeg vise jer vores lækre skærebræt fra Bestseller. I undrer jer nok over; at jeg skriver, at det er fra Bestseller. Så lad mig lige forklare :)… Min kæreste arbejder hos Bestseller – og som én af deres julegaver i år (eller altså julen 2015), fik de dette flotte skærebræt. Skærebrættet er lavet af samme materiale, som det nye hovedkontor på Aarhus havn er bygget af. Det er da meget sejt?

Vi er simpelthen så glade for det. Jeg synes, at det er så pæænt. Vi bruger det mest som et lille “pyntefad”, som I kan se på de øverste billeder. Men naturligvis også som skærebræt eller serveringsbræt fra tid til anden.

Det var endnu et lille glimt fra vores hjem. I kan se flere billeder fra mit hjem ved at følge dette link.

XO Lise

Loving: Luna’s Diner

lunasdinercollage
Luna’s Diner, Sankt Annæ Gade 5, 1416 KBH K/Christianshavn + Vesterbrogade 42, 1620 KBH V. 

Der er SÅ mange gode madtilbud her i København, så det kan være svært at vælge… Også fordi man ofte gerne vil prøve noget nyt. Alligevel, er der ét sted, hvor jeg altid ender: På Luna’s Diner – enten på Vesterbrogade eller Christianshavn.

…Lad mig være helt ærlig: Jeg har romantiske minder om Luna’s på Christianshavn. Det var ét af de første steder, hvor jeg var inde og spise kort tid efter, at jeg var flyttet til København. Maden var dødlækker, menukortet var ualmindeligt fristende, drinksene var store og stemningen var svingende (altså som i: ‘Det svinger Duchess’)! Jeg var ret hurtigt overbevist om; yes, jeg er kommet til en metropol, og her skal jeg bo. Jeg faldt pladask for København right then and there. Siden ville skæbnen, at jeg endte med at komme ret ofte på Luna’s. Jeg kom nemlig til at bo lige skråt overfor, mens jeg boede på Christianshavn.

Luna’s har et stort menukort – hvilket normalt er lidt af et turn off for mig… Men hos Luna’s fungerer det! Hver eneste ret er nemlig dødlækker! (og ja, jeg har næsten prøvet alle retterne på menuen). Se hele menukortet her. Hvis jeg skal udvælge et par retter, som er særligt anbefalingsværdige, må det absolut være følgende:
1. Philly Cheese Steak Sandwich – oksemørbrad rørt op med karamelliserede æbler og løg- og cheese sauce, serveres i grov ciabatta. Hertil pommes frites og blandet salat. … FYI: Deres pomfritter er noget af det lækreste!
2. Mediterranean Wrap – wrap rullet med røget laks, kapers (kæmpe store kapers!), løg, frisk spinat, dilddressing og cheddar. Prøv også deres California wrap med kylling! Mmh!
3. Jambalaya Pasta – Fettuccine vendt i cajun- og flødesauce og sauteret med champignoner, løg, peberfrugter, kylling og tigerrejer. Det lyder vulgært, men det er fantastisk!

Maden er simpelthen SÅ smæske-smaske-lækker! Det er ikke gourmet, men det er for lækkert – og helt perfekt til vilde cravings og/eller tømmermænd. Stemningen er som regel god, livlig og travl. Betjeningen er for det meste også super god! Både på Vesterbro og Christianshavn.

Luna’s Diner får tre ud af fem stjerner af mig. Fantastisk udvalg, lækker mad, gode drinks og stemningsfyldte lokaler.

Sov godt. 
XO Lise

Bloomon + 5 blomstertips fra mig

Februar Marts April Maj

My dearest readers, har I haft en dejlig weekend? Det har jeg! De af jer, som følger mig på Instragram (@LiseVejnoe), har måske allerede set, at jeg har tilbragt dagen hujende og hajende som tilskuer til Copenhagen Marathon. Min kusines kæreste skulle løbe, så jeg var afsted med Simon, min moster, min mormor og mine kusiner. Det har været sådan en dejlig dag!

…And speaking of my Instagram account; hvis I følger mig, så ved I jo nok, at jeg er umanérligt glad for blomster! De fylder meget i mit liv (og på min Instagram konto) – Simon føler fra tid til anden, at de fylder for meget. Det er vi så uenige om. Men fred være med det :)

Jeg har længe villet fortælle jer om Bloomon, som jeg købte abonnement til i februar. Men der skulle lige være tid og plads her på bloggen ;) og det blev der så i dag. Hvis I ikke kender Bloomon, så lad mig fortælle jer lidt om det :) Det er et blomster-abonement/service, som man subscriber til. Du kan få leveret blomster 1 – 2 gange om måneden. Jeg får leveret blomster én gang om måneden og betaler 279,- for en medium buket (som FYI er meget stor og fin!). Pengene bliver trukket over PBS, så jeg opdager det nærmest ikke – til gengæld bliver jeg simpelthen så glædeligt overrasket, hver gang de ankommer. De bliver leveret om onsdagen mellem kl. 18 og 22. Du vælger selv hvilken onsdag i løbet af måneden, som du ønsker at modtage dine blomster på. Jeg får dem som regel leveret den sidste onsdag i måneden. Sådan en lille æstetisk treat til mig selv sidst på måneden, hvor pengene er små.

Inden jeg smutter for i dag, for I lige fem små blomstertips med fra mig: 
1. Giv dig selv blomster. De gør alverden for dit hjem – og dit humør :) Du kan enten subscribe til Bloomon eller lignende tjeneste ligesom jeg, eller du kan hente nogle hos din lokale blomsterhandler. Hvis du bor i København vil jeg anbefale jer Bjarnes Blomster (Hellerup, Østerbro og Magasin Torv) her får du virkelig value for money. Det samme gør du hos Alexandra Blomster i Aarhus (Rådhuspladsen og Højbjerg). Alternativt kan du bestille dig selv en buket blomster engang imellem – Hos Euroflorist.dk har de et utrolig smukt udvalg af både traditionelle og moderne buketter. Bor du i KBH, kan du også bestille en smuk buket hos Happyflower.dk – de er simpelthen SÅ søde og fleksible, nå ja, og så er deres buketter vildt smukke!
2. Når du nu har fået blomster eller investeret i blomster til dig selv, så gør en indsats for at de holder længst muligt. Klip én lille centimeter af dine blomsters stænglers spids hver 2. – 3. dag, så de bedre kan suge vand.
3. Skift dine blomsters vand hver anden dag, blomster er vilde med frisk vand. Husk roser foretrækker lunkent vand.
4. Dine blomster må ikke stå i direkte sollys – og opbevar dem gerne køligt natten over.
5. Hvis dine tulipaner hænger med hovedet, så smid en mønt i vandet. Tulipanerne er vilde med kobber.

Rigtig god søndag!
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.