5 tips til toplækre sommerstænger

summer legs (1) summer legs (2) summer legs (3)
Yves Rocher neglelak (203 – Sorbet framboise)Venus Breeze skraberBio-OilMatas Granatæble showerfoamPiz Buin olie med solfaktor 15

Hej mine aller kæreste læsere. Trods skiftende regnvejr og solskin her på Østerbro, sidder jeg og drømmer om strandture. Jeg vil tilbringe mine dage på stranden i selskab med min kæreste og gode venner. Soon, I whisper, soon… 

MEN: i anledning af det mega lækre vejr, som har fyldt det meste af juni, og af at jeg snart har ferie (heldig-fucking-vis!), har jeg lavet en lille guide til hvordan man får – og holder – super lækre sommerstænger… Jeg har desværre desværre desværre ikke selv haft tid til at træne en toplækker summer body frem dette forår og denne sommer… Sååehm mine ben kunne da godt være i bedre form, end de egentlig er. Men så kan man jo heldigvis snyde lidt. Der er nemlig flere gode produkter, som kan hjælpe dig (og mig) ret godt på vej til smuk hud på benene. Og derfor får I her fem tips fra mig…

5 tips til toplækre sommerstænger:

  1. Scrub: Brug en god scrub – specielt på lårbasserne. Når du skrubber godt med en scrub sætter du nemlig gang i blodcirkulationen og undgår til en vis grad dannelse af appelsinhud. Derudover fjerner en scrub døde hudceller, så du er efterladt med en lækker, glat hud.
  2. Hårfri ben: Vores kære stænger ser altså bare bedre ud, når de er nybarberet. Brug en god barberskum, hvis du bruger en skraber, så bliver barberingen nemlig meget mere skånfuld og du undgår lettere røde knopper samt tør hud. Jeg bruger Matas’ showerfoam, når jeg barberer ben i badet. Det er egentlig en gel, som skummer op og renser huden. Men den er perfekt at bruge til barbering også. Derudover dufter den skønt af granatæble.
  3. Brug en multifunktionslotion, som forskønner huden: Det lyder som en TV-reklame, men det er det ikke. Du kan få alverdens opstrammende og forskønnende cremer og lotions. Jeg har eksperimenteret med lidt forskellige, og min suveræne favorit er uden tvivl: Bio-Oil. Olien mindsker synligheden af eksisterende strækmærker og andet arvæv. Derudover reducerer den ujævne hudnuancer (som f.eks. pigmentpletter) og mindsker synligheden af fine linjer og rynker… Så alt i alt gør den bare din hud utrolig meget pænere. Jeg har brugt den i mange år, og jeg tør godt lægge hovedet på bloggen (hæhæ, get it?): Den virker! … Obs! Den er desuden også god som after-sun pleje.
  4. Brug en bodyoil med solfaktor: Røde og forbrændte stænger er både grimt og ubehageligt. Så brug en god solcreme – også på benene! Huden på lårene er særligt følsom overfor solens varme stråler. Hvis du er træt af hvide, tykke solcremer, så vil jeg anbefale Piz Buins Tan & Protect Oil Spray. Den er en oliespray, som efterlader dine ben lækre og skinnende at se på, samtidigt med at den beskytter med solfaktor 15 (du kan også få den med højere og mindre faktor).
  5. Farverige tånegle: Sidst men ikke mindst. Sæt lidt knald på fusserne. Det ser friskt og lækkert ud med sådan en gang lakerede negle på solbrune fødder. Røde negle er altid et hit – evt. med en nuance af pink, som denne fra Yves Rocher i farven ‘Sorbet framboise’.

Magasinet på billederne er fra H&M 2016.

Det var et par lette fif fra mig! God sommer :)
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.
Sponsoreret – flere af produkterne er modtaget i gave.

New in: Lyngby vase – Deluxe edition med guldkant

IMG_1513 IMG_1517 IMG_1519 IMG_1527 IMG_1515 IMG_1521
Lyngby by Hilfling vase med guldkant, 15 cm, 299,95 DKK

…Kan I huske, at jeg for én måned siden viste jer billeder af min nye Lyngby vase med sølvkant? (ellers kan I se indlægget her). Dengang teased jeg lidt om et indlæg med denne vase også :) Det er den klassiske hvide Lyngby vase i størrelsen 15 cm – men i en deluxe edition med guldkant! Er den ikke bare fin og sød? Jeg er så vild med den – og den står så flot! Jeg flytter den lidt rundt. Lige nu står den i køkkenet på dette smukke oliventræsbræt sammen med de smukke Lyngby fyrfadsstager. Men andre dage står den i stuen sammen med samme vase bare med sølvkant, den store grønne Lyngby vase og den hvide Lyngby vase i 20 cm – også med guldkant! So pretty :) I kan se et billede af vaserne samlet her.

Blomsterne i vasen er fra Queen Flowers. Jeg prøvede deres service for første gang for nyligt – og jeg er utrolig tilfreds! Blomsterne holder sig pæne i minimum tre uger og bliver leveret med posten :) …og så er de faktisk også forholdsvis billige :)

I ønskes en rigtig dejlig aften. Husk at følge med på Instagram @LiseVejnoe :)
XO Lise

Sponsoreret – vasen er modtaget i gave.

New in: Envii Tonja dress

Envii2016 (3) Envii2016 (4) Envii2016 (9) Envii2016 (10) Envii2016 (1) Envii2016 (5) Envii2016 (6) Envii2016 (2) Envii2016 (7)
Solbriller: Gucci / Kjole: Envii / Clutch: Ecco / Halskæde: Kranz & Ziegler / Ring: Skagen / Sko: Bianco Footwear / Neglelak: Chanel – 667 Bel Argus.

Hvis I undrer jer over, at jeg smiler lidt sjovt på disse billeder, så er det altså fordi, at jeg havde et forkølelsessår på underlæben, da billederne blev taget. I en alder af 26 år skulle jeg alligevel have lov til at få mit første forkølelsessår. Og så oven i købet dagen før en vigtig aftale… Men jaja, sådan er livet jo bare tarveligt sommetider!

Men det skal egentlig slet ikke handle om forkølelsessår i dag (helt generelt skal det faktisk slet ikke handle om forkølelsessår her på bloggen). I dag vil jeg gerne vise jer min nye kjole fra Envii. Modellen hedder Tonja – og jeg er enormt glad for den! Jeg har allerede haft mulighed for at vise den frem to gange – og hver gang har den (og jeg) modtaget utrolig mange roser :)

Den kostede små 450,- i Frederiksberg Centret, men lige nu kan I faktisk få den til det halve på Enviis egen online shopdirekte link her. 

…Og har I bemærket de gudesmukke solbriller? De er nye! Jeg glæder mig sådan til at vise jer dem. De er fra Gucci og erhvervet hos Synoptik :) Meneh, mere info følger :)

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise

Cremet pasta med blå ost, bacon og ristede valnødder

Billede 02-04-2016 20.45.44 Billede 02-04-2016 20.46.12 Billede 02-04-2016 20.50.15 Billede 02-04-2016 20.49.59 Billede 02-04-2016 20.50.07

Så blev det mandag igen – og vi kom da igennem endnu en lang arbejdsdag ;) Er I ved at glæde jer til ferie? Det er jeg fandeme! Det her forår og denne sommer (indtil videre) har fandeme taget hårdt på mig! Det går enormt godt med bloggen. Læsertallene stiger hele tiden og flere og flere viser interesse for mine små skriverier. Det er simpelthen SÅ dejligt! og jeg er så enormt glad for det. Det betyder selvfølgelig også, at jeg føler en forpligtelse for konstant at gøre det endnu bedre i dag end i går her på bloggen… og det tager jo tid. Derudover arbejder jeg stadig 37 timer om ugen og skriver speciale ved siden af. Jeg synes sgu, at det er hårdt. Og jeg vil faktisk ikke anbefale det til nogen. Kunne jeg gøre det, havde jeg holdt et halvt år fri til at skrive det skide speciale ;) Men sådan kan man jo altid være bagklog. Og apropos bagklog; så skal jeg i bio i aften med to skønne veninder og se “Nattens Dæmoner 2”. Det betyder højst sandsynligt zero nattesøvn til mig de næste par nætter (eller ti) og med specialeaflevering inden for en meget nær fremtid, ja, så skulle jeg måske have tænkt mig lidt om, inden jeg planlagde denne biograftur. Men pyt med det. Jeg glæder mig enormt meget til at lave noget andet end at tænke på specialet.

…Og nu til noget helt andet! For nyligt havde vi en rest blå ost tilbage i køleskabet, som vi skulle have brugt. Den var ikke noget hit hos Simon og jeg spiser ikke blå ost – i hvert fald ikke sådan rent eller på brød – så vi måtte jo finde på noget andet. Derfor besluttede jeg mig for at prøve kræfter med en cremet pastaret – og opskriften på den vil jeg dele med jer i dag.

OBS: Personligt spiser jeg ikke rigtigt blå ost. Men jeg kan godt lide det på pizza – og nu også i pasta. Så hvis du har det ligesom mig, kan du sagtens spise denne ret :) Og hvis du helt generelt bare godt kan lide blå ost, så er jeg sikker på, at denne ret vil blive et hit hos dig :)

Cremet pasta med blå ost, bacon og ristede valnødder, 2 pers.:
200 g pasta
20 g smør
75 g løg (evt. rødløg)
2 fed hvidløg
1 spsk frisk salvie
1 dl valnødder
50 g blåskimmelost
1 dl fløde
30 g almindelig ost (f.eks. mozzarella, cheddar eller emmentaler) 
Salt og peber

  1. Start med at hakke den friske salvie og riv løg på rivejern.
  2. Kog pastaen.
  3. I en gryde svitses revet løg, presset hvidløg og  salvie i smøret. Løgene må endelig ikke blive brune.
  4. Hæld fløde over og lad dette koge op. Fløden må kun lige koge før der skrues ned for varmen igen.
  5. Tilsæt herefter både blå ost og almindelig ost og rør disse ud i fløden, så der ikke længere er klumper.
  6. Tilsæt pasten og rør godt sammen.
  7. Svits hurtigst bacon på en anden pande og efterfølgende hele valnødder.
  8. Bacon drysses over pastaretten og røres lidt rundt.
  9. De ristede valnødder hakkes hurtigt og hældes også over retten.
  10. Smag til med salt og peber (godt med peber!). Servér evt. med en omgang akaciehonning til.

XO Lise

Stjæl stilen: Victoria Beckham

VictoriaBeckhamGucci silketopEsprit buksBy Malene Birger vestBVLGARI solbrillerBalenciaga lædertaskeYves Rocher neglelakEsprit læder pumps

I anledning af briternes sørgelige folkeafstemningsresultat har jeg besluttet mig for at lave en lille inspirationscollage for at minde os alle sammen på (også mig selv!), at det er jo bestemt ikke alle briter, som tog hovedet under armen, da de gik til folkeafstemning om EU i torsdags. Desværre var det dog størstedelen ;) …Uanset, skal vi kigge lidt på en af mine yndlings briter i dag; Victoria Beckham. Jeg har elsket hende og set op til hende siden Spice Girls, og mit crush er kun blevet større med årene! Hun er simpelthen for sej. Så dagens “stjæl stilen”-indlæg er dedikeret til hende. Jeg har gravet et billede frem af hende fra februar i år, hvor hun rockede dette farverige outfit i en international lufthavn.

Jeg havde håbet at være i stand til at grave en gul vest frem til jer, men det var desværre ikke muligt. Jeg synes dog, at outfittet fungerer ret godt alligevel, med en gul top frem for en hvid og en hvid vest frem for en gul. Er den gule silketop fra Gucci ikke bare too die for? Derudover er jeg ret forelsket i de løse boyfriend jeans med bindebælte fra Esprit.dk – specielt sammen med et par spidse pumps. Hvis du tænker, at spidse pumps bliver over dit lig, så lad mig lige råde dig til at forsøge dig med et par læderpumps. Hvis du får et par lædersko i ordentlig kvalitet, vil læderet være blødt og tilpasse sig din fod… Og så er spidse pumps altså meget udholdelige :)

Billedet af Victoria Beckham er venligst lånt hos Vogue.com.

I ønskes en dejlig søndag!
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Weekend tip: Rens din kobber Hoptimist

Before (2) Before (5) Billede 30-05-2016 10.25.02 Billede 30-05-2016 10.25.33 Billede 31-05-2016 16.43.24

Pyh, jeg har brugt hele dagen på læsesalen. Det er fandeme hårdt i sådan en varme. Altså, sig mig lige; har CBS ikke kunnet få råd til aircondition på læsesalen? Eller hvad fanden foregår der? Jeg har bare siddet og kampsvedt foran min computerskærm hele dagen! (“That’s really charming, Lise!” – Yes, I know – sorry!). 

Det er jo faktisk ikke så tit, at I får tips fra mig. Eller mest tips i forhold til indkøb og specielt indenfor beauty i hvert fald. Men i dag har jeg et meget reelt tip, som jeg selv er usædvaneligt begejstret for, og derfor vil jeg gerne dele det med jer :)!

Jeg er naturligvis typen, som har mig en lille kobber Hoptimist – og jeg er enormt glad for den! Den bor her hos mig, sammen med sin ven; den sølvfarvede Hoptimist. Anyways, den kobberfarvede Hoptimist var gået hen og blevet sådan lidt beskidt at se på… Sådan lidt måget, som vi ville sige i Nordjylland. Jeg har haft prøvet at rense den med vand, sæbe og endda glasrens, men det virker overhovedet ikke. Så til sidst sendte jeg Hoptimist ApS en mail. Jeg spurgte dem; om det nu engang kunne passe, at min kære kobber Hoptimist skulle stå og se så skidt ud? De svarede heldigvis hurtigt med et godt råd.

En sød medarbejder fra Hoptimist ApS skrev til mig, at jeg skulle bruge Raadvad stålrens uden slibemiddel – drop vand og andre rensemidler og vær forsigtig omkring Hoptimistens øjen, lød rådet. Desværre kunne min lokalke Kop&Kande ikke klare en omgang Raadvad stålrens, men de kendte til problemet og anbefalede mig istedet Scanpan Cleaner by Hillmark for stainless steel & copper cookware. OG DET VIRKEDE! Som I kan se på billederne blev før og efter resultatet enormt forskellige! og jeg var – og er fortsat – enormt glad!

Jeg puttede en lille klat Scanpan væske på en tør klud og pudsede og pudsede. Jeg puttede vist lidt mere Scanpan væske på kluden og pudsede, indtil at Hoptimisten så fin og skinnende ud. Jeg rensede overskydende rensevæske væk med et let fugtig klud.

Så et lille tip fra mig lyder således: Brug Scanpan Cleaner by Hillmark for stainless steel & copper cookware på din kobber Hoptimist. Så bliver den som ny igen :)

XO Lise

Lancôme Bi-Facial Eye Make Up Remover

lancome
Lancôme Bi-Facial øjenmakeupfjerner, 125 ML, 215,00 DKK

What a day I’ve had. Jeg stod op inden fem for at tage flyet fra Aalborg til København klokken syv (det er jo lige en lille køretur fra Hjørring til Aalborg). Jeg landede i Kastrup kvart i otte og susede videre til Hellerup for at møde på arbejde. Det blev til 8½ times arbejde i dag og jeg er helt færdig! Så når dette indlæg er afsluttet, hopper jeg på hovedet i seng ;) Til gengæld kom jeg hjem til en kæmpe stor buket smukke roser og en yndig gave. Simon og jeg har nemlig været kærester i to år i dag. …Nå ja, og så havde han også lavet hjemmelavet mayo med estragon og kørvel! Mmh! Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har verdens bedste kæreste. Ikke blot på grund af alle forkælelserne i dag, men helt generelt. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden ham.

Men jeg vil lukke og slukke for det sentimentale hjørne for i aften og rette mit fokus mod dagens emne. Jeg har tidligere anmeldt flere forskellige øjenmakeupfjernere her på bloggen. I kan læse de tidligere anmeldelser her. Lancômes Bi-Facial øjenmakeupfjerner er en klassiker og en god én af slagsen. Så lad os snakke lidt om den i dag.

Lancôme Bi-Facial Eye Make Up Remover for Sensitive Eyes har jeg brugt flere gange on and off. Desværre er den lidt dyr og jeg køber den derfor som regel på tilbud. Den er tit på tilbud kombineret med en mascara, eyeliner eller andet Lancôme makeup, så hold øje med din lokale Matas :)

Øjenmakeupfjerneren er oliebaseret og lover skånsomt at fjerne al øjenmakeup – også vandfast mascara. Og det er egentlig også min oplevelse, at den gør dette – og den gør det godt! Derudover svier den ikke i øjnene :) Derfor får den fire ud af fem stjerner af mig. Den får ikke den femte stjerne, da jeg simpelthen synes, at den er for dyr. Bevares, den er enormt lækker, men tilsvarende produkter fra Matas striber eller Nivea er altså lige så gode, og koster kun en fjerdedel af hvad Lancômes koster.

Billedet er venligst lånt hos Duty Free Shops. 

Sov godt.
XO Lise 

Styling guide: Bløde bølger med naturligt fald

1A 2A 3A 4A 5A 6A

Jeg skal til studenterfest i aften. Og i den forbindelse tænkte jeg, at jeg ville lave endnu et lille styling-indlæg til jer. Måske nogle af jer kan huske, at jeg for en uges tid siden, udgav et indlæg med en styling guide til glat sommerhår med masser af fylde? Hvis I ikke har set det, kan I læse indlægget her. 

Guiden til dagens hair style er nu heller ikke ligefrem rocket science, men jeg får så vældig mange søde komplimenter på mit hår, når jeg har det sådan – og det er simpelthen så let af lave, så hermed en let lille guide. Jeg får altid spørgsmålet “Neeej, er det dit eget hår, der falder så pænt” – Nej, det er det desværre ikke. 

Guidens hero-product er et godt og også gerne forholdsvis bredt glattejern, som f.eks. Bosch KeratinAdvance Protect glattejernObs! Guiden er lavet til tørt, nyvasket hår.

How to:

  1. Start med at komme lidt hårolie i dine spidserne, eller hårets længder. Men bare lidt, håret må nemlig ikke blive for tungt. Jeg brugte TONI&GUY’s Tropical Oil Elixir.
  2. Spray heat protection spray i hele håret, for at beskytte det mod varmen fra glattejernet. Jeg brugte TRESemmés Heat Defence Spray.
  3. Herefter krøller du bare løs med glattejernet – men kun i hårets nederste spidser! Skift mellem større og mindre totter hår. Tag hver enkel tot cirka 15 cm fra bunden og vikle denne om dit glattejern (se billederne), og træk nedaf. Herefter skulle håret gerne lave en blød krølle. Hvis ikke, så prøv igen – nogle gange skal der mere end én gang til. Gør dette i hele håret. Jeg kan godt lide at indramme mit ansigt. Derfor krøller jeg totterne helt oppe fra roden og ned omkring mit ansigt. Jeg brugte mit nye Bosch glattejern :)
  4. Når du er tilfreds med krøllerne/bølgerne i dit hår, vil jeg foreslå at køre dine fingre igennem håret. På denne måde får du blødet krøllerne lidt op, så de falder mere naturligt. 
  5. Spray herefter tørshampoo i hele håret. Dette giver både fylde og hold. Jeg brugte TONI&GUY’s Casual Matt Texture Dry Shampoo.
  6. Slut af med at spraye hårspray i hele håret. Men sørg for at holde en god afstand fra hårsprayen og til håret (cirka ½ meter). Dette låser frisuren og sikrer hold i krøllerne/bølgerne. Ret evt. lidt til med en kam, hvis du synes, at nogle af totterne er blevet for “krølle”-agtige eller hvis dit hår er blevet for stivt af hårsprayen. Jeg brugte TONI&GUY’s Glamour Firm Hold Hairspray
  7. Vend hovedet i vejret og kast håret tilbage, når du rejser dig igen… Og vupti! Så har du top lækkert hår. 

Rigtig god dag til jer. 
XO Lise

New in: Aagaard øreringe i dråbe design

IMG_0627 IMG_0623 IMG_0625 IMG_0630 IMG_0629 IMG_0555
Aagaard øreringe/ørehænger i dråbe design, 1.095,-

Jeg har ’Den Korte Radioavis’ i ørerne og udsigt mod en sort, mørkeblå og rød vinge (når jeg kigger til højre i hvert fald). Lige frem for mig sidder der et fedtet kærestepar og kysser i en grad, som jeg faktisk mener er upassende i al offentlighed – Ja, jamen så sippet er jeg altså… That’s right, I’m on a airplane (servicemeddelelse til de langsomme læsere). Jeg kom hjem fra en dejlig weekend i Jylland i går aftes, mødte på arbejde i morges klokken ni og nu befinder jeg mig så på Norwegians forsinkede fly mod Aalborg #hårdtprogram #pyller. Min smukke kusine Helene bliver student i morgen, og det skal jeg naturligvis hjem og fejre! Hun og hendes søster har nemlig en særlig plads i mit hjerte. Det har de fleste af mine kusiner faktisk. Kender I det der, at hvis nogen umiddelbart spurgte mig, hvor gammel min kusine Helene monstro er? Så ville jeg nok svare, at hun er vel ti år, eller deromkring. Det er dog efterhånden mange år siden, at Helene var ti år. …Som I nok kan regne ud, ud fra tidligere beretning om studenterhue. Tiden går stærkt! Og jeg føler mig røvgammel! … Og alligevel føler jeg mig for ung til at føle mig gammel.

Men nok om mine lettere melankolske og mest af alt nostalgiske beretninger. I dag vil jeg gerne vise jer mine nye og utrolig smukke øreringe fra Aagaard. Den trofaste Instagram-følger genkender dem højst sandsynligt, jeg havde dem nemlig på til Danish Beauty Award.

Jeg er SÅ utrolig glad for dem og synes egentlig, at de går fint til både pænt brug og sofistikerede hverdagslooks. De er i sølv, men jeg har desværre ikke været i stand til at finde et direkte link til øreringene i sølvfarven her. Derfor får I et link til de forgyldte sølv øreringe i samme model, som koster 1.095 DKK hos Guldsmedien.dk. Direkte link her. Og ellers kan I jo altid besøge Aagaards egen web – www.byaagaard.com.

I ønskes en dejlig aften – mine søde læsere :)
XO Lise

Sponsoreret – øreringene er modtaget i gave, men det gør mig nu ikke mindre glad for dem ;)

New in: Skjortebluse med murerkrave

Billede 30-03-2016 18.14.36 Billede 30-03-2016 18.14.24 IMG_0782 IMG_0780 IMG_0807 IMG_0797 IMG_0778 IMG_0802
Skjortebluse: H&M / Buks: H&M / Stroptop: H&M / Pumps: Bianco Footwear / Ring på højre hånd: Chanti / Ring på venstre hånd: Prinsesse smykker / Neglelak: Essie – Virgin Snow

På en travl søndag som denne drømmer jeg mig tilbage til rolige dage på terrassen i mine forældres hjem (og mit barndomshjem). Billederne her tog min mor, sidst jeg var hjemme. Er roserne ikke smukke?

…I dag vil jeg gerne vise jer min nye skjortebluse fra H&M – og samtidigt tippe jer om den. Den er nemlig på udsalg lige nu. Den er nedsat fra 129,- til 80,- …Jeg er ret vild med murerkraven (ja, det hedder det altså!) og det lette stof, som den er i.

I får et direkte link til skjorteblusen her, og et ønske om en dejlig søndag.
XO Lise