Goodiebox #August2017 – Min top 3

Goodieboxaugust2017
Billede 30-08-2017 11.15.08
Billede 30-08-2017 11.20.41 Billede 30-08-2017 11.16.33 Billede 30-08-2017 11.16.09 Billede 30-08-2017 11.18.51 Billede 30-08-2017 11.19.31 Billede 30-08-2017 11.17.43 Billede 30-08-2017 11.17.56

Wauw wauw wauw… Goodieboxen er ekstra flot denne måned (og med denne måned, mener jeg august, som vi netop i dag træder ud af… Oh well – bedre sent end aldrig) – det virker måske lidt fjollet, men jeg mener faktisk boxen (altså æsken) – den er simpelthen så flot denne måned, synes I ikke? Det gør mig lidt ærgerlig, at jeg ikke havde mit spejlreflekskamera ved hånden, da jeg skulle fotografere den i går – og ikke blot min telefon – men jeg håber, at I kan få et godt indtryk af den flotte box på billederne alligevel.

Denne måneds Goodiebox hedder ‘The members’ box’, og det gør den fordi fire Goodiebox-medlemmer har haft en finger med i spillet mht. månedens indhold. Jeg vil ikke fortælle jer om det hele, det kan I jo passende smutte forbi www.goodiebox.dk og læse mere om – jeg vil blot fortælle jer om mine tre favoritter. De kommer her:

Mine tre favoritter fra augusts Goodiebox:

  1. Månedens Goodiebox kom som sent fra himlen – ikke blot fordi den fine æsker ligner noget, der er produceret på en lyserød sky, men fordi min vippebukker herhjemme netop er gået til. Så det var meget glædeligt at finde den flotte vippebukker fra The Vintage Cosmetics Company i denne måneds box. Jeg kendte ikke The Vintage Cosmetics Company i forvejen, men jeg har googlet dem og konkluderet, at de laver enormt fine skønhedsprodukter i fine vintage-inspireret pakker – I ved, sådan nogle som man bare har lyst til at købe købe købe… The Vintage Cosmetics Company forhandles i Danmark hos Lookfantastic.dk, som desværre ikke har vippebukkeren her pt., men mange andre flotte varer fra brandet.
  2. I december skrev jeg om Nails Inc. og deres blå neglelak, som jeg også modtog med Goodiebox. Den har jeg siden været rigtig glad for, det er virkelig kvali, hvis du spørger mig. Så det var glædeligt at finde endnu et produkt fra Nails Inc. i denne måneds Goodiebox. Denne gang var det en smart base coat, som både beskytter dine negle mod misfarvninger og udfylder små riller m.m. med collagen, så du opnår det flotteste resultat, når du smider din color of choice ovenpå. Og som en lille bonus info: Så kan jeg fortælle jer, at Matas netop er begyndt at forhandle Nails Inc. – de har 22 farver på lager og 5 af deres plejeprodukter.
  3. Min tredje favorit fra Goodiebox i denne måned er den røde MultiBalm fra Pixi by Petra. Jeg er ret spændt på at prøve den, da jeg så at Nilens Jord vandt en pris til Danish Beauty Award i år for et tilsvarende produkt. Det er et multifunktionelt produkt, som både kan bruges på kinderne og læberne. Smart right? Farven hedder ‘baby petal’. Pixie by Petra kan du også finde på Lookfantastic.dk samt på Asos.com.

Det var dagens lille beauty talk fra mig for i dag. Rigtig god torsdag. 
XO Lise

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

L’Or Espresso breakfast and jazz

Billede 29-08-2017 09.35.31 Billede 29-08-2017 09.49.28 Billede 29-08-2017 09.35.17 Billede 29-08-2017 09.34.31 Billede 29-08-2017 09.34.59 Billede 29-08-2017 10.02.13 (1) Billede 29-08-2017 10.47.38 Billede 29-08-2017 10.47.31

I går startede jeg dagen ret fantastisk. Jeg var nemlig inviteret til en overdådig morgenmad på Odd Fellow Palæaet, med live jazz, lækker kaffe og i godt selskab! My kind of morning… 

Det var i anledning af L’Or Espressos lancering af eksklusive espressokapsler, som rammer de danske supermarkeder i næste uge. Foruden danske supermarkeder, kan de lækre kaffekapsler også købes hos køkkeneksperten Kitchenone.dkdirekte link her.

L’Or betyder guld på fransk – og hos L’Or mener de, at hvert kaffe øjeblik skal være et gyldent øjeblik af nydelse. Derfor er deres espresso produceret af omhyggeligt udvalgte kaffebønner fra verdens fineste kaffeområder.

Nu rammer L’Or det danske marked med syv spændende espresso varianter i aluminiumkapsler, som er kompatible til Nespressos maskiner. Aluminiumkapslerne er fremstillet til bedst at bevare kaffens intensitet og smag. Og når du køber L’Ors espressokapsler, får du et returlabel med, så du kan sende dine tomme aluminumkapsler retur til L’Or, som sørger for at de ryger til genanvendelse – aluminium kan nemlig genanvendes et uendeligt antal af gange, hvis det behandles ordentligt. Derudover, er alle L’Ors espressoblandinger 100 % UTZ-certificeret, hvilket betyder at de støtter verdens største program for bæredygtig produktion af kaffe. Pretty nice right? 

Det var alt fra mig for i dag. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til eventen i kraft af min position som blogger.

9 Blog anbefalinger – Mine favoritter

9bloganbefalinger

Hej og godeftermiddag gode mennesker. Jeg sidder godt placeret i min lille “sofa” ude på vores altan med Panamah i baggrunden og blå himmel i sigte. Det lyder da meget godt ikke? Det er det egentlig også (og lad os så ikke tale om, at jeg er tvunget herud i og med at en flok håndværkere mildest talt larmer noget så forfærdeligt inde i min lejlighed… De er i gang med at ordne noget med nogle rør?).

Har I haft en god tirsdag indtil videre? Min har været ret god (foruden det der med håndværkerne og tilhørende larm, naturligvis!). Jeg startede dagen på Odd Fellow Palæet – hvor jeg ikke før har været, der er virkelig smukt! Kompas Kommunikation havde på vegne af L’Or Espresso inviteret på morgenmad og lækker lækker kaffe. Jeg lover, at I skal nok få lov at høre meget mere om det i morgen – og indtil da, så kan I jo tjekke min Insta story

I dag går der lidt meta i bloggen… Hvis man da kan sige det? Jeg ved ikke, om det giver sig selv, men jeg læser jo ret mange blogs. Jeg læser faktisk utrolig mange blogs! I og med at jeg selv befinder mig i miljøet, så har jeg mange venner og gode bekendte der blogger, og jeg holder meget af at besøge deres blogs og følge med i deres skriblerier (herunder kan Julie Lyck og Ida Westphall bl.a. nævnes – men også bare mange flere!). Derudover, er der naturligvis blogs, som jeg besøger sporadisk og i perioder for at få inspiration til madlavning, indretning m.m. – herunder vil jeg gerne fremhæve Valdemarsro.dk og Dortebak.dk. …Jeg kunne faktisk fremhæve rigtig mange, som jeg synes er særligt gode til lidt af hvert. Men i dag har jeg valgt at fremhæve mine ni favoritter: Ni blogs, som jeg tit besøger og som jeg altid finder inspirerende på den ene eller den anden måde… Og disse ni vil jeg gerne dele med jer i dag, jeg synes nemlig, at de kan noget helt særligt :) Så enjoy!

9 Blog anbefalinger:

  1. Not Jess Fashion (fashion): En New York baseret fashionista med de smukkeste outfit billeder fra hele verden, dyre accessories og vigtigst af alt: Den fedeste, farverige stil! Jeg slår altid forbi Jessica Wangs seje blog, når jeg har brug for eksklusiv stilinspiration. Derudover, er hendes makeup også altid on fleek – og god til at samle inspiration fra. Et lille tip: Hun er også ret skøn at følge på Instagram @Notjessfashion.
  2. Something Navy (fashion): Somethingnavy.com er også et helt fantastisk sted at samle stilinspiration – men hendes blog er lidt bedre i forbindelse med inspiration til hverdagsgarderoben end Jessica Wangs (som er meget glamour). Hendes stil er et farverigt mix af high end og high street samt forskellige materialer, og altid kombineret med et stort smil! Arielle, som driver bloggen, er også bosat i New York – og er oven i købet super sej mor til en lille pige.
  3. Framboise Fashion (fashion): En dansk, yndig blogger bosat i London – Sarah Mikaela fremviser løbende sin minimalistiske stil med et evigt feminint twist, som jeg personligt er ret vild med. Jeg synes, at hendes stil er forholdvis nem at kopiere – og derfor besøger jeg også løbende hendes blog og Instagram profil, når jeg har tøjkrise.
  4. Monsters Circus (DIY): Som I sikkert allerede ved, hvis I følger bloggen fast; så er jeg ikke just et lille kreativt DIY-menneske… Selvom, at jeg ville ønske jeg var det! Heldigvis, findes der råd for den slags – og de bedste råd findes hos den evigt kreative Mette, som driver DIY-bloggen Monsterscircus.com. Her finder du tips og tricks til store og små projekter til at forskønne dit hjem.
  5. Acie (livsstil): Acie – eller Christine, som hun egentlig hedder – føler jeg, at jeg har fulgt i mange år efterhånden. Hun var én af de første bloggere, som jeg sådan rigtigt begyndte at følge – og jeg holder meget af at læse, hvordan det går med hendes liv. Derudover, så rejser hun meget, deler seje guides til lidt af hvert og lækre, nemme opskrifter… Og så må jeg nok også indrømme, at når jeg søger digital, æstetisk inspiration til layout m.m., så er det ofte hendes blog, som jeg besøger først.
  6. Christina Dueholm (livsstil): Med Christina Dueholm (tidligere Passions for fashion) er det lidt samme historie som Acie – jeg har fulgt hende længe, og holder meget af at holde mig opdateret omkring hendes liv. Jeg har haft fornøjelsen af at møde hende et par gange – og hun er lige så sød i virkeligheden, som hun ser ud på sine billeder ;). Jeg er vild med Christinas små guides og hendes smukke stil – både når det kommer til tøj og indretning. Så Christinadueholm.dk er efter min mening også et ret godt sted til at finde inspiration til lidt af hvert – og så er det også bare hyggelig læsning.
  7. Stonemuse (livsstil, mad, Aarhus): Jeg har jo selv boet i Aarhus i fire år – og byen har stadig en helt særlig plads i mit hjerte. Og selvom, at Simon og jeg besøger den så ofte, som vi nu engang kan, så kan det være svært at holde sig opdateret på nye, gode spisesteder og andre spændende tiltag i smilets by… Men det bruger jeg Michelles blog til. Hun skriver godt, hun er sjov, har en sej tøjstil, hun er meget ærlig omkring sin blog business og så er hun vildt glad for mad! Hun laver konstant nye guides til de bedste spisesteder i Aarhus og deler ofte lækre opskrifter, som gerne er asiatisk inspireret. Generelt, er hun bare rigtig god til at dele indhold, som er til stor værdi for hendes læsere (efter min mening i hvert fald) – herunder også guides til Netflix m.m.
  8. Copenhagen Cakes (mad): Dette er min yndlings kage bage blog! Den enormt talentfulde kvinde bag bloggen er Cecilia, som foruden at drive Danmarks bedste dessert blog også har udgivet kagekogebogen ‘Copenhagen Cakes’ (2015). Hendes kager er SÅ smukke – store som små – og hendes guides er udførlige og lette at følge. PS: Bliv ikke ked af det, hvis du ikke mestrer lige så smukke kager som Cecilia – det er endnu ikke lykkeds mig, at lave mine kager ligeså pæne som hendes… Men de smager heldigvis godt alligevel!
  9. Emma Martiny (mad, livsstil): Emma Martiny er efter min mening dronningen af lækre salater. Hendes blog er et ret godt sted at finde inspiration til lækre, sunde måltider. Nå ja, og så udgiver hun også podcasts – hvilket jeg også synes er ret sejt. …Men besøg først og fremmest hendes blog for de lækre opskrifter – for dem er der mange af!

Det var mine ni blog anbefalinger, som jeg meget håber, at I kan bruge til jeres egen bloglæsning.

Rigtig god tirsdag. 
XO Lise

Forlæng sommeren med farverige sommernegle / New in: Treat Collection – Dance Floor

treeeeeaaatt (1) treeeeeaaatt (2) treeeeeaaatt (3) treeeeeaaatt (4) treeeeeaaatt (5) treeeeeaaatt (6)
Treat Collection – Dance Floor, 15 ML, cirka 140,00 DKK

Godaften Bloglands smukkeste læsere. Det blev lidt sent, inden jeg nåede til dagens indlæg i dag – men nu er jeg her, og jeg har glædet mig til at blogge til jer. Simon og jeg kom tilbage fra Midtjylland i går aftes – i dag er vi trætte og dovne… det er vi som regel efter en weekend i det jyske. Heldigvis, har dagen i dag ikke krævet meget andet af os, end at tænde på HBO og se det nyeste afsnit af Game of Thrones. Fik I set det? Sikke en sæsonafslutning! Er det kun mig, der slet slet ikke kan vente helt til 2018 (måske endda 2019) på den næste sæson? Og apropos fantastiske serier, så har jeg faktisk brugt meget af dagen i dag på at lave et nyt visuelt serie diagram til jer. Jeg håber, at I allerede har set mit eeeeenoooormt lange blogindlæg med alle mine favoritserier, som jeg udgav tilbage i juni – ellers kan I se det ved at klikke lige her. Jeg har opdateret diagrammet med 4 nye serier, som I kan tage et kig på allerede nu. Jeg har desværre ikke nået at opdatere teksten til indlægget endnu, men håber at nå det i morgen.

…Men lad os nu komme til dagens emne. Jeg vil nemlig gerne dele et lille velvære-tip med jer til at forlænge sommeren. Sommeren i Danmark blev jo ikke heeeelt, hvad mange af os havde håbet på – og derfor kan det også være svært at acceptere, at den allerede er ved at være slut, og efteråret er på vej. Derfor forlænger jeg min egen sommerfølelse med lyst tøj og friske farver lidt endnu.

Én af mine yndlings farver til neglene denne sommer har uden tvivl været Treat Collection’s ‘Dance Floor, som jeg kort viste jer tilbage i juli. Den er frisk – og endda lidt skrap – men uden at blive skrigende. Og så er den bare helt perfekt til at fremhæve den smule sommerglød, som min hud har opnået denne sommer.
– Amerikansk- og tysk baserede Treat Collection laver skønne, hurtigtørrende neglelakker, som holder ret godt og har en ret god pigmentering (to lag er nok, siger min erfaring mig). Derudover, er de bæredygtigt produceret (vegansk) og er ikke tetstet på dyr, så det er virkelig et brand, som jeg kan bakke op om med god samvittighed! Treat arbejder konstant på at mindske indholdet af kemiske stoffer i deres produkter – og indeholder generelt færre kemikalier end andre neglelakker.

Treat Collections produkter kan shoppes på deres egen webshop samt hos udvalgte helse- og beauty shops.

Magasinet i baggrunden er Elles special udgave af Elle Style Awards 2017.

Jeg vil smutte igen. Vi blogges ved i morgen my darlings. 
XO Lise

Sponsoreret.

Vind førstehjælp til tørt og kruset hår / TRESemmé Keratin Smooth Give away

total (2) - Copy IMG_0190 IMG_0187 IMG_0188 IMG_0196

Kære læsere. Mens I læser dette, er jeg sikkert på vej retur fra Langå til København igen… Og sikkert også med en frygtelig masse tømmermænd… Mit hårde søndagsprogram skal dog ikke forhindre mig i at forkæle jer lidt i dag.

Derfor er det med stor fornøjelse, at jeg udlodder en top lækker keratin pakke fra TRESemmé til én heldig læser her på bloggen.

TRESemmé Keratin Smooth
Keratin er et protein som vores hud og hår bl.a. består af – og som hjælper med at støtte og beskytte. I løbet af de seneste år er keratin også blevet en go-to ingrediens indenfor skønhedsprodukter, når man ønsker at skabe produkter der fugter, styrker og beskytter – populært sagt; giver keratin nyt liv til hud og hår.

Så det er ikke uden grund, at TRESemmé har skabt intet mindre end syv produkter med keratin som hovedingrediens. TRESemmés Keratin Smooth produkter lover at pleje, reparere og styrke håret – og samtidigt efterlade det silkeglat. Jeg bruger altid TRESemmés Keratin Smooth shampoo og balsam, når mit hår skal se glat og sundt ud!

TRESemmé Keratin Smooth Give away
Jeg har fået lov til at udlodde hele Keratin Smooth serien fra TRESemmé til jer – og den består altså af nogle ret lækre produkter! Præmien består af to shampooer og to balsammer – Keratin Smooth og Keratin Smooth 7Day Smooth System.

Og lad mig lige kort forklare forskellen – TRESemmés 7DAY Smooth System produkter er udviklet specielt til de forbrugere, som ønsker sig salonglat hår – også selvom du normalt har kruset og uregerligt hår. Ved brug af TRESemmés 7Day shampoo, balsam og varmeaktiverede creme/lotion, holdes håret glat og smukt i op til 48 timer af gangen. Den varmeaktiverede creme (‘Keratin Smooth 7Day Smooth System Heat Activated Treatment’) indarbejdes i håret, inden du glatter det – og aktiveres ved hjælp af varmen fra dit glattejern.

Foruden 2 x shampoo, 2 x balsam og den varmeaktiverede creme/lotion, får I også en velduftende keratin hårkur og en lækker, let hårolie fra TRESemmé.

For at vinde de syv skønne TRESemmé Keratin Smooth produkter, skal I blot gøre følgende: 

  1. Følg mig på Instagram: @LiseVejnoe (direkte link her)
  2. Følg TRESemmé Danmark på Instagram: @tresemmedanmark (direkte link her)
  3. Og husk at kommentere her i indlægget, at du har deltaget. Klik på kommentarfeltet i toppen af dette indlæg.

Jeg finder en vinder næste søndag (den 3. september). Vinderen offentliggøres naturligvis her på bloggen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Held og lykke. 

XO Lise

Sponsoreret.

New in: Plus Fine Solferina Shirt

Billede 10-05-2017 12.30.23
Shirt (6)
Shirt (3) Shirt (9) Shirt (4) Shirt (5) Shirt (8) Shirt (7)
Skjortebluse: Plus Fine / Nederdel: InWear / Bælte: Pieces / Pumps: Lauren Ralph Lauren / Solbriller: Gucci / Ørestikker: Anne Black

Hello darlings! Jeg håber, at I nyder jeres weekend med solskin, godt vejr og forhåbentligt også et glas koldt rosé?

I dag vil jeg gerne vise jer min nye skjortebluse fra Plus Fine. Jeg må nok indrømme, at jeg har haft den i et lille stykke tid efterhånden, jeg har bare ikke haft plads til at vise jer den på bloggen før nu, desværre. Men fordelen ved det er, at I nu kan finde den på udsalg – hvis I ikke har mulighed for at smutte ned omkring Plus Fine butikken på Østerbrogade, så kan I finde den på Nymundering.dk – hvor den er nedsat fra 899,- til 539,50 DKK (direkte link her).

Billederne tog min søde mor af mig for et par uger siden, da jeg besøgte dem i det nordjyske. De er taget i mine forældres smukke sommerhave. Foruden min nye bluse, var jeg hoppet i min højtaljede nederdel fra InWear, som I faktisk stadig kan shoppe på Stylehunt.dk til 489,30 DKK (nedsat fra 699,-). Jeg var også i mine nye yndlings sko! Mine nye pumps fra Lauren Ralph Lauren, som jeg skrev om i slutningen af maj (hvis I ikke har læst indlægget, kan I evt. klikke her). Skoene er købt hos Boozt.com og er netop røget på udsalg! I kan derfor købe dem nu til 584,35 DKK (nedsat fra 899,-) – klik her. Det lille fletbælte er fra Pieces og er en fast del af deres sortiment – I kan finde det på Bestseller.com / link her.

Mine solbriller kan jeg desværre ikke finde et online link til. De er købt hos Synoptik i Købmagergade, så I kan prøve at smutte der forbi og kigge efter dem. Men ellers har jeg fundet tre par smukke solbriller til jer, som I kan shoppe online lige nu, der minder lidt om mine :)

Hav en rigtig dejlig lørdag. 
XO Lise 

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

The Body Shop Aloe Multi-use soothing gel

tbsaloe (1) tbsaloe (2) tbsaloe (3) tbsaloe (4)
The Body Shop Aloe Multi-use Soothing Gel (Face & Body), 200 ML, 155,- hos The Body Shop.

Hi dears og rigtig glædelig weekend! Har I planlagt noget spændende? Simon og jeg rejser endnu engang mod det jyske – vi skal besøge nogle gode venner og feste med Simons familie. Jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt – om end endnu en laaaaang tur.

Vi håber på rigtig godt vejr denne weekend, da det er en sommer fest vi skal til lørdag – og vi skal højst sandsynligt være yde, så lidt solskin ville være rart! Og apropos solskin, så er det et after sun produkt, som jeg vil tippe jer om i dag. Jeg nævnte den kort for jer i sidste måned, men lad mig lige uddybe lidt i dag :)

Selvom, det ikke er mange solrige sommerdage vi har haft i DK i år, så er det fortsat vigtigt både at beskytte sig i solen, køle huden efter solbadning samt pleje- og fugte huden efterfølgende. I dag vil jeg gerne fortælle jer om The Body Shop’s ‘Aloe Multi-use Soothing Gel til krop og ansigt, som er vores foretrukne after sun produkt herhjemme.

The Body Shop’s Aloe gel er en fugtgivende, helende og kølende gel som med fordel kan bruges på tør og sart hud. Herhjemme har vi brugt den efter solbadning. Den er hurtigtørende og fedter ikke – hvilket har gjort, at den uden tvivl er Simons foretrukne after sun produkt.

Den består af 90 % økologisk aloe vera – aloe vera planten er kendt for sine helende og kølende egenskaber på huden. Den lover at pleje, fugtgive og berolige huden – og det synes jeg, at den lever op til. Derudover, er The Body Shop’s Aloe gel alkohol, farvestoffer og parfume – og ikke testet på dyr.

The Body Shop’s Aloe multi-use soothing gel kan købes i The Body Shop’s egne butikker til 155,- for 200 ML. Fire ud af fem stjerner herfra.

Rigtig god weekend!
XO Lise

Sponsoreret.

Mine cheesecake opskrifter

cheesecakesdiagram

Hej og godeftermiddag aller skønneste læsere. Jeg beklager, at jeg ikke nåede på bloggen i går. Min søster og hendes kæreste er i byen, så jeg tilbragte dagen med dem :) I dag slapper jeg lidt af, inden Simon og jeg endnu engang går en travl weekend i møde…

I dag har jeg forberedt et særligt lækkert indlæg til jer. Jeg har nemlig samlet mine cheesecake opskrifter til jer i en oversigt. Indtil videre har der sneget sig ni cheesecake opskrifter ind på bloggen – og der kommer sikkert flere i fremtiden, men for nu, får I oversigten over mine hjemmelavede cheesecakes her :) Klik på linket nedenfor, for at komme til opskriften.

Cheesecakes af Lise Vejnø:

  1. Koldskålsinspireret cheesecake
  2. Pistacie cheesecake med chokolade
  3. Lilla cheesecake med blåbær og hvid chokolade
  4. Lime cheesecake med havtorn på toppen 
  5. Cheesecake med hvid chokolade, oreo bund og karamel
  6. Lemon marengs-cheesecake 
  7. Hvid chokolade cheesecake med lemoncurd og flødeskum
  8. Toblerone cheesecake med salt
  9. Hindbær cheesecake med hindbærskum

Rigtig god dag. 
XO Lise

Maria Nila Salty Cream (snyd dig til lækkert beach hair)

IMG_3894 IMG_3896 IMG_3905 IMG_3900
Billede 20-08-2017 20.08.40
Maria Nila Salty Cream, 100 ML, 169,- hos Beautycos.dk

Hej babes! Fik I læst mit meeega lange blogindlæg i går? Jeg har faktisk gjort mig umage med det (tror det eller ej), så jeg håber, at I tog jer tiden til det :) …Og ellers kan I jo nå det endnu ;)

Pyh, det blev til en længere omgang blogging om modeuge hva’? Det gør det vist hver gang efterhånden – og det er jo nok også godt nok… Der er i hvert fald meget at fortælle, hvis du spørger mig ;) Hvis du ikke har læst min beretning om den netop overståede modeuge i København, så klik på kategorien ‘CPH FW Aug. 2017‘, for at se alle mine indlæg vedr. emnet.

But back to business… Jeg har glædet mig til at snakke beauty med jer igen! Og det er netop dét, som det skal handle om i dag.

Hvis der er nogen, som er blevet snydt for strandvejr i år, så må det da være os her i Danmark (kommentarer omkring lande med længere vintre m.m. frabedes). Men det skal nu ikke afholde os fra at se rigtigt “strand-lækre” ud… Og derfor er det min store fornøjelse at fortælle jer om Maria Nila’s ‘Salty Cream i dag – for saltvandsspray det kender vi vist alle sammen efterhånden, så det vil jeg ikke trætte jer med endnu engang.

…Men det kan nu godt minde om en saltvandsspray, og produktet har da også til hensigt, at skabe det der lækre beach look og den der “salty feeling” til dit hår. Min erfaring med dette produkt er bare, at det er noget mere effektiv end de fleste saltvandsspray… Og det kan jo være både godt og skidt – hvis du ønsker et mere diskret og underspillet look, så er saltvandssprayen fortsat et rigtig godt valg. Men hvis du gerne vil skabe et look, der fortæller at du har badet i saltvandet hele dagen – og måske endda har lidt sandkorn i håret, så synes jeg, at du skal prøve Maria Nila’s Salty Cream.

Det jeg gjorde var, at putte produktet i fugtigt hår (håndklædetørt hår) – både i mine længder og omrking rødderne (jeg synes, at det gav lidt ekstra volumen til rødderne)… og så føntørrede jeg mit hår. Herefter krøllede jeg hist og her – men det var meget lidt – og så sluttede jeg af med en medium hold hairspray… Resultatet blev, som I kan se på billedet ovenfor. Det er nemt at bruge og dufter fantastisk! Og som en bonus, så er alle Maria Nilas produkter jo veganske.

Salty Cream fra Maria Nila kan købes hos udvalgte frisører og saloner – samt på Marianila.com og på diverse webshops… Direkte link her.

Det var dagens tip fra mig. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise 

Sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliate links.

CPH FW SS18: My fashion week outfits

tirsdag (1) - Copy tirsdag (3)
Rullekrave: H&M / Top: H&M / Bukser: H&M / Sko: Valentino / Taske: Bianco / Øreringe: Kranz & Ziegler

onsdag (4) - Copy onsdag (7) onsdag (1) - Copy
Kjole: H&M / Pumps: Planisphére / Halskæde: ukendt / Øreringe: Kranz & Ziegler / Neglelak: Sally Hansen – Mudslide

onsdag aften (3) - Copy onsdag aften (8) onsdag aften (13)
Kjole: Yde / Cardigan: Only / Pumps: Lauren Ralph Lauren / Ørestikker: Aldo / Solbriller: Michael Kors. 

torsdag (35) - Copy
torsdag (36)
torsdag (18) Blazer: Nikol London (Vintage) / Bluse: H&M / Nederdel: InWear / Øreringe: ByMickleit / Ballerinaer: Nome. 

Hej og godeftermiddag aller smukkeste læsere. Det er blevet tid til mit sidste indlæg i forbindelse med min beretning af Københavns modeuge SS18. Hvis I endnu ikke har læst mine forrige indlæg, showanmeldelser m.m., så synes jeg, at I skal gå tilbage og læse dem. I kan finde dem alle under kategorien ‘CPH FW Aug. 2017′. Modeugen var endnu engang fantastisk, forrygende og enormt udmattende (jeg håber ikke, at det er alderen der trykker allerede?).

For mig bød modeugen på mange skønne oplevelser, som altid. Og særligt klart i min hukommelse står det spektakulære Nicholas Nybro show. Denne vidunderlige mand sendte splitterravende nøgne personer ned af catwalken, til vores alles chok, forundring og beundring. Og selvom min mormors lettere laissez faire kommentar til dette var “Det sælger han da ikke meget tøj af” (indsæt selv nordjysk dialekt), da jeg fortalte hende om det, så tror jeg nu, at Nicholas Nybro for alvor har slået sit navn fast i den skandinaviske modebranche. I kan læse min showanmeldelse af hans flotte show her – der er både billeder og video, and yes; there will be nudity.
– Særligt stolt, er jeg af mit interview med designeren Soeren Le Schmidt. Soeren designer pt. for Stasia Couture samt under sit eget navn. Og om end der gik lidt fan girl i mig i en alder af 27 (indsæt selv abe-smiley, som holder sig for øjnene), så er jeg rigtig glad for resultatet. Hvis I ikke har læst interviewet endnu, så synes jeg, at I skal klikke her.

Dagens blogindlæg skal fungere som en afslutning på min beretning af modeugen for denne gang, en opsummering af min modeuge og samtidigt en mulighed for mig til at vise jer mine outfits fra ugen. Som den lille egocentrerede blogger jeg nu engang er (it comes with the field), så har jeg glædet mig meget til sidstnævnte.
– Et stort tak til min skønne kusine Katrine skal lyde, for alt hendes hjælp til både billeder og godt selskab under modeugen! Det er hende, som skal krediteres alle billeder i dette indlæg – med undtagelse af de to øverste, som min søde veninde Ida har taget.

Dette indlæg er allerede langt (og det bliver længere!), men jeg vil prøve at fatte mig i korthed i mine beretninger om modeugens tre dage nedenfor – jeg håber ikke, at jeg kommer til at kede jer.

Tirsdag (08.08.2017)
Selvom, jeg fortsat er ung, frisk og frejdig i en alder af 27, har jeg en del fysiske skavanker (min læge plejer at sige “Vi ser hvor meget vi kan nå”, når jeg booker en konsultation hos hende #truestory), så det passede mig ret godt, at min modeuge startede stille ud tirsdag. Jeg trillede ned til Christian 4.s bryghus (også kaldet Kongernes Lapidarium) om formiddagen i forbindelse med lanceringen af Kählers kommende efterårskollektion, som blev afholdt her. Hvis I aldrig har besøgt Christian 4.s bryghus, så lad mig straks advare jer: Om end utrolig smukt, så er det et helvede af brosten og lignende. Jeg fik bittert lov til at fortryde, at jeg havde taget mine dyre, høje stiletter på. Men kage og andet sukker – og ikke mindst Kählers nye, smukke efterårskollektion – fik hævet mit humør igen. I kan se de flotte efterårsnyheder fra Kähler i dette indlæg. Herefter piskede jeg hjem til Østerbro igen på min lyserøde jernhest for at redigere billeder og skrive mit blogindlæg om Kähler eventen til jer kære læsere.

Tirsdag eftermiddag og -aften tilbragte jeg på det glamourøse Hotel D’Angleterre, hvor henholdsvis Anne Vest og Designers’ Nest afholdte show. Min veninde Ida mødte mig til sidstnævnte. Og herefter var modeugens første dag faktisk slut for mig. Eller ikke helt færdig – for trods mange timer i høje stiletter, kunne jeg ikke helt smide fødderne op endnu, da jeg kom. Jeg skulle nemlig redigere billeder fra Anne Vest showet og forberede indlægget til næste dag. 

Jeg har faktisk næsten iført H&M fra top til tå om tirsdagen – med undtagelse af mine lyserøde Valentino pumps. Og jeg beklager meget, at jeg ikke har links til jer til de forskellige items, som jeg var iført. Det er ikke fordi jeg ikke vil linke til dem, eller fordi jeg er bitter over ikke at være affiliated med H&M – nothing like that. De forskellige items er simpelthen bare ikke på webshoppen mere! Sorry! 

Onsdag (09.08.2017)
Mit onsdagsprogram under modeugen var vanvittigt – voldsomt travlt og super spændende! Jeg havde fornøjelsen af at have min kære kusine Katrine med rundt både onsdag og torsdag – så bliv ikke forvirret over, at jeg skriver ‘vi’ frem for ‘jeg’ i denne beretning… Jeg er ikke gået hen og blevet skizofren i skriveprocessen.

Vi startede onsdag med at cykle til Papirøen, hvor Tommy Hilfiger afholdte deres vanlige morgen og kollektionsfremvisning. Kollektionen var SÅ smuk, og jeg kan allerede nu se min konto gå i minus i samtlige måneder i den kommende forårs- og sommersæson i 2018 – der var SÅ mange must haves. Heldigvis, har jeg allerede et enormt anstrengt forhold til min totalt ufleksible bankrådgiver, så jeg brænder ikke nogen broer der ;) I kan se mine billeder fra Tommy Hilfiger breakfast og house-cooling her.

Efterfølgende cyklede vi den lange tur fra Papirøen til Lokomotivværkstedet for at se onsdagens første show. Svedende, hostende og prustende ankom vi til Verena Schepperheyns rå, casual og minimalistiske show – som I kan se billeder fra her.
…Og efterfølgende så skete der simpelthen det, at vi missede det næste show – til vores begges store ærgrelse. Jeg må nok indrømme, at jeg har sendt et par kritiske tanker eller to til Copenhagen Fashion Week instituttet (DAFI) et par gange i løbet af modeugen for det vanvittigt stramme program… De kunne godt bruge lidt hjælp til planlægningen, hvis I spørger mig (den slags konsulentopgaver kan jeg jo faktisk bookes til (og det er jeg sikker på den gerne vil, efter denne mindre sviner (not!))).

Vi udnyttende den nyfundne fritid i programmet til at hvile fødder og få noget koldt at drikke (der var jo åndsvagt hedt den onsdag!). Og herefter trillede vi igen ned til det brostensbelagte, smukke helvede der er Christian 4.s bryghus. Her afholdte seje Nicholas Nybro sit show – og indrømmet; omgivelserne var da mere end bare flotte! De var exceptionelle og dannede de perfekte rammer om showet. Jeg vil ikke sige så meget mere om det her, jeg synes I skal læse min anmeldelse i stedet (klik her).

Mad skal der til! Der er rigtig mange drinks og andre drikkevarer til modeugens mange arrangementer, og det er let at få en lille brandert på i løbet af dagen. Men da det ikke lige var målet, snuppede vi os en lækker frokost på Bistro Royal, inden vi havde en aftale med den danske designer Soeren Le Schmidt. Og efter at jeg havde fniset mig igennem interviewet med ham, cyklede vi igen mod Østerbro for at skifte til mere formelle klæder (‘klæder’ – what are you like 100 ?!). Jeg smed den lange (og varme!) kjole fra H&M og skiftede til min spritnye YDE kjole (er den ikke bare pææææn?).

Onsdag aften blev nemlig tilbragt med at overvære tre utrolig flotte shows! Først så vi Stasias utrolig smukke couture show på D’Angleterre, herefter susede vi videre i metroen til Bella Centret (yes, we be that fancy) for at se Han Kjøbenhavns rå show – fyldt med statements, for til sidst at slutte på Lokomotivværkstedet igen til Ivan Grundahls fantastiske SS18 show. Jeg kender Ivan Grundahls smukke og seje niece Anne, så det var en fornøjelse at hilse på hende og sludre lidt… Men den største fornøjelse var helt sikkert at se kollektionen! For den var klart min favorit kollektion under denne modeuge! I kan læse min anmeldelse af Ivan Grundahls show her. …Og så var onsdagens program slut, og det var tid til at komme hjem og hvile fødder.

Torsdag (10.08.2017)
Det første jeg mærkede, da jeg stod op torsdag, var mine fortsat ømme, smertende fødder. Og om end det havde klædt min lille krop bedre med et par stiletter, så kunne jeg simpelthen ikke nosse mig sammen til det. Så jeg hoppede i mine flade Nome ballerinaer fyldt med sølvglimmer. …Katrine er jo markant yngre (og muligvis også bare sejere end mig), så hun tog sgu torsdag i høje hæle også… Men uanset fodtøj, hoppede vi igen på cyklerne og cyklede denne gang til Skuespilhuset i indre København, hvor denne sæsons runde af The Jewellery Room blev afviklet. Jeg har ikke en sjov kommentar at knytte til The Jewellery Room (det skulle da lige være, at de serverer sushi og rosé fra morgenstunden af), for arrangementet er simpelthen bare så gennemført og bare pisse fantastisk! Jeg elsker dels at se de nye smykkekollektioner fra både kendte og ukendte brands, men derudover er det også vidunderligt at få muligheden for at snakke med designere og personalet bag smykkerne, som brænder for deres produkt. I kan se mine billeder fra The Jewellery Room her.

Efter vores alt for korte besøg hos The Jewellery Room hjulede vi afsted til Vega på Vesterbro (kære arrangører – kunne vi arbejde på at ligge shows og events bare en lille smule i nærheden af hinanden rent geografisk næste sæson? …Det kunne være mega fedt). I Vegas mørke lokaler afholdte designskolen Scandinavian Academy of Fashion Design’s show for deres dimitterende elever. Jeg skrev om det i går – måske har I allerede set indlægget? Ellers kan I klikke her.

Og så var modeugen sgu endnu engang veloverstået.
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.