New in: Royal Copenhagen riflet blå mega musselmalet skål

Royal1 (1) Royal1 (2) Royal1 (3) Royal1 (4) Royal1 (5) Royal2 (2) Royal2 (3) Royal2 (4) Royal2 (5)Royal Copenhagen skål blå mega riflet, 15 cm, 599,-

Hej og godaften aller kæreste læsere. Er det ikke ved at være længe siden, at I har set et par billeder fra mit hjem? Det tror jeg! Og derfor vil jeg gerne vise jer min højt skattede Royal Copenhagen skål i mega mussel. Det er nok ikke en, som I aldrig har set før. Den pryder efterhånden mange hjem.

Ikke desto mindre, vil jeg godt lige tage lidt tid ud af min ellers travle blog-kalender, og snakke lidt med jer om den. Den er nemlig gået hen og blevet min absolutte yndlings skål! Eller en af dem i hvert fald! Den har nemlig den perfekte størrelse på 15 cm i diameter. Det gør, at den ikke blot er rigtig fin at servere en lækker salat i, når vi bare er Simon og jeg – men den er også rigtig god at servere sauce i, når vi har gæster. Og så elsker jeg den jo også bare, fordi den klæder rigtig meget andet stel – bl.a. mit hvide og blå Hammershøi stel fra Kähler, som den står ret flot sammen med.

Ja, og det var egentlig bare det, som jeg gerne ville vise jer her til aften. Den er måske et godt julegaveønske, hvis I mangler inspiration til den slags? Den koster 599,- og findes på Royalcopenhagen.com og hos deres mange forhandlere – bl.a. Imerco.

Det flotte skærebræt, som skålen står på, har min bror lavet til os. Jeg pønser på at tage nogle flotte billeder af det ved lejlighed, så I rigtigt kan få lov til at se det og misunde det ;)

Og opskriften på salaten i skålen på billederne kommer naturligvis også… På et tidspunkt… Det lover jeg.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Davines The Christmas Box ( ( OI ) )

sponsoreret
Davineschristmasbox (1)
Davineschristmasbox (2) Davineschristmasbox (3) Davineschristmasbox (4) Davineschristmasbox (5) Davineschristmasbox (6) Davineschristmasbox (7)Davineschristmasbox (9)Davines Oi Christmas Box (Shampoo, conditioner & All in one Milk) 400,- hos Nicehair.dk

Kæreste læsere, hvis I har fulgt sådan rimeligt fast med på bloggen i det sidste års tid, så ved I allerede; at jeg er ret pjattet med Davines! Jeg synes simpelthen, at deres produkter er så top lækre! Og de holder hvad de lover! Hvilket er så vigtigt for mig…

Derfor kommer det nok heller ikke bag på jer, at jeg er ekstra pjattet med deres enormt skønne limited edition juleæsker, som de netop har lanceret. De har lavet fem yndige æsker, alle med individuelt og super kært juledesign, fra henholdsvis Your Hair Assistent, Love, Minu, NouNou og OI-linjen. Alle fem æsker koster 400,- og indeholder tre produkter hver.

Personligt, er jeg jo helt pjattet med NouNou produkterne fra Davines, som er særligt til gode til tørt og skadet hår. I kan læse mine anmeldelser af NouNou produkterne her, her og her. Det er virkelig en serie, som jeg er vild med – og som jeg kan stå hundred procent inde for! Den er fantastisk! Måske er Davines’ NouNou gaveæske det oplagte julegaveønske til dig – eller til én, som du vil glæde ekstra meget :)!?

…Men når nu jeg allerede har prøvet den fantastiske NouNou serie, var jeg ret nysgerrig på at prøve én af de andre linjer. Derfor snuppede jeg OI julegaveæsken til normalt hår. Efter jeg er blevet klippet, er mit hår nemlig blevet ret sundt og lækkert – og jeg tænker derfor, at dette er den mest oplagte serie fra Davines til mig lige nu. Derudover, kunne jeg heller ikke stå for den lille fugl i balletskørt på boxen. So cute right? 

OI-serien er velegnet til alle hårtyper, og specielt shampooen har faktisk modtaget flere beauty-awards. Produkterne indeholder roucou olie, som er olie fra et særligt nærende træ, der både nærer og styrker håret. Produkterne efterlader håret blødt, skinnende og volumeniøst – præcist, som jeg godt kan lide det!
– Jeg er særligt begejstret for sprayen i denne serie: Det en ‘alt i en’-spray, og kan virkelig bruges til lidt af hvert. Den kan bruges som en helt almindelig balsamspray, hvis dit hår er svært at redde ud. Derudover, kan den også fint bruges som en shine– og finishing-spray. Og så er den også blødgørende! Den er virkelig lækker, og virker ikke tyngende.

Så inden jeg runder af for i dag, så lad mig lige anbefale jer OI-serien fra Davines også – og særligt denne flotte gaveæske! Den koster som sagt 400,- og kan købes hos Davines’ professionelle forhandlere/frisørsaloner samt hos Nicehair.dk.

Rigtig god aften. 
XO Lise

Goodiebox #November2017 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
Goodiebox (1) Goodiebox (2) Goodiebox (3) Goodiebox (4) Goodiebox (5) Goodiebox (6) Goodiebox (7) Goodiebox (8) Goodiebox (9)

Hello darlings. Det er altid en fornøjelse at modtage månedens Goodiebox – men jeg må indrømme; at november måneds Goodiebox var og er ekstra lækker! Den er tematiseret ‘The Nude Goodiebox‘ og indeholder ene items, som er perfekte til at ramme det der ‘No Makeup makeup’-look, hvilket jeg ret godt kan lide. Og så pyt da med at det helt håbløst timet i forhold til jul, guld, glitter og glimmer – for det er pisse lækkert alligevel.

Jeg har som altid fundet mine tre favoritter fra månedens box, om dem vil jeg gerne have lov til at fortælle jer lidt om i dag :) Ét af dagens produkter i fokus knuselsker jeg allerede enormt højt! Og derfor har jeg også gemt den til sidst, så I har lidt at glæde jer ekstra meget til!

Mine favoritter fra novembers Goodiebox:

  1. Efter jeg er startet på mit nye og højtelskede job, har jeg desværre ikke været så flittig til at passe min træning. Timerne i hverdagene er simpelthen bare blevet mindre. Og derfor bruger jeg gerne alle tips og tricks til at snyde mig visuelt tyndere. Et godt trick til at se lidt tyndere ud i ansigtet, er ved at fremhæve kindbenene – og det kan med fordel gøres ved countouring. I denne måneds Goodiebox er der et lille ‘Face Countour Kit‘ med fra makeup-mærket Sleek. Jeg har allerede stiftet bekendtskab med Sleek tidligere, da jeg har en øjenskyggepallette stående fra dem herhjemme. Den er jeg for nyligt gået hen og blevet enormt glad for! Og derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at prøve dette countour sæt. I Danmark finder du bl.a. Sleek Makeup hos Sephora.
  2. Jeg elsker nye makeupbørster, men jeg er håbløst dårlig til at få dem købt. Så det er altid en kærkommen gave, når jeg finder en ny børste i min Goodiebox. Denne måned er der en yndig, blød og lyserød sag fra Luxie Beauty i boxen. Den er bl.a. velegnet til countouring – men også god til highlighting og blush. Luxie Beauty kan I bl.a. købe hos Asos.com.
  3. Sidst men ikke mindst – og min absolutte favorit i denne omgang – er dem flotte Tanfastic Nude neglelak fra Glossworks. Jeg er fuldstændigt forelsket i den lyserøde nude-farve. Glossworks er 9-free certificeret, hvilket jeg for nyligt har fået øjnene ekstra meget op for! Jeg arbejder nemlig selv med Nailberry – et neglelakmærke, hvor lakkerne er 12-free certificeret. Dette vil sige, at produkterne er fri for nogle særligt problematiske ingredienser, som ellers er lovlige. At Glossworks er 9-free betyder, at de er fri for ni af de særligt problematiske ingredienser, som man ofte ser i neglelakker herunder DBP, formaldehyd, parabener, gluten og bl.a. kamfer. De fleste neglelakker er efterhånden 3-free og er de ekstra gode, så er de også 5-free – det er derfor særligt imponerende for mig, at Glossworks er 9-free certificeret… Naturligvis ikke lige så imponerende som Nailberry og deres 12-free certificering, men det er bestemt et skrift i den helt rigtige retning! Neglelakken fra Glossworks koster 110,- men husk, at her betaler du altså også for en neglelak hvor der er forsket i både miljø og helbred! Er det ikke værd at betale lidt mere for end Depend? Det synes jeg! Glossworks forhandles i mange flotte farver hos River And Raven.

Rigtig god tirsdag til jer. 
XO Lise

New in: Isay Rakel New Blouse (perfekt til julens fester og frokoster)

sponsoreret
Billede 30-10-2017 06.53.46 (1)

Outfit1
2 IMG_6164 3 6 7 IMG_6082 9
Bluse: Isay / Jeans: Levi’s / Frakke: Zara / Støvletter: Billi Bi / Øreringe: Kranz & Ziegler.

Venner! Disse bliver de sidste nye billeder, som I ser af mig med langt hår. Jeg har ladet de lange lokker falde, og jeg eeeeelsker min nye frisure! Jeg håber snart, at have nogle nye, lækre billeder til jer af mit nye hår. Men indtil da, så må I nøjes med disse… Men de er også ret skønne (hvis jeg selv lige skal sige det), for her kan I se min nye yndige bluse fra Isay.

Er den ikke flot? Den har både glans og glimmer! Jeg synes, at den er det perfekte alternativ til en kjole til alle de kommende julefrokoster. Den er som sagt fra det danske brand Isay! Og netop i dag er den lige blevet udsolgt på deres webshop i dag! Er det ikke bare typisk? Derfor må I finde den hos én af Isays forhandlere – heriblandt Anni Kragh butikken i Næstved og Uso i Fredericia. Alternativt kan I ringe på 87 24 45 00, og få nærmeste forhandler oplyst.

Blusen har en enormt fin krave, og derfor kan jeg godt lide at have opsat hår til den – for at fremhæve blusens yndige detaljer. Jeg havde derfor smidt en sløjfe i håret og matchet den med en rød jakke, sorte jeans og høje sko… Ready set julefrokost!

Det var alt fra mig for i dag. Jeg håber, at I følger med på Instagram – både hos mig @lisevejnoe og hos Isay @isay_dk.

Rigtig god aften.
XO Lise 

Førstehjælp til tør efterårs- og vinterhud

sponsoreret
Spashop (1)
Spashop (2) Spashop (3) Spashop (4) Spashop (5) Spashop (6) Spashop (7) Spashop (8)

Kære læsere. Det kan for alvor mærkes, at der er begyndt at blive koldere i vejret. Mine læber er tørre og gør anledning til at sprække, og min ellers velsmurte hud føles mere og mere som sandpapir… Safe to say: Jeg kan virkelig se, at vinteren er på vej. Og netop nu, i denne overgangstid hvor temperaturerne skifter og vejret bliver tørt og koldt, så er det virkelig SÅ vigtigt at fugte, pleje og beskytte huden! Derfor har jeg i samarbejde med Spashop.dk fundet tre uundværlige hudplejeprodukter, som kan afhjælpe tør og trist hud. Spashop.dk forhandler skønheds- og wellnessprodukter af høj kvalitet og med dokumenteret effekt.

Tre gode råd til at komme tør og trist efterårs- og vinterhud til livs:

  1. Daytime fra Bioeffect:En god dagcreme er et rigtig godt sted at starte, når du skal tilføre din hud ekstra pleje, fugt og beskyttelse. Jeg vil gerne fremhæve Bioeffects dagcreme ‘Daytime‘, som virkelig er noget af det lækreste jeg længe er stødt på. I er måske allerede stødt på omtaler og rosende ord omkring Bioeffect rundt omkring i blogland? Det er jeg i hvert fald. Derudover, faldt jeg første gang for produkterne for knapt to måneder siden i det skønne parfumeri Nose i Paris. Jeg elsker Nose og alt de kan og gør – og derfor er det også et lille kvalitetsstempel i sig selv, hvis et brand forhandles der, for mig i hvert fald! Så som I nok kan forestille jer, var mine forventninger til denne dagcreme ret høje – og jeg var også ret bange for at blive skuffet! Det blev jeg heldigvis ikke! Cremen er utrolig lækker; når du lige får den på fingrene, føles den meget let – men så snart du smører den på huden, mærkes det tydeligt at den er lidt tungere end de fleste dagcreme, dog uden at fedte! Den lover at opretholde hudens fugtbalance, give næring og give huden en sund og ung glød – bl.a. takket være EGF  (Epidermal Growth Factor) … Og den holder hvad den lover! Efter jeg begyndte at bruge den, oplevede jeg meget hurtigt, at min hud fik den fugt og det pleje, som den har brug for. Som jeg sikkert har nævnt for jer før; er jeg slet ikke i tvivl, når min hud får for lidt fugt, så fedter den nemlig helt vildt! Og dette bragte Bioeffect meget hurtigt i balance. Derudover, oplevede jeg efter tre – fire ugers brug, at min hud så mere ensartet og sund ud – og det kan man vel godt kan en sund og ung glød? Ikke sandt :)?. Det er det perfekte udgangspunkt mod tør og trist efterårs- og vinterhud. Bioeffect Daytime cremen forhandles hos Spashop.dk til 665,- for 50 ml (direkte link her)
  2. EGF Serum fra Bioeffect:En god dagcreme er et godt sted at starte, men her i de kolde vintermåneder kan din hud godt have brug for endnu mere fugt og pleje. Det har min hud i hvert fald! Og derfor supplerer jeg altid gerne med et serum eller en olie i disse måneder… Ikke blot for at beskytte mig mod kolde og hårde vejrforhold, men også fordi at jeg gerne skruer op for radiatorerne på denne årstid – og hvis der er noget der tyvstjæler fugten i huden, så er det altså tør radiatorluft! Så sørg for at være ekstra god ved din hud i disse måneder – det kan du bl.a. gøre med Bioeffects enormt lækre EGF serum. Du skal blot bruge omkring fire dråber hver aften, oven på en nyrenset hud og under din natcreme – det gør jeg, og ofte kommer jeg også til at bruge lidt mere end fire dråber, for den er altså virkelig bare så lækker, så for mig er det ren selvforkælelse at putte den på. Den optimerer hudens sundhed og giver dig en mere ensartet overflade. Det er et rigtig godt supplement til din daglige plejerutine. Så hvis du blot skal investere i ét produkt denne vinter, så køb Bioeffects plantebaserede EGF serum. Du vil helt sikkert kunne se resultater efter 3 – 4 ugers brug… det kunne jeg i hvert fald! Bioeffects EGF serum kan enten købes i 15 ml for 945,- eller som 3 x 5 ml med tre forskellige slags sera til 1.895,- begge dele finder I hos Spashop.dk :)
  3. Suki 4-swipe formula lip care: Sidst men ikke mindst, så find dig en rigtig god læbepomade, som kan pleje og beskytte dine læber. For én ting er fugt og pleje til tørre og sprukne læber, noget andet er beskyttelse. Vidste I, at det altid er en god idé med lidt solfaktor i den daglige plejeprodukter? Det miljøvenlige hudplejebrand Suki har lavet en virkelig god læbepomade kaldet ‘4-swipe formula lip care‘, som indeholder jojobaolie, kamille, E-vitamin og grapefrugt. Alle fire ingredienser er med at at pleje og beskytte dine læber mod det hårde efterårs- og vintervejr. Nå ja, og som et lille tip kan jeg fortælle, at den er også ret god at bruge under læbestift, for et smukkere resultat. Den koster 89,- og forhandles hos Spashop.dk, Laebepomade.dk samt Yogalove.dk.

Det var tre gode råd for mig. Må I have et fantastisk efterår (de par dage der tilbage endnu…) og en ligeså fantastisk vinter.
XO Lise

Tomatret med auberginer (min yndlings veggieret!)

veggieret (1) veggieret (2) veggieret (3) veggieret (4) veggieret (5) veggieret (6)

Hej og godaften yndlings læsere. Jeg beklager mit fravær de sidste par dage her på bloggen – men jeg er rigtig glad for, at I fortsat læser med! Har I haft et par gode dage? Det har jeg. Torsdag lod jeg de lange lokker falde hos Wauw Studio på Vesterbro, hvor Kenny Aleksandr klippede mit hår noget så smukt (hvis jeg selv skal sige det!). Jeg lover jer, at jeg snart får taget nogle ordentlige billeder af min nye frisure snart. Efterfølgende hyggede jeg med min kære veninde Simone, vi spiste en fantastisk pizza fra Kolonial 2100. I går begav jeg mig ind i indre by for at shoppe lidt Black Friday tilbud… Shit, et virvar! Ikke desto mindre kom jeg igennem det og skyndte mig efterfølgende hjem, så Simon og jeg kunne komme afsted til min brors 26-års fødselsdag. …Så det har været en par travle men skønne dage!

I dag nyder Simon og jeg en heeeeelt stille og rolig – og måske endda lidt mat – lørdag! Og jeg prøver at catche up på lidt hængepartier hist og her. Bl.a. denne fantastiske ret, som jeg længe gerne har villet dele opskriften på med jer… Jeg har bare ikke haft tid. Men det har jeg nu :) Det er min yndlings vegetarret! Simon og jeg laver faktisk forholdsvis meget vegetarisk herhjemme (vi laver også forholdsvis meget mad med kød, bevares!), og jeg må nok indrømme, at jeg er efterhånden nået til det punkt, hvor jeg i nogle retter finder kød komplet unødvendigt! Og det er bestemt ikke for at være hellig, der er lige så mange retter, hvor jeg ikke ville undvære kød… Såeh you know, det er bare godt at veksle lidt mellem begge dele – og specielt i hverdagene! Vi spiser gerne mere eller mindre vegetarisk i hverdagene, så vi til gengæld med god samvittighed kan bruge lidt flere penge på noget ordentligt kød i weekenderne.

Men nok om mine madvaner. Lad mig dele denne lette og lækre opskrift med jer fyldt med auberginer, cherrytomater og peberfrugt!

Tomatret med auberginer, 2 pers.:
2 auberginer 
125 g cherrytomater
2 peberfrugter
1 halvstort løg 
2 fed hvidløg
20 g kapers
50 – 60 g sorte oliven
Olie til stegning
150 g koncentreret tomatpuré 
Lidt soya
Rosmarin 
Timian
Persille
20 g pinjekerner

  1. Start med at skære auberginerne i skiver, halver cherrytomaterne + oliven og hak løg og hvidløg fint.
  2. Bag peberfrugterne i ovnen – det er en god idé at halvere dem først. Læg dem så på en bageplade med de udvendige side opad. Jeg plejer bare at skrue ovnen op på max (den skal naturligvis være forvarmet) og smide peberfrugterne ind i højst fem minutter. Husk at holde øje med dem! Tag dem ud, når peberfrugterne har taget farve og smid dem i en plastikpose. Så er det nemmere at flå skindet af dem bagefter. Når du har fået skindet af, skæres peberfrugterne i mindre, mundrette stykker.
  3. Svits aubergineskiver på en pande med lidt olie – vi brugte en grillpande, men en almindelig pande kan helt sikkert også bruges.
  4. Når auberginerne er svitset, tages de af varmen og skæres i mindre stykker.
  5. Tag en pande, smid en lille smule olie på og varm tomatpuréen. Det er en god idé blot at have panden på mellemhøj varme. Når du svitser tomatpuré af, får det sådan en rigtig lækker krydret smag.
  6. Smid herefter løg og hvidløg på og svits disse. De må ikke blive brune.
  7. Smid så tomater og auberginer på og vende det hele godt rundt på panden. Smag evt. til med lidt soya.
  8. Afslut med at smide peberfrugter, oliven og kapers på – så de også får lidt varme.
  9. Tag så hele retten af varmen og vend det med frisk rosmarin, timian og persille.
  10. Slut af med at smide ristede pinjekerner i retten også. Og så er du klar til at servere! Enjoy!

Rigtig god weekend. 
XO Lise

IdHair Solutions No. 2

sponsoreret
idhairyellow (1)
idhairyellow (3) idhairyellow (4) idhairyellow (5) idhairyellow (6) idhairyellow (7) idhairyellow (8)
IdHAIR Solutions no. 2, 500 ml, 149,25 DKK (nedsat fra 199,-)

Hello darlings. Jeg ved ikke, om I er ved at være trætte af min evige klagesang om tør hovedbund og fedtet hud? Det håber jeg ikke. Og i mit eget forsvar vil jeg da også sige, at jeg får forholdsvis mange mails med forespørgsler om gode råd til tør og irriteret hovedbund… Så jeg vil da vove at påstå; at emnet fortsat er både relevant og aktuelt.

Derfor vil jeg i dag fortælle jer om IdHAIRs fantastiske frisørserie Solutions og særligt vil jeg gerne fremhæve deres Shampoo no. 2, som jeg har testet den sidste måneds tid. IdHAIR kender I sikkert bedst for deres hårvoks med det sorte låg, som har været en kæmpe succes – i hvert fald i min omgangskreds. Men hvad I måske ikke ved er, at IdHAIR har over femogtyve års erfaring med at udvikle produkter til frisører og professionelle, og har et tæt samarbejde med mange frisører, for konstant at imødekomme de professionelles og slutkundernes behov.

Deres serie ‘Solutions‘ er en serie med produkter, som alle går til kamp mod kløende hovedbund på forskellige niveauer – og thank god for that! Jeg har som sagt testet ‘Shampoo no. 2‘, som er særligt udviklet til at modvire tør skæl, svamp og kløe… Og min hovedbund har aldrig haft det bedre! Allerede efter de første par hårvaske kunne jeg tydeligt mærke en forskel på min ellers så oftes irriterede hovedbund. Shampooen indeholder bl.a. ekstrakt fra solsikkefrø, proteiner fra rosmarin, styrkende keratin og citronsyre.

Jeg har brugt shampooen næsten dagligt – men man kan også nøjes med at bruge den lidt mindre, og du vil fortsat opnå en positiv effekt. Lad den gerne sidde i håret i et par minutter eller fem, for at opnå optimalt resultat.

Jeg ender på fire ud af fem stjerner til IdHAIRs Solutions no. 2. Den er fantastisk og den holder hvad den lover! Dog vil jeg foreslå, at bruge en rigtig god balsam i længderne af dit hår i samspil med denne shampoo, da den ikke just er fugtgivende til de lange lokker…

Find IdHAIRs produkter hos professionelle frisører.

XO Lise

Bæredygtige, økologiske og naturlige tandpastaer! // LEBON presseevent 20.11.17

event
lebonpics (1)
lebonpics (2) lebonpics (3) lebonpics (4) lebonpics (5) lebonpics (6) lebonpics (7) lebonpics (8) lebonpics (9) lebonpics (10) lebonpics (11) lebonpics (12) lebonpics (13) lebonpics (14)

Hej og godaften aller sødeste læsere. Har I været nede og stemme i dag? Det håber jeg altså, at I har! Det er vores alle sammens borgerpligt, hvis I spørger mig ;)

I dag vil jeg gerne have lov til at vise jer en større omgang billeder fra vores presseevent i går. I går afholdte vi nemlig presseevent samt bloggerevent for vores økologiske tandpastabrand LEBON med Brands of Beauty. Det er mit første event som marketing & communications manager hos Brands of Beauty – og jeg havde glædet mig helt vildt! Det gik heldigvis rigtig godt – og det var en dejlig dejlig dag med masser af skønne mennesker! Og ikke mindst en masse skøn, god og vigtig snak om LEBON – og hvad vi egentlig putter i vores mund hver dag!

Hvis I ikke allerede kender LEBON, så lad mig kort introducere jer for dette fantastiske brand! LEBON er økologiske, naturlige og bæredygtige tandpastaer uden flour! LEBON består nemlig kun af naturlige og ikke skadelige ingredienser – og derfor er flour taget ud! I stedet er der økologisk aloe vera, som er naturligt rensende for tandkødet samt antibakterielt og økologisk grøn te, som også er naturligt antibakterielt. Alle de seks smukke tandpastaer har spændende og sjove smage, som alle er udviklet i verdens ældste parfumehus i Grasse (verdens parfumehovedstad). Min favorit er den orange sag med smag af kanel og mint – der er desuden mint i alle seks varianter. Jeg vil også gerne lige fremhæve den hvide variant: Den er med grøn te og sød marokkansk mint samt med papaya ekstrakt, som er naturligt blegende.

Og er emballagerne ikke bare smukke? Pakkerne er lavet af træ/pap, som er PEFC certificeret (PEFC certificeringen sikrer at materialet stammer for bæredygtig, ansvarlig skovdrift – altså anti skovrydning). Tuberne er lavet af hundred procent genanvendelig aluminium. Nå ja, og så er de designet af Christophe Remy – han er en ret kendt Art Director inden for Haute Couture, mode og design. Fantastisk hele vejen rundt ikke sandt?

LEBON er skabt af kunsthistoriker og fotograf Stephanie Palacci og hendes mand Richard Palacci, som er uddannet farmaceut og kommer fra en familie af tandlæger. De var begge rejst til Danmark i går for at fortælle om deres baby: LEBON.

Det var alt, som jeg ville vise jer i aften. Jeg håber, at I synes LEBON er lige så fantastisk, som jeg synes! LEBON forhandles bl.a. hos Storm og Charlotte Torpegaard/I love beauty til 175,- for 75 ml.

XO Lise 

PS: Der står sponsoreret i toppen af indlægget for en god ordens skyld – men dette er egentlig i højere grad rapportering af min hverdag.  

New in: Isay Rakel Pullover

sponsoreret
ens (3)
Billede 26-10-2017 13.27.02 Isay1 (1) Isay1 (2) Isay1 (4) Isay1 (3) Isay1 (5) Isay1 (6) Isay1 (7) Isay1 (9)
Strik: Isay / Buks: Only / Stiletter: Valentino / Frakke: Zara / Halskæder: ukendt / Øreringe: Kranz & Ziegler

Hej aller skønneste læsere. Så blev det mandag igen, og jeg håber, at I allerede har fået jer en skøn skøn start på ugen! Min uge starter ret spændende med LEBON event med mit nye jobbis! Husk at følge med på Insta story og SnapChat i dag :) …

Inden jeg suser videre i dagens program, vil jeg lige vise jer min nye yndlings strik fra Isay. Er den ikke skøn? Jeg elsker en smuk, klassisk hvid strik – og det fandt jeg for nyligt hos Isay. Isay er et dansk brand, som designer tøj til kvinder med “med farver, former, mod og meninger og masser af bolde i luften”. Det lyder da ret godt, synes I ikke?
– Jeg har tre smukke items fra Isay herhjemme – og jeg glæder mig meget til at vise jer de to andre også. Men fælles for alle tre styles var og er, at de er ret lækre – både i pasform og kvalitet… Hvilket jeg nok må indrømme; var lidt overraskende for mig – priserne er nemlig ret fornuftige, så jeg var lidt bange for, at kvaliteten ville være derefter. Men jeg blev heldigvis positivt overrakset, og har nærmest levet i denne smukke hvide strik lige siden.

Den koster 599,- og kan shoppes hjem på www.isay.dkdirekte link her. Min er forresten en størrelse xs.

Jeg var hoppet i den i lørdags, da jeg mødtes med min familie på Den Blå Planet for at kigge på hajer ;) Den gør sig jo fantastisk med et par sorte bukser – både stramme jeans og løse chinos. Nå ja, og så skader det jo aldrig med et par høje Valentino stiletter ;)

Billederne har min kære søster taget i den smukke eftermiddagssol.

Rigtig god mandag til jer. 
XO Lise

Kartoffeltærte med sennep og skinke

A_1 A_9 A_12 B_2 B_7 (2) C_2 C_9 D_1 D_7 (2) E5

Hej og godeftermiddag sødeste læsere. Har I haft en dejlig weekend? Det håber jeg altså, at I har :) Jeg har haft en rigtig dejlig weekend i selskab med min familie, hvor vi har fejret min bros 26-års fødselsdag – og bare hygget en helt masse!

Det har været så skønt. Jeg holder meget af at være sammen med min familie, det bor jo lidt langt væk (Nordjylland), så det er virkelig et treat, når de kommer til det københavnske :) Så det blev en dejlig afslutning på en travl men fantastisk ude – der bl.a. bød på en tur til skønne Paris med søde og spændende mennesker. Desværre, har denne uge ikke budt på så meget tid til bloggen – jeg har altså haft lidt travlt. Så jeg beklager naturligvis også mit fravær herfra de sidste par dage… Jeg har simpelthen ikke haft tid til at planlægge mig ud af det. Men jeg håber, at I kan tilgive mig og fortsat læser med ;)

…Og hvis I læser med endnu; så vil jeg gerne dele en opskrift med jer i dag. Det er faktisk lidt en slags “ryd op i køleskabet”-opskrift… Eller det var i hvert fald sådan, at denne opskrift blev til. Men jeg har faktisk lavet tærten flere gange siden – og derfor vil jeg også gerne dele den med jer i dag… Jeg synes nemlig, at den er ret lækker :) Og findes der nogen bedre dag, end sådan en regnfuld søndag, at bage tærte på? Det tror jeg ikke, vel :)? Så I får min seneste tærteopskrift her nedenfor. Og husk, at I kan finde mine andre tærteopskrifter ved at følge tagget ‘tærte‘ i bunden af dette indlæg.

Kartoffeltærte med sennep og skinke, 1 tærte (rigeligt til 2 – 3 pers.): 
4 dl mel 
130 g smør 
3 spsk vand

5 æg 
260 g cremefraiche (gerne 18 %)
150 g mælk (gerne soyamælk) 
6 spsk sennep 
1 mellemstor kartoffel 
½ porre 
100 g prosciutto skinke 
1 lille løg 

250 g revet ost 
Frisk timian
Frisk rosmarin 
Evt. persille

  1. Start med at lave tærtedejen, da den skal køle i 30 minutter i køleskabet. Det er ret let: Bland 130 g blødt eller smeltet smør med 4 dl mel og bind dejen sammen med 3 spsk vand.
  2. Ælt dejen godt sammen og smid den i køleskabet i 30 minutter.
  3. Imens dejen køler, kan du lave fyldet til dig tærte. Start med at røre 5 æg sammen med cremefraiche, mælk og sennep.
  4. Skær din kartoffel i tynde skiver – evt. på et mandolinjern.
  5. Skær din halve porre og dit løg i skiver også.
  6. Pensl et tærtefad og forbag tærtebunden i ovnen ved 225 grader varmluft i små ti minutter.
  7. Fordel herefter dine kartoffelskiver på bunden.
  8. Læg skinken oven på kartoflerne.
  9. Læg løg og porrer oven på skinken – og supplér evt. med nogle hakkede, friske urter.
  10. Hæld så cremefraiche- og æggemassen ud over det hele.
  11. Bag så tærten i 30 minutter ved 200 grader varmluft.
  12. Efter de tredive minutter tager du tærten ud af ovnen igen, fordeler ost og bager igen i fem minutter.
  13. Inden du serverer tærten, vil jeg foreslå at drysse med friske, hakkede krydderurter! Det smager fantastisk! Bon appétit!

God fornøjelse og god søndag. 
XO Lise