New in: Uniqlo 100 % Cashmere strik

Aalborgshoot (9) Aalborgshoot (10) Aalborgshoot (1) Aalborgshoot (2) Aalborgshoot (3) Aalborgshoot (4) Aalborgshoot (5) Aalborgshoot (6) Aalborgshoot (11) Aalborgshoot (7) Aalborgshoot (8)
Strik: Uniqlo / Understrøje: Dolce & Gabbana / Jeans: Global Funk / Støvletter: Ecco / Halskæde: Susanne Friis Bjørner CPH / Øreringe: Kranz & Ziegler / Ring: Skagen Jewellery / Neglelak: Le Mini Macaron – Rose Buttercreme

Hejsa og rigtig glædelig lørdag til jer darlings! Jeg håber, at I nyder jeres weekend? Det gør jeg i hvert fald. Simon og jeg nød en stille og sjov fredagaften i går sammen – med sushi, kold rosé, film og serier! Det var ret skønt og ret tiltrængt! I dag er jeg stadig i nattøj, og forsøger at indhente lidt forsømt arbejde her til bloggen. Men inden jeg fortsætter med desperat at forsøge og finde hoved og hale i min indbakke, så vil jeg lige vise jer min cashmere strik fra Uniqlo – perfekt til årstiden!

Jeg ved ikke med jer, men jeg synes, at denne årstid kan være lidt svær. Jeg er vild med at forårssolen eeeeeendelig er kommet til DK – og derfor er jeg naivt taget afsted i små sko og en blazerjakke i denne uge. Det fik jeg dog lov at fortryde for det er fortsat aaalt for koldt! Så nedslået måtte jeg igen kaste blikket på mine strikketrøjer – men mange af dem er altså bare for store og vamsede til at sidde inde i nu… Synes I ikke? Heldigvis, købte jeg denne tynde cashmere strik fra Uniqlo, sidste gang jeg var i Paris. Jeg fulgtes med super duper stylisten Kenny Aleksandr, som virkelig kan nogle tricks! Og ét af dem var at tippe om Uniqlo!

Uniqlo er japansk brand, som designer gode basic varer i en ordentlig kvalitet til budgetvenlige priser. Og det er jo skønt i sig selv! Det betød bl.a. at sidst jeg besøgt deres butik i Paris, kunne jeg shoppe en klassisk cashmere strik til blot 79 euro (knapt 600 DKK). Herudover, laver Uniqlo også nogle ret spændende designsamarbejder fra tid til anden. Desuden laver tøj med politiske budskaber engang imellem og har fokus på bæredygtig tekstilproduktion. Pretty nice right? 

Uniqlo-trøjen havde jeg stylet med en lille leopard detalje for at peppe outfittet lidt op. Og så var jeg stukket i mine bløde og drønlækre støvletter fra Ecco, som I måske kan huske; at jeg tidligere har vist jer her på bloggen. Pssttt… de er på udsalg lige nu (nedsat fra 1.200 til 600,-) – direkte link her.

Det var alt jeg ville vise jer for i dag. Er det ikke nogle hyggelige billeder forresten? De er taget i Aalborg, som har nogle virkelig hyggelige oaser – og endda inde i midtbyen! Fotografen var min smukke lillesøster Ida.

Hav en dejlig lørdag. 
XO Lise

Forårets skønneste lakker: Nailberry

Nailberry (1) Nailberry (2) Nailberry (3) Nailberry (4) Nailberry (5) Nailberry (6) Nailberry (7) Nailberry (8) Nailberry (10) Nailberry (9)
Nailberry Shine & Breathe topcoat, 15 ml, 165,- hos Greenskin.dkNailberry Pink Sand, 15 ml, 155,- hos Greenskin.dkNailberry 50 Shades, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dkNailberry Love Me Tender, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dkNailberry Raspberry, 15 ml, 155,- hos Butikbarcelona.dkNailberry A Touch of Powder, 15 ml, 155,- hos Damernes-magasin.com – Nailberry Au Natural, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dk

Kære aller sødeste læsere. Det er alt for længe siden, at jeg har været på bloggen – og det må I undskylde! Undskyldningen er den samme som altid: Jeg har travlt. Det er ikke (og det er aldrig) fordi jeg ikke gider jer… Jeg er jo vild med jer! Men mandag og tirsdag gik simpelthen med at forberede event med Brands of Beauty, som vi afholdte i går i AnaBé i Vedbæk. Det gik rigtig godt, og vi var som altid glad for alle de fornemme besøg, som vi modtog fra den danske skønhedspresse og skønne influensers.

Og apropos Brands of Beauty, så vil jeg i aften vise jer forårets (eller faktisk hele årets) aller skønneste lakker! Nemlig neglelakkerne fra veganske Nailberry, som vi har den danske distribution på hos Brands of Beauty. Det er virkelig et brand, som vi er stolte af (det er vi af alle vores brands, men alligevel…)! Foruden at være vegansk, så er Nailberry også Cruelty Free (ikke testet på dyr), halal-certificeret (ingen rester af dyr eller alkohol) og har opnået certificeringen ’12-free of chemicals’, hvilket betyder af Nailberrys neglelakker er fri for de 12 mest skadelige, men lovlige, ingredienser. Nailberry er således uden phthalater (inkl. DBP), toluene, formaldehyd, formaldehyd-resin, kamfer, xylene, ethyl tosylamide, triphenyl phosphate, alkohol, parabener, animalske derivater og gluten – that’s pretty nice right? …Og så er de åndbare! Neglene kan ånde gennem Nailberrys smukke lakker takket være en særligt udviklet og patenteret formel, så du og jeg undgår grimme, gule og bløde negle!

Bag Nailberry står forretningskvinden Sonia Hully. Med en fortid i finans og en vision om neglelakker fri for test på dyr, skabte Sonia i 2012 Nailberry. Nailberry startede som en luksus nelglebar i Chelsea, London og transformerede sig hurtigt til en serie af multi-prisbelønnede premiun lakker. Sonia oplevede, at rigtig mange kvinder blev ved med at opleve tørre, beskadigede negle – uanset om det var et resultat af livsstil, forurening eller semi-permanente gel-manicurer. Derfor besluttede hun sig for at udvikle negleprodukter med både sundhed og miljø for øje. Det er ret sejt, ikke sandt?

Jeg er faldet pladask for Nailberry og deres 55 smukke farver samt vidunderlige plejeprodukter! De holder simpelthen så fint, omkring en uge, og helt specielle er deres glimmer neglelakker altså! Det har et virkelig højt indhold af småt glimmer, som gør at du allerede fra første strøg af får et smukt resultat fuld af glimmer! Du slipper for en tyk negl med 50 lag neglelak for at opnå en tilfredsstillende glimmernegl. J’adore!

Nailberry forhandles efterhånden over hele landet – og jeg hjælper meget gerne med at finde en Nailberry forhandler nær dig, kære læser. Men I kan bl.a. finde dem online hos Blossom.dk, Botanicus-shoppen.dk, Greenskin.dk, Butikbarcelona.dk og hos Damernes-magasin.com.

Rigtig god aften darlings! 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Home sweet home // New in: Royal Copenhagen Iris

iris (1) iris (2) iris (3) iris (4) iris (5) iris (6) iris (7)
Royal Copenhagen højhankskop og underkop – Iris, 27 cl, 399,- hos Illums Bolighus

Hello my favorites – og rigtig dejlig søndag til jer! Jeg er tilbage i København efter tre helt fantastiske dage i vidunderlige Milano! Som jeg tidligere har nævnt for jer; så var det min første tur i Milano, og jeg har simpelthen glædet mig som et lille barn til at opleve modenindustriens hovedstad! Jeg blev heldigvis ikke skuffet! Tværtimod! Milano var fantastisk! Lige som jeg havde håbet og mere til! På mange måder er Milano klassisk italiensk, med gamle romantiske bygninger – fulde af charme og detaljer! Samtidigt var den fyldt med smukke grønne træner og blomsterfyldte buske, som pyntede over alt og skabte en romantisk sfære i hele byen. På den anden side var byen frygtelig moderne, med vildt høje højhuse bygget i glas og nogle gange i trist beton. Men det hele blev bundet så fint sammen af de mange kaffebarer, store guldbeklædte hoteller og alle de mest eksklusive high-end fashion stores. Prikken over i’et var alle de charmerende italienere! De var enormt høflige og også enormt arrogante på én og samme tid – det var sgu ikke rigtig til at stå for! Safe to say; jeg er helt solgt, og jeg skal helt sikkert tilbage hurtigst muligt! Jeg vil meget gerne fortælle jer meget meget mere om min dejlige tur – men jeg tror, at jeg vil gemme resten til i morgen. Jeg håber, at I har fulgt med på Instagram :)

For nu vil jeg lade søndagsstemningen sænke sig over mig og nyde endnu en kop kaffe, inden weekenden er forbi og det hele går løs igen i morgen. Så jeg vil efterlade jer med billederne af min yndige Iris kop og underkop fra Royal Copenhagens Flora stel. Jeg har tidligere vist jer Tulip og Magnolia her på bloggen, som også pryder vores køkken herhjemme. Der er tolv forskellige motiver i alt i Flora serien – og det er bestemt min intention at samle alle tolv. Indtil videre, har vi dog kun otte forskellige… Hvilket motiv er jeres favorit fra serien?

Royal Copenhagens Flora stel kan købes hos udvalgte forhandlere samt hos Royal Copenhagen selv. En kop og underkop fra serien, som denne, koster 399,-.

Rigtig dejlig søndag til jer. 
XO Lise

PS: Magasinet på bordet er NORD Magasinet og vasen er i baggrunden er fra Kähler.

Carbonara med squash og bacon

carbonarasquash (1) carbonarasquash (2) carbonarasquash (3) carbonarasquash (4)
carbonarasquash (6)
carbonarasquash (5)

Kære aller skønneste læsere. På sådan en dejlig fredag som i aften, skal I naturligvis have en lækker opskrift! Og efter som jeg er i pastaens land, så synes jeg, at I skal have en pasta opskrift – og så endda en klassiker: Carbonara! 

Carbonara var oprindeligt et fattigmandsret, som stammer af ordet carbon (kul) og som henviser til den store mængde af peber, som der skal i retten! Simon er egentlig den sande carbonara-ekspert herhjemme, men efter at have lavet det et par gange, føler jeg mig også ret selvsikker i retten.

Man kan jo lave den på flere måder – og både med spaghetti og anden pasta. Vi laver den som regel med penne – og for at spare lidt på kulhydraterne, så tilsætter vi squash, frem for meget pasta. Det smager dødlækkert! Og sparer dig en smule for oppustetheden efterfølgende.

I får opskriften på Carbonara med squash og bacon her :)

Carbonara med squash og bacon, 2 pers.: 
150 g pasta penne
200 g bacon
2 squash 
2 æg
100 g parmesanost 
Masser af sort peber 

  1. Start med skære baconen i mindre tern.
  2. Smid herefter baconen på en kold pande og tænd denne på middel varme og lad den stå og passe sig selv. Rør evt. lidt i baconen fra tid til anden.
  3. Skær så squashen ud i mindre stykker, der er på størrelse med pasta penne.
  4. Baconen skal stege til det er gyldent – og når det er ved at være det, smider du dine squash stykker på.
  5. Efter du har gjort dette, koger du pastaen efter anvisning.
  6. Mens pastaen koger, steger sqaushene med ved baconen.
  7. Tag en skål frem og pisk æggene sammen med revet ost og masser af sort peber – masser af masser af masser af sort peber!
  8. Når pastaen er færdigkogt blander du pastaen med på panden med bacon og squash.
  9. Når panden er holdt op med syde, og så blandes ægge-oste-blandingen i på panden, så det bliver til en lækker, cremet sauce/creme til din ret. OBS! Det er vigtigt, at din pande ikke er for varm her.
  10. Smag evt. til med lidt salt, peber og mere ost! Og server så med endnu mere parmesanost! Det er dødlækkert. Pynt evt. med lidt frisk persille.

Bon appetit og god fredag!
XO Lise

While I’m waiting for spring to come // April outfit

Moschino outfit (1) Moschino outfit (2) Moschino outfit (3) Moschino outfit (4) Moschino outfit (5) Moschino outfit (6) Moschino outfit (7) Moschino outfit (8) Moschino outfit (9)
Cardigan: Neo Noir / Kjole: Only / Buks: H&M / Støvletter: Moschino / Tørklæde: ukendt.

Kære læsere. Som jeg i går afslørede for jer, så er jeg i dag fløjet til Milano – for forhåbentligt at nyde forårssolen! Imens vil jeg efterlade jer med en håndfuld outfit billeder, som er taget for nyligt.

Billederne har min dejlige kæreste taget af mig her på Østerbro. Det var egentlig for at vise jer et outfit med mine Moschino støvler… Men jeg ved vist egentlig godt, at I allerede har set støvletterne samtlige gange her på bloggen.

Så lad os i stedet for snakke lidt om det resterende outfit. Jeg må nok indrømme, at selvom jeg elsker farver, så ender jeg ofte i i sort på sort! Sorte bukser, en sort bluse (eller kjole) og endda en sort, varm trøje/cardigan også! Heldigvis, er trenden med de små tørklæder begyndt at komme snigende – som en gammel ræv ;) Og det er heldigvis en rigtig nem måde, at få lidt farve ind i dit og mit ellers så sorte outfit! Og derfor har jeg fundet tre links frem til jer med smukke, farverige tørklæder, som I pt. kan shoppe hjem! 

Rigtig god torsdag til jer!
XO Lise

Did I ever show you these? Love Moschino booties

Moschinobooties (1) Moschinobooties (2) Moschinobooties (3) Moschinobooties (4) Moschinobooties (5)
Moschinobooties (6)
Moschinobooties (7) Moschinobooties (8) Moschinobooties (9) Moschinobooties (10) Moschinobooties (11)
Love Moschino støvletter, cirka 1.760 DKK hos Amazon.com

Hej og godaften søde læsere. Så er jeg tilbage på Østerbro for en kort stund, inden jeg igen suser afsted. Simon og jeg har tilbragt en rigtig dejlig påske med min familie i det nordjyske (både Tversted og Hjørring) og landede i Kastrup i går, efter seks dejlige dage nordpå. Nu er jeg på Østerbro og gør så småt klar til at pakke tasken og vende snuden mod… MILANO! I morgen tidlig rejser jeg nemlig til den italienske modeby Milano med arbejdet. Det er min første tur til Milano, og jeg glæder mig helt vildt ! Vi skal besøge en spændende messe for skønhedsprodukter i nichekategorien – og så skal vi holde møder med flere af vores leverandører… Nå ja, og så skal vi selvfølgelig bare spise pasta og drikke vin! Det bliver AMAZING! 

Så imens jeg er væk, har jeg forberedt et par blogindlæg til jer, så I ikke skal gå forgæves ;) Men for nu vil jeg fatte mig i korthed, så jeg kan komme ind og pakke.

I dag vil jeg blot vise jer min seneste sko-investering, nemlig disse smukke støvletter fra Moschino! I har sikkert allerede spottet dem her på bloggen, for jeg har nærmest ikke gået i andet, siden jeg købte dem i december!

Jeg købte dem oprindeligt i Magasins dejlige skoafdeling på Kgs. Nytorv – men de er desværre ikke at finde på Magasin.dk længere. Så I må prøve jeres lokale Magasin. Jeg er vild med dem! Jeg synes, at de er noget af det smukkeste, jeg længe har set! Desværre, er de langt fra behageligt at have på… Oh well, man må jo lide for skønheden nogle gange ;)

Jeg ved, at de også har været på Boozt.com – men her kan jeg desværre heller ikke finde dem længere. Her har de til gengæld samme smukke model – bare som pump frem for støvlette… Den er altså også ret flot! I kan se den ved at klikke her.

Efter at have ledt nettet godt igennem, må jeg desværre konkludere at det er støvsuget for de smukke Moschino støvletter på danske sider. Så hvis I skal have fat i dem, må I prøve jer med Amazon.com eller IEP Management. Jeg har desværre ikke selv erfaring med nogle af siderne, og kan derfor ikke med god samvittighed sige god for dem. Men jeg hører meget gerne om jeres erfaringer med dem?

Det var alt jeg ville vise jer for i aften. Sov godt, når I kommer dertil! Og rigtig god uge!
XO Lise

My new favorite lipstick: Estée Lauder – Insatiable Ivory

affiliatelinkssponsoreret
esteelaebestift (1)
esteelaebestift (2) esteelaebestift (3) esteelaebestift (4) esteelaebestift (5) esteelaebestift (6) esteelaebestift (7)
Estée Lauder Pure Color Envy Sculpting Lipstick – 110 Insatiable Ivory, 270,- hos Matas

Darlings! Jeg har glædet mig som et lille barn til at vise jer min nye læbestift! Den er nemlig noget af det lækreste, som jeg længe har fået fingrene i! Og så er den lynhurtigt blevet fast inventar – både på mine læber og i min taske!

Er den ikke flot? Den hedder ‘Insatiable Ivory (hvilket også bare lyder drønlækkert!) og er fra Estée Lauder. Jeg var lige ved at tjekke bloggen, og jeg kan se at jeg ikke rigtigt har skrevet om Estée Lauder før, hvilket egentlig kom bag på mig, for det er klart et af mine foretrukne makeupmærker. Hvilke foretrækker I?

Nå, men lad mig nu lige fortælle jer lidt mere om læbestiften. Den er fra Estée Lauders serie ‘Pure Color Envy‘ og kaldes en ‘Sculpting Lipstick‘ – da det er den første læbestift, som rent faktisk gør ind og giver dine læber form – hvilket får det til at se ud som om, at den også giver dem lidt fylde. Den føles simpelthen så lækker og cremet på læberne, giver en flot dækkende farve med glans. Herudover, har læbestiften et særligt “Moisture kompleks”, der løbende frigiver fugt, og som hjælper med til at tiltrække, fange og holde på fugten. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk min oplevelse, at mine læber føles lækkert fugtede uden at føles fedtet, når jeg bruger den.

Hands down en af de lækreste læbestifter, som jeg længe har prøvet! Køb den på Esteelauder.dk eller hos Matas til 270,-.

XO Lise

New in: The yellow tulip from Royal Copenhagen

affiliatelinks
ytulip (1)
ytulip (2) ytulip (3) ytulip (4) ytulip (5) ytulip (6) ytulip (7) ytulip (8) ytulip (9) ytulip (10)
Royal Copenhagen højhankskop og underkop – Tulip, 27 cl, 399,- hos Magasin

Hello darlings og glædelig anden påskedag! Jeg håber, at I nyder en velfortjent fridag? Jeg nyder min fridag med en god kop Gevalia kaffe og lidt hjemmebag, som I også kan se på billederne. I dag vil jeg gerne vise jer min nye, smukke Flora kop og underkop fra Royal Copenhagen. I anledningen af påsken er det naturligvis den flotte, gule tulipan, som I skal se i dag.

Måske de kvikke læsere kan huske, at jeg tidligere har vist jer den yndige Magnolia model fra samme serie. Der er tolv forskellige motiver/blomster i alt i Royal Copenhagens serie Flora. Jeg har pt. otte styk – og ønsker mig fortsat de fire sidste. Jeg synes det er virkelig hyggeligt med de forskellige motiver på samme stel. Jeg lover at vise jer alle mine otte styks – men i dag tænker jeg at fokus skal være på den påskegule.

De koster alle 399,- pr. sæt og kan købes hos Royal Copenhagen samt hos deres udvalgte forhandlere. Indtil videre har jeg ikke haft svært ved at få fat i nogen af varianterne – men jeg ved ikke om det bliver svært med nogle af de fire sidste. Er der nogen af jer, som har erfaring med dette?

Uanset, så ønskes I en dejlig dag!
XO Lise

PS: Den dejlige kaffe har jeg været så heldig at få sponsoreret. 

Garnier Respons Body Dry Oil

IMG_2718 IMG_2710 alike (2) IMG_2722 IMG_2724
Garnier Respons Body Dry Oil, 150 ml, 25,- hos Føtex

Jeg ved ikke med jeres, men dette iskolde forår har efterladt min hud skrigende på fugt og pleje. Og derfor vil jeg godt lige sætte fokus på en budgetvenlig kropsolie i dag, som I uden tvivl vil få glæde af lige nu, hvor temperaturerne er alt for kolde til nogen kan kalde det “sommertid” uden at rynke på panden…

Olien er fra Garnier Respons og kan findes i dit lokale supermarked og højst sandsynligt også i Matas. Den er fra deres ‘Mythic Olive‘ serie, som både findes til hår og krop, og som er baseret på jomfruolivenolie fra middelhavsområdet. Normalt koster den blot en 50’er for 150 ml, men lige nu er den faktisk på tilbud hos Føtex til små 25 kroner! Jeg er særligt glad for den, fordi den er på sprayform! Og det elsker jeg altså. Det gør min hudplejerutine så meget lettere! Og så er den faktisk også fin lige at spraye i spidserne af mit hår, uden at du skal til og fedte en helt masse med den.

Men hvorfor er det nu liige, at olivenolie er så skønt for krop og hår? Historisk set er olivenolie faktisk ét af de mest anvendte ingredienser i hudpleje – og særligt i middelhavsområdet. Olivenolie er en naturlig, vegetabilsk olie, som er fyldt med antioxidanter og vitaminer. Det er derfor en rigtig god kilde til fugt og pleje – samt en smidig hud. Derudover, har olien også en regenererende effekt og derfor særligt god til meget tør hud – men også til dig der har en rift eller et sår, som du gerne vil skal hele pænt. Den skulle faktisk også kunne forebygge strækmærker under graviditet – men det har jeg af gode grunde ikke selv erfaring med endnu…

Så uanset, om det er denne fra Garnier du anskaffer dig, eller en helt anden bodylotion eller kropsolie med olivenolie, så er det i hvert fald en rigtig god idé at få givet din hud noget ekstra fugt og pleje disse dage – og her er olivenolie et rigtig godt valg! Obs! Så kan ren olivenolie jo også med fordel bruges – ikke blot som hudpleje, men også som makeupfjerner (hvis du bruger M2 Beautés vippe- og/eller brynserum, er dette dog en dårlig idé!). Denne olie – og de fleste andre olivenolieholdige olier – er også rigtig fin at bruge til barbering.

XO Lise