3-stjernet julefrokost

img_4949 img_4944 img_4943 img_4946 img_4947 img_4951 img_4957

…Som I kan se på billederne, var jeg til en overdådig julefrokost i går – det var 3-Stjernet, som havde inviteret. Jeg tilbragte således min aften i selskab med fine bloggerdamer – heri blandt Maria Vestergaard, som driver bloggen Mariavestergaard.dk, der faktisk også var aftnens værtinde. Hun havde været i gang med at trylle med flere af 3-Stjernets lækre pølser og havde også udviklet et par opskrifter. Disse opskrifter delte hun med os – og det så altså ret så lækkert ud, skulle jeg hilse og sige ;)
– Den ene var en hjemmelavet løgkompot ala Christmas style. Den bestod bl.a. af brun farin, kanel, æbleeddikecider og løg naturligvis – derudover var den krydret med 3-Stjernets limited edition julespegepølse kaldet ‘Back to basic‘. 3-Stjernet udgiver hvert år en limited edition julespegepølse, og i år er den tilsat øl fra Thisted Bryghus og karamel. Den lyder ret lækker, og jeg glæder mig til at smage den! I kan forresten se Maria Vestergaards opskrift på løgkompot her.
– Jeg nåede til gengæld at smage 3-Stjernets Paprika salami i går, i og med at alle vi gæster også skulle prøve kræfter med alternative måder at bruge pølsepålæg på. Ida, Katharina og jeg lavede en form for salsa eller relish af tomat, peberfrugt, persille, olivenolie, æbleeddikecider, paprika salami, salt og peber. Det er nok mest Katharina, der kan tage æren for idéen – men lækkert ser det da ud ikke? Det er dét, som I kan se på de to nederste billeder.

Det var lidt om gårsdagens herligheder. Er I klar til julefrokosterne? Jeg glæder mig enormt meget til endnu mere julehygge. Men hver ting til sin tid. I dag har jeg haft lidt af en travl dag – og den er langt fra slut endnu. Jeg sidder i DSB’s kolde “lyntog” mod Aalborg og ankommer først sent i aften (jeg skulle egentlig ankomme i Aalborg kl. 22:10, men vi kører allerede med forsinkelser… Så nu må vi se hvornår pokker, at jeg når jeg det nordjyske). Som de trofaste læsere nok allerede har gættet; skal jeg besøge min søster i et par dage. Det bliver rigtig dejligt – og jeg vil glæde mig til at opdatere jer fra Aalborg af.

Vi blogges ved i morgen skønne læsere. I må have jer en dejlig tirsdag aften. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Skøn læsning, og tak for igår! Kh Maria <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *