Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #juli2017

Ansigtsprodukter_medtal Ansigtsprodukter (2)
Ansigtsprodukter (4)
Ansigtsprodukter (3) Ansigtsprodukter (5) Ansigtsprodukter (6)

Hej og godformiddag søde læsere. De trofaste af jer husker helt sikkert, at jeg tidligere har delt denne slags indlæg med jer hver anden måned. Fra april 2016 til april 2017 delte jeg hver anden måned tre indlæg om hvilke hudplejeprodukter og hårplejeprodukter, som jeg brugte dagligt… Et slags øjebliksbillede. Det vil jeg fortsat gerne, men som jeg annoncerede tilbage i april; så bliver det fremdadrettet kun hver tredje måned. Så nu er det blevet tid igen her i juli – og så snakkes vi ved om samme emne igen i oktober. Grunden til at jeg har valgt at skyde det fra hver anden til hver tredje måned er dels et spørgsmål om tid. Det er enormt tidskrævende for mig at skrive disse blogindlæg. Derudover, er der meget pres på bloggen lige for tiden. Jeg har rigtig mange sponsorerede indlæg og blogindlæg, som jeg gerne vil dele med jer, og det betyder altså, at jeg fra tid til anden må forsøge at frigøre noget plads. For det tredje; så oplevede jeg faktisk ofte, at der var flere af produkterne, der gik igen, når jeg kun lavede disse indlæg hver anden måned… Så nu er det hver tredje måned – og det håber jeg, at I – ligesom jeg – synes er en god idé :)

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #juli 2017
Og lad os så snakke lidt om hvilke produkter, som jeg bruger lige for tiden. Nogle nu er jeg meget optaget af solbeskyttende produkter, men også produkter som er lette og luftige – så min hud ikke fedter for meget i sommervarmen, men fortsat er hydreret. Og jeg synes faktisk, at jeg har fundet nogle rigtig god produkter, som dækker mine behov.

  1. Renseprodukter kommer jeg aldrig til at undvære i mine daglige skønhedsrutiner. Jeg får straffen med det samme, når jeg springer en ansigtsrens over om aftnen. Lige for tiden bruger jeg Beauté Pacifiques flotte renseskum, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om. Jeg bruger en på en vatrondelle og renser af med vand efterfølgende – men man kan faktisk også bare bruge den i badet… det er ret nemt. Jeg glæder mig rigtig meget til at dele en anmeldelse med jer… Men indtil da kan I læse mine andre anmeldelser af Beauté Pacifique produkter ved at følge tagget ‘Beauté Pacifique’ i bunden af indlægget.
  2. Hvis I har fulgt med her på bloggen, så ved I jo allerede; at jeg er ret begejstret for beauty mists – både face- og body mists. Senest er jeg begyndt at bruge DM Skincare’s ‘Silky Skin Lifting Serum Spray’ – som frisker huden op, løfter og beskytter. Den bruges under din ansigtscreme for at åbne porerne. Der er rigtig meget godt at sige om denne face mist, men det vil jeg gemme til blogindlægget. For nu vil jeg blot lige fortælle jer om denne lille bonuseffekt, som produktet også har: Serummet/sprayen styrker nemlig også øjenvipperne og hjælper dem med at gro… Den koster 548,- og kan købes på Dmskincare.dk.
  3. Jeg har forholdsvis tør hud, som gør at min hud overproducerer fedt og dermed nemt ser fedtet ud. Derfor skal jeg sørge for at fugte den for at undgå fedtet hud. Men vinterens hårde vejr er værre for min hud end sommeren – og derfor gør jeg hvad jeg kan for at finde lette og luftige produkter, som fortsat giver min hud den optimale fugtbalance, her om sommeren også. Derfor har jeg skiftet de tunge ansigtsolier ud med et let serum i stedet for. Serummet er fra Vichy og hedder ‘Aqualia Thermal Dynamic Hydration Power Serum‘. Det er let og lækkert – og fedter ikke! Den er perfekt til mig, da den er tilegnet kvinder i alderen 20 – 60 år med fugtfattig hud (læs: mig). Jeg lover at fortælle jer meget mere om den, men for nu må I tage mit ord for at den er det optimale fugtboost til din hud denne sommer. Vichys produkter forhandles eksklusivt på danske apoteker samt på udvalgte webshops. Serummet her kan bl.a. købes på Webapoteket.dk til 174,30 DKK (nedsat fra 249,-).
  4. Serummet fra Vichy er en del af serien ‘Aqualia Thermal‘, som også har en let og lækker dagcreme kaldet ‘Dynamic Hydration Light‘. Den er til normal hud – og rigtig god for mig her om sommeren, hvor jeg ønsker en let og luftig creme. Men den findes også til tør hud, som jeg nok ville skifte over til om vinteren, hvor vejret er lidt mere hårdt ved min hud. Dagcremen her indeholder termalsk kildevand fra Vichy, som både styrker og beroliger huden… Derfor er den også god til dig der opholder dig i solen, da den beroliger huden efterfølgende… Den kan også fint bruges som natcreme, eller det er i hvert fald min erfaring. Den kan bl.a. købes på Webapoteket.dk til 132,30 DKK (nedsat fra 189,-) for 50 ML.
  5. Den danske sommer har været okay, men ikke helt hvad jeg havde håbet på… Men så må man jo bare snyde sig til den der lækre kulør… Jeg har før haft rigtig gode erfaringer med James Read’s produkter – og er senest begyndt at bruge hans ‘H20 Tan Mist‘, som jeg fik i min Goodiebox i april. Det er en “selvbruner-spray“, som lige så stiller opbygger en lækker tan. Jeg bruger den primært i ansigtet, men jeg tror fint den kan bruges på kroppen også. Den er let og frisk, kølende, opfrisker og revitaliserer. Den er tilsat rosenvand, som har anti-age fordele – og vitaminer, som både fugter og genopbygger huden. Den vandt desuden en pris hos Danish Beauty Award i år. I kan finde James Reads produkter i Magasin samt på udvalgte webshops – bl.a. Lookfantastic.dk til 176,-.
  6. Sidst men ikke mindst vil jeg kort fortælle jer om denne nye og helt fantastiske mascara, som jeg er begyndt at bruge! Den er fra det danske brand Løwén og er deres ‘Unique Volume’ mascara. Den er intet mindre end fantastisk! Og har slået benene fuldstændig væk under mig. Den er SÅ nem at bruge, og skaber både volumen og længde. Jeg glæder mig til at fortælle jer alt om de lækre ingredienser heri, og vise jer den ‘in action’… Men indtil da skal I bare vide, at den er allergivenlig og kan købes til 149,95 DKK på Loewencph.com. I kan læse mine tidligere anmeldelser af diverse mascaraer ved at følge tagget ‘mascara’ i bunden af indlægget.

Magasinet i baggrunden er fra Costume.

Vi fortsætter snakken i morgen, hvor vi skal vende de hudprodukter til kroppen, som jeg bruger pt. Indtil da, må I have en rigtig god onsdag. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *