Back to talk beauty // Lakshmi økologisk, vegansk læbestift

sponsoreret
lakshmilaebestift (1) lakshmilaebestift (2) lakshmilaebestift (3) lakshmilaebestift (4) lakshmilaebestift (5) lakshmilaebestift (6) lakshmilaebestift (7) lakshmilaebestift (8)
Lakshmi Bronze Sugar Lip Stick, cirka 150,- (19,95 euro) hos Lakshmiwebshop.nl 

Kære søde læsere. Sikke noget, jeg har været væk fra bloggen i en hel uge! Det er alt for længe og jeg har savnet jer! Jeg rejste jo til Nordjylland sidste lørdag igen – og havde egentlig regnet med, at jeg skulle have nogle forholdsvis stille og rolige og afslappede dage… Men sådan gik det ikke! Jeg har simpelthen haft så travlt – med dejlige gøremål, bare rolig – så jeg har ikke nået forbi bloggen om aftnen, som ellers planlagt. Men nu er jeg tilbage i København og jeg nyder det! Jeg nyder det solrige vejr og jeg nyder at være tilbage på min arbejdsplads hos Brands of Beauty. Vi landede først fra Aalborg mandag formiddag – det var egentlig meningen, at vi skulle være fløjet hjem søndag aften, men vores fly blev aflyst uden nogen som helst begrundelse… Så tak for det Norwegian. Min mandag aften gik derfor primært med at pakke ud og pleje anden dags tømmermænd… I går var jeg så i Operaen – for anden gang i den måned blær blær blær… Jeg så Barberen i Sevilla med min skønne veninde Simone. Jeg er ret vild med Københavns Operahus – og jeg er ret vild med at tage ind og se fancy ting som ballet og opera, det er virkelig nogle lækre oplevelser. Det er jo for pokker bare sådan noget man kan og skal, når man bor i verdens bedste by #København. Vi mødtes ved madboderne overfor Papirøen inden og spiste lækre bowls hos California Kitchen, inden vi gik med et glas rosé i hånden langs kanalen over til Operahuset – i solskin og i sommerbrisen #amazing #onlyincopenhagen.

Så det var lige en lille update om hvor jeg har været og hvad jeg har lavet i den sidste uges tid. Det var egentlig ikke meningen, at det skulle blive så langt. Men det blev det så. Bum. … Jeg overvejede også at fortælle jer om den riffel jeg går og drømmer om, og hvordan jeg er skræmmende bevidst om, at hvis våbenloven i Danmark havde været lig den i USA, så havde jeg for længst taget livet af både måger og duer her på Østerbro… Men det er en anden historie, som muligvis er helt forkert og super upassende som intro til dagens indlæg. I dag vil jeg nemlig gerne fortælle jer om en økologisk og 100 % naturlig læbestift fra Lakshmi, og dele mine tanker med jer om hvor godt jeg bare synes det er, at flere og flere beauty brands aktivt tager stilling til deres branches påvirkning på vores miljø. Så I kan godt se, at det der med at pløkke fugle ikke just er passende i denne sammenhæng…

Lakshmi Bronze Sugar Lip stick af 100 % naturlige ingredienser 
Lad os komme til sagen. Jeg er bestemt ikke fascistisk omkring øko, vegan, bio- eller andet godt, når det kommer til mit kosmetikudvalg. Hvis jeg falder pladask for en smuk læbestift fra noget så kommercielt som Maybelline eller MaxFactor, så køber jeg den altså bare – no questions asked… Men når det så er sagt, så bliver jeg sgu så glad, hver gang jeg ser brands som aktivt tager et skridt i den rigtige retning for vores miljø og for dyrevelfærd… Som f.eks. The Body Shop, som har et flot CSR program og som aktivt deltager i kampen mod dyreforsøg. Forhåbentligt smitter det af på resten af L’Oreal koncernen snart… Men rigtig mange mindre brands træffer meget skrappe og svære økonomiske valg, for ikke blot at give forbrugerne de bedste produkter med øje for vores sundhed, men også for at passe rigtig godt på vores alle sammens klode. Jeg arbejder selv med nogle af disse brands – som f.eks. Nailberry, LEBON og Madame La La, og der findes efterhånden et rigtig godt udvalg af veganske produkter og produkter, som produceres med øje for natur og miljø. Ét af dem er italienske Lakshmi.

Jeg har tidligere skrevet om Lakshmi her på bloggen – om både mascara og lipgloss. Men hvis du ikke har læst de par indlæg, så lad mig lige fortælle dig om Lakshmi her. Det er økologiske og bioaktive produkter, som kun indeholder naturlige ingredienser, æteriske olier, naturlige planteekstrakter og naturlig konservering. Lakshmi er desuden certificeret med ICEA (en italiensk organisation, som certificerer produkter inden for flere kategorier i hvorvidt deres produktion er både etisk ansvarlig og bæredygtig), er ikke testet på dyr og sælges i økologisk emballage. Så alt i alt ret prisværdigt! Lakshmi er grundlagt i 1989 og har siden sin spæde start produceret naturkosmetik. Inspirationen til produkterne findes i østlig sundhedspraksis og suppleres af moderne forskning. Jeg er vild med grundlagt for dette brand!

Nu hvor min hud så småt er ved at være rimelig solkysset (og ja ja, bevares – jeg snyder selvfølgelig også lidt med selvbruner og solskinspudder), så klæder denne læbestift fra Lakshmi mit ansigt rigtig godt (hvis jeg selv skal sige det). Den hedder ‘Bronze Sugar’ og har også sådan en rigtig lækker bronze-farve med et hint af noget diskret, lyserødt og fersken. Den er desuden beriget med rosenolie, olie fra grape frø og karanja olie – sidstnævnte, stammer fra frøene fra det indiske bøgetræ og er rig på omega 9 fedtsyrer, hvilket gør at læberne ikke bliver tørre. Jeg tænker, at det er ret godt, for læbestiften kan godt føles lidt tør i sig selv.

Jeg kan desværre ikke finde læbestiften her på en dansk shop, så derfor må I nøjes med et link til den hollandske Lakshmi webshop, hvor den kan shoppes til cirka 150,-.

Jeg vil smutte igen. Det var dejligt at skrives ved igen.
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *