bareMinerals Invisible Bronze (bedste solskinspudder ever!)

baremineralsbronzer (1) baremineralsbronzer (2) baremineralsbronzer (3) baremineralsbronzer (4) baremineralsbronzer (5) baremineralsbronzer (6)
bareMinerals Invisible Bronze Powder Bronzer, 365,- hos Magasin

Godformiddag København – og mine søde læsere fra resten af DK. Hvad sker der for det triste regnvejr i dag? Jeg troede lige sommeren var kommet! Øv, men sådan kan man jo hurtigt blive snydt!

…Og så må man jo snyde sig til en lækker tan – og det er lige præcis, hvad det skal handle om i dag her på bloggen! Forleden var jeg nemlig ved at fortælle min skønne veninde Mibs om min fantastiske solskinspudder, som er intet mindre end genial! Og den skal I naturligvis også have lov til at høre om.

Den er fra bareMinerals, som efterhånden imponerer mig med alt de gør! Jeg er virkelig vild med alle deres produkter. Hvis I følger tagget ‘bareminerals‘ i bunden af dette indlæg, kan I læse mine tidligere indlæg med og om bareMinerals. BareMinerals er et San Francisco baseret brand, som producerer rene skønhedsprodukter der altid er baseret på naturlige og gode mineraler! Og de har de efterhånden 35 års erfaring i!

Deres nyeste solskinspudder kaldet ‘Invisible Bronze‘ ramte de danske butikker i marts og forhandles hos Magasin, Stylebox og udvalgte klinikker samt webshops. Jeg har brugt den i et par måneder efterhånden, og jeg er virkelig glad for den. Hvis I, ligesom jeg, har brugt solskinspudder i mange år, så ved I helt sikkert også, at der er en umådelig forskel på dem. Mange solskinspuddere giver alt for meget shine, andre giver alt for meget farve og efterlader dig med en helt absurd rødlig nuance, som intet har med glød at gøre… Jeg har i hvert fald ofte oplevet, at less really is more når det kommer til mange solskinspuddere, da der ikke skal ret mange penselstrøg til, før det ligner at du har smadret hele ansigtet ned i en glimmerbelagt omgang rødlig ler. Og det er bare så sjældent det look, som jeg går efter – you know ;) … 
– Det er dog ikke tilfældet med denne solskinspudder fra bareMinerals! Den er ret diskret og efterlader virkelig en helt naturlig og helt vidunderlig glød på dit ansigt. Jeg har endnu ikke prøvet, at det er blevet for meget… Og det gør mig virkelig glad! Men den hedder jo også ‘invisible’, så lad det være en antydning til, at den giver dig den der naturlige, ønskede glød – fremfor et tydeligt solskinsbelagt fjæs…

Den findes i fire nuancer. Jeg har den der hedder ‘Fair to light‘, som er helt perfekt til mig.

Som I nok kan regne ud; får bareMinerals’ Invisible Bronze solskinspudder fem ud af fem stjerner. Den vil for evigt være fast inventar på min makeup-hylde fra nu af!

Rigtig god tirsdag til jer. 
XO Lise 

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, begejstringen er helt og aldeles min egen.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *