Beautiful Summer // En helt til tørre spidser

beautifulsummer4
David Mallett serum (1) David Mallett serum (2) David Mallett serum (3) David Mallett serum (5) David Mallett serum (4)
David Mallett Hair Serum #DM027, 50 ml, 450,- hos Ilovebeauty.dk

Kære aller sødeste læsere – her på falderebet af torsdagen, vil jeg gerne lige dele endnu et forskønnende produkt med jer, som er perfekt til disse varme sommerdage – både i Danmark og til dig, der er på vej på ferie ;) Det er kultproduktetet fra David Mallett, som jeg taler om, hans Hair Serum (hårserum), som Vogue roste til skyerne helt tilbage i 2013, og som fortsat er voldsomt populært! Og jeg forstår godt, at både vigtige skønhedsredaktører og “almindelige” forbrugere er så vilde med denne serum – for selvom der findes mange dejlige hårsera og -olier, så er det de færreste der ikke tynger håret… Og for mig er det helt essentielt her i sommermånederne at få et produkt til mine tørre lokker, som giver masser af fugt og pleje uden at tilføre mit hår unødvendig vægt. Denne kombination finder jeg heldigvis i denne lille og dyre sag fra David Mallett, så tillad mig at fortælle mere om den!

David Mallett Hair Serum #DM027
David Mallett har arbejdet med hår og hårstyling i mere end 35 år, og oplevede en stigende efterspørgsel på et forskønnende produkt, som ikke blot gjorde håret smukkere at se på, men som også var et supplement til styling og en nem måde at opnå pleje til håret i en travl hverdag. Præcis, som David Malletts højprofilerede kunder har brug for! Efter 27 forsøg lykkedes det ham endelig, at skabe et exceptionelt produkt, som lever op til stjernefrisør David Malletts høje standard og som kunderne kan have total tillid til at levere fantastiske resultater til et smukt og velplejet hår.

Dette serum plejer, fugter, nærer og beskytter håret. Det giver håret definition, struktur og glans – og beskytter desuden mod sol, vind og miljøpåvirkninger. Hvad mere kan man ønske sig af et serum?

Serummets hovedingrediens er macadamia nøddeolie, som ikke blot giver håret fornyet glans, det skaber også en luftig følelse og er særdeles plejende. Macadamia nøddeolie stammer fra macadamianødden, der ligesom David er fra Australien. Macadamia nøddeolie er rigt på palmitolsyre, som genopbygger trist og dehydreret hår. Olien er også rig på Omega-7 fedtsyrer, som glatter og forsegler hårets kutikula, så fugt og næringsstoffer bevares. Endvidere, indeholder David Mallett Hair Serum #DM027 en ny generation af højkvalitets-silikoner i omhyggeligt afbalancerede mængder, for at undgå at silikonen ophober sig i håret. Denne silikone, af højeste kvalitet, beskytter håret og reflekterer lys for et smukkere finish. Særligt sidstnævnte betyder, at serummet ikke tynger håret og får det til at klaske.

Jeg bruger kun dette serum i mine hårspidser – og jeg bruger faktisk kun 2 – 3 dråber af gangen, da serummet virkelig er så fedtet, at jeg ikke behøver mere.

Og som en ekstra bonus, så er alle David Malletts produkter er fri for parabener, mineralske olier og ph-thalater. De er meget svagt parfumeret og med luftige formler, som alle er blide mod huden. Endvidere, er de ikke testet på dyr og er alle udviklet med respekt for natur og miljø.

En sand lille hero til triste og tørre sommerlokker – find den bl.a. hos I Love Beauty pavillonen.

Sweet dreams darlings!
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *