New in: Mega musselmalet riflet skål fra Royal Copenhagen – 15 cl

lilleroyalcopenhagenskaal (1) lilleroyalcopenhagenskaal (2) lilleroyalcopenhagenskaal (3) lilleroyalcopenhagenskaal (4) lilleroyalcopenhagenskaal (5) lilleroyalcopenhagenskaal (6) lilleroyalcopenhagenskaal (7) lilleroyalcopenhagenskaal (8) lilleroyalcopenhagenskaal (9)
Royal Copenhagen Mega musselmalet riflet skål, 15 cl, 299,-

Kære søde læsere – hej og godaften. Har I nydt jeres dag? Det har jeg. Jeg har grinet ret meget – og det er jo altid et godt udgangspunkt! Klokken er kun lidt over seks og jeg sidder allerede i min lyserøde stol, mæt og tilfreds. Simon havde nemlig lavet aftensmad til at jeg skulle komme hjem…

Og apropos aftensmad, så vil jeg gerne vise jer min yndige lille serveringsskål fra Royal Copenhagen – perfekt til tilbehør, topping og søde sager (en liiille smule sødesager).

Som I kan se på billederne, så brugte jeg den for nyligt til at have frisk persille i, da jeg serverede hjemmelavet tomatsuppe for mig selv ;) Den er nok lille, men det er bare sådan en god størrelse skål at have. Og suppen? Den var også god! Hvis jeg selv skal sige det, så er det faktisk verdens bedste tomatsuppe! Grøntsagerne er steget i kokosolie, som giver suppen en naturlig cremethed og sødme – og derudover er der bare masser af løg, hvidløg, tomater og peberfrugter i… Den smager fantastisk! I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften – det er en gammel kending – I finder den her (jeg har for nyligt opdateret billederne i indlægget ;)).

Det var alt jeg ville vise jer og dele med jer for i aften. Jeg vil nemlig hygge med Simon og tilbringe noget tiltrængt kvalitetstid med ham i aften. Vi blogges ved i morgen. Skålen kan forresten købes på Royalcopenhagen.com eller hos deres udvalgte forhandlere til 299,-… Den rummer 15 cl.
XO Lise

Molton Brown for your home, baby!

sponsoreretaffiliatelinks
moltonpink (1) moltonpink (2) moltonpink (3) moltonpink (4) moltonpink (5) moltonpink (6)
Molton Brown Deli Rhubarb & Rose duftlys 398 hos Matas Molton Brown Pomegranate & Ginger håndsæbe, 300 ml, 165,- hos MatasMolton Brown Pomegranate & Ginger håndcreme, 300 ml, 195,- hos Matas

Når man arbejder med kommunikation – og specielt ekstern kommunikation – så bliver man enormt visuelt orienteret. Og det er jeg i aller højeste grad også. Jeg knuselsker pæne ting og jeg bliver enormt begejstret over pæne billeder… Jamen jeg det gør jeg altså, det kan godt være, at det er fjollet. Men det er nok én af årsagerne til, at jeg er helt pjattet med både Instagram og Pinterest. Og jeg gør mig faktisk også rigtig umage, når jeg tager billeder her til bloggen – om end det ikke bliver lige vellykket hver gang (jeg er jo hverken uddannet fotograf eller stylist…). Men jeg synes da det er gået meget godt i dag, synes I ikke? Mit motiv skal selvfølgelig også krediteres dagens succes. Molton Browns produkter er nemlig utrolig skønne at se på! Og til de lidt mere marketingsorienterede af os, så laver de også de smukkeste visuals (miljøbilleder) – tjek deres hjemmeside Moltonbrown.eu – virkelig lækre billeder!

Men tilbage til produkterne, for det er egentlig dem, som det skal handle om i dag. Jeg har før slået et slag for pæne produkter til hjemmet – og her taler jeg ikke om interiøret (bevares, det skal naturligvis også være pisse pænt!), men jeg taler om din håndsæbe, håndcremen du har stående fremme (de har vi jo alle sammen), opvaskemidlet ved køkkenvasken og de der starinlys, der gør hele forskellen ;) Og som tidligere nævnt; så er et pænt og nyt duftlys, en flot håndcreme og en matchende håndsæbe en forholdsvis budgetvenlig måde at pifte dit hjem op på med lidt nyt.

Molton Brown er et oplagt valg, når du vil have lidt pænt og praktisk til hjemmet. De laver et hav af fine home care produkter i fine farver, så der er helt sikkert også et sæt, som passer hjem til dig. Jeg er ikke sikker på, at Simon mener det lyserøde sæt her er dét, som matcher vores hjem bedst, men det er nu engang dét, som jeg senest har kastet min kærlighed på ;)

Sættet som jeg bruger herhjemme i øjeblikket, og som pryder vores badeværelse noget så fint, er med granatæble og ingefær – og selvom jeg er én af dem, som efterhånden hader duften af granatæble, så dufter denne sæbe og håndcreme faktisk ret godt – meget diskret. I kan finde både håndcremen og håndsæben hos Matas til henholdsvis 195 og 165,- for 300 ml.

Rigtig god aften søde venner. 
XO Lise

New in: Royal Copenhagen Magnolia

magnolia (1) magnolia (2) magnolia (3) magnolia (4) magnolia (5) magnolia (8) magnolia (6) magnolia (7)
Royal Copenhagen højhankskop og underkop – Magnolia, 27 cl, 399,-

Hej og godaften aller kæreste læsere. Vidste I, at jeg er begyndt at samle på de smukke kopper og underkopper fra Royal Copenhagen i Flora-stellet. Er det ikke bare SÅ smukt? Jeg har vist ikke rigtigt fået vist jer noget af det endnu – men nu skal det være! Og derfor vil jeg gerne vise jer én af de otte, som jeg indtil videre har fået akkumuleret mig.

Koppen (og underkoppen), som jeg gerne vil vise jer i dag, er den smukke lyserøde ‘Magnolia‘ fra Flora-serien. Det er fuldstændig umuligt at sige, hvilken af varianterne i Flora-serien, der er smukkest – men denne skønne magnolia sag er klart én af dem.

Hele Flora-stellet har en yndig guld kant og derfor vasker jeg dem konsekvent i hånden. Jeg tør simpelthen ikke smide dem i opvaskemaskinen.

Flora-serien fra Royal Copenhagen kan findes hos udvalgte Royal Copenhagen forhandlere, som f.eks. Imerco, men mest oplagt er selvfølgelig at besøge Royal Copenhagens egne butikker – enten fysisk eller online – direkte link her. Kop og underkop koster 399,- for sådan et sæt.

Billederne tog jeg for nyligt, da jeg havde bagt skønne boller på min nye KitchenAid maskinefind link til opskriften på bollerne her. De smukke kopper satte prikken over i’et på en dejlig søndag morgen og formiddag med hjemmebagte boller og friskbrygget kaffe.

Rigtig god aften – sov godt. 
XO Lise

Verdens smukkeste røremaskine! KitchenAid Artisan Mixer i Silky Pink

sponsoreret
Slide1
5 8 11 (3) 13 14 15 16 (1) 16 (2) 16_b 17 18
KitchenAid 4,8 L Artisan Mixer med vippehoved 5.499,95 DKK 

Kæreste læsere. Hej og godaften. Jeg har savnet jer! Wauw, det har været nogle travle dage! Vi deltager pt. på Matas leverandørrunde med M2 Beauté hos Brands of Beauty, hvilket betyder at vi er afsted samtlige aftner fra 16 – 22.15-ish diverse steder i landet. Og selvom det er spændende at være afsted og vi både følges med – og møder en masse søde mennesker, så er det også lidt hårdt at være så meget hjemmefra og så sent hjemme. Men I ved; hårdt på den gode måde, trods alt. Og der er bare en masse skønne Matas medarbejdere, som bliver så meget mere kloge på M2 Beauté produkter nu… Forhåbentligt ;)

Og apropos travle dage, så har jeg glædet mig som et lille barn til at dele dagens blogindlæg med jer! Mit nye køkkenvidunder redder mig nemlig totalt på travle hverdage som disse – og gør skønne weekender endnu skønnere! Det er naturligvis min nye og smukke KitchenAid Artisan Mixer, som jeg snakker om! Er den ikke bare GUDESMUK! Jeg er fuldstændig forelsket i den – jeg kunne ikke ønske mig en smukkere røremaske… Eller bedre, for den sags skyld!

Jeg er helt vild med den! Og ikke blot fordi den pynter i vores køkken, men også fordi den tillader mig at spise det lækreste morgenbrød, selvom jeg har umanerlig travlt disse dage! Jeg smider bare alle ingredienserne i skålen og sætter den til at røre i ti til femten minutter, for at fremme dannelsen af gluten i melet, så jeg får de lækreste og mest luftige boller! Efterfølgende stiller jeg dejen i køleskabet natten over, og så bager jeg dem i cirka ti minutter næste morgen – og vupti; friskbagte, lækre boller på minimal tid! Og når jeg laver dem på røremaskinen, så dejen for alvor bliver æltet igennem, så bliver de så luftige, at de kan holde sig friske i tre dage – måske endda fire! Det er virkelig nemt, virkelig lækkert og virkelig let! Jeg lover at dele opskriften med jer snart, men for nu må I bare nyde billederne af min smukke røremaskine!

Det er en KitchenAid 4,8 L Artisan Mixer med vippehoved i den vidunderlige farve ‘Silky Pink (direkte link her). Foruden den store skål på 4,8 liter, har den også en lidt mindre skål på 3 liter med – og en smart plastikskærm, som passer til begge skåle, så man ikke har mel i hele køkkenet efter brug ;) Der er desuden fire forskellige og smarte rørehoveder/piskeris med, så du er sikker på altid at have det optimale redskab til din bagning.

Jeg glæder mig simpelthen sådan til at dele meget mere med jer om min nye røremaskine. Jeg har SÅ mange opskrifter i ærmet. Men her i aften vil jeg blot ønske jer en god nat! Sov godt. Vi blogges ved i morgen, det lover jeg.
XO Lise 

The Ritual of Dao… For your home

sponsoreret
Rituals (1)
Rituals (2)Rituals (3)Rituals (4)Rituals (5)Rituals (6)Rituals (7)
Rituals: The Ritual of Dao Night Balm, 70 ml, 90,- – The Ritual of Dao Hand Wash, 300 ml, 80,- – The Ritual of Dao Dish Wash, 400 ml, 60,-.

Er der noget bedre end at få noget nyt og pænt til sit hjem? Jeg elsker det i hvert fald! Og du behøver ikke altid udskifte farmors brugskunst, for at pifte dit hjem lidt op. Et godt tip er noget smukt ved vasken – en fin, luksuriøs detalje, som gør hele forskellen.

Jeg taler naturligvis om de smukke produkter fra Rituals, som I kan se på billederne. De ser ret skønne ud – man kan næsten ikke tro, at det bare er sulfo, håndsæbe og håndcreme. Eller “bare” er nok i virkeligheden forkert at skrive, for alle tre produkter er fra serien “The Ritual of Dao, som består af aktive plantebaserede ingredienser (dog ikke naturlige). Hele serien dufter dejligt af grønt æble og koriander – friskt, men alligevel sødt. …Nå ja, og så er det jo bare enormt pænt!

Formlen i opvaskemidlet er pH-neutral og skåner miljøet, hvilket jeg personligt synes er super godt.

Håndsæben er baseret på hvid lotus og har endda en sæbefri formel, med fugtgivende ingredienser som beskytter huden, mens man vasker hænder.

Håndcremen er faktisk en natcreme – så en slags kur eller balsam til dine og mine hænder. Den er ret “balsam”-agtig, så jeg vil helt sikkert anbefale at bruge den om natten. Gør du det, vil du til gengæld opleve en særdeles effektiv og super blødgørende håndcreme. Den dufter dejlig mildt, let frisk og alligevel sødt.

Det var dagens lille tip fra mig – en let måde at give hjemmet et friskt pust til forholdsvis billige penge.

Rituals finder I i deres egne butikker samt online på www.rituals.com.

Rigtig god onsdag. 
XO Lise

Kähler presselancering SS18 – Forårs- og sommernyheder

eventaffiliatelinks
Billede 09-01-2018 09.57.39 (1)
Billede 09-01-2018 09.57.26 Billede 09-01-2018 09.57.34 Billede 09-01-2018 09.58.56 Billede 09-01-2018 10.01.12 Billede 09-01-2018 10.01.18 (1) Billede 09-01-2018 10.02.40 Billede 09-01-2018 10.02.30 Billede 09-01-2018 10.02.48 Billede 09-01-2018 10.03.13 Billede 09-01-2018 10.37.32 Billede 09-01-2018 10.39.43

Kæreste læsere, hej og godaften. Så gik der lige pludselig to dage, og jeg nåede slet ikke på bloggen! Undskyld! Jeg har bare haft nogle travle dage. Men heldigvis ikke nogle trælse dage. I går var jeg på Chai Wong efter arbejde med Mibs og Camilla – og sikke en oplevelse! Det er en ret lækker asiatisk restaurant på Frederiksberg, som varmt kan anbefales!

Tirsdag var også en enormt skøn dag! Hvis I har fulgt med på min Insta story, så har I måske allerede set; at jeg startede dagen i godt selskab hos KählerGemyse i Tivoli. Og det vil jeg gerne fortælle jer om i dag.

I anledning af Kählers nye SS18 kollektion, havde de inviteret os på Gemyse til et overdådigt kagebord! Det var simpelthen intet mindre end imponerende! Kagerne stod Cakenhagen for, og de blev alle serveret på det fineste stel – naturligvis fra Kähler. Stellet var alt sammen fra Kählers Hammershøi serie, og som et led i de mange nyheder denne sæson, har Kähler valgt at tilføje smukke kagefage, kageopsatser osv. til deres kollektion – bl.a. for at hylde den stolte konditortradition i Danmark. Foruden det smukke kaffe- og kagestel, tilføjede Kähler også en jaw dropping gorgeous gulvvase til Hammershøi serien, såvel som fine potteskjulere.

Herudover, kom Kähler også med endnu spændende nyhed. Tro mod deres kulturarv lancerede Kähler ikke blot flere søde sparedyr, de lancerede også en helt ny og ret kær pyntegenstand: Glasurtoppe. Glasurtoppe var egentlig noget man brugte på det gamle keramik- og porcelænsværksteder til at teste glasuren, inden man kom den på produkterne. Dette gamle “arbejdsredskab” har Kähler nu sat i produkten i mange fine farver og med forskellige overflader.

Jeg elsker Kähler – deres elegance, deres håndværk og deres måde hvorpå de fornyer sig selv sæson efter sæson, men fortsat er tro mod deres mærke og deres designarv. Det er gennemført og det er imponerende! Glæd jer til at den nye kollektion rammer butikkerne!

XO Lise

Glimt fra mit hjem: Vores flotte skærebrætter i egetræ

skaerebrætter (1)skaerebrætter (3)skaerebrætter (2)skaerebrætter (4) skaerebrætter (5) skaerebrætter (6) skaerebrætter (7) skaerebrætter (8) skaerebrætter (9) skaerebrætter (10) skaerebrætter (11)

Hej babes. I dag er det min gode veninde Camillas fødselsdag, og jeg glæder mig meget til at fejre hende. Derfor har jeg snydt lidt, og forberedt dette indlæg til jer på forhånd. Det er et indlæg, som jeg har villet vise jer længe – der har bare ikke været plads på bloggen… Men det er der nu :)

I dag vil jeg nemlig gerne vise jer vores flotte skærebrætter i egetræ herhjemme. Min kære lillebror lavede dem i julegave til Simon og jeg sidste år, og vi er virkelig glade for dem! Naturligvis også lidt ømme over dem, men sådan er det jo. Min bror er ved at uddanne sig til møbelsnedker, og hans storesøster synes naturligvis, at hans talent mildest talt er helt fantastisk! I kan følge ham på Instagram @Krisvejnoe, hvis I holder sådan lidt af møbeldesign og rejser ;)

Og når nu det er ved at være jul, så tillad mig lige at tage mig tiden til at være lidt sentimental. Jeg er simpelthen så velsignet med de mest fantastiske mennesker omkring mig. Heriblandt mine kære søskende! Ida har I sikkert hørt om mange gange på bloggen, men jeg ved ikke hvor ofte, at jeg har nævnt Kris? Der er knapt to år mellem Kris og jeg, og jeg har fornøjelsen af at have ham geografisk ret tæt på, så jeg ser ham cirka en gang om ugen – hvilket jeg sætter utrolig meget pris på! Det betyder så meget for mig, at have muligheden for at se ham så tit og deltage i vigtige begivenheder for ham, som f.eks. ferniseringer etc. Det er klart, at jeg ville ønske vores lillesøster også var her i det Københavnske – men vi nyder hvert minut med hende, både i det Københavnske og i det jyske.

Nå, og så tror jeg vi forlader dagens sentimentale hjørne. Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

New in: Smukke Omaggio julekugler i perlemor

sponsoreretaffiliatelinks
IMG_7350
IMG_7355 IMG_7353 IMG_7357 IMG_7703 IMG_7702 IMG_7697
Kähler Omaggio perlemor julekugler, 3-pak, 299,95 DKK

Hej og godaften søde læsere. Jeg har lidt travlt, jeg er nok i virkeligheden også en lille smule stresset – men det er de fleste vel her i julen? Tror I ikke? Og bare rolig, jeg glemmer ikke hyggen! Juletræet er pyntet og julemusikken spiller herhjemme… Jeg har godt nok ikke fået gang i noget julebag endnu, men det kan være, at det kommer ;) Det kan også være, at det ikke gør ;) Og så pyt med det! Jeg er heldigvis så småt ved at være i bunds med årets julegaveindkøb. Hvordan står det til hos jer?

Men ja, trods travlhed – så skal vi huske at nyde julen! For den er altså ret hyggelig! I går eftermiddags gik jeg gennem Nyhavn, forbi D’Angleterre og videre til Magasin. Sig hvad I vil om julestress og travlhed, men Københavns midtby er altså noget så hyggelig på denne tid af året! Så hyggelig!

Og apropos hygge, så elsker elsker elsker elsker jeg at pynte juletræ! Generelt, elsker jeg bare julepynt! Og hvert år ynder jeg at vise jer mit nyeste julepynt her på bloggen. Sidste år var det min smukke, lilla julekugle, som jeg havde bragt med mig hjem fra Paris (så I den? Ellers kan I se den her). I år vil jeg gerne vise jer mine smukke perlemorsstribede julekugler fra Kähler. Er de ikke flotte? Jeg synes simpelthen, at de er SÅ stilfulde!

De er en del af Omaggio serien og findes også med flotte sølv striber på. De smukke julekugler koster 299,95 DKK for en 3-pak og kan købes på Kahlerdesign.com eller hos én af Kählers mange forhandlere – bl.a. Imerco.

Det var dét, som jeg gerne ville vise jer i aften. Vi blogges ved i morgen. 
XO Lise

New in: Royal Copenhagen riflet blå mega musselmalet skål

Royal1 (1) Royal1 (2) Royal1 (3) Royal1 (4) Royal1 (5) Royal2 (2) Royal2 (3) Royal2 (4) Royal2 (5)Royal Copenhagen skål blå mega riflet, 15 cm, 599,-

Hej og godaften aller kæreste læsere. Er det ikke ved at være længe siden, at I har set et par billeder fra mit hjem? Det tror jeg! Og derfor vil jeg gerne vise jer min højt skattede Royal Copenhagen skål i mega mussel. Det er nok ikke en, som I aldrig har set før. Den pryder efterhånden mange hjem.

Ikke desto mindre, vil jeg godt lige tage lidt tid ud af min ellers travle blog-kalender, og snakke lidt med jer om den. Den er nemlig gået hen og blevet min absolutte yndlings skål! Eller en af dem i hvert fald! Den har nemlig den perfekte størrelse på 15 cm i diameter. Det gør, at den ikke blot er rigtig fin at servere en lækker salat i, når vi bare er Simon og jeg – men den er også rigtig god at servere sauce i, når vi har gæster. Og så elsker jeg den jo også bare, fordi den klæder rigtig meget andet stel – bl.a. mit hvide og blå Hammershøi stel fra Kähler, som den står ret flot sammen med.

Ja, og det var egentlig bare det, som jeg gerne ville vise jer her til aften. Den er måske et godt julegaveønske, hvis I mangler inspiration til den slags? Den koster 599,- og findes på Royalcopenhagen.com og hos deres mange forhandlere – bl.a. Imerco.

Det flotte skærebræt, som skålen står på, har min bror lavet til os. Jeg pønser på at tage nogle flotte billeder af det ved lejlighed, så I rigtigt kan få lov til at se det og misunde det ;)

Og opskriften på salaten i skålen på billederne kommer naturligvis også… På et tidspunkt… Det lover jeg.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Mit lille genbrugsfund: Porcelænskagerulle

Kagerulle (1)Kagerulle (3) Kagerulle (4)
Kagerulle (2)
Kagerulle (5) Kagerulle (6) Kagerulle (7) Kagerulle (8) Kagerulle (9) Kagerulle (10)

Hej og godaften kære læsere – og rigtig glædelig Mortens Aften til jer (hvis man da siger det?). Jeg håber, at I har haft en fantastisk uge og er total klar til at gå på weekend. Jeg har haft endnu en spændende, god og travl uge! Og er også ret klar til en hyggelig weekend. Vi har fået en bror på besøg og skal have masser af god and i aften! I morgen får jeg travlt travlt med at pakke, inden jeg flyver til Paris søndag. That’s right! I’m going to Paris baby! (igen!). 

Men apropos hygge og en hyggelig weekend, så vil jeg gerne vise jer noget pisse hyggeligt i dag! Nemlig mit hyggelige genbrugsfund fra Blå Kors i Bindslev. Jeg må nok indrømme; at jeg er den dårligste jeg kender til at gå i genbrugsbutikker. Jeg kender flere, som er så gode til det og som altid kommer hjem med de her skønne skønne one of a kind fund. Det er bare aldrig mig. Jeg er dårlig til det – jeg har simpelthen ikke tålmodigheden. MEN! For nyligt da jeg var i Nordjylland var vi forbi Blå Kors i Bindslev, og der fandt jeg denne skønne, håndmalede porcelænskagerulle.

Bindslev er en lille by i Vendsyssel, hvor min mor er vokset op og hvor jeg også har tilbragt meget af min barndom, i og med at min mormor og morfar og min moster og onkel også boede der. Min moster og onkel bor der endnu. Min mormor er flyttet til Tversted, og min morfar er desværre begravet. Men Bindslev, og specielt min mormor og morfars gade, vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte. Min mormor er pensionist den dag i dag – men hun er en aktiv kvinde, som ikke bryder sig om at sidde stille, og derfor arbejder hun også frivilligt et par timer om ugen i Blå Kors butikken i Bindslev. Det er faktisk en ret stor butik med mange flotte porcelæns- og glassager, som I helt sikkert skal smutte forbi og kigge på, hvis I befinder jer på de kanter en dag. …Og derfor befandt jeg mig så i Blå Kors i Bindslev for nyligt.

Her fandt jeg – eller hvis sandheden skal frem, så fandt min kære fætter Søren – denne smukke kagerulle, som jeg naturligvis måtte have med mig hjem til København… Og eftersom den kun kostede en tier, så var der ingen grund til at tænke mere over det! Men er den ikke skøn? Jeg lavede lige en hurtig søgning på Google i går på porcelænskageruller, og der er faktisk et par ret fine og sjove på DBA.

Anyways, det var bare det, som jeg gerne ville dele med jer i dag. Rigtig god aften. 
XO Lise