Hokkaidosuppe med æble og spidskommen

IMG_5206 IMG_5213 IMG_5211 IMG_5212

Godaften smukke læsere! Velkommen på bloggen på denne skønne søndag. Har I været ude i dag? Der har simpelthen været sådan et dejligt blæsevejr. Nu tænker I nok; ‘Hvor er du røv-nedern Lise, blæsevejr er lort’ – Jamen ja, jeg er da helt enig… Hvis man skal cykle! Men det skulle jeg ikke i dag (helt ufrivilligt, eftersom min kæde er hoppet af). Endvidere var jeg til fest i går, så lidt frisk luft lige i fjæset var lige hvad jeg havde brug for i dag.

Men på sådan en blæsende efterårsdag, er jeg altså bare nødt til at have suppe! Jeg synes at vejret nærmest skriger på det :)! Så suppe blev det. For nyligt lavede min mor en vildt lækker hokkaidosuppe, som jeg snarest vil efterligne. Dette inspirerede mig til at lave hokkaidosuppe i dag, dog med æbler – da jeg havde nogle æbler der bare lå og var blevet træls! I får opskriften her. Suppen mætter vildt meget! OBS! I skal som altid bruge en blender. Vær desuden opmærksom på, at alt vandet ikke skal i samtidigt.

HOKKAIDOSUPPE MED ÆBLER OG SPIDSKOMMEN, 2 Pers.:  
400 g Hokkaido græskar
2 æbler (halvsmåt)
1 ½ løg
½ spsk frisk timian
1 tørret rød chili
1 tsk spidskommen pulver
1 tsk gul karrypasta
1 grøntsagsbuillion
11 dl vand
1 tsk salt 
1 tsk olie

Mit lynhurtige gaskomfur har lært mig; altid at starte med at snitte grøntsagerne. Start derfor med at skylde grøntsagerne og skære dem i grove tern. Hvis dit hokkaidogræskar har en forholdsvis tynd skal, behøver du ikke tage skrællen af.
Smid olie, karrypasta og løg i en gryde og svits løgene. De må ikke blive brune. Smid derefter græskar, æbler, timian, chili og spidskommen i gryden. Tilsæt 7 dl vand og grøntsagsbuillionen. Lad det koge i minimum 40 min., gerne længere! Hold dog øje med suppen, og når den begynder at være kogt ned, tilsæt da yderligere 2 dl. Smid hele blandingen i en blender og tilsæt yderligere 2 dl vand såvel som salt. Blend suppen godt igennem og server :) Server suppen med brød og skyr.

Sov godt! Husk I kan følge mig på Instagram @LiseVejnoe.
XO Lise 

Rødbedesuppe med rejer

IMG_5178 IMG_5183 IMG_5176

Godaften smukke læsere. Nyder I efteråret? Det gør jeg! Det er ikke så slemt at være tilskadekommen, når nu mine søde veninder kommer på sygebesøg. I går hyggede jeg med min skønne veninde Simone, som netop er kommet hjem fra New York! (Besøg hendes blog Urbansind.com). I dag har jeg haft besøg af både min veninde Mibs og min veninde P <3 Lucky me :)

…Som I måske allerede ved; så betyder efterår og vinter jo suppetid for mig! Jeg er helt vild med grøntsags supper. Det er sådan en god måde at få sine grøntsager på :) ..Og der findes bare SÅ mange spændende varianter! I dag prøvede jeg en ny, som heldigvis var en succes! Den vil jeg naturligvis gerne dele med jer, mine yndlings læsere: Rødbedesuppe med rejer og skyr! Vild lækker, forholdsvis nem og dejlig mættende. Måske det er noget for dig? OBS! Du skal bruge en blender :)

RØDBEDESUPPE MED REJER, 3 pers.:
2 rødbeder
2  gulerødder
2 pastinakker
5 fed hvidløg
1½ grøntsagsbouillon
1½ ds. flåede tomat
200 g rejer
95 g skyr
2 spsk karry
1 tsk paprika
½ tsk chilipulver
Salt
Vand

Start med at skrælle rødbederne og skær dem i mindre stykker. Put rødbedestykkerne i en gryde og dæk dem med vand. Kog dem til de er møre. Skræl i mellemtiden gulerødder og pastinak – og skær dem i mindre stykker. Tag rødbedestykkerne op af vandet, og kog gulerødderne og pastinakstykkerne i rødbedevandet, tilsæt evt. lidt ekstra vand. Tilsæt bouillon, hvidløg og flået tomat. Lad det kog i minimum 30 min. gerne mere. Herefter blendes blandingen, sammen med rødbedestykkerne. Tilsæt evt. mere vand alt efter ønsket konsistens og blend karryen med. Til sidst varmes suppen igen og paprika og chili røres i. Smag til med salt. Server varm med skyr og rejer til :)

Sweet dreams!
XO Lise

Ris med kål, pastinak og pesto

kaalris (1) kaalris (2) kaalris (3) kaalris (5) kaalris (6) kaalris (7) kaalris (8) kaalris (9) kaalris (10)

OPDATERET SEP. 2018: Kære læsere. Dette er én af mine yndlings retter – og den plejer heldigvis også at tage kegler, når jeg serverer den for gæster. Selvom den ikke nødvendigvis ser ud af så meget, så smager den fantastisk! Da jeg for nyligt lavede den igen, tog jeg nye billeder af den, da de oprindelige er helt tilbage fra 2014. Det er en fantastisk efterårsret, som Simon oprindeligt serverede for mig i starten af vores forhold. Siden har jeg efterlignet den mange gange – specielt, da jeg boede sammen med Janie var den et stort hit i vores lejlighed.

Den kan serveres både med savoykål, spidskål og evt. også grønkål. Og så synes jeg jo, at den er fantastisk med hjemmelavet grøn pesto – men andre pestoer kan helt iskkert også gøre det. God fornøjelse.

RIS MED KÅL, PASTINAK OG PESTO, 2 pers.:
1 dl ris
2 dl vand
Ca. 1/4 af et savoykålhoved eller spidskål
1 stor gulerod
1 pastinak
50 g bacon
3 spsk grøn pesto
1 æble

  1. Start med en masse hakning! Hak kål fint i tynde strimler.
  2. Skral både guleroden og pastinakken – og riv begge på et groft rivejern.
  3. Skær herefter æblet ud i fine små tern, lidt mindre end én cm i størrelse.
  4. Steg bacon i en dyb pande og steg herefter kål, gulerod og pastinak i baconfedtet. Steg grøntsagerne til de bliver bløde, men stadig har lidt bid i sig.
  5. Hæld de 2 dl vand i en gryde og hæld risene i, lad det koge – risene skal bare koge, til vandet er ved at være kogt væk.
  6. Hak baconen og blad det med grøntsagerne sammen med æbleternene.
  7. Bland herefter risene i retten og tag det af varmen.
  8. Slut af med at blande pestoen i hele retten. …Server :)! Perfekt efterårsret. Og psst… Den bliver ekstra lækker med hjemmelavet grøn pesto!

Sov godt!
XO Lise  

Frisk pasta med kål, spinat og bacon

IMG_5127 IMG_5128 IMG_5129

Godaften kære læsere og velkommen tilbage på bloggen. Jeg håber I har haft en dejlig dag? Jeg beklager jeg ikke fik blogget til jer i går – men jeg nød simpelthen en dejlig dag på mit nye arbejde, og ikke mindst min smukke roomie Janies fødselsdag! Vi fejrede den med sushi og bobler :)!

Jeg vil dele en super let og lækker pasta opskrift med jer i dag, som jeg håber bliver lige så stort et hit hjemme hos jer, som her hos mig! Den er perfekt til årstiden! Opskriften er lavet med savoykål – og da der er ret meget mad i sådan et kålhoved, får I igen i morgen en opskrift med selv samme kål! …Vær obs, at der er ret stor forskel på størrelsen på sådan et savoykål, men det er egentlig lige meget, mængden behøver ikke være så præcis.

FRISK PASTA MED KÅL, SPINAT OG BACON, 2 pers.:
½ savoykålhoved
1 pakke bacon (150 g)
250 g frisk pasta
100 g frisk spinat
50 g parmesanost
Vand
3 spsk salt
2 tsk peber 

Start med at snit det halve kålhoved i fine strimler og riv evt. også parmesanosten med det samme. Steg herefter baconen i en pande, gerne en dyb pande. Efter baconen er stegt tages dette af panden og kålen steges i baconfedtet. Sæt herefter pastaen over, put masser af salt i vandet (3 spsk salt). Hak baconen i små stykker og vend dette rundt med kålen. Hæl herefter revet parmesanost sammen med kål og bacon – og bland pastaen med. Vend herefter frisk spinat i retten. Brug lidt af pastavandet til at skabe lidt sovs i retten og top med peber. Server varmt og med lidt ekstra parmesan på toppen.

Hav en dejlig aften.
XO Lise    

Kartoffelsuppe med rød pesto

foto 1 foto 2 foto 3

Rød pesto og kartoffel er vist nogle tags der går lidt igen her på bloggen lige for tiden. Men ja, som tidligere nævnt; så synes jeg begge dele er lækkert! Også kartofler (shame on me, jeg ved det godt). Efteråret giver jo anledning til alverdens lækre supper, og denne kartoffelsuppe er endnu et godt bud! Den er super lækker og cremet, med en forholdsvis mild smag, som er perfekt at kombinere med den røde pesto. OBS! Endnu engang skal I bruge en blender :) (og en pande + en gryde).

KARTOFFELSUPPE MED RØD PESTO, 2 pers.:
1 stort løg
8 forholdsvis store kartofler
14 dl vand
100 g frisk spinat
1 glas rød pesto 
Lidt olie til stegning
Salt og peber

Start med at skrælle kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Skær også løget i mindre stykker. Sæt de 14 dl vand over i en gryde og put kartofler og løg heri. Lad det koge i minimum 20 min. meget gerne længere. Når det hele er færdig med at koge, blendes suppe godt igennem – tilføj salt og godt med peber her. Varm suppen op i gryden igen, mens du steger spinatbladene på panden i lidt olie, bare indtil de er bløde – de må ikke brænde på. Server suppen med klatter af rød pesto, og en god portion spinat på toppen.

Min kæreste og jeg tog billederne her, da vi var i sommerhus i sidste uge. Vi lavede brød på grillen og kunne ikke døje os, for at grille et par wienerpølser også, som vi skar i mindre stykker og spiste sammen med suppen (som I kan se på billederne) – det var vildt lækkert! Det kan I overveje også at gøre :)

Inden jeg slutter for i dag, skal der lyde et STORT TILLYKKE til min smukke veninde Anne Sofie, som i dag fylder 25! Anso har desuden en sej blog om løb, træning og lækker mad – besøg www.anso-blog.dk.

XOXO Lise

Gulerodssuppe med kartoffel og pikantost

IMG_4154 IMG_4155

Hello smukke læsere og glædelig søndag! Jeg er desværre stadig ved at drukne i snot (charming right?). Det er der jo heldigvis råd for. Jeg drikker masser af te og propper mig med alverdens grøntsager. En god måde at få mange grøntsager på, er jo bl.a. gennem suppe – og jeg elsker suppe! Grøntsagssupper er virkelig en af de spiser, som jeg er mest begejstret for! Grøntsagssupper er også ret god slankemad, når man vil smide et par kilo.

Suppen jeg vil dele med jer i dag, er dog ikke en slankesuppe – tværtimod! Den indeholder både kartofler og ost! Jeg er (desværre) ikke et af de moderne mennesker, som er frygtlig kartoffel- og brødforskrækket. Jeg er faktisk vildt begejstret for begge dele. Jeg er også vildt begejstret for dagens suppe, som ikke er slankende men til gengæld vildt lækker og cremet! …og man må altså godt engang imellem! Specielt når man er lidt syg, og har lidt ondt af sig selv. I får opskriften her :) OBS! I skal bruge en blender eller stavblender.

GULERODSSUPPE MED KARTOFFEL OG PIKANTOST, 2 – 3 pers.:
1 stort løg
3 fed hvidløg
7 mellemstørrelses gulerødder
6 forholdsvis store kartofler
13 dl vand
1 pakke pikantost (200 g)
1 bundt hakket persille
Salt og peber
Lidt olie til stegning

Før I starter vil jeg lige understrege, at det er SÅ dumt at købe Buko light! Jeg har prøvet det én enkelt gang og det fik jeg virkelig lov til at fortryde! Så snup Buko’s røde pikantost, så bliver suppen så lækker og cremet!

Start med at skrælle gulerødder og kartofler, og skær dem i mindre stykker. Svits løg og presset hvidløg i en gryde med lidt olie, hold øje med at det ikke brænder på! Tilsæt ret hurtigt efter gulerods stykkerne og rør godt rundt. Tilsæt herefter alt vandet (13 dl) og kartofler i mindre stykker. Skru ned på mellem varme og lad suppen koge i minimum 20 min. – gerne mere. Tilsæt det meste af persillen (gem lidt til pynt) og blend suppen godt igennem. Hæld herefter suppen tilbage i gryden og rør osten i ved svag varme. Osten vil gerne ligge og gemme sig, så sørg for at få rørt den godt ud. Smag til med salt og peber, pynt med persille og server!

Server gerne med brød og evt. bacon – som jeg gjorde sidst jeg lavede suppen. Obs! Jeg havde desværre ikke mere persille, så billederne er uden persille. Men persillen giver altså lidt ekstra friskhed som er ærgerlig at undvære.

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig søndag!
XOXO Lise  

 

Hjemmelavet grøn pesto

IMG_3937 pesto

Godeftermiddag  kære læsere og velkommen til endnu et food indlæg (imponerende ikke sandt?). Min kæreste skal nok til dels have æren for min fornyede interesse for mad og madblogging. Jeg har altid været glad for at lave mad, og specielt bage. Efter jeg har fundet min nye kæreste, får jeg prøvet rigtig meget ny og spændende mad. Han er en fantastisk kok, men også lidt af en madsnob (én af de mange grunde til jeg elsker ham), derfor nægter han bl.a. at spise grøn købe-pesto, han mener det slet ikke kan måle sig med hjemmelavet pesto – og efter at have smagt hans hjemmelavede pesto et par gange nu, kan jeg desværre ikke stille mig imod dette argument (dog synes jeg fortsat at Spize cremet basilikum pesto er fantastisk!). I lørdags prøvede jeg for anden gang kræfter med selv at lave pesto, og resultatet blev fantastisk! Pestoen blev SÅ lækker cremet, takket være rucola – så det vil jeg gerne dele med jer. OBS! Du skal bruge en blender eller stavblender.

GRØN PESTO MED BASILIKUM, PERSILLE OG RUCOLA, en god portion – 2 – 3 pers.: 
1 dl olivenolie 
1½ spsk hasselnødder 
2 store pillede fed hvidløg
50 g gram capitan ost, eller parmesan ost
½ tsk salt 
bladene fra en lille basilikum plante
en lille persilleplante (blade og stilke)
2 håndfulde rucola
1 – 2 spsk vand

Det er simpelthen så let at lave pesto! Smid det hele i en blender (olien først) og blend, helst på den langsomme hastighed, for at opnå en lidt grovere konsistens. Jeg tilføjede faktisk kun vand, fordi min blender havde besvær med at køre rundt. Du kan sagtens tilføje mere vand frem for olie. Grundet den forholdsvis lave mængde olie og rucolabladene bliver pestoen ekstra cremet og ikke så flydende. Vildt lækkert!

Obs! Husk pestoen kun kan holde sig 3 – 5 dage i køleskabet.

Hav en rigtig dejlig dag! … Hov og har I set at jeg har opdateret ‘me’ siden? den hedder nu ‘me & my blog’.
XOXO Lise   

Deep pan pizza med kartoffel og rosmarin

IMG_3717 IMG_3718 IMG_3720

Godaften Kære Læsere og velkommen på bloggen! Jeg håber I har haft et par dejlige dage? Det har jeg i hvert fald :)! And I have some great and very exciting news! Men det er ikke lige tiden endnu, at dele med jer (og endnu engang NEJ, jeg er hverken gravid eller skal giftes).

Til dem af jer der følger min instagram profil @LiseVejnoe, så ved I, at jeg i sidste weekend lavede en lækker lækker deep pan pizza sammen med min kæreste. Opskriften på denne vil jeg vældig gerne dele med jer – for den var fantastisk! Og min kæreste skal da have credit for meget af idéen bag, men om ikke andet vil jeg i hvert fald gerne tage æren for den lækre deep pan bund (det var første gang jeg prøvede at bage deep pan pizza (selv om jeg ellers er en flittig pizzabager), men jeg håber I vil blive lige så begejstret for opskriften som jeg er! med mindre I er brødforskrækket, på paleo eller andet livskvalitetsnedsættende, så er jeg sikker på I også nok skal blive vældigt positive!). Opskrift og fremgangsmetode følger nedenfor! OBS! Du skal bruge en stegepande som kan gå i ovnen! OBS OBS! Dejen skal hæve i 2 timer! OBS OBS OBS! Der bliver til to pizzaer.

DEEP PAN PIZZA, MED KARTOFFEL OG ROSMARIN, 2 – 3 PERS. – 2 pizzaer:
25 g gær
2 tsk salt
4 dl vand
8 dl hvedemel
½ dl olivenolie (plus lidt ekstra)

1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
1 lille tsk salt
½ – 1 spsk olie
lidt peber

2 store kartofler, renset – skåret i tynde skiver
3 kviste frisk rosmarin – pillet
2 mozzarella bolde (2 x 125 g) – skåret i skiver
1 rulle gedeost (ca. 150 g) – skåret i skiver
½ – 1 tsk groft salt
1 glas rød pesto 

  1. Start med dejen: Oplæs gær og salt i de 4 dl vand, tilsæt olivenolie.
  2. Rør melet i – dejen må gerne være forholdsvis våd.
  3. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i to timer. Dejen er faktisk en foccacia opskrift, men den fungerer perfekt til deep pan, og er billigere at lave end de fleste deep pan opskrifter.
  4. Efter de to timer: Start med at tænde din ovn på højeste temperatur (240 – 280 grader?) og stil panden ind i ovnen.
  5. Imens ovnen bliver helt varm (og ligeledes panden) drysses der godt med mel ud på bordet, del dejen i to og vend den i melet et par gange, så den bliver lidt lettere at have med at gøre (den er stadig forholdsvis fugtig).
  6. Pizzasauce: Bland tomatpure, olie, oregano og salt i en skål. Pres hvidløget ud heri og rør godt sammen. Smag gerne til, med peber og evt. mere salt eller oregano.
  7. Når ovnen er helt varm og panden lige så, tages panden ud. Hæld godt med olivenolie i bunden og hæld dejen direkte herned i.
  8. Smør pizzasaucen oven på og læg herefter først mozzarella skiverne på, med lidt mellemrum, så gedeostskiverne ovenpå og til sidst de tynde kartoffelskiver øverst.
  9. Drys rosmarin og salt øverst. HUSK der bliver til 2 pizzaer, så gem halvdelen til anden pizza.

Bag pizzaen ved høj varme i 15 min. og servér med rød pesto :)!

I hope you like it! God aften!
XOXO Lise

Sund og lækker tærteopskrift!

Hej mine kæreste læsere – og velkommen  :)

I dag vil jeg give jer en lille opskrift som jeg prøvede i går, KÆMPE SUCCES! Og kæmpe sund! Janie & jeg er vilde med den! Det var egentlig bare fordi at jeg ville finde noget, at bruge alle de dadler vi havde liggende derhjemme og så faldt jeg over denne opskrift, som jeg så selv har pyntet lidt på!

foto 2

Dadeltærte med jordbærtopping

Du skal bruge:
– Et sliplet tærtefad eller et let smurt tærtefad
– En blender

Ingredienser:
– Bund – 
 – 80 g Cashewnødder 
 – 2 dl dadler uden sten 
 – 1 tsk kanel
 – 2 tsk becel 
 – 1 æg (gerne pasturiseret) 
 – ½ dl vand
– Jordbærtopping – 
 – ca. 250 g friske jordbær 
 – 80 g Paranødder 
 – 4 dl dadler 
 – 1 spsk vaniljesukker 
 – 1½ spsk mælk 
– Fyld og topping – 
 – 3 bananer til fyld 
 – ca. 150 g friske jordbær i skiver til pynt 
 – ca. 60 g friske blåbær til pynt

foto 1

Fremgang: 
1. Forvarm ovnen på 225 grader. 
2. Blend alle ingredienserne til bunden sammen i en blender. Den må gerne være lidt ujævn, men ikke for meget.
3. Smør blandingen ud i tærtefadet til en tærtebund, det gør ikke noget at den er lidt tynd.
4. Bag bunden mindt i ovnen i ca. 12 min.
5. Snit bananerne i skiver og dæk tærten med disse.
6. Blend alle ingredienserne til jordbærtoppingen til en jævn masse (substansen må gerne minde om en smoothie). 
7. Fordel blandingen let over bananerne. 
8. Pynt med skiveskåret jordbær og blåbær (eller andet frugt). 
9. Server :)

foto 3

Jeg håber I bliver lige så vilde med den, som jeg er :). I finder den oprindelige opskrift her.

XOXO Lise

VIP Night på Restaurant Rivas

Godaften mine kære læsere.

Og velkommen til a bit of late night reading. Jeg håber I har haft en dejlig dag? Jeg har haft en dejlig dag og en endnu dejligere aften! Min aften har jeg nemlig brugt på Restaurant Rivas i godt selskab! Restaurant Rivas holdt her til aften et top lækkert  eVIPvent i anledning af deres nye tiltag “Hverdags Spontanitet” – det et virkelig nice nyt tiltag og tilbud hvor man får velkomstdrink (top lækker btw), stor persisk buffet, biobillet til BioCity (som ligger lige rundt om hjørnet fra Restaurant Rivas) og 4,4 liter popcorn!!! All of this til kun 199,- Det er ret lækkert! Og buffeten hos Rivas kan without a doubt anbefales! Vi fik SÅ meget lækker mad her til aften, med både diverse forretter, hovedretter, salatbar og frugt! Jeg er fan! I kan læse om “Hverdags Spontanitet” her.

Restaurant Rivas – Fredensgade 22 Aarhus C – www.restaurantrivas.dk – Billedet her er lånt hos nelso.dk.

I får en omgang billeder fra min dejlige aften her! God fornøjelse :)

Sikke en masse lækker mad! Restaurant Rivas laver persisk mad og har gjort det siden 1992! Og det er mega kært, restauranten hedder Rivas, fordi det betyder Rabarberplante, som i det gamle persiske rige ansås som planten der symboliserede livets træ og kærlighed! Cute right? Er du total fristet af mine lækre pictures her, af al den yummy mad så kan du ringe og bestille bord hos Restaurant Rivas på 86 13 15 17 eller tjekke deres hjemmeside www.restaurantrivas.dk – Mandag, tirsdag og onsdag har de det fantastiske tilbud med bio og buffet :)

Jeg var så heldig at få lokket min dejlige veninde Marie Louise med til dette arrangement :) Og vi hyggede os begge gevaldigt! Og nød maden ikke mindst! Restaurant Rivas på Fredensgade er bestemt et besøg værd :)

 

Sweet dreams!

XOXO Lise