CPH FW AW18: Bitte Kai Rand AW18 Show #Dancingmodels

event
BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (55) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (56) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (25) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (26) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (19) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (20) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (17) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (18) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (35) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (36) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (62)
Bitte Kai Rand AW18 – Photo credit: Ida Fiskaa / Agency V

Kæreste læsere. Så gik der endnu engang et par dage (eller fire!!!), inden jeg kom forbi bloggen igen. Det må I simpelthen undskylde. Jeg er vist blevet overhalet lidt af virkeligheden det seneste stykke tid. MEN, det skal nu ikke betyde, at I skal snydes for en lille showanmeldelse af Bitte Kai Rands AW18 show – det var nemlig lidt af en oplevelse.

Onsdag aften i sidste uge kørte Copenhagen Fashion Weeks pressebus mig til Nordhavn, hvor jeg efter show hos Holzweiler overværende Bitte Kai Rands vildt fede show. Om end jeg mener, at den standard model, som man allerede har bygget op omkring at afvikle et modeshow, fungerer rigtig fint, så ELSKER jeg, når der er nogen der finder på noget nyt! Og det gjorde Bitte Kai Rand under den netop afviklede modeuge. Modellerne på hendes lettere alternative catwalk (se billederne) var nemlig ikke “bare modeller”, det var dansere! De smilede hele vejen ned at catwalken, bevægede sig og dansede. Det var et fest og en fornøjelse at være en del af.

Ved siden af Stasia og Kopenhagen Fur kan Bitte Kai Rands nye kollektion jo godt fremstå lidt kedelig – og lidt kedelig var den egentlig også, men jeg er sgu også lidt kedelig… For jeg var vild med rigtig mange af de items, som blev fremvist på catwalken hos Bitte Kai Rand. De var lækre, klassiske med et twist og super wearable! Smukke sorte frakker, blå skjorter, lækre strikketrøjer, en sort bomber og endda et lille diskret glimmersæt – jamen det er jo sådan noget, som vi alle sammen godt kan lide og gå med, når det kommer til stykket… Og derfor vil jeg egentlig gerne rose Bitte Kai Rand og hendes AW18 kollektion, for om end en smule kedeligt, så er det bare super anvendeligt og lækkert! Kollektionen bar præg af lækre materialer, smarte bukser, få farver og erfaring med virkelighedens kvinder. Kæmpe klapsalve herfra!

Der er lidt flere billeder i dette indlæg, end de andre fra modeugen. Dette skyldes, at i og med at modellerne dansede rundt på scenen, skulle der lidt flere billeder til for at gengive mine fem favorit outfits…

Jeg håber I kunne bruge min lille anmeldelse – og ikke mindst billederne! Inden jeg smutter helt, får I lige lidt videoer fra showet også!


XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *