CPH FW AW18: Kopenhagen Fur Imagine Talents 2018 show #Stunning !

eventKopenhagenFur_AW18_18 KopenhagenFur_AW18_23 KopenhagenFur_AW18_6 KopenhagenFur_AW18_19 KopenhagenFur_AW18_22 KopenhagenFur_AW18_Winner_2
Kopenhagen Fur Imagine Talents 2018 – Photo credit: PRD Agency.

Kære læsere. Jeg ville egentlig have gemt det bedste til sidst – for det synes jeg, at Kopenhagen Fur showet var i denne omgang af Københavns modeuge. Men diverse praktikaliteter gør, at vi tager showanmeldelsen af Kopenhagen Fur i dag! De har nemlig et HELT FANTASTISK pr-bureau, som for længst har sendt mig pressemateriale ;) Hvilket gør det nemt for mig, at dele de smukke showbilleder med jer her til aften.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kopenhagen Fur showet suverænt er dét, som jeg glæder mig mest til under hver vinter-modeuge. Deres shows er altså ret spektakulære! Ikke blot på grund af de drop-dead-gorgeous pelse, som hvert år blæser mig bagover, men også på grund af det fantastiske show! Rammerne omkring showet er altid fantastiske, nye og anderledes! De holder sjældent showet samme sted, og det synes jeg personligt er ret spændende.

Under denne modeuge afholdte Kopenhagen Fur deres Imagine Talents 2018 show i Papirhallen på Papirøen i København. De rå rammer udgjorde den perfekte kontrast til de glamourøse pelskreationer og det glamourøse show. Her præsenterede 23 særligt udvalgte designtalenter deres fortolkning af pelsmode anno 2018. De har alle gennemgået et uddannelsesprogram hos Kopenhagen Fur (Imagine Academy), for at få lov til ikke blot at præsentere deres design for den danske- og internationale modepresse, men også for at få lov til at konkurrere om 5.000 euro.

Onsdag aften præsenterede Kopenhagen Furs Vice President of Creativity & Design de 23 designtalenter, inden hun overlod scenen til de fantasifulde nyfortolkninger af pelsmode.

Alle 23 pelse og styles var imponerende på hver sin individuelle måde, det var de virkelig! Og jeg ville elske at eje hver og én. MEN jeg har udvalgt mine fem favoritter, som I kan se i toppen af indlægget. Det var svært at vælge blot fem, men disse fem er dem, som jeg forelskede mig mest i… De fremviser alle nye og spændende måder at bruge og tænke pels på – og det kan jeg godt lide! Samtidigt med at de er særdeles brugbare. I får designernes navne fra toppen og ned her:

  1. Yuying Luo fra Kina – inspireret af blok-print. Jeg elsker simpelthen denne yndige, lyserøde sag!
  2. Alexandra Sofia Angela Kustvall Larsson fra Sverige – inspireret af mønstre og figurer, og kombinationen af disse. Og så tror jeg da vist også, at hun er ret inspireret af Freja Dalsjøs arbejde for Kopenhagen Fur. Men uanset, så elsker jeg farverne og stilen!
  3. Shuhan Zhang fra Kina – inspireret af den konstante undertrykkelse af kvinder. Jeg synes ikke blot, at frakken er noget af det smukkeste og mest veludførte, jeg længe har set, jeg elsker også budskabet bag den!
  4. Chunping Gu fra Kina – inspireret af en slags blomst, som repræsenterer at alt nok skal gå. Frakken er let og lækker at se på, men samtidigt utrolig spændende!
  5. Jens Knud Gonzales Friborg fra Danmark (Kolding) – inspireret af genstande som vi holder af og gemmer i mange år. Jeg synes simpelthen, at denne kåbe er sådan en ny og spændende måde at bruge design på! Wauw!

Derudover, synes jeg selvfølgelig også lige, at I skulle se et billede af vinderen af Kopenhagen Fur Imagine Talents 2018: Shangqian Xu fra Kina, som også lavede et virkelig spændende design!

Inden jeg smutter helt for i aften, får I en lille video fra slutrunden fra showet:

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *