CPH FW AW18: Stasia AW18 show #EleganceOverload

event
Stasia06
Stasia19 Stasia21 Stasia35 Stasia36 StasiaFinale39 StasiaFinale44
Stasia Couture AW18 – Photo credit: Fashion Exclusive

Hej og godaften sødeste læsere. Har I haft en dejlig lørdag? Det har vi her på den lille lejlighed på Østerbro. Hvis I har fulgt med på min Insta story, har I sikkert set, at jeg har været på posthuset og hente skønne skønne gaver, som jeg glæder mig til at fortælle jer MEGET mere om i den nærmeste fremtid :) Vi har også været forbi Top Sound på Østerbrogade og købe en pladespiller, så Simon er glad… Derudover, kunne vi naturligvis ikke gå forbi Bager Bosse på Østerbro, uden at købe nogle af deres overdådige fastelavnsboller med hjem! Wauw (igen, tjek min Insta story!). 

Og apropos overdådig, så vil jeg gerne fortælle jer om Stasias overdådige og ekstravagante show under Københavns seneste modeuge i dag. Det bliver det sidste modeuge-indlæg i denne omgang – og hvis der er nogen af jer, som sidder og tænker; “jamen hvad så med The Jewellery Room, det plejer du da altid at skrive om?”, så må jeg desværre skuffe jer. Sagen er den, at jeg simpelthen ikke nåede forbi den fantastiske smykkeudstilling i denne omgang. Jeg er en travl lille bi, men håber meget at nå The Jewellery Room til sommer.

Men for at vende tilbage til Stasia, så blev jeg heldigvis ikke skuffet – for om end jeg havde store forventninger til Stasia showet (det var jo ret fantastisk sidste sæson), så har jeg fulgt Stasias karriere i mange år, og jeg ved at hun sjældent skuffer! Og det gjorde hun bestemt heller ikke denne sæson! Hendes AW18 show og kollektion var smukt, elegant, feminint og sjovt på en fin og yndig måde!

Alle modellerne bar skønne pumps med en pelsbold på snuden – og det så fantastisk ud!!! Sådan et par sko MÅ jeg bare eje! Herudover, bar kollektionen generelt præg af smukke pelsdetaljer – men også utrolig mange smukke blonder, i bedste Stasia stil! Materialerne var som altid kun de bedste, og snit og facon var utrolig feminint. Så alt i alt en smuk kollektion!

However, sidste sæson havde Stasia jo Soeren Le Schmidt med ind over hendes kollektion… Og det gav altid Stasia-brandet et ung og minimalistisk pust, som det desværre lidt har mistet igen. Og det kommer jeg personligt til at savne lidt, om end jeg synes at Stasias ekstravagance er amazing! 

Over and out, eller næsten i hvert fald, inden jeg smutter, vil jeg efterlade jer med en afslutningsvideo fra showet.

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *