CPH FW SS18: Anne Vest show

AV01 AV12 AV09 AV17 AV19 AV27

Hej og godaften søde læsere. Pyh, så er to dage af sæsonens modeuge allerede ved at være gået! Og sikke nogle dage det har været! I dag har været vildt vild! Og jeg glæder mig til at fortælle jer om den i morgen… I går var også en dejlig dag, hvor jeg først var til lanceringen af Kählers nye efterårskollektion, så til show med Anne Vest på D’Angleterre – og til sidst endnu en tur på D’Angleterre, hvor Designers’ Nest showet også blev afholdt. Jeg glæder mig til at fortælle om det hele… Men først skal det handle om Anne Vest showet i går, det var nemlig ret fint.

Showet blev som sagt afholdt i smukke omgivelser på D’Angleterre. Her præsenterede Anne Vest en fin og finurlig forårskollektion til Camille Jones’ lækre beats. Kollektionen hed ‘Furry Spring’ og var – som navnet også indikerer – en sjov kombination af løse silhuetter, fantastiske farver og pels! …Jeps, du læste rigtigt: pels. Pels er jo ikke det man ser mest i SS-kollektionerne, men jeg synes, at Anne Vest løste det ret fint og troværdigt, med mange flotte detaljer – specielt store, farverige prikker på tøjet beklædt med plys og pels. Kollektionen emmede mest af alt bare af leg og glæde – det var et show, som man blev glad af at se! Og det var sgu meget fedt. Tøj behøver ikke altid være så seriøst.

SS18 kollektionen var holdt i flere forskellige nuancer af grå og sand, kombineret med sjove farver som solskinsgul, lyseblå, rød og grøn. Jeg har udvalgt mine fem favorit looks fra showet – som jeg simpelthen ikke synes, at I må snyde jer selv for. Jeg elsker, at hendes designs er anvendelige og samtidigt legesyge – jeg synes specielt, at den sandfarvede trenchcoat er utrolig smuk! Detaljerne og stylingen er virkelig eminent!
– I kan se en lille video fra slutrunden af showet i går på D’Angleterre nederst her i indlægget.
– Nederste billede her i indlægget er forresten designeren selv.

Anne Vest er en københavnsk baseret designer, som mest af alt holder af at arbejde med pels. Og de plyssede store dots på hendes tøj er en slags signaturmærke for hende. I kan læse mere om hende og hendes design på www.annevest.dk.

XO Lise

Photo credit: Annevest.dk

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *