CPH FW SS18: Designers’ Nest show

04 Anna Isoniemi 05 Anna Isoniemi 06 Anna Isoniemi
34 Sofie Antonsson 35 Sofie Antonsson 36 Sofie Antonsson
Elnaz Gargari 2Elnaz Gargari 3Elnaz Gargari 5

Hej og godeftermiddag darlings. Jeg er hjemme på min pind igen efter tre dejlige dage fyldt med mode! Det har været fantastisk og spændende! Og jeg er simpelthen så glad for at skulle dele det hele med jer.

I dag vil jeg dele en helt masse billeder og video med jer fra Designers’ Nest i tirsdags. Nogle af jer husker måske, at jeg har skrevet om Designers’ Nest før også? Ellers kan I læse de gamle indlæg her: Designers’ Nest under CFW AW13, Designers’ Nest under CFW SS14 og Designers’ Nest under CFW SS15.

Hvis I ikke har hørt om Designers’ Nest før, så lad mig lige kort fortælle jer om konceptet :) Designers’ Nest er en designkonkurrence foldet ud som et show hvert halve år under Københavns modeuger. Her får særligt talentfulde designstuderende fra Skandinavien mulighed for at fremvise tre looks for modepressen samt internationale indkøbere. En jury af fagpersoner fra modebranchen udpeger en første-, anden- og tredjeplads, som offentliggøres til showet. Vinderen modtager en kontant tilskud i præmie til at starte deres karriere med.

Jeg har altid synes, at Designers’ Nest er en af de mest spektukulærer oplevelser under modeugen. Meget få ting af de designs som bliver præsenteret på denne catwalk er nemlig ready-to-wear, tværtimod er det meste show pieces. Det er nemlig en mulighed for de unge designere for at vise hvad de kan – både med deres håndværk men også med kreativitet… Og det bliver ofte til nogle ret vilde og ret fantastiske designs! Som jeg er sikker på, at I også har lagt mærke til på billederne ovenfor.

Designers’ Nest August 2017 
Denne sæsons show bød på virkelig mange storslåede designs – og det var svært at vælge en favorit. Jeg har valgt at fremhæve nogle stykker for jer her i indlægget, som jeg personligt synes var særligt gode!

  1. Jeg var særligt vild med Anna Isoniemi’s designs i denne omgang! Hun er fra Finland og havde designet tre vidunderlige looks fyldt med glimmer! De er hendes tre looks, som I kan se på de tre første billeder her i indlægget (Photo credit: Jan Busch Carlsen), samt i først video nederst i dette indlæg. I kan følge hende på Instagram @Annaisoniemi.
  2. Jeg synes også, at svenske Sofie Antonsson havde skabt tre rigtig smukke looks! I kan se Sofie Antonsson’s design på fjerde til sjette billede i dette indlæg (Photo credit: Jan Busch Carlsen). Jeg håber, at I også kan få et godt og flot indtryk af hendes smukke arbejde i min anden video i bunden af dette indlæg :). Jeg synes, at det hvide der mødte det grønne på en eller anden måde virkelig sådan meget elegant – en slags gardner møder udendørs brud? Hvis det giver mening…
  3. Denne sæsons vinder var super seje Elnaz Gargari fra Norge – som ikke blot udviste et vanvittigt talent for fagets håndarbejde, hun formåede også at imødekomme forskellige kulturers fortolkning af mode og beklædning på enormt fin og tværkulturel måde… Jeg kan godt forstå, at juryen valgte hende som vinder denne sæson. I kan se hendes design på de tre sidste billeder i dette indlæg (Photo credit: Stina Vanessa Public Relations) – samt i tredje og fjerde video i bunden af dette indlæg (I fjerde video meddeles hun, at hun er vinderen af showet). I kan følge hende på Instagram @Elnazgargari.

I får mine fire videoer fra showet her:

XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *