Deep pan pizza med kartoffel og rosmarin

IMG_3717 IMG_3718 IMG_3720

Godaften Kære Læsere og velkommen på bloggen! Jeg håber I har haft et par dejlige dage? Det har jeg i hvert fald :)! And I have some great and very exciting news! Men det er ikke lige tiden endnu, at dele med jer (og endnu engang NEJ, jeg er hverken gravid eller skal giftes).

Til dem af jer der følger min instagram profil @LiseVejnoe, så ved I, at jeg i sidste weekend lavede en lækker lækker deep pan pizza sammen med min kæreste. Opskriften på denne vil jeg vældig gerne dele med jer – for den var fantastisk! Og min kæreste skal da have credit for meget af idéen bag, men om ikke andet vil jeg i hvert fald gerne tage æren for den lækre deep pan bund (det var første gang jeg prøvede at bage deep pan pizza (selv om jeg ellers er en flittig pizzabager), men jeg håber I vil blive lige så begejstret for opskriften som jeg er! med mindre I er brødforskrækket, på paleo eller andet livskvalitetsnedsættende, så er jeg sikker på I også nok skal blive vældigt positive!). Opskrift og fremgangsmetode følger nedenfor! OBS! Du skal bruge en stegepande som kan gå i ovnen! OBS OBS! Dejen skal hæve i 2 timer! OBS OBS OBS! Der bliver til to pizzaer.

DEEP PAN PIZZA, MED KARTOFFEL OG ROSMARIN, 2 – 3 PERS. – 2 pizzaer:
25 g gær
2 tsk salt
4 dl vand
8 dl hvedemel
½ dl olivenolie (plus lidt ekstra)

1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
1 lille tsk salt
½ – 1 spsk olie
lidt peber

2 store kartofler, renset – skåret i tynde skiver
3 kviste frisk rosmarin – pillet
2 mozzarella bolde (2 x 125 g) – skåret i skiver
1 rulle gedeost (ca. 150 g) – skåret i skiver
½ – 1 tsk groft salt
1 glas rød pesto 

  1. Start med dejen: Oplæs gær og salt i de 4 dl vand, tilsæt olivenolie.
  2. Rør melet i – dejen må gerne være forholdsvis våd.
  3. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i to timer. Dejen er faktisk en foccacia opskrift, men den fungerer perfekt til deep pan, og er billigere at lave end de fleste deep pan opskrifter.
  4. Efter de to timer: Start med at tænde din ovn på højeste temperatur (240 – 280 grader?) og stil panden ind i ovnen.
  5. Imens ovnen bliver helt varm (og ligeledes panden) drysses der godt med mel ud på bordet, del dejen i to og vend den i melet et par gange, så den bliver lidt lettere at have med at gøre (den er stadig forholdsvis fugtig).
  6. Pizzasauce: Bland tomatpure, olie, oregano og salt i en skål. Pres hvidløget ud heri og rør godt sammen. Smag gerne til, med peber og evt. mere salt eller oregano.
  7. Når ovnen er helt varm og panden lige så, tages panden ud. Hæld godt med olivenolie i bunden og hæld dejen direkte herned i.
  8. Smør pizzasaucen oven på og læg herefter først mozzarella skiverne på, med lidt mellemrum, så gedeostskiverne ovenpå og til sidst de tynde kartoffelskiver øverst.
  9. Drys rosmarin og salt øverst. HUSK der bliver til 2 pizzaer, så gem halvdelen til anden pizza.

Bag pizzaen ved høj varme i 15 min. og servér med rød pesto :)!

I hope you like it! God aften!
XOXO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *