Dyrebare sommerhusminder

Sommerhusminder

Min sommerferie er for alvor ved at nærme sig – og jeg glæder mig utrolig meget! Meget af min ferie skal tilbringes i sommerhus i Danmark. Jeg er så heldig, at både mine forældre og min kæreste har et sommerhus, så jeg har rig mulighed for at nyde den danske sommer og de danske kyster. Men der er nu også noget skønt ved at leje et sommerhus med en flok gode venner og bare tage væk. Så hvis du ikke har nogle sommerhusejere i din omgangskreds, så vil jeg foreslå jer at slå forbi Sol og Strand sommerhusudlejligning og finde jer et lækkert hus. For mig er det vigtigste egentlig ikke, om sommerhuset er spritnyt og har en indendørs pool… For mig er det vigtigste bare, at det er et sted, som kan danne nogle hyggelige rammer om dét at være sammen :)

…I går fik I mine rejseanbefalinger til den vide verden – i dag får I i stedet mine rejseanbefalinger til sommerhusferie her i Danmark.

  • Tversted, Nordjylland: Tæt ved toppen af Danmark (kun 20 min. på cykel fra Skagen) finder man Tversted. En utrolig hyggelig ferieby med Danmarks skønneste strand … Nå ja, og Danmarks bedste ishus! Det Blå Ishus – her får du bl.a. Danmarks lækreste hjemmelavede guf. Derudover kan man i Tversted finde nogle seriøse stjerneskud! Café Fisk i Tversted er kåret til Vendsyssels bedste stjerneskud… og det er ikke uden grund – de er overdådige på den aller lækreste måde.
  • Lønstrup, Nordjylland: Lønstrup er også en ferieby i Nordjylland – dog på mange måder ret forskellig fra Tversted. Lønstrup har nogle fantastiske shoppingmuligheder med super lækre tøjbutikker som f.eks. Oliver & Olivia. Derudover er der også fantastiske spisesteder – og mange gode steder, hvor man kan få et koldt glas vin (eller en kold fadøl) og nyde de dejlige sommeraftner. Spis hos Restaurant Villa Vest eller Café Slugten. Og husk at besøge byens charmerende glaspusteri :)
  • Fjellerup, Djursland: Der er noget enormt idyllisk over Fjellerup. Her er bogstaveligtalt ikke andet end to fiskehuse, to ishuse og en god håndfuld sommerhuse… Nå ja, og strand så langt øjet rækker naturligvis. Vandet bliver først dybt efter du har vadet et par hundred meter – og stranden er derfor utrolig børnevenlig (hvis man da har sådan nogle). Byen ligger desuden i cykelafstand til den lidt større ferieby Bønnerup, hvor der kan handles et utrolig stort udvalg af fisk på havnen – og til meget små priser.

Hav en fantastisk sommer! …og husk at følge med i min på Instagram @LiseVejnoe.
XO Lise

spons

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *