Estelle & Thild BioCalm Optimal Comfort Rescue Oil (ansigtsolie)

estelleogthild-5 estelleogthild-4 estelleogthild-1 estelleogthild-2 estelleogthild-3
Estelle & Thild BioCalm Optimal Comfort Rescue Oil, 30 ml, 273,- hos Estellethild.com

Bonjour fra Paris kære læsere. Jeg håber, at I har haft en god start på ugen. Mens jeg nyder Paris’ skønhed, skøn mad og skøn kultur, tænkte jeg, at vi kunne tage os en lille snak om min nye skønhedsrutine. Jeg er nemlig begyndt at bruge tre nye produkter, som jeg har planlagt at fortælle jer om i dag, på lørdag og næste onsdag.

Det første nye produkt, som jeg er begyndt at bruge, er den yndige ansigtsolie, som I kan se på billederne ovenfor. Den er fra det svenske brand Estelle & Thild og hedder ’BIOCALM Optimal Comfort Rescue Oil’. Ansigtsolien her er særligt god til sart hud og er desuden allergitestet, fri for parfume og økologisk certificeret. Så det er altså ret lækre sager, som vi har med at gøre her ;)

Først og fremmest, så lad os lige vende den her: Hvorfor egentlig ansigtsolie? Vi har jo snakket lidt om ansigtsolie her på bloggen før, men lad mig lige genopfriske jeres hukommelse. Ansigtsolie er et perfekt supplement til din dag- og/eller natcreme for at opnå den optimale fugtbalance i huden – specielt hvis du oplever lidt tør hud, er en ansigtsolie ekstra god. Min hud fedter nemt – ikke fordi den rent faktisk er fedtet, men fordi den er tør. Det kan godt lyde lidt mærkeligt, men når huden er for tør, begynder den selv at overproducere fedt. Og det er jo ikke særlig kønt eller skønt, og derfor er det vigtigt, at pleje huden med fugt gennem gode produkter. Derfor bruger jeg altid en ansigtsolie eller lignende produkt i kombination med mine dag- og natcremer. Her i vintermånederne hvor vejret er ekstra hårdt ved huden, kan det være en god idé at tilføre huden lidt ekstra fugt. Så skift enten til en federe dagcreme eller suppler med ansigtsolie.
– Jeg bruger forresten ansigtsolien under dag- og natcremen.

Og hvad synes jeg så om denne ansigtsolie fra Estelle & Thild? Jeg synes den er enormt lækker. For mig er emballage også en del af oplevelsen ved et produkt, og jeg synes, at denne emballage er så fin og yndig. Derudover er olien virkelig lækker. Mit førstehåndsindtryk af den var umiddelbart, at den er meget fed til sammenligning med andre ansigtsolier, som jeg tidligere har brugt. Og derfor var jeg egentlig også lidt bekymret for, om den nu ville fedte for meget? Men det gjorde den slet ikke. Den trængte overraskende hurtigt ind i huden. Hvilket for mig var enormt positivt.

Generelt har jeg været rigtig glad for olien – og jeg oplever min hud meget mindre tør end jeg plejer. Derfor får Estelle & Thilds BIOCALM Optimal Comfort Rescue Oil fire ud af fem stjerner af mig. Det eneste mindre positive, som jeg har at sige om den er, at den skal bruge lidt længere tid end mange andre ansigtsolier på at trænge ind – så tag den gerne på omkring ti minutter før, at du skal have din ansigtscreme ovenpå.

XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Hej Lise,

    Vad kul att du verkar gilla vår olja! Som du säger kan våra oljor ta lite längre på sig att hinna penetrera helt ner i huden, detta tack vare att det inte finns några syntetiska ingredienser men det går bra att lägga på natt/ dag krämen innan oljan helt försvunnit från de yttersta hudlagerna. Den kommer att tränga igenom huden i vilket fall.

    Vänligen,
    Estelle & Thild

    • Kære Estelle & Thild / Andrea. Tusind tak for kommentaren. Det er rigtig godt at vide, at den lidt længere absorberingstid er grundet udeladelsen af syntetiske ingredienser. Tak for det :) Jeg er enormt glad for olien her – og jeres produkter generelt. Rigtig god dag. KH Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *