Mit seneste must have beauty produkt: FRESH fra David Mallett

davidmallettfresh (1) davidmallettfresh (2) davidmallettfresh (3) davidmallettfresh (4) davidmallettfresh (5) davidmallettfresh (6) davidmallettfresh (7) davidmallettfresh (8) davidmallettfresh (9)
David Mallett Fresh Eau de Concombre, 150 ml, 295,- hos AnaBé Perfumes & Apothecary (Vedbæk)

Hi babes. How was your day? Min har været lidt hård. Min søster, hendes kæreste og min bror var på besøg i går aftes – og det var virkelig en fornøjelse! Jeg er ret heldig at være velsignet med så fantastiske søskende og verdens sjoveste svoger! Min søster og min svoger overnattede her og skulle enormt tidligt afsted i morges, så vi var tidligt oppe… Det var lidt hårdt ;) Men ikke noget et par kopper kaffe og en gang yoga her til aften ikke kunne klare… Nå ja, og så var jeg faktisk ikke kommet igennem dagen uden min Fresh spray her, den er uundværlig! Så lad mig fortælle jer lidt om den i dag – men jeg må advare jer; den er ret vanedannende ;)

Lige inden jeg gik på sommerferie tilbage i slutningen af juni, havde vi hos Brands of Beauty fornøjelsen af at lancere David Malletts nye Fresh spray! En ansigts- og hårmist, som opkvikker og giver fugt. Din bedste ven i varmen, i lav luftfugtighed (f.eks. i et fly) og når du bare har brug for en ‘quick-me-up’ (som mig i dag ;)).

Som altid, er David Malletts produkter lidt af et videnskabeligt projekt med både gode naturlige ingredienser og snedige, moderne ingredienser… Let me tell you! Fresh består af 97 % naturlige ingredienser, herunder primært økologisk agurk. Agurk er utrolig rig på fugt og består af hele 96 % væske og virker astringerende. Selve agurkeskralden indeholder silica, som er et naturligt mineral, der er kompatibelt med selv den mest sensitive hud. Silica virker naturligt beskyttende, plejende og helende på hud og hår samt opkvikkende på huden. Misten er desuden beriget med hyaluronsyre, som øjeblikkeligt opfrisker og fugter hud og hår. Håret vil desuden føles og syne tykkere og blødere, takket være hyaluronsyren. Herudover, bidrager hyaluronsyren til færre knækkede hår under frisering og styling. Disse ingredienser bindes sammen af anioniske polysaccharider, der virker som et beskyttende skjold mod forurening, kemikalier og UV-stråler. Polysaccharider er et organisk styrkevæv, som findes naturligt i planter. Ved at gøre polysacchariderne anioniske virker disse særligt tiltrækkende for de andre aktive ingredienser i produktet og sørger derfor for optimal gavnlig effekt. Pretty fucking smart right?

Jeg er mildest talt vild med det! Hvis du ikke kender stjernefrisøren David Mallett, så tag lige et kig på mine blogindlæg fra starten af juli (klik her).

I finder David Malletts produkter hos eksklusivt udvalgte forhandlere og særligt professionelle frisører – bl.a. hos Gun-Britt Coiffure i Ny Østergade. Den nye Fresh spray koster 295,- for 150 ml og er hver en krone værd! Den findes desuden i en fin lille rejsestørrelse til 120,- for 50 ml.

Sov godt babes! 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *