Glimt fra min altan #1

ttoal (2) ttoal (3) IMG_1350 IMG_1339 IMG_1330 ens (2) IMG_1325 IMG_1333 IMG_1332

Hej og godeftermiddag aller sødeste læsere. De sidste par måneder har jeg lige så stille sat min altan i stand med henblik på meget mere hygge! Jeg har søgt masser af inspiration på Pinterest og er slet ikke færdig endnu… Men jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer lidt billeder af projektet indtil videre :)

Jeg har hængt to krukker med krydderurter (rød skovsyre og timian) op på den højre endevæg. De er fra Jysk og kostede kun 25,- pr. stk. direkte link her. Krydderurterne er købt i Meny. Jeg overvejer lidt, om jeg skal have en tredje op – hvad synes I?

Sofaen er bygget af tre euro paller, som er godt skrubbet og skuret, inden de blev taget i brug. Noget med nogle giftstoffer? Ovenpå har jeg klippet en billig skummadras fra Jysk til og syet betrækket sammen, rullet et tæppe eller to i enden, så det passede i længden – og til sidst smed jeg det hyggelige vattæppe fra Føtex på toppen. Jeg kan ikke finde et direkte link til tæppet på Føtex’ hjemmeside – men de har flere søde, som du kan se her (klik her). Jeg købte tæppet i Føtex i Østerbrocentret, og jeg mener at have set, at de stadig har det. Puderne til højre har min skønne mor lavet. De hvide og sorte er nogle gamle, som jeg havde liggende i kælderen fra min gamlelejlighed. Jeg overvejer, at finde nye betræk til dem i nogle varmere farver – hvad synes I? Den turkise pude til venstre er købt hos Botex, jeg har desværre ikke et direkte link til den. Men den er købt hos Botex i Hellerup. …Den røde pude er fra Skriver Collection og måler 30 x 50 cm. Jeg er ret vild med den blå og røde kombination, og det er også derfor, at jeg gerne vil finde flere puder, som kan matche den lækre Skriver Collection-pude. De har utrolig mange smukke puder, som I skulle tage et kig på, hvis I også går og drømmer lidt om nye puder – link her.

Vi har naturligvis brug for et lille bord til drinks og vinglas ude på altanen. Det var egentlig meningen, at jeg ville finde en lækker, rustik trækasse – men jeg blev utålmodig og købte denne halvdyre kasse fra Trævarefabrikkens Udsalg (vi har en butik på Østerbrogade). Jeg tænker, at jeg vil behandle den med noget olie – eller evt. kaffegrums, så den kan komme til at se mere rustik ud, men for nu står den sådan her – ny og fin. Det lille søde duftlys i et glas fik jeg til det Dove event, som jeg var til i juni. Det er fra H&M – direkte link her. …Inden i kassen står min Kähler Omaggio jubilæumsvase med en kaktus fra Føtex i. Er det ikke ret hyggeligt?

Vores bord og stole på altanen stod her da vi flyttede ind, men jeg synes de er meget fine, så vi har beholdt dem, selvom de fylder meget. Jeg ved desværre ikke, hvor de er fra. Den søde kasse med krydderurter (mynte og citronmelisse) var en gave fra mine forældre. Jeg ved desværre ikke, hvor de har kassen fra – but it’s so cute right? De to flotte grønne glas med lys er fra Munio Candela, som laver lækre naturlige soya voks lys i genanvendte vinflasker. Ret fantastisk ikke sandt?

Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om altan-projektet – og om hvordan det skrider frem. Men lad os holde her for i dag.

Rigtig god weekend. 
XO Lise

Sponsoreret – De to grønne vokslys i glas er modtaget i gave, det samme gælder lyset fra H&M og puden fra Skriver Collection.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *