Goodiebox #december – Happy holidays edition

goodieboxdec2016-2 goodieboxdec2016-1 goodieboxdec2016-4 goodieboxdec2016-3 goodieboxdec2016-6 goodieboxdec2016-5

Kære læsere. Jeg håber, at I nyder juledagene. Det er jo vist det man kalder “arbejdsgivers jul” i år, så mange af jer er måske allerede tilbage på arbejdet? Simon og jeg er så heldige, at vi har juledagene fri og tid til at nyde hinanden og vores familie og venner. Vi har netop sat os i toget mod Hobro for at besøge Simons mor.

Inden vi rejste hjem på juleferie, modtog jeg den dejligste æske fra Goodiebox. Denne måneds udgave er naturligvis tematiseret ‘Happy Holidays’, og foruden lækre produkter – så indeholdte den også et håndskrevet kort til mig fra Team Goodiebox. Det varmer altså sådan, og det er nu også meget hyggeligt at blive mindet om, at det er ‘rigtige’ mennesker, der står bag dette månedlige koncept ;)

December-goodieboxen er sprængfyldt med lækre beauty-sager, som giver plads til selvforkælelse i denne travle tid og som samtidigt er et godt supplement til december måneds glitter og glam i forbindelse med alle jule- og nytårsfesterne. …Speaking of glam; har I styr på nytårslooket?

Jeg kunne simpelthen ikke vælge mig tre favoritter denne gang fra Goodieboxen, så derfor vil jeg fortælle jer lidt om hvert produkt – de fleste af produkterne kommer nemlig fra brands, som jeg i forvejen holder utrolig meget af :) (så det var jo en glædelig overraskelse). 

  • …Som I måske kunne fornemme på det hele, da jeg udgav mit indlæg omkring mit daglige forbrug af skønhedsprodukter til kroppen pt., er olie utrolig vigtigt for mig i denne kolde tid. Så det var ret kærkomment, da jeg fandt Karmameju’s ‘Wild Body Oil 03‘ i Goodieboxen denne måned. Den er med diverse æteriske olier fra citrusfrugter, mynte og blomster. Den efterlader huden velduftende og velplejet… I kan muligvis huske, at jeg tidligere har skrevet om Karmameju – ellers kan I læse mit indlæg her.
  • Derudover indeholdte Goodieboxen også en ‘Revitalising Leg and Foot spray‘ fra Bloom and Blossom. Jeg kender ikke mærket, men glæder mig meget til at prøve denne spray, som skulle afhjælpe trætte fødder og ben. Jeg tænker umiddelbart, at den er perfekt til trætte dansefødder?
  • Dove DermaSpa Goodness3 bodylotionen er en gammel men god kending for mig. De af jer som læser bloggen fast, husker sikkert at jeg ofte har skrevet om DermaSpa-serien fra Dove. I kan bl.a. læse om netop denne bodylotion i mit indlæg fra august – direkte link her. DermaSpa-serien indeholder udelukkende produkter, som er opbygget ud fra formularer der mest af alt minder om avanceret ansigtsplejeteknologi.
  • Der var naturligvis også lidt godt til håret med i denne Goodiebox – en lille ‘Shine spray‘ fra Lee Stafford. Jeg brugte faktisk ofte Lee Staffords dekorative stylingprodukter, da jeg var yngre – så det var endnu et glædeligt gensyn. Shine spray er rigtig godt at bruge som en form for ‘finish-produkt’. Jeg bruger det selv ofte, når jeg laver krøller for at undgå, at mit hår ser for tørt ud.
  • Og ja, lad os da også lige vende Vichy. Jeg er ret vild med Vichy’s produkter! Og jeg glæder mig helt vildt til at prøve disse praktiske små ansigtsplejeprodukter fra serien Idéalia. Seriens produkter har til formål at give huden en ny og lækker glød samtidigt med at den mindsker tydelige porer og fine linjer. Produkterne er desuden dermatologisk testet og velegnet til sensitiv hud. Goodieboxen indeholder bl.a. natcreme og serum.
  • Mit helt klare yndlings produkt i denne måneds Goodiebox er pudderen fra Teeez Cosmetics. Det er en fast, mat pudder kaldet ‘Be Smooth Face Powder‘. Jeg bruger fast, mat pudder hver dag i min daglige makeup, men jeg har aldrig prøvet en pudder fra Teeez før. Til gengæld har jeg gode erfaringer med både læbestift og rouges/blush fra Teez, så jeg er overbevist om, at denne også bliver et hit!
  • Sidst men ikke mindst, vil jeg lige nævne denne fine neglelak for jer. Den er fra et brand der hedder Nails Inc. og er i den fineste blå farve kaldet ‘Nail Kale’. Jeg lover at vise jer den, så snart jeg får den på… Jeg er jo ret vild med blå neglelakker ;)

Husk at I kan få jeres egen Goodiebox for 159,- om måneden. 

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Sponsoreret – Goodieboxen er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *