Hair care talks: Dove Advanced Hair Series – hvad er forskellen?

all_products_nordics733-925713
Billedet er tyvstjålet fra dk.dove.com

Finally, et brugbart indlæg igen, som ikke handler om alle de events og ting og sager jeg render rundt til. Ej, honestly kære læsere; jeg håber ikke, at det trætter jer alt for meget med mine event indlæg. Jeg ved godt, at der ikke er så meget indhold i dem for jer, men jeg håber, at de kan inspirere jer lidt alligevel. Som ofte er event-indlæggene jo i anledning af en eller anden nyhed… Og nyheder er jo altid spændende :) Det håber jeg også, at I synes?

Anyways… I dag er jo torsdag! Hvilke betyder endnu et Hair Care Talks indlæg. Det var så ærgerligt, at jeg ikke nåede på bloggen sidste torsdag – jeg har nemlig SÅ mange hårpleje emner, som jeg gerne vil vende med jer. I dag skal vi snakke lidt om Dove.

Jeg håber, at de fleste af jer allerede har opdaget Doves nye hårplejeprodukter Advanced Hair Series. De blev lanceret i februar i år og er egentlig en optimering af Dove på hårplejesiden (samme er siden set på bodycare serien også!). Her i Danmark lancerede Dove to nye serier… Og som sagt; nyheder er jo altid spændende. Men hvad er egentlig forskellen på de to nye serier ‘Oxygen & Moisture’ og ‘Pure Care Dry Oil’?

Forskellene er egentlig pretty simple. Jeg bruger ‘Pure Care Dry Oil’ serien, som består af shampoo og balsam. Denne serie er udviklet specielt til tørt og skadet hår – men også meget velegnet til tykt hår generelt. Pure Care Dry Oil produkterne er baseret på olier (macademia- og kokosolie) og egner sig derfor ikke til tyndt hår, da den simpelthen vil tynge for meget. Men til tykt og tørt hår er den helt perfekt! Da den tilfører fugt og plejer. Jeg var virkelig positiv over resultatet – taget i betragtning af Doves billige priser, må jeg indrømme, at jeg ikke forventede det store – men jeg oplevede virkelig en mærkbar forskel! Både på mit hår og hovedbund (Dove hårplejeprodukterne er nemlig meget milde, hvilket er meget positivt for en sart hovedbund som min). Mit hår så meget sundere, mindre tørt og mere glansfuldt ud efter brug (ja, jeg skrev lige glansfuldt – what a cliche, but it’s the truth!).  
– Den anden serie ‘Oxygen & Moisture’ er også fugtgivende og plejende, men egner sig bedre til fint, skandinavisk hår. Denne serie består af shampoo, balsam og en lækker hårkur! (Hårkuren kan du FYI sagtens bruge selv om du har tykt og tørt hår – og stadig opnå et flot resultat). Det specielle (og ret fede) ved disse produkter er, at de alle er opbygget med en innovativ oxygen-formular, som giver håret et lille volumeboost og efterlader det sådan helt vægtløst på en let og lækker måde! Det skyldes bl.a. den slags silikone som er brugt i netop disse produkter. Der er jo stor forskel på silikone, og kvaliteten af samme, men den som Dove har brugt i disse produkter er speciel på den måde, at den absorberes hurtigt i håret og tynger derfor ikke. Min smukke roomie Janie har brugt denne serie og var også meget begejstret.

Jeg håber I blev lidt klogere. Det kan være svært lige at hitte ud af forskellen på de forskellige brands’ produkter – og det er jo sjældent man har tid og lyst til at fordybe sig i dem, når man står i Matas eller sit lokale supermarked. Hvordan kender jeg så til forskellen? Jamen dels har jeg jo prøvet den ene serie… Og så arbejder vi også med Dove hos OutCom, så jeg er naturligvis godt sat ind i deres produkter efterhånden :)

Ses vi på Facebook? Lises Blog
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *