Har I styr på julegaverne, julemenuen osv. … ?

roed-7 roed-1 roed-6
roed-2
roed-5roed-4 roed-3 roed-8

Tænk engang – det er allerede den 20. december! Er I klar til julen søde læsere? Eller er jeres skrivebord lige så rodet som mit? Jeg mangler stadig et par gaver endnu, og det stresser mig ærlig talt. Jeg har virkelig kæmpet med flere af julegaverne i år. Nogle gaver er rimelig lige til… Men nogle er altså svære… F.eks. gaven til min farmor. Min farmor er efterhånden en ældre dame, og hele mit liv har hun givet mig smukke og dejlige fødselsdags- og julegaver. Jeg vil så gerne “gengælde tjeneste” på ærbødig vis… Men hvad giver man en person, som ikke ønsker sig noget…

Jeg har søgt inspiration på diverse blogs, i kataloger og magasiner… Jeg synes altså virkelig, at flere af stormagasinerne og shopping centrene gør det utrolig godt! Jeg glæder mig altid til at få Frederiksberg Centrets katalog/magasin ind af døren – for ikke at tale om Rødovre Centrums julekatalog! De trofaste læsere husker muligvis, at jeg fortalte om det her på bloggen for et par uger siden. De brugte deres Facebook side til at finde smukke modeller til deres julekatalog i år – modellerne var således nogle af Rødovre Centrums trofaste kunder. Er det ikke sødt? Jeg er ret vild med det i hvert fald. I kan se kataloget her.

Siden jeg læste om nogle af personlighederne i kataloget – og specielt én helt speciel dame, har jeg haft sådan lyst til at give nogle af mine nærmeste en hat i julegave. De af jer som har læst mit forrige indlæg om Rødovre Centrums julekatalog ved nok allerede, hvem det er, som jeg snakker om ;) En rimelig sej 83-årig dame med intet mindre end 60 hatte… Oh well, en hat er vel en mulighed, hvis jeg ikke finder på andet til de sidste par julegaver… Og jeg tror faktisk, at både min bror og min søster ville holde af en hat… Men hvad farmor ville sige til det, det ved jeg ikke helt?

Og udover julegaver, så er der jo også julemad. Selvom jeg holder jul hos mine forældre – og min mor heldigvis har fuldstændig styr på julemenuen til juleaften – så er der jo også sådan noget med julefrokoster, hvor alle skal have en ret eller lignende med.. You know? I går fortalte jeg jer om, hvordan det er blevet min tur i år til at planlægge familiens årlige julefrokostmenu i år. Jeg synes faktisk, at det var sværere, end man lige umiddelbart skulle tro… Jeg måtte både have min mor og min mormor i røret – og jeg søgte da også hjælp og inspiration, samt gode råd, hos både Simon og online… Rødovre Centrum har faktisk både tips og tricks til lækre juledrinks og twists til den klassiske julemenu i deres online magasin – det kan I se ved at klikke her. Det kan bare godt være lidt svært ikke, når man både gerne vil ære de klassiske juletraditioner (som her i Danmark jo bare er enormt bundet op på mad) og samtidigt, så ville jeg også gerne tilføje mit eget personlige og unge præg til julemenuen… Den er nu altså gået hen og blevet ret klassisk og traditionsbunden alligevel (min families julefrokostmenu altså), meeen med inspiration fra Rødovre Centrum har jeg tilføjet velkomstdrinks til menuen ;) Det må absolut falde i god jord hos alle ;)

…Men ja, pyh, jeg tager altså virkelig hatten af for de danskere, som har mere end én kulturs traditioner, som de skal tage hensyn til – specielt her i julen! Personligt, har jeg jo bare de post-kristne juletraditioner, om end jeg ikke just vil kalde mig selv kristen (eller troende i det hele taget), så er det jo derfra, at vores juletraditioner stammer i Danmark. Jeg læste lige for nyligt om Aminata, som også er model i Rødovre Centrums julekatalog i år. I kan måske skimte hende på Ipad’en på nogle af billederne ovenfor. Hun er 20 år og bor på Nørrebro, om hun skriver, at hun elsker julen – bl.a. fordi hun mikser både danske og afrikanske traditioner. Det må da virkelig være en pige med overskud :)! Og godt for hende.. Jeg gad godt vide noget mere om afrikanske juletraditioner :) I kan se smukke Aminata på forsiden af Rødovre Centrums julekatalog fra i år… Og flere steder i magasinet – klik bl.a. her for at se.

Jeg vil helt vild gerne høre, hvor langt I er med juleindkøbene søde læsere? Og om I har nogle bestemte traditioner i familien, som I ynder at opretholde henover julen :)?
XO Lise

Sponsoreret.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *