Løwen Unique Volume Macara (dansk mascara)

sponsoreret
LMascara (1)
LMascara (2) LMascara (3) LMascara (4) LMascara (6) LMascara (7)
Løwén Unique Volume Mascara 149,95 DKK

For nyligt nævnte jeg over for jer, at jeg virkelig har prøvet nogle gode mascaraer på det sidste. I dag skal I have lov til at høre om én af dem – og det er endda en dansk mascara. Og hør nu godt efter, for jeg er slet ikke i tvivl om, at denne smukke mascara fra danske LØWEN Copenhagen kan redde de fleste makeup looks til julefrokosterne ;)

Og lad os så komme til sagen: Talk about amazing first impressions! Jeg har et par bestemte mærker, som jeg sværger til, når det kommer til mascaraer. Og derfor er jeg faktisk som regel ret skeptisk, når jeg skal prøve en mascara fra et nyt brand – men jeg er selvfølgelig nysgerrig! Derudover, så foretrækker jeg klart mascaraer med børster som består af en form for tekstil/fibre (som regel nylon) frem for gummibørster… Så som I nok kan høre; havde denne mascara oddsene imod sig. Alligevel, skal den have varme anbefalinger fra mig i dag… Og det er jo altid dejligt at blive positivt overrasket!

Mascaraen er som sagt fra det danske mærke Løwen Copenhagen. Løwen er et helt nyt brand med en vision og mission om at skabe mascaraer af høj kvalitet til rimelige priser. Deres produkter er således allergivenlige, uden parabener og uden parfume.

Jeg elsker jo volumen – og derfor kunne jeg naturligvis ikke stå for deres ‘Unique Volume Mascara’ med plejende og styrkende jojobaolie, vitamin B5 og hydrolyzed ceratonia siliqua seed extract (sidstnævnte er en slags plantefibre). Den har en smal børste af gummi – hvilket jeg normalt altid fravælger, da jeg sjældent oplever, at gummibørster skaber flot volumen. I dette tilfælde har jeg dog måttet æde mine ord igen ;) Denne gummibørste er nemlig ikke blot utrolig nem at bruge og styre, den giver også rigtig flot volumen – uden at klumpe og uden at tynge vipperne.

Jeg ender derfor på fem ud af fem stjerner. Jeg vaklede længe mellem fire og fem stjerner, da jeg synes det er svært at vurdere, hvorvidt et makeup produkt også har en plejende og styrkende effekt – og specielt en mascara. Men jeg må nok indrømme, når jeg tænker mig om, at mine øjenvipper har haft det rigtig godt, mens jeg har brugt Løwen mascaraen. Og derfor fortjener den intet mindre end fem stjerner!

Varme anbefalinger herfra. 
XO Lise

Obs! Magasinet i baggrunden er fra ELLE.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *