Loving: La Esquina

esquina esquina2
La Esquina, Ryesgade 76, 2100 KBH Ø.

Når man bor i en storby som København, er man jo frygtelig privilegeret i og med, at der virkelig er mange gode restauranter og caféer at vælge imellem… Faktisk så mange at det er vildt svært at finde rundt i! Derfor sætter jeg personligt rigtig meget pris på restaurantanmeldelser og caféanbefalinger. Bevares, vi er da enige om, at sådan noget er subjektiv… Men så har man i det mindste noget at tage udgangspunkt i. Så jeg håber også, at mine restaurantanbefalinger her i København kan være en hjælp for et par af jer læsere :) I kan læse mine andre restauranbefalinger her. 

La Esquina
På Østerbro ligger en moderne og afslappet café med lyse lokaler og rustik, lækker mad til meget rimelige priser. Jeg har efterhånden besøgt La Esquina tre gange og jeg kan varmt anbefale både deres ‘ristet brød med romaine-salet, krabbesalat, radise, agurk, dild & citron’ og deres ristet ‘rugbrød med grillet tun, bærkapers, syltede løg, sennepsmayo og forårsgrønt’. Begge dele koster kun lige omkring 70 DKK.

Du skal slå et smut forbi La Esquina hvis du sætter pris på en afslappet og uformel stemning, masser af grønt og gode råvarer. Jeg skal i hvert fald helt sikkert forbi igen! Når jeg sidder her og genlæser deres menukort, får jeg lyst til at prøve det hele! Se hele deres menukort her. 

La Esquina får fire ud af fem stjerner af mig. Det er rigtig god mad til rigtig gode priser – ikke den vilde gastronomiske oplevelse, men bestemt et lækkert frokoststed.

Billederne er venligst lånt hos Guide-to-copenhagen.com og Politiken.dk.

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *