Molton Brown for your home, baby!

sponsoreretaffiliatelinks
moltonpink (1) moltonpink (2) moltonpink (3) moltonpink (4) moltonpink (5) moltonpink (6)
Molton Brown Deli Rhubarb & Rose duftlys 398 hos Matas Molton Brown Pomegranate & Ginger håndsæbe, 300 ml, 165,- hos MatasMolton Brown Pomegranate & Ginger håndcreme, 300 ml, 195,- hos Matas

Når man arbejder med kommunikation – og specielt ekstern kommunikation – så bliver man enormt visuelt orienteret. Og det er jeg i aller højeste grad også. Jeg knuselsker pæne ting og jeg bliver enormt begejstret over pæne billeder… Jamen jeg det gør jeg altså, det kan godt være, at det er fjollet. Men det er nok én af årsagerne til, at jeg er helt pjattet med både Instagram og Pinterest. Og jeg gør mig faktisk også rigtig umage, når jeg tager billeder her til bloggen – om end det ikke bliver lige vellykket hver gang (jeg er jo hverken uddannet fotograf eller stylist…). Men jeg synes da det er gået meget godt i dag, synes I ikke? Mit motiv skal selvfølgelig også krediteres dagens succes. Molton Browns produkter er nemlig utrolig skønne at se på! Og til de lidt mere marketingsorienterede af os, så laver de også de smukkeste visuals (miljøbilleder) – tjek deres hjemmeside Moltonbrown.eu – virkelig lækre billeder!

Men tilbage til produkterne, for det er egentlig dem, som det skal handle om i dag. Jeg har før slået et slag for pæne produkter til hjemmet – og her taler jeg ikke om interiøret (bevares, det skal naturligvis også være pisse pænt!), men jeg taler om din håndsæbe, håndcremen du har stående fremme (de har vi jo alle sammen), opvaskemidlet ved køkkenvasken og de der starinlys, der gør hele forskellen ;) Og som tidligere nævnt; så er et pænt og nyt duftlys, en flot håndcreme og en matchende håndsæbe en forholdsvis budgetvenlig måde at pifte dit hjem op på med lidt nyt.

Molton Brown er et oplagt valg, når du vil have lidt pænt og praktisk til hjemmet. De laver et hav af fine home care produkter i fine farver, så der er helt sikkert også et sæt, som passer hjem til dig. Jeg er ikke sikker på, at Simon mener det lyserøde sæt her er dét, som matcher vores hjem bedst, men det er nu engang dét, som jeg senest har kastet min kærlighed på ;)

Sættet som jeg bruger herhjemme i øjeblikket, og som pryder vores badeværelse noget så fint, er med granatæble og ingefær – og selvom jeg er én af dem, som efterhånden hader duften af granatæble, så dufter denne sæbe og håndcreme faktisk ret godt – meget diskret. I kan finde både håndcremen og håndsæben hos Matas til henholdsvis 195 og 165,- for 300 ml.

Rigtig god aften søde venner. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *