Næsten tilbage

Hej Kære Læsere :)

Pyh, så lovede jeg at jeg var tilbage – og så var jeg det ikke helt alligevel, UNDSKYLD! Jeg arbejder pt. på det kommende magasin hos jegelskermode.dk, som altså tager en del af min fritid – og studiet skal jo også passes. Det er lidt presset for tiden, jeg håber snart det bliver bedre, så jeg kan blogge til jer noget oftere :)

I dag vil jeg vise jer billederne fra min modeuges torsdag. Sidst jeg opdaterede viste jeg billederne fra modeugen onsdag – det kan I se her. Jeg tror måske jeg nød torsdag aller mest under modeugen, dagen torsdag var ikke super stresset og bød bl.a. på By Malene Birger show – større bliver det ikke! Sikke en oplevelse :)

 

Torsdag 31. januar 2013

Torsdag startede jeg med brunch og show på Nimb, sammen med min skønne  JEM-kollega Cecilie. Jeg var i ført skjorte fra H&M, nederdel fra Vero Moda, tights fra Falke, halskæde fra H&M og sko fra ILOVELIPSTICK.

Til brunch, udover Cecilie og jeg, var bl.a. skønne Medina i ført Dolce & Gabbana pels! 

Det var et stjernespækket publikum der befandt sig på Nimb torsdag morgen/formiddag. Publikum talte bl.a. Medina, Sofie Lassen Kahlke, Lina Rafn, Elisa Lykke, Julie Zangenberg, Pernille Rosendahl, Cath Danneskiold og mange flere! 

Pressebillede. Det var naturligvis Jesper Høvrings skønne show vi alle stimlede sammen for at se! Og som altid var kollektionen fortryllende! Læs min anmeldelse af Jesper Høvring showet på jegelskermode.dk ved at klikke her – og se masser af smukke billeder! Jesper Høvring showet er helt klart et af mine favorit shows under modeugen, så det var en fantastisk måde at starte min torsdag på!

Efter Jesper Høvring havde jeg lidt timer fri til at skrive lidt anmeldelser og spise frokost med min far, som også var i KBH :)! Og sørme om ikke min far overøsede mig med gaver fra ham, min mor og mine søskende, som et tillykke for min veloverståede bachelor! Ih, jeg blev bare så glad, og det var alt for meget! Det var simpelthen de flotteste gaver! Jeg glæder mig meget til at vise jer det hele :)! Efter frokosten med min far, mødtes jeg med min kollega og veninde Louise for at tage til det hyped Vivienne Westwood show på Børsen! Og sikke et show! Og sikke en kollektion! Så flot! Pressebillede.  

Det var en flok storsmilende og stolte modeller som afsluttede Vivienne Westwoods show på Børsen torsdag eftermiddag – og de gjorde det bare alle så godt! Dejligt at se så glade modeller! Vivienne Westwood var desværre ikke selv tilstede til showet – øv! I kan læse min anmeldelse af showet her, og se flere billeder fra den kæmpe kollektion på www.jegelskermode.dk

Efter Vivienne Westwood showet tog Louise og jeg videre til Designers Remix showet, som blev afholdt i en gammel bygning i indre København. Det var så smukke omgivelser! Og også her var der masser af stjerner at spotte på forreste række. Bl.a. Rigmor Zobel, Saseline Sørensen, Pernille Rosendahl, Camilla Ottesen og endda Costumes tidligere chefredaktør Rikke Agnete Dam (som jeg viiirkelig savner på Costume!).

Designers Remix showet var simpelthen så fedt! Bl.a. fordi hele showet var holdt i ‘hospital-tema’ – så inden showet blev vi serviceret af sygeplejersker, og flere af modellerne var også mere eller mindre klædt ud som sygeplejersker! Dette var naturligvis for at sætte fokus på den hvide farve, som var meget gennemgående for kollektionen! I kan læse Louises anmeldelse af showet på jegelskermode.dk ved at klikke her! Billedet er også et Louise har taget :) 

Efter Designers Remix showet tog jeg videre til Børsen, for at mødes med min JEM-kollega Anne Sophie, for at se Sofifi showet. Det var så fint et show og vi havde så fine pladser! Specielt var jeg vild med at kollektionen primært var holdt i sorte og hvide farver og med masser af blonder! Meget elegant. I kan læse Anne Sophies anmeldelse af showet på jegelskermode.dk klik her

 

Efter Sofifi showet mødtes jeg med min søde kollegaer Cecilie og Laura for at se Barbara I Gongini showet (også på Børsen). På dette tidspunkt havde jeg skiftet til min skønne Soaked in Luxury kjole, så jeg var klar til By Malene Birger showet efterfølgende.

Barbara I Gongini showet var som altid meget melankolsk, råt og sort! Men endnu engang lavet i imponerende materialer! Desværre var showet meget forsinket, hvilket man tydeligt mærkede på den trykket stemning – og jeg må også indrømme at jeg selv havde svært ved at nyde showet, netop fordi det var SÅ forsinket! Dette stressede mig da jeg under ingen omstændigheder ville komme for sent til By Malene Birger showet bagefter! Stress! I kan læse Laura anmeldelse af showet på jegelskermode.dk her. Billedet er lånt af fotograf Bjørn Christiansen.

Endelig blev det tid, til dét jeg bare havde glædet mig til mere end noget andet – By Malene Birger show på Det Kongelige Teater!!! Jeg ankom lidt forsinket, sammen med resten af pressen, men heldigvis var showet ikke gået i gang endnu! Jeg blev modtaget af søde piger, som gav mig et par special made teaterbriller og fulgte mig til min plads på en af balkon’erne! På gangen nåede jeg lige at passere Hendes Konglige Højhed Prinsesse Marie!   

Pressebillede. Kollektionen var så smuk og storslået! Den var meget holdt i sort og hvid som kontraster og var meget stilet, very Jackie Kennedy og meget 60’er og Karen Blixen inspireret – jeg elskede den! Og jeg har ingen chance for at vælge mig yndlings outfit, for jeg elskede dem alle! Læs min lange anmeldelse af showet på jegelskermode.dk ved at klikke her! Hvor der også er masser af flotte billeder :)

Da showet var slut kom Malene Birger ud på scenen – and the crowd went wild! Det var meget tydeligt at Malene Birger er en højt respekteret og elsket dame i DK! Og ikke uden grund; jeg var blown away! Kollektionen var så smuk (og jeg var ellers så bange for at blive skuffet, efter at have været så begejstret over SS13 kollektionen – hvordan skulle det muligt kunne leve op til denne? Det kunne den!) og hele arrangementet var skønt, det var virkelig en oplevelse at være til show på Det Kongelige Teater! Billedet er lånt fra By Malene Birgers facebookside.  

 

Det var alt fra mig for denne gang. Jeg glæder mig til at vise jer billederne fra fredag under modeugen :) Ih, lige nu sidder jeg bare og drømmer mig tilbage til torsdag i modeugen – sikke en fantastisk oplevelse!

Hav en rigtig dejlig dag og en vidunderlig weekend!

XOXO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *