Nordic Amber by DK Beauty – Anti-age Eye & Lip Serum

sponsoreret
IMG_6237
IMG_6244 IMG_6246 IMG_6271 IMG_6272 IMG_6273
Nordic Amber Anti-Age Eye & Lip Serum, 20 ml, 245,- 

Hello darlings og rigtig glædelig fredag! Så blev det endnu engang weekend, og jeg er spændt på at høre om I har nogle skønne planer? Det har jeg! Men dem skal I få lov til at høre om senere. For i dag er det nemlig et smart lille serum, som jeg gerne vil fortælle jer om.

Hvis I læste med i går, så ved I allerede; at jeg den seneste måneds tid har testet tre hudplejeprodukter fra Nordic Amber by DK Beauty. I går udgav jeg min anmeldelse af deres Anti-age Day & Night Cream – og den var jeg desværre ikke synderligt imponeret over… Men i cremens forsvar, så tester jeg mange cremer og har efterhånden prøvet nogle ret fantastiske nogle af slagsen! Så konkurrencen er også hård! I dag skal det dog ikke handle om cremen, men derimod om deres hudpleje-serum til de sarte områder omkring øjnene OG omkring læberne!

Og selve konceptet og tankegangen bag dette produkt, synes jeg er ret genialt! Hvis I tænker jer om, kan I så ikke se ret mange ældre mennesker for jer – og specielt ældre damer – som har forholdsvis mange rynker om munden, ja nærmeste ligeså mange som omkring øjnene? Det kan jeg i hvert fald! Og derfor undrer det mig egentlig, at der ikke er flere virksomheder som laver hudplejeprodukter til netop huden omkring mund og læber? You know? Det synes jeg i hvert fald er fantastisk, at Nordic Amber har tænkt så langt!

Nordic Amber Anti-Age Eye & Lip Serum
Dette serum fra Nordic Amber lover at modvirke aldersforandringer – det mindsker rynker, mørke rander og hævelser omkring øjne og læber. Produktet kan bruges både morgen og aften. Takket være effektive antioxidanter fra ren Rav genopbygger og gør huden mere glat og smidig. I rav findes der succinsyre – en særdeles modstandsdygtig ingrediens, som både stimulerer og forbedrer immunforsvaret i huden samt modvirkning af hud-ældning.

Og hvad synes jeg så? Førstehåndsindtrykket af dette serum er rigtig godt! Ikke blot fordi emballagen er så pæn, men også fordi serummet er tykt og lækkert, når det kommer ud af pippetten. Det er let at smøre ud, og jeg oplever også, at det ret hurtigt trænger ind i huden. Så alt i alt en lækker oplevelse.

Holder den hvad den lover? Ligesom med cremen, så jeg desværre tilbage lidt skuffet. Jeg ser ikke de tydelige forbedringer i min hud, som serummet ellers lover. Jeg har mange rigtig gode erfaringer med serum, hvor der tydeligt ses en forskel i huden efter brug – og det er desværre ikke tilfældet her.

Jeg ender derfor endnu engang på én ud af fem stjerner til Nordic Amber Anti-Age Eye & Lip Serum. Jeg var meget i tvivl, om serummet skulle have én eller to stjerner – men til 245,- for 20 ml, og uden effekt, så synes jeg desværre ikke at jeg kan være mere end en enkelt stjerne bekendt.

Nordic Amber forhandles online samt hos udvalgte spa’er – direkte link her.

Rigtig god weekend til jer søde læsere!
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *