Fredags crush: Carte d’Or Lemon Meringue Pie

CDO (8) CDO (1) CDO (2) CDO (3) CDO (4) CDO (5) CDO (6) CDO (7)
Carte d’Or Lemon Meringue Pie, 900 ML, 44,95 DKK i Coop’s butikker

Så kom dagen endelig! I dag har jeg afleveret speciale! Det har simpelthen været en lang og hård kamp… Men det ved I jo, I har jo i høj grad lagt (mere eller mindre ufrivilligt) øre til. Helt ærligt, hvis jeg skulle gøre det om, og hvis jeg skulle give mine erfaringer videre til andre, så ville jeg have gjort det anderledes. Det har været utrolig hårdt at passe et fuldtidsarbejde, skrive speciale, drive bloggen og passe mit sociale liv også (uanset hvor meget man drosler ned for middagsaftaler, byture etc. så skal man sgu stadig passe sine venskaber, evt. forhold og familie – ellers bliver livet under specialeskrivningen jo alt for surt!). Jeg har glædet mig så usandsynlig meget til livet på den anden side! Gad vide hvad jeg skal gøre med alt den fritid?

Én ting som jeg i hvert fald vil gøre i dag er; at spise is og drikke champagne! Det har jeg sgu fortjent. Og i den anledning vil jeg lige tippe jer om min nye yndlings is: Carte d’Or Lemon Meringue Pie. Den er FANTASTISK! Og den går perfekt med champagne.

Jeg arbejder jo for Carte d’Or gennem mit job som kommunikationskonsulent hos OutCom, så jeg har jo kendt til denne nyhed i et stykke tid efterhånden – også inden den ramte butikkerne (FYI – Den er i butikkerne nu, I skulle gerne kunne finde den i køledisken hos Kvickly). Men det har simpelthen været så hårdt at kende til denne produktnyhed, inden den ramte butikkerne. Jeg har bare gået og glædet mig – og drømt om Lemon Meringue Pie. Heldigvis indfriede isen alle mine forventninger! Den knaser takket være de små meringues på toppen – og den smager fløjsblødt af lækker flødeis, hvilket er den perfekte kombination med frisk citronis #Amazing ... Nå ja, og små kiksestykker!

Snyd ikke jer selv for sommerens bedste nyhed :) God weekend!
XO Lise

A total beauty musthave: Bio-Oil

IMG_0979 IMG_0977 IMG_0974 IMG_0978
Bio-oil, 125 ML, 199,95 DKK hos Matas

Da jeg i sidste uge delte femte tips til toplækre sommerstænger, fik jeg vist skamrost Bio-Oil… Og det kræver vel en lille forklaring – og den skal I så få i dag :) For Bio-Oil er altså virkelig et helt fantastisk produkt, i hvert fald i min optik.

Jeg har brugt Bio-Oil i mange år – faktisk nærmest siden jeg for alvor begyndte at få “kvindelige former” og de første tegn på onde strækmærker begyndte at vise sig. Jeg har altid haft personer i min omgangskreds, som har svoret til Bio-Oil, og derfor skulle der heller ikke meget overtalelse til, før jeg begyndte at bruge det.

Bio-Oil er et produkt af PurCellin Oil, som er udviklet med inspiration fra naturen. Det er rigtig godt mod strækmærker, grimme ar, prigmentpletter, fine linjer og også rynker (sidstnævnte har jeg dog ikke selv erfaring med). For at Bio-Oil skal virke mod strækmærker, skal du sørge for at bruge det to gange dagligt i tre måneder – men herefter ser du altså også resultater :)

Jeg læste for kort tid siden, at Kim Kardashian bruger Bio-Oil i ansigtet – så det tænkte jeg, at jeg også måtte prøve. Jeg får nemlig lidt uren og tør hud ved tindingerne, så her har jeg brugt Bio-Oil de sidste par uger. Jeg er så småt begyndt at se resultaterne af en meget mere jævn og mindre tør hud :) Det er virkelig et superprodukt.

Bio-Oil fugter og reparerer huden helt generelt – og derfor er det også genialt at bruge som after-sun pleje :)

Det er lidt dyrt, det er jeg da enig i. Men det virker! Det gør det altså virkelig – og derfor er produktet alle pengene værd! Så hvis jeg skulle give det stjerner, så ville Bio-Oil få fem ud af fem stjerner af mig. Det forhandles i Matas og kan også fås i en lille rejsevenlig størrelse af 60 ML til 119,95 DKK.

Magasinet i baggrunden er en artikel fra Femina nr. 21 2016.

Rigtig god torsdag til jer. Dette indlæg blev udgivet lidt sent, og det beklager jeg. Men jeg håber, at I læser med alligvel :) Jeg havde egentlig forberedt dette indlæg på forhånd , men der var ikke ret godt net ude til RIHANNA KONCERTEN! That’s right! Jeg var til Rihanna koncert og det var helt fantastisk! Som I bedste koncert ever! Men anyways, det var derfor, at indlægget her først gik online så sent.
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, dog uden forpligtelser om omtale.

New in: Nature Footwear baby pink shoes

IMG_0883 IMG_0876 IMG_0877 IMG_0875 IMG_0878 IMG_0887 IMG_0884 IMG_0886
Nature Footwear, model Anna i læder, baby pink, 900,- 

Jeg har glædet mig så enormt meget til at vise jer mine nye sko fra Nature. Jeg så dem første gang på Anne Schmidts Instagramprofil for omkring to måneder siden… Så brugte jeg lige en uge eller to på at tænke over det… For de er jo lidt fodformede (for ikke at sige meget fodformet). Men jeg kunne ikke slå dem ud af hovedet… og upti vupti bestilt var de! Og jeg har ikke fortrudt det! De er simpelthen noget af det yndigste, som jeg har stående på min skoreol. Direkte link til skoene her. 

Det første Simon sagde, da han så dem, var at de lignede nogle sko, som hans mormor har (Simons mormor er 90 år! Og selvom hun er en utrolig sød og sej dame, så er jeg ret sikker på, at han ikke mente det som en kompliment). Min mor synes til gengæld, at de er søde (godt jeg har min gode mor…). 

Men bottom line: Nature Footwears sko er faktisk fodformede. De er nemlig lavet med plads til foden – og meget mere plads end i det meste fodtøj. Derudover er sålen lavet genbrugsmaterialer og snørebåndene er lavet af gamle plastikflasker. Det er altså ret fantastisk!

I kan følge Nature Footwear på Instagram @Naturefootwear. Deres profil er ret lækker.

Rigtig god tirsdag til jer. 
XO Lise

Mumbai Karry

Billede 06-04-2016 18.51.36 Billede 06-04-2016 18.58.03 Billede 06-04-2016 19.22.37 (1) Billede 06-04-2016 19.42.11 Billede 06-04-2016 19.42.30 Billede 06-04-2016 19.42.20

Seriøst! Jeg er lige ved at være fuldstændig med at skrive på specialet! Det er simpelthen den vildeste lykkefølelse! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at komme af med det lort. Friday baby! Friday! 

Men, det er bestemt ikke specialet, som jeg gider snakke om her til aften – det er mad :)…En ret, som jeg har forelsket mig fuldstændig i for nyligt; det er Mumbai Karry. Det er nemt at lave (trods mange ingredienser) og så er det bare pisse lækkert! I dag vil jeg gerne dele min opskrift på denne indiske ret med jer.

Mumbai karry, 4 pers.: 
2 løg 
2 fed hvidløg
2 friske chilier
1 spsk revet ingefær 
1 ½ tsk revet gurkemejerod 
1 tsk spidskommen 
400 g kylling 
1 dåse hakkede tomater
2,5 dl kokosmælk 
Salt
Olie til stegning 
Cashewnødder til pynt
Masser af friske koriander
4 dl ris (plus 8 dl vand)

  1. Start med at hakke løg, pres hvidløg og riv ingefær og gurkemejerod.
  2. Skær også kyllingekødet i mindre tern/stykker.
  3. Varm herefter lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg. Obs! Løgene må ikke blive brune.
  4. Tilsæt så ingefær, gurkemejerod, spidskommen og kylling i tern.
  5. Slice de friske chilier og smid også dem med på panden.
  6. Kødet skal bare let brunes (se billede 1). Når du er ved at have en fornemmelse af, at kødet så småt er brunet tilsættes dåsen med hakkede tomater.
  7. Rør stille og roligt rundt og skru ned til lav varme (se billede 2). Lad retten stå og simre ved lav varme i 40 – 60 minutter.
  8. I mellemtiden koges ris.
  9. Efterfølgende tilsættes kokosmælk. Rør stille og roligt rundt igen og lad retten småkoge i 5 – 10 min. – men pas på, at det ikke brænder på (se billede 3).
  10. Når saucen er blevet tyk serveres retten med cashewnødder og masser af frisk koriander. Smag evt. til med lidt salt :)

XO Lise  

Dyrebare sommerhusminder

Sommerhusminder

Min sommerferie er for alvor ved at nærme sig – og jeg glæder mig utrolig meget! Meget af min ferie skal tilbringes i sommerhus i Danmark. Jeg er så heldig, at både mine forældre og min kæreste har et sommerhus, så jeg har rig mulighed for at nyde den danske sommer og de danske kyster. Men der er nu også noget skønt ved at leje et sommerhus med en flok gode venner og bare tage væk. Så hvis du ikke har nogle sommerhusejere i din omgangskreds, så vil jeg foreslå jer at slå forbi Sol og Strand sommerhusudlejligning og finde jer et lækkert hus. For mig er det vigtigste egentlig ikke, om sommerhuset er spritnyt og har en indendørs pool… For mig er det vigtigste bare, at det er et sted, som kan danne nogle hyggelige rammer om dét at være sammen :)

…I går fik I mine rejseanbefalinger til den vide verden – i dag får I i stedet mine rejseanbefalinger til sommerhusferie her i Danmark.

  • Tversted, Nordjylland: Tæt ved toppen af Danmark (kun 20 min. på cykel fra Skagen) finder man Tversted. En utrolig hyggelig ferieby med Danmarks skønneste strand … Nå ja, og Danmarks bedste ishus! Det Blå Ishus – her får du bl.a. Danmarks lækreste hjemmelavede guf. Derudover kan man i Tversted finde nogle seriøse stjerneskud! Café Fisk i Tversted er kåret til Vendsyssels bedste stjerneskud… og det er ikke uden grund – de er overdådige på den aller lækreste måde.
  • Lønstrup, Nordjylland: Lønstrup er også en ferieby i Nordjylland – dog på mange måder ret forskellig fra Tversted. Lønstrup har nogle fantastiske shoppingmuligheder med super lækre tøjbutikker som f.eks. Oliver & Olivia. Derudover er der også fantastiske spisesteder – og mange gode steder, hvor man kan få et koldt glas vin (eller en kold fadøl) og nyde de dejlige sommeraftner. Spis hos Restaurant Villa Vest eller Café Slugten. Og husk at besøge byens charmerende glaspusteri :)
  • Fjellerup, Djursland: Der er noget enormt idyllisk over Fjellerup. Her er bogstaveligtalt ikke andet end to fiskehuse, to ishuse og en god håndfuld sommerhuse… Nå ja, og strand så langt øjet rækker naturligvis. Vandet bliver først dybt efter du har vadet et par hundred meter – og stranden er derfor utrolig børnevenlig (hvis man da har sådan nogle). Byen ligger desuden i cykelafstand til den lidt større ferieby Bønnerup, hvor der kan handles et utrolig stort udvalg af fisk på havnen – og til meget små priser.

Hav en fantastisk sommer! …og husk at følge med i min på Instagram @LiseVejnoe.
XO Lise

spons