Goodiebox #Marts2018 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
goodieboxmarts (1)
goodieboxmarts (2) goodieboxmarts (3) goodieboxmarts (4) goodieboxmarts (5) goodieboxmarts (6)

Hej babes. Jeg håber, at I har fået jer en skøn start på denne ellers så korte uge? Personligt, glæder jeg mig helt vildt til påske – vi har en masse skønne planer – og efter tre travle måneder er lidt påskeferie måske også tiltrængt… bare en lille smule ;) …Og jeg lover, at jeg har en masse påske tematiserede blogindlæg i støbeskeen til jer.

I dag vil jeg gerne vise jer et lille tidligt påskeæg – i hvert fald for mig ;) For nyligt modtog jeg nemlig marts måneds Goodiebox – og det er dén, som det skal handle om i dag.

Månedens Goodiebox er faktisk ikke en påske tematiseret boks, men derimod tematiseret i samarbejde med Danish Beauty Awards. Alle produkterne i månedens box har købt sig til en eller flere nomineringer ved årets Danish Beauty Awards. De fem produkter i boksen er alle nomineret til Goodieboxen-prisen, som kåres af Goodiebox’ medlemmer.

Uanset, så har jeg fundet mine tre favoritter fra månedens box, som jeg gerne vil dele med jer i dag.

Mine favoritter fra marts Goodiebox:

  1. En lækker, ren hårkur kan man altid bruge – og det er netop hvad Zenz’ No. 3 er! Kuren styrker hovedbund og hår med avocadoolie og aloe vera- og så er den Allergy Certified og svanemærket, så de fleste vil kunne bruge den. I kan bl.a. finde Zenz’ produkter hos Magasin, denne maske koster 295,-.
  2. Jorgobés håndcreme var et glædeligt gensyn for mig. Jeg har tidligere givet min mor en, og hun har talt så varmt om den, så jeg glæder mig til at prøve den selv. Den skulle virke naturligt blødgørende og fugte både hænder og neglebånd – særligt sidstnævnte, lyder ekstra godt for mine tørre hænder og sprukne neglebånd. Det ekstra smarte er, at den indeholder A+E-vitaminer indkapslet i sorte perler, som aktiveres ved påføring og giver huden øjeblikkelig antioxidant beskyttelse – smart right? Jorgobés produkter forhandles bl.a. hos Matas til 148,-.
  3. Comme Deux’ Serum Booster har jeg faktisk læst om hos Goodiebox, og det er nogle ret spændende sera, som jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med. Det er et serum, som man putter i sine andre produkter for at maksimere effekten af dem. Mix to-tre dråber i din dagcreme, olie eller endda foundation, og så skulle man gerne mærke et boost af fugt fra bl.a hyaluronsyre. Jeg glæder mig til at se om produktet virker, det lyder ret godt. Comme Deux kan købes i Goodiebox shoppen.

Det var alt fra mig for i aften – er I blevet fristet?
XO Lise

Loving: Halifax Burgers

halifaxreviw
Halifax, Frederiksborggade 35, KBH N + Larsbjørnsstræde 9, KBH K + Falkoner Plads 1, Frederiksberg + Trianglen 1, KBH Ø + Skolegade 9, Valby + Vesterbrogade 72, KBH V + Amagerbro Torv 13, KBH S + Handelstorvet, Lyngby + Torvet 6, Hillerød. 

Kære søde læsere hej og godaften. Det er længe siden! Og jeg har savnet jer. Hvis I har fulgt lidt med på Instagram, og specielt på min Insta story, så ved I; at min lillebror blev udlært møbelsnedker i fredags. Så jeg har brugt weekenden på at fejre ham! Han har mildest talt lavet verdens flotteste møbel (hans svendestykke) og jeg er simpelthen så pavestolt af ham – ikke blot på grund af håndværket og hans fantastiske personlighed og kammeratlighed, men også på grund af det store stykke arbejde, som jeg ved han har lagt i sit afsluttende projekt – og sin uddannelse helt generelt. Som storesøster kan man altså godt gå hen og blive lidt sentimental. Derudover, var jeg også slået bagover af alle de flotte møbler, som min brors medstuderende også havde lavet i forbindelse med svendeprøven – Møbelsnedkeri er virkelig en håndværk, som er utrolig beundringsværdigt!

…Men nok om det og nok om fejringen af min vidunderlige lillebror. I dag vil jeg nemlig fortælle jer lidt om Halifax – eller Halifax Burgers, som det vist egentlig hedder – for om end vi ikke fejrede min brors nye titel på Halifax, så er det en lille kæde af restauranter, som jeg ret godt kan lide! Og derfor vil jeg slå et slag for dem i dag.

Halifax Burgers
Pt. består Halifax kæden af ni restauranter, mig bevidst, og jeg må hellere starte med at sige; at jeg har kun besøgt de tre af dem (Trianglen, Frederiksborggade og Frederiksberg) – så det er på sin vis kun de tre, som jeg kan udtale mig om, men det er mit indtryk, at kvaliteten er den samme i hele kæden.

Jeg er jo efterhånden ret velbevandret i det københavnske burgerland, hvor kvaliteten heldigvis er ret høj generelt. Derfor er jeg også den mest tvære og røvsyge kunde, som man kan få ind af døren, hvis burgeren ikke er i orden. Jeg gider simpelthen ikke sidde og tygge i en knastør ciabattabolle. Det er heldigvis heller ikke tilfældet med Halifax’ burgere – og jeg synes faktisk, at Halifax er en overset spiller, når vi taler om de bedste burgere i København.

Halifax har et ret bredt udvalg af enormt differentierede burgere – og det gør det spændende at besøge dem hver gang! Er du til den klassiske burger, så skal du prøve deres Københavner – bare kaldet “København”. Den er med aioli, cheddar, chipotle, syltede agurker, tomat løg og salat – hertil vælger du selv bøf og bølle; du kan vælge mellem oksebøf i forskellige størrelser og stegninger, kylling, ærtebøf, rødbedebøf og rösti. Blandt bollerne kan du vælge mellem brioche, en mørk bolle og salatblade. Jeg synes, at Halifax skal have så mange point for deres mulighed for at vælge både vegetarisk og vegansk.

  • Hvis du ligesom mig elsker gedeost, så skal du helt sikkert prøve “Biarritz”-burgeren fra Halifax med aioli, purløg, chilistegte champignoner, gedeost, tomat, syltede rødløg og salat! Den er for lækker! Og jeg vil til hver en tid anbefale briochebollen.
  • En anden anbefalelsesværdig burger fra Halifax er deres “Palermo”-burger med aioli, bacon bluecheese creme, semidried tomater, syltede rødløg, løg og salat. All good things! Specielt de semidried tomatoes med bluecheese cremen er et perfekt match.

Generelt, er der jo bare en burger for en hver smag hos Halifax. Og de er alle veludførte, hvis du spørger mig! Og deres fritter er altså også ret formidable! Prøv deres winegar fries eller sweet potato fries – begge dele smager skønt og er ikke bløde!

Halifax Burgers får tre ud af fem stjerner af mig. Jeg giver de tre stjerner for deres vildt lækre burgere og fritter, gode priser og super service. Jeg tilbageholder dog de to sidste stjerner, da jeg synes at indretningen er ærgerligt – de minder mig om Jensens Bøfhus, og det er sjældent dét, som jeg er på jagt efter, når jeg skal ud og spise.

XO Lise 

Rimmel Fresher Skin Foundation med SPF15

sponsoreretaffiliatelinks
rimmelfoundation (2) rimmelfoundation (3) rimmelfoundation (4) rimmelfoundation (5) rimmelfoundation (6)
Rimmel Fresher Skin Foundation, 30 ml, 49,95 DKK hos Matas

Én af de ting som jeg hader at teste aller mest er uden tvivl foundations! Der findes SÅ mange dårlige foundations på markedet, så jeg er så ofte blevet skuffe – og derudover, er det jo aldrig sjovt at skrive en negativ anmeldelse.

Heldigvis, bliver dagens blogindlæg og beauty anmeldelse ikke en af den slags – Fresher Skin Foundation fra Rimmel er nemlig virkelig lækker og forholdsvis nem at opnå et godt resultat med.

Denne foundation fra Rimmel har en florlet, luftig og åndbar konsistens, som næsten gør den helt mousse-agtig. Og så har den endda solfaktor 15 også! Rimmel lover et ensartet, naturligt og friskt udseende – og det synes jeg egentlig sagtens, at de kan slippe afsted med. Det er svært at forklare, hvordan en foundation giver et “friskt udseende”, men det synes jeg faktisk, at den gør og jeg synes, at resultatet er rigtig pænt. Jeg har brugt farven ‘201 Classic Beige’ og den var rigtig god til mig. …De lover dog også, at foundationen efterlader dig glansfri hele dagen – det gør den ikke, eller ikke i mit tilfælde i hvert fald… Og jeg må nok også indrømme, at jeg synes det er et useriøst løfte at give forbrugerne. Hvorvidt din hud i ansigtet holder sig glansfri eller fedter i løbet af dagen er dybt afhængigt af både din hudtype, vejrforhold og din huds fugtbalance… Så nej, den holder vel et par timer, og så kan det være nødvendigt at smide lidt mat pudder over. Med derudover, har jeg intet at udsætte på denne foundation – den er skøn! Jeg vil anbefale at påføre den med en fugtet svamp.

Jeg har besluttet mig for at give Rimmels Fresher Skin fire ud af fem stjerner. Jeg synes at pris og kvalitet stemmer rigtig godt overens – jeg synes faktisk endda, at den er ekstra god til den enormt budgetvenlige pris (49,95 hos Matas). Herudover, kan jeg rigtig godt lide det look, som jeg får af den – og så synes jeg, at det er skønt der er solfaktor i også.

Så det dagens lille foundation anmeldelse – det er vist også ved at være længe siden, at vi sidst har haft sådan en her på bloggen. Kunne du tænke dig at se mine andre omtaler af diverse foundations, så kan du klikke lige her.

Rigtig god aften.
XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden er SKØN.

New in: Knitted mohair mix from Selected Femme


selectedfemmestrik (10)
selectedfemmestrik (1) selectedfemmestrik (2) selectedfemmestrik (3) selectedfemmestrik (4) selectedfemmestrik (11) selectedfemmestrik (5) selectedfemmestrik (6) selectedfemmestrik (12) selectedfemmestrik (8)
selectedfemmestrik (7)
Strik: Selected Femme / Halskæde: Aagaard / Øreringe: & Other Stories / Jeans: Global Funk / Støvler: Sofie Schnoor / Taske: Rudi & Harald. 

Hello Darlings. Jeg er hjemme igen efter en skøn aften i det skønneste selskab! Efter job susede jeg nemlig til Vesterport for at spise en hurtig omgang lækker ramen hos Papa Ramen  med to gode veninder, efterfulgt af film i Palads, hvor vi så “Hver Dag” – den var ret kær! Men nu er jeg hjemme i mine varme lejlighed igen, jeg har smidt stængerne op og ser lidt nyheder… Det er vanvittigt, at det kan blive ved med at være så koldt udenfor!

Og apropos koldt, så vil jeg gerne vise jer min drønlækre strik fra Selected Femme i dag. I har godt nok allerede set den for nyligt her på bloggen i et andet indlæg, men jeg synes den er så skøn, at den fortjener sit helt eget blogindlæg. Min søster hjalp mig med at tage billeder af den, sidst jeg var i Hjørring.

Det var faktisk en gave fra mine kære søskende, som jeg fik i julegave – men jeg har desværre bare ikke haft plads til den på bloggen før nu. Heldigvis, er den fortsat ret aktuel, med de kolde temperaturer som vi holder os i DK dette forår! Den er som sagt fra Selected Femme og er i et lækkert mohair mix.

Jeg lever efterhånden i den – den er skøn at have på, og specielt disse kolde vinterdage. Jeg bruger den både med lange og korte støvler – og oftest med jeans.

I kan finde den hos Bestseller til 499,95 (direkte link her) – og den findes faktisk i yderligere tre smukke farver! Jeg går og overvejer, om jeg måske også skal have den i gul og/eller lyserød… Obs – min er en størrelse xs.

Jeg vil kravle i seng venner. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise

Molton Brown for your home, baby!

sponsoreretaffiliatelinks
moltonpink (1) moltonpink (2) moltonpink (3) moltonpink (4) moltonpink (5) moltonpink (6)
Molton Brown Deli Rhubarb & Rose duftlys 398 hos Matas Molton Brown Pomegranate & Ginger håndsæbe, 300 ml, 165,- hos MatasMolton Brown Pomegranate & Ginger håndcreme, 300 ml, 195,- hos Matas

Når man arbejder med kommunikation – og specielt ekstern kommunikation – så bliver man enormt visuelt orienteret. Og det er jeg i aller højeste grad også. Jeg knuselsker pæne ting og jeg bliver enormt begejstret over pæne billeder… Jamen jeg det gør jeg altså, det kan godt være, at det er fjollet. Men det er nok én af årsagerne til, at jeg er helt pjattet med både Instagram og Pinterest. Og jeg gør mig faktisk også rigtig umage, når jeg tager billeder her til bloggen – om end det ikke bliver lige vellykket hver gang (jeg er jo hverken uddannet fotograf eller stylist…). Men jeg synes da det er gået meget godt i dag, synes I ikke? Mit motiv skal selvfølgelig også krediteres dagens succes. Molton Browns produkter er nemlig utrolig skønne at se på! Og til de lidt mere marketingsorienterede af os, så laver de også de smukkeste visuals (miljøbilleder) – tjek deres hjemmeside Moltonbrown.eu – virkelig lækre billeder!

Men tilbage til produkterne, for det er egentlig dem, som det skal handle om i dag. Jeg har før slået et slag for pæne produkter til hjemmet – og her taler jeg ikke om interiøret (bevares, det skal naturligvis også være pisse pænt!), men jeg taler om din håndsæbe, håndcremen du har stående fremme (de har vi jo alle sammen), opvaskemidlet ved køkkenvasken og de der starinlys, der gør hele forskellen ;) Og som tidligere nævnt; så er et pænt og nyt duftlys, en flot håndcreme og en matchende håndsæbe en forholdsvis budgetvenlig måde at pifte dit hjem op på med lidt nyt.

Molton Brown er et oplagt valg, når du vil have lidt pænt og praktisk til hjemmet. De laver et hav af fine home care produkter i fine farver, så der er helt sikkert også et sæt, som passer hjem til dig. Jeg er ikke sikker på, at Simon mener det lyserøde sæt her er dét, som matcher vores hjem bedst, men det er nu engang dét, som jeg senest har kastet min kærlighed på ;)

Sættet som jeg bruger herhjemme i øjeblikket, og som pryder vores badeværelse noget så fint, er med granatæble og ingefær – og selvom jeg er én af dem, som efterhånden hader duften af granatæble, så dufter denne sæbe og håndcreme faktisk ret godt – meget diskret. I kan finde både håndcremen og håndsæben hos Matas til henholdsvis 195 og 165,- for 300 ml.

Rigtig god aften søde venner. 
XO Lise