Pizza med kartoffel og pinjekerner

IMG_5287 IMG_5286 IMG_5292 IMG_5290

 

Kære Læsere. Det blev et sent indlæg i dag. Jeg har haft min bror til middag her til aften – sammen med min smukke roomie og min søde kæreste. Men her er jeg, på min pind igen – og vil i dag dele en af mine hofopskrifter med jer.

Opskriften i dag er på endnu en pizza med kartoffel. Den flittige læser vil nok erindre, at jeg før har delt en opskrift på kartoffelpizza her på bloggen. Denne er modsat den forrige med helt almindelige hjemmelavet pizzabund og måske lidt mere børnevenlig i udgaven. I hvert fald en meget mild, men også meget lækker opskrift.

PIZZA MED KARTOFFEL OG PINJEKERNER, 1 PIZZA, Ca. 2 Pers.:
280 g mel
10 – 25 g gær
2 dl vand
1 spsk olie
1 tsk groft salt

1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
1 lille tsk salt
½ – 1 spsk olie
lidt peber

3 store kartofler (eller tilsvarende i små)
2 mozzarella bolde (250 g (2 x 125 g))
15 g pinjekerner (tilsvarende til en halv pose)
1 – 2 løg
1 1/2 tsk groft salt
1 tsk tørret timian
Frisk persille

Start med at lave dejen, da denne skal hæve. Bland vand, olie, salt og gær i en skål og rør sammen. Tilsæt efterfølgende mel og ælt til dejen ikke klistrer mere. Lad dejen hæve i minimum 30 min. gerne 60 – og også gerne mere. Mens dejen hæver kan du forberede alt andet. Lav pizzasovsen/tomatsovsen ved at blande tomatpure, oregano, salt, olie og peber sammen. Pres et fed hvidløg ned i blandingen og rør godt sammen. Efter du har lavet pizzasovsen/tomatsovsen kan du forberede kartoflerne. Disse skal renses, skrælles og efterfølgende skæres i tynde skiver. Jeg plejer at skære dem med en kartoffelskræller. Skær også mozzarella boldene i skriver. Løg skæres også ud i skiver, så du har fine løgringe.
Når dejen er færdig med at hæve; rulles denne naturligvis ud til en pizzabund (brug kagerulle eller smirnoff vodka flaske). Smør pizzasovsen ud på hele pizzaen. Fordel herefter mozzarella skiverne – disse behøver dog ikke komme for tæt på kanten, da de flyder ud. Fordel herefter kartoffelskiverne over hele pizzaen, de må gerne ligge helt tæt. Efterfølgende fordeles løg over pizzaen. Slut af med at drysse salt og timian over pizzaen, evt. også frisk persille.
Bag pizzaen midt i ovnen med over og undervarme eller varmluft ved 218 grader i 15 – 20 min. (hold øje med pizzaen). Server med et smil :)

Det var dét for i aften. Sov godt. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *