Rituals Flourishing bed & body mist / Cherry blossom

IMG_5892 IMG_5904 Mistr (1) Mistr (4) Mistr (3) Mistr (2)
Rituals Flourishing bed & body mist, 50 ML, 150,-

Hejsa og god formiddag darlings Simon og jeg har haft en lidt slow morning… Vi stod sent op (vi var også ret sent hjemme i går), drak kaffe, spiste dejlig (sen) morgenmad og hørte det omtalte og omdiskuterede Mads & Monopolet afsnit fra lørdag den 14. januar (vi stod nemlig for sent op til at få dagens afsnit med fra starten…) Har I hørt det? Altså Mads & Monopolet afsnittet fra forrige lørdag? Undskyld mig, men what the fuck is all the fuss about? (Hvis I ikke har hørt afsnittet, så har der været en masse skæld ud på de sociale medier efter afsnittet, grundet måske – måske ikke victim blaming fra monopolets side af… – gå ind og hør afsnittet på podcast app’en) …Jeg hører det slet ikke som om, at den stakkels udskældte Carsten Bjørnlunds kommentar overhovedet var en form for victim blaming? Jesus christ, alle de der lede trolls der befinder sig på Facebook skal virkelig liiige slappe lidt af. Slap af!

…Og det var så dagens sure opstød fra min side af… Foruden sure opstød, så skal det i dag handle om noget helt andet og meget mere behageligt og skønt! Jeg vil nemlig fortsætte hvor jeg slap i går og dagen før det og fortælle jer lidt om Rituals serien ‘Ritual of Sakura.

Men lad os lige starte et andet sted først. Kan I huske, at jeg i oktober fortalte jer om mine oplevelser med Karmameju’s mist? (ellers kan I læse om den her). Hvis I ikke har læst indlægget eller stiftet bekendt med et produkt så eksotisk som en mist før, så vil jeg lige starte med at fortælle jer, hvad det er for en størrelse. En mist kan bruges til flere ting – og dufter som regel utrolig lækkert (hvilket bestemt også gør sig gældende for dagens produkt i fokus: Rituals Flourishing bed & body mist) – man kan bruge en mist som en genopfriskende eller kølende spray, hvis man føler, at man har behov for det fra tid til anden (specielt i sommermånederne) – mange mists indeholder nemlig beroligende ingredienser, som virker kølende på huden… Men mest optimalt at bruge en mist til er (efter min mening) at forfugte huden, inden du bruger dine cremer. Ved at spraye en mist på huden et minuts tid eller to inden du bruger dine cremer, åbner du hudens porer ved at forfugte dem, hvilket gør at de er mere modtagelige for alle de gode og aktive ingredienser, som der uden tvivl er i dine cremer… Du får således meget mere ud af dine cremer ved at bruge en mist først.

Så nu da det er på plads, så lad mig fortælle jer om Rituals’ Flourishing bed & body mist fra ‘Ritual of Sakura‘-serien. Ligesom de andre produkter i serien dufter den dejligt af kirsebærblomster (altså den dufter virkelig som en drøm – you guys have to try this shit)… Og foruden at den kan bruges som en body mist (som jeg netop har beskrevet ovenfor), så kan den også fint bruges i husholdningen. Jeg bruger den på vores sengetøj – selvom vi skifter sengetøj hver 7. dag, så kan jeg godt nogle gange føle, at vores seng dufter lidt intimt… Derfor giver jeg den gerne lige et par sprøjt med denne mist, inden vi får gæster, for så dufter den friskt og fint… Derudover, læste jeg lige det sjoveste tip på Rituals’ hjemmeside: Hvis du sprøjter Flourishing bed & body mist på en lille tot vat og støvsuger denne op, inden du går i gang med at støvsuge hele hytten, så vil duften af kirsebærblomster sprede sig i dit hjem.. Jeg skal i gang med støvsugeren lige om lidt, og det vil jeg da helt sikkert prøve!

Varme anbefalinger herfra! Og så ønskes I naturligvis en dejlig lørdag.
XO Lise 

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *