Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Shampoo

sponsoreretaffiliatelinks
beologyshampoo (1)
beologyshampoo (2) beologyshampoo (3) beologyshampoo (4) beologyshampoo (5) beologyshampoo (6)
Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Shampoo for damaged hair, 400 ml, 129,95 DKK hos Matas

Hello darlings. Mens jeg venter spændt på, at Simon kommer hjem fra Jylland (jeg trænger til lidt medynk efter en hel weekend alene med influenzaen), tænkte jeg, at jeg lige ville smutte forbi og sige hej til jer! Jeg håber, at I kunne lide gårsdagens blogindlæg? Jeg havde i hvert fald glædet mig meget til at dele det med jer.

Jeg har også glædet mig til dagens indlæg. I løbet af den sidste måneds tid har jeg nemlig testet Schwarzkopf’s nye serie: Beology. Beology er Schwarzkopf’s første premium serie og har derfor et lidt højere prispunkt end resten af brandets produkter. Jeg synes, at produkterne ser ret flotte ud, så jeg var meget spændt på, hvad de kunne. Og det vil jeg i løbet af de næste par dage tage jer igennem.

Først en introduktion til den nye serie: Beology produkterne fra Schwarzkopf er alle baseret på dybhavsalger, som skulle være særligt rige på antioxidanter og virke blødgørende, reparerende og udglattende. Algerne er fra den Tysk-Baltiske kyst, de bliver kombineret med dybhavsekstrakter fra den Californiske Golf, og er af arten Laminaria Saccharina. Laminaria Saccharina er en brun alge, som er meget alment brugt i både hår- og hudpleje efterhånden. Den er kendt for at være særligt styrkende og regenererende, da algens dna er designet til at modstå meget hårde forhold på bunden af havet.

Serien er sådan en rigtig “mix and match”-serie med tre forskellige linjer, som du kan bruge for sig eller blande – alt efter dit hårs unikke behov. Der er en reparerende serie, en fugtgivende serie og en udglattende serie. Shampooen, som vi skal snakke om i dag, er fra den reparerende serie.

Deep Sea Extract Repairing Shampoo
Shampooen fra Schwarzkopf Beology’s Repairing linje lover at booste håret med værdifulde proteiner, reparere den ødelagte hårstruktur og styrke hårenes fibre, så håret efterlades skinnende og glat. Den er særligt velegnet til beskadiget hår, og det falder mit vist ind under lige for tiden, så jeg var spændt på at prøve den.

Den bruges som første trin i din hårplejerutine – nemlig vask. Så du vasker håret med denne shampoo, præcis som du ville med alle andre shampooer, og efterfølger med balsam. Den dufter dejligt og meget mildt og har en flot, diskret lyserød farve, når den kommer ud af flasken. Herudover, er den sulfatfri, hvilket den bestemt også skal have point for…

Det er desværre også noget af dét eneste, som den får point for hos mig. Jeg synes slet ikke, at den har virket reparerende på mit hår – tværtimod, har den faktisk virket ret udtørrende på mit hår – dog kun på mit hår og ikke på min hovedbund. Jeg forestiller mig, at produktet virker så udtørrende på mit hår, grundet det høje indhold af Sodium Methyl Cocoyl Taurate der er i denne shampoo. Og gå nu ikke i panik; det er en rensende ingrediens, som er i mange shampooer og som er af vegetabilsk oprindelse – men det er desværre en salt, og salte er hårde ved håret. Der er også natriumklorid i, som også er en salt, der virker udtørrende på håret. Men i produktets forsvar, så skal producenterne jo bruge et eller andet, der virker rensende…

Jeg ville egentlig gerne give flere stjerner til Schwarzkopf’s Beology Deep Sea Extract Shampoo, end jeg ender med. Man skal nemlig ikke ret langt ned på inci-listen, før man finder både styrkende keratin og to forskellige slags alger – og det fortæller; at indholdet af disse tre ingredienser faktisk er forholdsvist højt rent procentmæssigt i dette produkt – så point for det! Det er sgu meget sejt. Men det ændrer desværre ikke på, at jeg ender på én ud af fem stjerner til Deep Sea Extract Reparing Shampoo fra Schwarzkopf. Jeg synes desværre ikke, at den holder, hvad den lover – og derfor synes jeg også, at prisen er alt for høj … i hvert fald i forhold til resultatet.

MEN VENNER: Giv nu ikke helt op endnu, for jeg havde naturligvis ikke gidet bruge krudt på mere end ét indlæg om denne serie, hvis jeg ikke syntes, at der var noget at komme efter… Så stay tuned! Vi fortsætter i morgen.

Find Schwarzkopf Beology hos Matas. 

XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden på billederne er Femina

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *