Beautiful Summer // Gyldne negle til en gylden hud

beautifulsummer4
IMG_2336 IMG_2337 IMG_2341 IMG_2345
Nailberry – Gold Leaf, 15 ml, 155,- hos Mollyogmy.dk

Hello my loves. Simon og jeg er tilbage i København efter en dejlig weekend i det midtjyske. Vi startede weekenden i selskab med gode venner i Aarhus, for efterfølgende at vende snuden mod Randers og omegn for at besøge venner og familie. Det har virkelig været en dejlig weekend i det bedste selskab! Og Simon og jeg nyder begge sådan at være tilbage i Aarhus. Vi har jo begge boet der i flere år, så vi vil nok altid have en forkærlighed for smilets by.

Speaking off… Så giver denne smukke neglelak mig også et smil på læben – og kunne mine negle smile, så ville de også gøre det! Denne neglelak er nemlig ikke blot smuk smuk smuk, den er også så sund på neglene, som en neglelak nu engang kan være.

Gyldne negle til en gylden hud
Normalt, vil jeg egentlig sige, at guld neglelak hører sig juletiden til. Der er dog én undtagelse i mit lille univers, og det er en solkysset hud. Når din hud er lækker solbrun, er det altså ret pænt med en gylden makeup og guld negle med lidt glimmer. Personligt, ville jeg matche en guld neglelak med en hvid sommerkjole, denim eller et sort outfit – særlig med en smuk sort bluse.

Den smukke gyldne sag her er fra Nailberry – vores veganske, cruelty-free neglelakbrand fra London hos Brands of Beauty, som foruden at være fri for fiskeskæl, olier udvundet af dyr og døde biller (som du desværre finder i ikke-veganske neglelakker), så har Nailberry en patenteret åndbar formel, som gør at neglene kan ånde gennem neglelakken og fugt kan trænge igennem – det betyder, at dine og mine negle ikke bliver gule og grimme efter mange dage med neglelak.

Herudover, er Nailberry 12 Free of Chemicals, som betyder at deres neglelakker er fri for de tolv mest skadelige kemikalier i neglelak: Phthalater (inkl. DBP), toluene, formaldehyd, formaldehyd-resin, kamfer, xylene, ethyl tosylamide, triphenyl phosphate, alkohol, parabener, animalske derivater og gluten. ’12 Free’ er pt. den højeste certificering inden for neglelakker, og mig bekendt er det kun Nailberry og brandet Cienna Rose, som bærer denne certificering i øjeblikket.

Nailberry er meget mere end bare smukke farver, og det kan jeg ret godt lide! Hvad synes I?

XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

PPS: Det smukke magasin i baggrund på billederne er Modemagasinet IN

Årets smukkeste sommernyhed fra Nailberry: Ring a Posie

ringaposie (1) ringaposie (2) ringaposie (3) ringaposie (4) ringaposie (5) ringaposie (6) ringaposie (7) ringaposie (8)
Nailberry – Ring a Posie, 15 ml, 155,- hos Blossom.dk

Hello darlings! Jeg har simpelthen glædet mig sådan til at skrive dette indlæg og vise jer disse billeder! Ring a Posie fra Nailberry er nemlig ét af de produkter, som jeg har været mest begejstret for hos Brands of Beauty på det seneste… Eller det passer ikke, for jeg er faktisk virkelig begejstret over de fleste ting, som vi får ind af døren hos Brands of Beauty… Men denne smukke glimmer neglelak nåede jeg at glæde mig virkelig meget til! Det er nemlig ved at være 3 – 4 mdr. siden, at vi fik meddelt at den ville lande, som en del af af Nailberrys faste sortiment og som en sommernyhed. Så I kan forestille jer, hvor længe jeg har ventet med spænding på at se skønheden i virkeligheden! For en måneds tid ankom den så til kontoret, og jeg kan love jer, at jeg blev ikke skuffet, den er nemlig divine! Intet mindre!

Hvis I har holdt et vågent øje med bloggen her, så kender I allerede Nailberry. Hvis ikke, så kan I lige klikke jer ind på dette indlæg og læse mere. Men kort fortalt; så arbejder jeg med Nailberry hos Brands of Beauty – og det er det mest kompromisløse neglelakbrand, som jeg nogensinde er støt på! … hånden på hjertet. Nailberry er certficeret ’12 free of chemicals’, hvilket betyder at de er fri for de tolv mest skadelige, men lovlige kemikalier, som man ellers når finder i neglelakker, så som alkohol og ph-thalater (også kaldet ftlater) – sidstnævnte, er et stof, som virker blødgørende på plastik og som er bevist hormonforstyrrende, så det vil vi sgu gerne være fri for… Sidst jeg tjekkede, arbejdede Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) også på at få skidtet forbudt… Men nok om det, der er nemlig meget mere godt at sige om Nailberry: Foruden at være 12 free of chemicals, er Nailberrys neglelakker også certificeret Vegan & Cruelty Free af PETA, åndbare og halal-certificeret… Så alt i alt nogle riiiiimelig nice neglelakker! Og så er de også bare pisse pæne.

Særligt pæn er denne nye sommerfarve, Ring a Posie, som netop er landet i de danske butikker. De er som rosenguld på dine negle og fuld af smuk glimmer – men ikke perlemor! Perlemoressens, som du ellers finder i både neglelak og makeup, er nemlig lavet af fiskeskæl og derfor duer det ikke i en vegansk neglelak ;)

Jeg er vild med den! Jeg synes Ring a Posie er den perfekte, gyldne neglelak til min solbrune sommerhud! Hvis I er dødmisundelige på den (og det kan jeg godt forstå, at I er…), så kan I shoppe den hjem hos samtlige Nailberry forhandlere landet over – bl.a. hos Butik Hanghøj til 155,- (direkte link her).

Det var alt jeg ville vise jer for i aften – men jeg har virkelig glædet mig til det! Rigtig god aften.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.