Nem og mættende Huevos Rancheros // One of my favorites

Hueveros (2)Hueveros (3)Hueveros (4)Hueveros (5)Hueveros (6)Hueveros (7)Hueveros (8)

Det der med at lave lækker, mættende mad til mange kan godt være svært. Eller det synes jeg i hvert fald. Men indisk dahl er en rigtig god løsning på det. Alternativt, kan du lave Huevos Rancheros, som pt. er en af mine yndlings yndlings retter! Jeg elsker nemlig mexi-mad! Og denne lette mexi-gryde er så nem at lave og kan serveres til det meste. Det er enormt mættende og så er den perfekt som sådan en “ryd op i køleskabet”-ret, hvor du kan smide de fleste af dine grøntsager i. Det er pisse lækkert! Og så er det uden kød, dog med masser af æg i stedet ;) Den kan spises som en slags dip, som et måltid i sig selv, i stedet for kødsovs og som fyld til madpandekager og tacos.

Huevos Rancheros er egentlig en Sydamerikansk morgenmadsret, men til os vesterlændinge er den særdeles velegnet som aftensmad også! Jeg serverer den med lidt forskelligt – nachos, madpandekager, tacos, vilde ris og evt. grovpasta eller bare lidt brød – det er alt efter, hvad man lige er til. Så vær obs på at tilbehøret ikke er med på listen over ingredienser til denne ret, da du kan tilsætte præcis hvad der passer dig bedst ;) Jeg plejer også at servere med cremefraiche og/eller hytteost samt frisk lime – men det er også en smagssag :) Man kan evt. også undlade æg i retten, hvis man ikke synes – men personligt, synes jeg det er ret lækkert og også lidt anderledes, end hvad vi er vant til i denne del af verden. Jeg plejer at beregne to æg pr. person, men man kan sagtens nøjes med ét æg pr. person. I får opskriften på den lækre og mættende tomatret Huevos Ranchos her :)

Huevos Ranchos, 4 pers.: 
1 dåse røde kidneybønner (400 g)
1 dåse  baked beans (400 g)
2 dåser hakkede tomater
2 løg 
1 peberfrugt (gerne rød peber)
½ – 1 squash 
2 – 3 fed hvidløg 
Chili 
2 tsk spidskommen
1 tsk paprika 
Olie til stegning
Salt og peber 
4 – 8 æg 
Friske koriander 
1 avocado 

  1. Start med at hakke og snitte, så du er klar til at passe gryden, når du først sætter din mad over ;) Hak eller snit løg og hvidløg fint, skær peberfrugt ud i mindre stykker, giv squashen på et grovt rivejern, hak koriander og skær chilien ud i mindre stykker. Chili er selvfølgelig en smagssag – så put mængde i alt efter temperament. Hvis du ikke lige har en peberfrugt i køleskabet, kan du evt. bare smide tomater eller anden grøntsag i istedet for at give fylde. Det samme gælder squashen; jeg har nogle gange brugt blomkål eller gulerødder i stedet.
  2. Smid lidt olie i en stor gryde ved middel varme og lad det varme sammen med spidskommen og paprika.
  3. Når krydderierne lige er varmet op, smider du løg og hvidløg på også.
  4. Når løg og hvidløg begynder at dufte, kan du hurtigt vende det revne squash og evt. chili i også. Men kun kort.
  5. Hæld så hakkede tomater, koriander og peberfrugt på og lad det simre ved forholdsvis lav varme (næsten middel) i tyve minutters tid. Rør løbende, så du er sikker på, at det ikke brænder på i bunden.
  6. Efter de tyve minutter hælder du også dine to dåser bønner i retten. Jeg hældte dem bare i med “sovs” og det hele, da det hele er med til at give fylde og smag. Lad bønnerne simre med i 5 – 10 minutter.
  7. Smag så til med salt og peber og evt. lidt mere chili? Jeg brugte frisk chili, men chilipulver er helt sikkert også fint – alternativt, kan du bruge lidt tabasco.
  8. Når du er tilfreds med retten, slår du 4 – 8 æg ud direkte ned i gryden – altså ned i din ret.
  9. Lad æggene pochere i gryden med låg på ved middel varme i seks minutter.
  10. Slut af med at pynte med smukke skiver avocado, evt. skiver af peberfrugt eller frisk tomat og masser af koriander. Og jeg vil virkelig anbefale at servere retten med frisk lime!
  11. Bon appetit! Server med hytteost, cremefraiche og/eller chilisauce… Og til nachos, madepandekager eller pasta ;) Nå ja, og på billederne havde jeg faktisk også drysset lidt revet mozzarella ned i gryden… The choice is yours! 

Jeg håber, at I bliver lige så vilde med retten, som jeg er!
XO Lise

Hygge ved morgenbordet / New in: De kæreste Hammershøi æggebægere

eggs (1) eggs (2) eggs (3) eggs (4) eggs (5) eggs (6) eggs (10) eggs (9) eggs (7) eggs (8)
Hammershøi æggebægere fra Kähler (findes i fem farver), 2-pak, 199,95 DKK på Kahlerdesign.com

Hej igen skønne læsere. Jeg ved godt, at det ikke er lørdag i dag – alligevel vil jeg gerne vise jer, hvordan et morgenmadsbord typisk ser ud hjemme ved os om lørdagen. Jeg har jo ferie, så for mig er det lidt lørdag i dag ;) you know? 

Jeg elsker lørdage (og ferie for den sags skyld). Jeg elsker at stå sent op sammen med Simon, høre Mads & Monopolet og bare tage mig god tid med lækker morgenmad og god kaffe! Det er virkelig bare hygge i sin fineste form, hvis du spørger mig. Og derfor har jeg også glædet mig sådan til at vise jer disse billeder, som jeg tog en lørdag morgen for nyligt. Jeg håber, at I finder dem lige så hyggelige, som jeg gør!

Og i den forbindelse vil jeg også gerne have lov til at vise jer vores nye æggebægere fra Kählers Hammershøi-kollektion. Hvis I har fulgt med her på bloggen i de sidste par måneder, så ved I jo allerede; at jeg er helt pjattet med de riflede sager fra Kähler… Og skal jeg være helt ærlig, så har jeg svært ved at udpege min favorit blandt alle de smukke Hammershøi sager i mit hjem – men æggebægerne her er et ret godt bud! Jeg synes simpelthen, at de er så nuttet!

Vi har dem i tre farver: Hvid, himmelblå og antracit. De passer virkelig fint sammen – og jeg synes, at det er en rigtig god måde, at få lidt farve ind i vores ellers hvide stel – synes I ikke? Bare sådan et par enkelte farvede sager hist og her gør altså hele forskellen. De sælges i pakker af to stk. og koster 199,95 DKK pr. sæt – direkte link her.

Jeg håber, at I kunne lide billederne og fornemme stemningen. Rigtig god onsdag til jer (uanset ferie eller ej). 
XO Lise

Sponsoreret.

Hjemmelavet æggesalat med sennep og estragon

aeggesalatestragon (2) aeggesalatestragon (3) aeggesalatestragon (7) aeggesalatestragon (4) aeggesalatestragon (6) aeggesalatestragon (5)

Hej og god aften aller skønneste læsere. Jeg er tilbage i København – og det er SÅ pisse godt at være tilbage. Ude godt men hjemme bedst! Jeg har haft en meeeega travl dag, men nu sidder jeg ned, fødderne op, vino i glasset og Simon laver mad på grillpanden #prettyfuckingperfect.
– Jeg ramte Østerbro omkring kl. 15 i dag efter en lang tur i bil fra Aalborg til København – og susede derefter videre ud på en lille konsulentopgave, for til sidst at afslutte eftermiddagen ved de utrolig søde mennesker hos Holm & Bertung PR til sangria, tapas og smukke omgivelser.
– Vejret har ikke helt været det skønne forårsvejr, som jeg havde håbet på i dag… Men alt i alt har det nu altså været en ret god dag… Og det lover også til at blive en dejlig aften.

Men nu hvor foråret og sommeren begynder at nærme sig, drømmer jeg om hjemmelavet bearnaise med masser af frisk estragon og bøffer på grillen… Og ikke mindst sommersalater med grillet spidskål og endnu mere estragon… Og apropos det der estragon, så kan det godt nogle gange være lidt af en udfordring at få brugt heeeeele det der store bundt, som man kom til at købe hos grønthandleren i sin begejstring over hjemmelavet bearnaise. … SÅ i dag får I en opskrift på hjemmelavet æggesalat, hvor I kan få brugt lidt af alt det der indkøbte estragon.

Hjemmelavet æggesalat med sennep og estragon, 1 lille skål, nok til 2 – 3 pers.: 
3 æg 
1 håndfuld estragon 
2 spsk cremefraiche 
2 spsk mayonnaise 
1 tsk karry 
2 tsk sennep 
½ tsk peber 
1 lille tsk salt 
1 tsk olie 
Cirka 1 spsk revet citronskal 

  1. Start med at koge dine tre æg i 8 – 10 minutter.
  2. Imens æggene koger kan du jo lige blande 2 spiseskefuld cremefraiche (jeg brugte 18 %), 2 spiseskefuld mayo, 1 teskefuld karry, 2 teskefuld sennep, lidt peber, lidt salt og lidt olie i en skål.
  3. Hak herefter dit friske estragon og bland også dette i blandingen.
  4. Skyl æggene under koldt vand i et minut, når de er færdige med at koge – og hak dem herefter i mindre men alligevel grove stykker.
  5. Når æggene er ved at være kølige nok, kan du blande dem i din fine gule mayo-blanding.
  6. Smag til med lækker, frisk revet citronskal. Servér med rugbrød eller i en sandwich.

Rigtig god weekend! 
XO Lise 

Æggewraps med rejer, spinat og krydderurter

aeggewraps-2 aeggewraps-3 aeggewraps-4 aeggewraps-1 aeggewraps-7 aeggewraps-5 aeggewraps-6

Hej og godformiddag aller skønneste læsere. Nyder I jeres lørdag? Det gør jeg. Simon og jeg startede dagen med lidt hjemmelavet brunch, vasketøj og Mads & Monopolet på P4. Meget trivielt og meget hyggeligt! Det er helt perfekt med sådan en lidt slow lørdag en gang imellem.

I dag vil jeg dele en opskrift med jer, som jeg har lavet et par gange herhjemme – specielt hen over sommeren. Den er forholdsvis let og enormt lækker (specielt hvis man, ligesom mig, er vild med rejer og dild) – tricket er at forsøge at lave æggepandekagerne så tynde som overhovedet muligt, så er de lettere at folde.

Opskriften er inspireret af en opskrift, som jeg engang så Michelle Kristensen lave. Denne er dog lidt mindre sund end hendes udgave – men fortsat rig på fibre og enormt mættende :) I får opskriften på æggewraps med rejer, grønt og masser af krydderurter her.

Æggewraps med rejer, spinat og krydderurter, 2 – 3 pers.:
6 æg
1½ dl hytteost
½ tsk salt 
1 spsk hørfrø 
Masser af purløg 
Kokosolie til stegning 

170 g rejer 
2 spsk cremefraiche 
3 spsk mayonnaise 
Lidt purløg 
Salt + peber 
Masser af dild 

Spinat
Cherrytomater 
Agurk

  1. Start med at blande massen til æggewraps’ene. Slå de seks æg ud i en skål og pisk dem sammen.
  2. Tilsæt hytteost, salt, hørfrø og klippede purløg og rør godt sammen.
  3. Smelt en lille klat kokosolie på en stor pande (knapt ½ spsk).
  4. Brug en suppeske eller lignende til at hælde æggemasse på panden og drej (panden) rundt – fuldstændig ligesom når du ellers laver pandekager. De skal have et par minutter på hver side. Sørg for at holde godt øje med dem, så de ikke brænder på. Du kan sagtens nøjes med at stege dem ved middel varme.
  5. Imens du steger, kan du lave fyldet til pandekagerne. Bland cremefraiche, mayo, klippet dild, klippet purløg, salt og peber i en skål.
  6. Vend rejerne i blandingen, så de bliver godt coated.
  7. Server med frisk dild, frisk spinat, halverede cherrytomater og revet agurk – det er lækkert, mættende og friskt!

Hav en fantastisk lørdag. 
XO Lise

Hjemmelavet æggesalat med porre

forberedelser (2) forberedelser (4) i skål (2) i skål (6) skærebræt (3) æggesalatmad (3)

Hello my darlings. Enjoying your sunday? I am. Jeg har smidt mig på vores smukke House Doctor sofa og tændt for Vampire Diaries. Jeg er startet forfra på sæson fire, da jeg ikke har fået fulgt ordentligt med i de nyere sæsoner… And I really want to. Jeg er ved afsnit 22 og glæder mig sådan til sæson fem… Og endnu mere sæson seks… Jeg har simpelthen for lidt tid til serier i mit liv. I blame my thesis. 

Foruden serie-søndag er søndag også en dejlig anledning til at lave lidt hjemmelavet mad (jeg må nok indrømme, at det er meget sjældent vi ikke får hjemmelavet mad herhjemme… but still). Hjemmelavet æggesalat – og alle frokostsalater generelt – er vildt lækkert! Don’t get me wrong; jeg kan også godt nyde en købt frokostsalat fra supermarkedet… En hjemmelavet frokostsalat er bare SÅ meget mere lækker – du får en smag, som er andet end bare mayo med salt. Denne æggesalat er en pretty basic æggesalat opskrift men med porre i som et lille lækkert twist.

Æggesalat med porre, 1 skål:
2æg
2 spsk skåret porre
1½ spsk karse
2 spsk cremefraiche
1½ spsk mayonnaise
½ tsk karry
½ tsk salt
1 knivspids sort peber 

Kog de to æg så de er hårdkogt. Skyl dem under koldt vand, pil dem og skær æggene ud i små firkanter. Skær porre ud i små skiver af 2 mm’ers tykkelse, så du har til 2 spiseskefulde. Smid både æg og porrer i en skål. Klip karse tilsvarende 1½ spiseskefuld ned i skålen også. Vend disse ingredienser med cremefraiche og mayo. Du kan fint bruge en købe-mayo i dette tilfælde, men er du rigtig hardcore, har du naturligvis lavet en selv ;) I dette tilfælde synes jeg dog ikke, at der er noget galt i at bruge den billige fra supermarkedet. Vend karry, salt og peber i. Server på nyt rugbrød med salat og peberfrugt (eller agurk eller tomat.. eller hvad der passer dig :)). En sandwich med æggesalat og bacon er også ret fantastisk!

God fornøjelse :) det tager ikke engang 30 min. at gennemføre denne lille opskrift. Jeg har flere skønne opskrifter på vej til jer snarest :)

Rigtig god søndag. 
XO Lise