Poul Stig på Østerbrogade // Butiksåbning 28.09.2017

event
1 2 4 5 6 8 10 (1) 10 (2) 11 12 13 14

For præcis én uge siden startede jeg min dag hos Poul Stig briller, som netop har åbnet en ny og flot butik i mit hood – nemlig på Østerbrogade. Som I kan se på billederne, så hyggede jeg med kaffe, croissanter og lækker juice – men jeg fik virkelig også prøvet en hel masse smukke briller… Og jeg har da også konkluderet, at jeg er nødt til at købe mig et par nye briller (eller ti), for der var SÅ mange smukke stel at vælge imellem.

Den nye Poul Stig butik er den fjerde i rækken i København og befinder sig på Østerbrogade 86. Her forhandles fine briller fra brands som Céline, Garrett Leight, Oliver Peoples, Oscar Magnuson, Poul Stigs egne brilledesign og mange mange flere (se alle mærkerne som Poul Stig forhandler briller fra her).

Jeg vil glæde mig til at opdatere jer, når jeg får taget mig sammen til at købe et par nye briller. Indtil da, så synes jeg I skal tage et kig på aaaaalle de billeder, som jeg tog til eventen. Dem vil jeg nemlig efterlade jer med nu, for at smutte ud på ugens sidste løbetur, inden jeg skal løbe Skagen Trail Run på lørdag.

Hav en rigtig god dag, og gør jer selv den tjeneste at smutte forbi den nye Poul Stig butik, hvis I befinder jer på Østerbro! Det er en dejlig butik med det dejligste udvalg!

XO Lise

Agency V pressedag – AW16

Billede 15-04-2016 17.23.40 Billede 15-04-2016 17.23.35 Billede 15-04-2016 17.23.27 Billede 15-04-2016 17.23.51 Billede 15-04-2016 17.23.56 Billede 15-04-2016 17.25.00 Billede 15-04-2016 17.24.55 Billede 15-04-2016 17.24.41 Billede 15-04-2016 17.37.51 Billede 15-04-2016 17.38.01 Billede 15-04-2016 17.36.23 Billede 15-04-2016 17.40.07 Billede 15-04-2016 17.35.46

For omkring 14 dage siden var jeg forbi Agency V i forbindelse med deres pressedag. Her fik jeg muligheden for at lure lidt på flere af det kommende efterårs kollektioner (AW16) – både tøj, smykker og andre accessories. …Og selv om vi går og glæder os umådeligt til summer, så kan jeg godt afsløre, at der bestemt også er lidt at glæde sig over ved efteråret.

De tre første billeder er af Weekdays AW16 sager. Jeg var specielt ret imponeret, af den sorte skulpur-agtige taske.

De to efterfølgende billeder er af Lala Berlins gudesmukke glimmer suit! Det glæder jeg mig virkelig til! Bevares, jeg kommer da højst sandsynligt kun i jakken/blazeren – men hold op hvor er den også bare fin! Måske I kan huske, at jeg skrev lidt om Lala Berlin sidste år også? Ellers kan I læse det indlæg her. 

De tre næste billeder er af Henrik Vibskovs spændende AW16-kollektion. Den var som altid fyldt med lækre materialer og sjove unisex items (did you see the hat? So cute!). Jeg er helt vild med den sort- og hvidstribede jakke i tæt, lækker uld! Og generelt synes jeg faktisk, at farverne i kollektionen er utrolig fine.

Herefter følger to billeder af fine blomsterprint fra R/H Studio. Jeg forelskede mig helt og aldeles i R/H Studios designs sidste år, da jeg også var forbi Agency V (indlæg her). Her faldt jeg over en hvid tunnika med fine lilla hænder på. Simpelthen så sjov og finurlig. Dette års AW16-kollektion er mindre finurlig og mere feminin og ja, ærligttalt fantastisk! Jeg er fuldstændig forelsket i de yndige blomsterprint på lækre materialer! Jeg vil anbefale jer, at slå et smut forbi www.rh-studio.fi og kigge yderligere på deres spændende univers.

Efter R/H Studio billederne finder I et billede af en flok flotte ure. Agency V præsenterede mig nemlig for et nyt brand, som jeg var helt ubekendt med, men nu ret imponeret af. Det hedder Triwa og laver ure til priser mellem 1.300 – 2700 DKK. Idéen bag Triwa er, at du skal bruge et ur på samme måde som du bruger dine sko (og nej, ikke på fødderne – let me finish!). Forstået på den måde; at du skifter mellem dit ur, som du ville dine sko, alt efter outfit. Jeg er helt vild med flere af modellerne – bl.a. dette, dette og dette.

Det andet sidste billede er af Stadiums sporstøj. Nu viste jeg jer jo så meget sportstøj fra mit besøg hos PRD, så I skal også se lidt fra Stadium :)

Sidst men ikke mindst er Kinradens smukke smykker.

to sum up: Vi kan godt glæde os til fine farver og mange print i det kommende efterår.

Rigtig god søndag til jer.
XO Lise 

Brand crush: Lala Berlin

agencyv (4) lala (1) lala (2) Lala frakke (1) Lala frakke (2) Lala jakke (2)
Lala Berlin AW15

Kære Læsere. Kender I det der med, at man sidder og arbejder på sin vildt spændende eksamensopgave – og vupti, pludselig er det aften og knapt otte timer er bare fløjet afsted? Nej – HELLER IKKE MIG! Men det går dog fremad med opgaven. Så I kan ånde lettet op lidt endnu ;) (‘Cause I know you all care so much about my exams – thanks).

 Jeg (og resten af den vestlige verden vel) crusher pt. helt vildt på brandet Lala Berlin og ALT de sender ud. Foruden de mange smukke tørklæder der pryder min seje kvindelige boss’ hals, så så jeg senest Lala Berlin til pressedag hos Agency V her i København i forbindelse med de nye AW15-kollektioner. Billederne ovenfor er altså fra AW15-kollektionen. SMUKKE JAKKER RIGHT? Der var faktisk nærmest ikke andet end gudesmukke kreationer i den kommende kollektion. Specielt masser af pieces i seethrough sort materiale med prikker/bomber på størrelse med hindbærkrymmel (thats a great comparassant Lise – Jaja, i mangel på bedre).

Lala Berlin blev grundlagt i Berlin i 2004 af Leyla Piesdayesh – hun kaldes som regel Lala. Lala Berlin har siden sin start været kompromisløs når det kommer til kvalitet og valg af materiale. Bl.a. Claudia Schiffer, Heidi Klum og Cameron Diaz er set iklædt Lala Berlin. Besøg www.lalaberlin.com.

I ønskes en skøn søndag.
XO Lise  

Agency V Press days – AW15

mad (3) Madder (2) yoghurt (2) weekday (3)
weekday (1) weekday (5) Weekday smykker Weekday smykker2 Kinraden2 Kinraden rn (5) food (4) snake (5) Belsac bag (1) RH studio (2) RH studio (1)

Hello Darlings. Har I haft en god start på ugen? Jeg kom for sent op i morges… I kender godt det der med, at man skulle stille uret til 6.45 og somehow blev det til 7.45. Heldigvis vågnede jeg 7.15, men bruseren var optaget, så brusebadet blev droppet. Til gengæld har jeg taget et laaangt, dejligt bad her til aften – hårkur, exfoliering, selvbruner, bodylotion… Det hele! Snart vil jeg lave lidt sen aftensmad og kravle under dynen. Det er egentlig en helt okay mandag aften – efter min mening :)

…De af jer som følger mig på Instagram ved allerede, at jeg i fredags besøgte Agency V til lækre snacks og smukke AW15-kollektioner. De afholdt nemlig pressedage :) Ovenfor ser I en hel bunke billeder fra mit besøg. Jeg har bevidst udeladt billeder af Lala Berlin, da jeg tror vi tager et seperat indlæg med deres MEGA SMUKKE AW15-kollektion.
See anything  you like? Jeg er ret forelsket i den hvide tunnika med lilla hænder fra RH Studio, Kinradens smukke smykker og Weekday’s gule sag.

Det bliver spændende, om vi skal til at se mere til den fine lilla farve som hænderne på RH Studio kjolen/tunnikaen har? Jeg så at H&M også har lavet noget i samme farve for nyligt.

I’ll see you my darlings. Dejlig aften!
XO Lise

Henrik Vibskov AW15 show

Soundvenue - Vibskov Backstage 2015.01.28 7093 Soundvenue - Vibskov Backstage 2015.01.28 7310 Soundvenue - Vibskov Backstage 2015.01.28 7337 Soundvenue - Vibskov Backstage 2015.01.28 7385 Soundvenue - Vibskov Backstage 2015.01.28 7398
De fem billeder ovenfor er skudt af fotograf Victor Jones for Agency V. Tak for invitationen <3
foto
liseogkris

Hej og godaften søde læsere. Har I haft en god tirsdag? Det har jeg :) Jeg har tilbragt dagen på job. Modeugen summer stadig i min bevidsthed, men snart så melder hverdagen sig for alvor igen. Jeg har nemlig studiestart på fredag og det kræver lidt forberedelse (smiley der vender tommelfingeren nedad).

But for now; så lad os drømme os tilbage til modeugen og til i onsdags, hvor min kære lillebror og jeg var et smut på Papirøen til Henrik Vibskovs AW15 show. …Åh, Vibskov… Det er altid en blandet oplevelse. Ikke om jeg begriber, at hans show EVIGT OG ALTID kan være forsinket… Og at han åbenbart kan tillade sig at lade sine gæster vente, uanset vejret. Jeg synes sgu det er dårlig stil.
…Men showet var godt! Det var sjovt, spændende og anderledes! Vibskov-showet skal jo pr. tradition efterhånden være lidt sært – men det er altså et friskt pust og det er skønt og positivt, synes jeg! Denne sæsons show hed “Messy Massage Hans” – og dette lod sig visualisere, ved en helt masse hænder hængende ned fra et jernbur. Disse kørte op og ned og masserede en række personer, som lå på ræd og rakkke i midten af podiet. Mærkeligt men sjovt.

Kollektionen var fuld af prints! Og de var smukke og meget brugbare. Der var mange store og bombastiske silhuetter, som blev helt 3D-agtige. Specielt bemærkelsesværdige var de to kæmpestore, røde strik – sjove og fine! Jeg tror mine yndlings sæt var dels den blå frakke med fine frynser eller plisseringer i lyserøde og hvide farver, såvel som den sorte kjole, med sort frakke og fine hvide detaljer i bunden.

Her nedenfor får I mine videoer fra showet, jeg håber dette kan give et lille indblik i Vibskovs univers.

Hav en dejlig aften! Og husk at følge mig på Instagram :) @LiseVejnoe
XO Lise

Sustainable denim

untitled

Godaften Kæreste Læsere! Glædelig mandag! og velkommen tilbage på bloggen. Jeg beklager, at jeg har været fraværende i weekenden – lørdag var dog planlagt, da jeg skulle fejre, at min smukke roomie fyldte år. Det blev en vild og våd aften i Vejle, med en fantastisk fest og fabelagtig mad! Dog blev det lige vildt nok for mig på hjemturen; jeg snublede og kom lidt galt af sted. Så jeg var både forslået og tømmermænds ramt søndag – jeg havde ikke meget overskud at dele ud af, ej heller her på bloggen.

I dag er jeg dog ‘oppe på hesten igen’, godt nok lidt skidt gående, men ikke noget lidt smertestillende ikke kan klare :) …Derfor er jeg også klar parat til at dele en dejlig nyhed med jer! Nemlig at WEEKDAY netop har annonceret, at pr. SS2015 vil alt deres denim være produceret organisk eller genanvendt.

Modeindustrien er desværre en af de industrier, der er aller hårdest ved miljøet. Der går utallige mængder spildevand til indfarvning under tøjproduktion. Dette kan dog nedsattes ved genanvendelse af tekstiler. Specielt denim er let og godt at genanvende – da det ligeledes er svært at nedbryde i naturen. Derfor er det jo glædeligt, at WEEKDAY fremover vil anvende genanvendt materiale i deres produktion. WEEKDAY er ej heller det eneste brand, som er blevet bevidste miljøbevidste – både G-Star og H&M arbejder også med bæredygtige metoder i specielt deres denimproduktion. I alle H&M butikker kan du faktisk aflevere dit brugte tøj, herefter sortere de det og noget ender i second-hand stores, mens andet går direkte til genanvendelse i produktion. Du får til gengæld en voucher (og god samvittighed).

Et lille slag for miljøet her til aften. Sov godt!
XO Lise