Grand opening af AnaBé Perfumes & Apothecary

AnaBéaabningjan2018 (1) AnaBéaabningjan2018 (2) AnaBéaabningjan2018 (3) AnaBéaabningjan2018 (4) AnaBéaabningjan2018 (5) AnaBéaabningjan2018 (6) AnaBéaabningjan2018 (7)  AnaBéaabningjan2018 (9) AnaBéaabningjan2018 (10) AnaBéaabningjan2018 (11) AnaBéaabningjan2018 (12) AnaBéaabningjan2018 (13) AnaBéaabningjan2018 (14)

Kæreste læsere. Som jeg nævnte for jer i går aftes, og som I muligvis allerede har set – hvis I har fulgt med på min Insta story, så afholdte vi jo Grand Opening af AnaBé Perfumes & Apothecary i Vedbæk i går for henholdsvis skønhedspressen og danske influencers. Det var simpelthen intet mindre end en fornøjelse! Så hvis I har lyst, så kig forbi AnaBé – vi har åbent!

Og hvordan er det så liiige, at jeg har en tilknytning til AnaBé? Jeg arbejder jo med marketing og kommunikation hos distributionsselskabet Brands of Beauty, som den smukke kvinde på billede to og fem står bag. Hos Brands of Beauty distribuerer vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer. Hos AnaBé sælge vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer ;) Heriblandt Nasengold, Élisire, Liaison de Parfum og Juliette has a gun. AnaBé er altså for forbrugerne, Brands of Beauty er for forhandlere ;) Det er min kære chef, Rikke Skov, som ejer og leder begge dele.

AnaBé er det smukkeste parfumeri, hvor kunderne kan få ekspert vejledning i nicheparfume, herunder duftnoter og molekyler – både naturlige og syntetiske. Derudover, forhandler vi det eksklusive home care brand L’Objet fra Beverly Hills, som laver de smukkeste og mest velduftende duftlys, håndsæber, badesalte og håndcremer. I kan se dem på billede seks til tretten. Er de ikke bare smukke? De forhandles eksklusivt hos AnaBé i DK.

Butikken ligger i Vedbæk (på Vedbæk Stationsvej), tyve minutter fra København og har et vidunderligt smukt udvalg. I skal gøre jer selv en tjeneste og kigge forbi, så I kan opleve smukke brands som Élisire (se første billede) og dufte til vidunderlige dufte, som f.eks. Liaison de Parfums Stay With Me, som jeg skrev om 1. januar (læs indlægget her).

Kig forbi www.anabe.dk og husk at følge med på både Facebook og Instagram.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, om end det kan forvirre visse hovedet, da det er et event. Men jeg var på arbejde i går – og dette er en beretning om mit arbejde. Tag det som I vil, jeg vil bare gerne fortælle jer om det ;)

6 Facebook anbefalinger – Sider, der er værd at følge

FBanbefalingerHej og godaften kære læsere. Jeg håber, at I har haft en dejlig tirsdag. Min har været enormt god! En dejlig dag på arbejdet, trods det kolde afskyelige vejr, og en hyggelig aften med Simon. To be honest: I can’t complain. Jeg har besluttet mig for, at 2018 skal være et fantastisk ord… Og her tre dage inde, er jeg godt tilfreds! Hvad med jer, hvad er jeres tanker for 2018?

Men nu til dagens indlæg: Jeg har været meget i tvivl, om hvorvidt jeg skulle udgive dette indlæg… For det handler jo om Facebook – og er Facebook efterhånden dødt, passé eller bare et digital visitkort? Jeg må indrømme; at jeg ved det ikke. Jeg holder af Facebook, da det er praktisk, bekvemt og gør mange ting i min hverdag lettere… Men jeg må nok indrømme, at jeg efterhånden bruger det som en forlænget kalender, som en digital telefonbog og til samtale… Jeg følger 528 profiler på Instagram, og på Facebook har jeg slet ikke overblik over det – den store forskel for mig på Instagram og Facebook lægger nok i måden hvorpå jeg følger. På Instagram følger jeg ikke blot venner og bekendte, men også interessant brands. Det gør jeg sjældent på Facebook efterhånden – jeg gjorde engang, men ikke mere… Og derfor var jeg også frygtelig meget i tvivl omkring dette indlæg. But here it goes: For skal I følge nogle brand-sider på Facebook, så lad det være disse seks…

6 Facebook anbefalinger:

  • Bloomon (indretning/blomster): Det er nok ikke nogen hemmelighed her på bloggen, at jeg elsker blomster. Og derfor holder jeg utrolig meget af at følge blomstertjenesten Bloomon på Facebook. Ikke blot for at få inspiration via billeder og video til hvordan jeg bedst kan style mine buketter fra dem, men også for at få gode tips til boligindretningen. Jeg synes nemlig ofte, at deres billeder og posts er ret kreative. Find deres danske side via @BloomonDK.
  • AnaBé (lokal virksomhed): Okay, lad mig bare starte med at indrømme; at jeg administrere denne Facebook side – og derfor synes jeg naturligvis, at I alle skal følge den. AnaBé er et nyt nicheparfumeri i Vedbæk, med de mest fantastiske og eksklusive parfumer og nicheprodukter. Parfumeriet er åbnet af min chef, Rikke Skov, som også er indehaver af Brands of Beauty. Denne side er egentlig mest af alt med på min side for at slå et slag for de lokale virksomheder. Hvis der er nogen virksomhedssider, som er værd at følge på Facebook, så må det absolut være de lokale virksomheder i dit nærområde! Ved at følge dem på Facebook kan du nemt følge med i events, tilbud, nyheder og andre gode tilbud i dine lokale favoritbutikker. Derudover, dropper flere og flere mindre virksomheder deres hjemmeside, og nøjes i stedet med en Facebook side. I kan følge AnaBé Perfumes & Apothecary via @Anabeperfumery.
  • Spis Bedre (magasin): Jeg elsker at blive inspireret til nye madopskrifter – og madmagasinet Spis Bedres Facebook side er et udmærket sted til dette. De deler løbende links til lækre opskrifter, som giver mig lyst til at flyve ud i køkkenet… Og så inspirere de mig faktisk til at lave bedre mad – og spise bedre ;). Følg dem på Facebook via @allermediaspisbedremad.
  • Wolt (mad-service): Mere mad! Wolt er virkelig ret smart! Ikke bare på Facebook, men som koncept. De samler de mest inspirerende og fantastiske spisesteder i København. Det er en fantastisk måde at opdage nye spisesteder (samt take away steder) på – og så har de ofte rabatkoder og tips om gode tilbud også. Følg dem på Facebook via @Woltdanmark.
  • World Animal Protection (NGO): Jeg elsker at følge World Animal Protections gode arbejde. Og på Facebook er de gode til både at dele de gode og de mere triste historier. De gør opmærksom på vigtige dilemmaer via Facebook, som jeg ellers ikke ville se, da jeg sjældent har tid til at læse deres nyhedsbrev. Følg World Animal Protections vigtige arbejde for alle dyrs velbefindende via @Worldanimalprotection.
  • Unicef (NGO): Det er nok lidt samme historie med Unicef, som det er med World Animal Protection for mig. Jeg holder af at følge deres vigtige arbejde for børns rettigheder i hele verden. Deres opslag og gode arbejde minder mig konstant om at være et bedre menneske – og det minder mig om, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Og hvem har ikke brug for det engang imellem? Og bare rolig: Unicef deler ikke kun de triste historier, også gode historier om fremskridt. Følg deres vigtige arbejde via Facebook på @Unicefdanmark.

Det var alt fra mig for i dag. Nu håber jeg altså, at I kan bruge dette indlæg til noget – og forhåbentligt tænker I ikke bare, at jeg er håbløst umoderne. Rigtig god aften. 
XO Lise

Nyt år ny duft: Stay With Me fra Liaison de Parfum

IMG_7474 IMG_7476 IMG_7481 IMG_7487 IMG_7489 IMG_7485
Liaison de Parfum – Stay with me, 100 ml, 1.050,- hos AnaBé i Vedbæk

Kæreste læsere, jeg håber, at I havde jer et vidunderligt nytår i går. Simon og jeg havde en dejlig aften i selskab med gode venner og med masser af dans! Det var festligt. I dag har vi bare slappet helt af (vi har nok ikke været så meget værd alligevel) og set en tysk serie på Netflix, der hedder ‘Dark‘. Har I set den? PS: Hvis I mangler en ny serie at starte på her i 2018, så tjek mit seriediagram – klik her.

Jeg har tænkt længe over, hvad jeg skulle dele med jer i dag. Snakken om nytårsforsæt er ligesom bare godt og grundigt slidt efterhånden, synes I ikke? Bevares, vi kunne da sagtens snakke længe om nytårsforsæt om at tabe sig og spise bedre… Men lad os prøve med noget andet, for den snak er sgu efterhånden så kedelig. Så jeg tænkte længe, og jeg tænkte og jeg tænkte og jeg tænkte, indtil det slog mig! Og da jeg så endelig kom på det, så kunne det selvfølgelig ikke være andet!

Derfor er det med stor fornøjelse, at jeg kan meddele jer; at årets 1. januar-tema her på bloggen er: NYT ÅR NY DUFT. Efter jeg er begyndt at arbejde hos Brands of Beauty er jeg blevet lidt af en duftentusiast… Langt fra en ekspert, som min chef, men jeg arbejder på det. Hos Brands of Beauty har vi den danske distribution af spændende nicheparfumer fra særligt Frankring, men også brands fra andre spændende lande og endnu mere spændende parfumører… Heriblandt Nana de Barys nicheparfumebrand Liaison de Parfum fra Østrig. Amerikanske Vogue har kaldt Nanas parfumer highly addictive (oversat: yderst vanedannende) – og jeg kunne ikke være mere enig!

Jeg er faldet pladask for ‘Stay With Me‘ fra Liaison de Parfum, som I kan de på billederne. Alle parfumerne er små kærlighedshistorier om faser i et liv vellevet. Og de bærer alle en lille historie på både flaske og emballage, som sætter stemningen for duften. Stay With Me er for drømmeren, den frie sjæl og optimisten. Det er tre fine beskrivelser, som jeg ville ønske, at de passede på mig. Og det gør de måske også. Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald forsøge mig bedst muligt at matche disse beskrivelser, for jeg elsker duften! Og jeg bliver simpelthen så glad af at have den på. Den dufter dejligt af liljer, orangeblomst, roser og citrus – med undertoner af vanilje, musk, cedertræ og ambre.

Liaison de Parfum er helt nyt i Danmark, og snart kan I finde de fem fine parfumer hos håndplukkede forhandlere rundt omkring i landet. Men indtil da; så skynd jer til Vedbæk, hvor nicheparfumeriet AnaBé forhandler dem.

Rigtig god aften! Og et godt 2018 til jer!
XO Lise

PS: Jeg ved at de hos forbrugerombudsmandens kontor har svært ved at skelne mellem en almindelig gave og en sponsoreret gave. Og i og med at jeg har fået denne parfume i gave af min chef, så må jeg hellere gøre opmærksom på dette – om end det ikke var med kommercielle hensigter.