Rimmel Volume Shake Mascara

sponsoreret

IMG_8684
IMG_8688 IMG_8695IMG_8709
IMG_8696
Rimmel Volume Shake Mascara 109,95 DKK hos Matas

babes, det er sgu ved at være lang tid siden vi har haft en mascara anmeldelse her på bloggen – og efter som jeg er tilbage på arbejde efter en laaaang ferie, så har jeg brug for lidt ekstra disse dage… Så i dag skal der fandeme skrues op for volumen. Derfor jeg har testet Rimmels Volume Shake Mascara (you’re welcome) og i dag skal I have dommen…

Jeg har jo tidligere skamrost Rimmels mascaraer – og det har jeg som sådan egentlig ikke tænkt mig at stoppe med. Jeg synes fortsat, at det er helt fantastiske mascaraer til top nice priser. Hvis du ikke har læst mine tidligere anmeldelser af Rimmels diverse mascaraer, så får du lige links til dem her (ananas i egen juice, jaja…): Rimmel Scandaleyes Reloaded vandfast mascara, Rimmel Wonder’full mascara med arganolie, Rimmel Wake Me Up mascara og Rimmel Scandaleyes. Og lad os så komme til den nye Volume Shake Mascara fra samme brand…

Volume Shake Mascara fra Rimmel
…Som navnet antyder, så skal du ryste denne mascara – og det skal du for at holde den frisk. Jeg oplevede egentlig også, at du skal ryste den for lige “at få den i gang” og efterfølgende ryste den for at få gang i mascaraen igen, når den føles tør. Så det er jo egentlig meget smart… Dette kalder Rimmel for “shake-shake” teknologi – og det er jo simpelthen noget, som de har udviklet, for at undgå at mascaraen tørrer ud og klumper. …Nå ja, og som I kan læse af navnet, så er det også en volumen mascara.

Og hvad synes jeg så? Jeg synes den er god. Markant bedre end gennemsnittet og rigtig god til prisen. Der er fuld knald på volumen, og det er jo super fedt. Den kan dog godt være lidt svær at styre og dermed svær at fordele – men det er egentlig mest i starten, og sådan er det jo med mange mascaraer. Men jeg synes ikke, at børsten er god til at komme ind i den inderste krog af øjet med, som Rimmel ellers lover, så det er lidt ærgerligt.

Jeg synes, at mascaraen tørrede hurtigt ud og dryssede.. Og her gør den jo præcis det modsatte af, hvad den lover – og det må jeg nok indrømme, at jeg hader; jeg hader når brands og produkter lover mere end de kan holde. Så all in all: En rigtig god volumen mascara – for der er helt sikkert knald på volumen… Men sørg lige for at have en tør mascara eller anden skiller klar til at assistere dig. Den er ikke “langtidsholdbar”, som ellers lovet og så er den heller ikke plejende – hvilket jeg synes er en skam, for det er der efterhånden flere og flere mascaraer, der er. Jeg ender på tre ud af fem stjerner til Rimmels Volume Shake Mascara – og må endnu engang understrege; at den er bedre en de fleste mascaraer på markedet, prisen er meget lig med kvaliteten og den er helt sikkert et skud værd, hvis du er på jagt efter en ny mascara. Find den hos Matas til 109,95 DKK. 

God tirsdag.
XO Lise

Obs! Inden jeg smutter, vil jeg faktisk gerne lige tilføje; at jeg selv bad om lov til at teste denne mascara, om end indlægget er sponsoreret.

Det perfekte redskab til dit og mit fredagshår // Davines Your Hair Assistent

sponsoreret
davineshaarpudder (1) davineshaarpudder (2) davineshaarpudder (3) davineshaarpudder (4) davineshaarpudder (5) davineshaarpudder (6)
Davines You Hair Assistent Duopack, 475,- hos Stylebox

Hello darlings og godaften! Åh, jeg håber I er kommet godt hjem, har smidt stængerne op og nyder et koldt glas rosévin på nuværende tidspunkt? Gæt hvad jeg laver…

Hvis I skal ud senere (det skal jeg ikke, jeg er simpelthen så gammel og doven – og så i en alder af 28, tænkt engang…), så har jeg et top lækkert tip til jer her til aften til at opnå lækkert party – eller bare lækkert hår helt generelt. Personligt, har jeg en date med en kold flaske rosé og Modern Family #vildungdom. 

…men altså, tilbage til emnet; hvis I skal ud i aften eller i morgen, så skal I sørge for at have et godt “volumenredskab” ved hånden, for det er sgu det lækreste og vigtigste til at opnå en lækkert frits… Er der noget grimmere end hår der klasker? Det skulle da lige være clogs. Personligt, har jeg fem brands, som jeg klar foretrækker, når det kommer til mine hårprodukter: David Mallett, Davines, Id Hair, Maria Nila og TONI&GUY – alle fem brands, de kan sgu noget! Jeg har tidligere skrevet om Davines med stor begejstring her på bloggen – og det er sgu samme gamle traver, som vi skal igennem igen i aften venner. Jeg har nemlig fundet mig endnu et stjerneprodukt fra Davines, som jeg gerne vil tippe jer om.

I dag er det deres Volume Creator Texturizing Wood Powder, som kan bruges sammen med en dødsmart pudderbørste… TIL HÅRET! Som I kan se på billederne, ligner det reelt en almindelig pudderbørste, ligesom den man bruger til makeup. Det smarte ved den er, at i enden kan du skrue bunden af og fylde hårpudder/volume powder i, som herefter let fordeles ved hårrødderne med pudderbørsten, hvorigennem hårpudderet kommer ud. Jeg har ofte bandet hårpudder langt væk, fordi det er fuldstændig umuligt at fordele på naturligvis med den der lille bøtte, som de normalt kommer i… Dét problem er slut med Davines’ smarte pudderbørste her! Dét eneste jeg har at udsætte på produktet er, at det tager lidt længere tid at skabe en reel voluminøs effekt, men hvis du har lidt tålmodighed; får du et flot og naturligt resultat med god fylde.

Davines’ Volume Creator Texturizing Wood Powder indeholder både pulveriseret bambusskal og kokosnød, som begge hjælper med at absorbere evt. fedt ved hårrødderne, som ellers kan være med til at tyngde håret og få det til at klaske sammen.

Davines’ Your Hair Assistent Duopack med Texturizing Wood Powder og Refillable Applicator Brush får fire ud af fem stjerner af mig. Davines forhandles hos professionelle frisører – og så kan du købe det hos Stylebox online til 475,- for dette sæt (direkte link her).

God weekend.
XO Lise

Loving: Halifax Burgers

halifaxreviw
Halifax, Frederiksborggade 35, KBH N + Larsbjørnsstræde 9, KBH K + Falkoner Plads 1, Frederiksberg + Trianglen 1, KBH Ø + Skolegade 9, Valby + Vesterbrogade 72, KBH V + Amagerbro Torv 13, KBH S + Handelstorvet, Lyngby + Torvet 6, Hillerød. 

Kære søde læsere hej og godaften. Det er længe siden! Og jeg har savnet jer. Hvis I har fulgt lidt med på Instagram, og specielt på min Insta story, så ved I; at min lillebror blev udlært møbelsnedker i fredags. Så jeg har brugt weekenden på at fejre ham! Han har mildest talt lavet verdens flotteste møbel (hans svendestykke) og jeg er simpelthen så pavestolt af ham – ikke blot på grund af håndværket og hans fantastiske personlighed og kammeratlighed, men også på grund af det store stykke arbejde, som jeg ved han har lagt i sit afsluttende projekt – og sin uddannelse helt generelt. Som storesøster kan man altså godt gå hen og blive lidt sentimental. Derudover, var jeg også slået bagover af alle de flotte møbler, som min brors medstuderende også havde lavet i forbindelse med svendeprøven – Møbelsnedkeri er virkelig en håndværk, som er utrolig beundringsværdigt!

…Men nok om det og nok om fejringen af min vidunderlige lillebror. I dag vil jeg nemlig fortælle jer lidt om Halifax – eller Halifax Burgers, som det vist egentlig hedder – for om end vi ikke fejrede min brors nye titel på Halifax, så er det en lille kæde af restauranter, som jeg ret godt kan lide! Og derfor vil jeg slå et slag for dem i dag.

Halifax Burgers
Pt. består Halifax kæden af ni restauranter, mig bevidst, og jeg må hellere starte med at sige; at jeg har kun besøgt de tre af dem (Trianglen, Frederiksborggade og Frederiksberg) – så det er på sin vis kun de tre, som jeg kan udtale mig om, men det er mit indtryk, at kvaliteten er den samme i hele kæden.

Jeg er jo efterhånden ret velbevandret i det københavnske burgerland, hvor kvaliteten heldigvis er ret høj generelt. Derfor er jeg også den mest tvære og røvsyge kunde, som man kan få ind af døren, hvis burgeren ikke er i orden. Jeg gider simpelthen ikke sidde og tygge i en knastør ciabattabolle. Det er heldigvis heller ikke tilfældet med Halifax’ burgere – og jeg synes faktisk, at Halifax er en overset spiller, når vi taler om de bedste burgere i København.

Halifax har et ret bredt udvalg af enormt differentierede burgere – og det gør det spændende at besøge dem hver gang! Er du til den klassiske burger, så skal du prøve deres Københavner – bare kaldet “København”. Den er med aioli, cheddar, chipotle, syltede agurker, tomat løg og salat – hertil vælger du selv bøf og bølle; du kan vælge mellem oksebøf i forskellige størrelser og stegninger, kylling, ærtebøf, rødbedebøf og rösti. Blandt bollerne kan du vælge mellem brioche, en mørk bolle og salatblade. Jeg synes, at Halifax skal have så mange point for deres mulighed for at vælge både vegetarisk og vegansk.

  • Hvis du ligesom mig elsker gedeost, så skal du helt sikkert prøve “Biarritz”-burgeren fra Halifax med aioli, purløg, chilistegte champignoner, gedeost, tomat, syltede rødløg og salat! Den er for lækker! Og jeg vil til hver en tid anbefale briochebollen.
  • En anden anbefalelsesværdig burger fra Halifax er deres “Palermo”-burger med aioli, bacon bluecheese creme, semidried tomater, syltede rødløg, løg og salat. All good things! Specielt de semidried tomatoes med bluecheese cremen er et perfekt match.

Generelt, er der jo bare en burger for en hver smag hos Halifax. Og de er alle veludførte, hvis du spørger mig! Og deres fritter er altså også ret formidable! Prøv deres winegar fries eller sweet potato fries – begge dele smager skønt og er ikke bløde!

Halifax Burgers får tre ud af fem stjerner af mig. Jeg giver de tre stjerner for deres vildt lækre burgere og fritter, gode priser og super service. Jeg tilbageholder dog de to sidste stjerner, da jeg synes at indretningen er ærgerligt – de minder mig om Jensens Bøfhus, og det er sjældent dét, som jeg er på jagt efter, når jeg skal ud og spise.

XO Lise 

PURE Berry Toner fra Akademikliniken

sponsoreret
akademikliniken (1)
akademikliniken (2) akademikliniken (5)akademikliniken (4)
akademikliniken (6)
akademikliniken (3)
Pure Berry Toner ansigtsvand fra Akademikliniken, 50 ml, 140,- hos Magasin

Hej og godaften sødeste læsere. Så er der ikke mere modeuge for denne gang, og jeg synes endnu engang vi skal vende blikket mod ét af mine yndlings emner: Beauty. I dag vil jeg nemlig gerne dele mine erfaringer med Akademiklinikens PURE Berry Toner med jer.

Hvad er det så? Man kan ikke rigtigt kalde den en mist, da den har adskillige plejende ingredienser og funktioner, som man sjældent finder i en mist. Akademikliniken kalder den selv en toner (hvilket også er ret intetsigende) og Magasin kalder den en ansigtsvand. Ingen af delene er specielt sigende, og jeg synes heller ikke helt, at man kan kalde den en serum på spray, da den ikke er helt såååå effektiv, som en serum gerne skulle være… Jeg tror, at vi kalder den et hudplejesupplement på spray.

Og hvad kan den så, hvad lover den? Den lover at genfugte og opfriske ansigtet, takket være et højt indhold af antioxidanter fra hindbær og granatæble. Derudover, beskytter vitamin C huden mod frie radikaler. Og endeligt tilføres huden fugt fra Aloe vera, Beta glucan og Glucosamin. Den skal bruges på en renset hud, inden creme, både morgen og aften – og evt. i løbet af dagen som en opfrisker.

Hvad synes jeg? Ih, jeg synes den er dejlig! På samme måde som jeg synes, at en mist er dejlig! Den dufter skønt, sødt og friskt af hindbær og føles klart opfriskende på min hud. Jeg oplever den egentlig også som plejende og fugtende – og derfor synes jeg alt i alt at det er et godt produkt. Dog, har jeg nu brugt den i flere måneder, og ser desværre ikke nogle synlige forbedringer af min hud – men det lover den selvfølgelig heller ikke rigtigt. Jeg må nok indrømme, at om end den er utrolig dejlig at bruge, så gør den ikke meget mere end en helt almindelig mist, og derfor synes jeg at 140,- er lidt dyrt for 50 ml. MEN; Elsker du at genopfriske din hud i løbet af dagen, så er Akademiklinikens Berry Toner klart et helt fantastisk bud.

Akademiklinikens PURE Berry Toner får tre ud af fem stjerner af mig. Den findes også i 200 ml-størrelse. Akademiklinikens produkter forhandles bl.a. hos Magasin.

Jeg er den der er smuttet igen venner. Rigtig god søndag aften.
XO Lise

CPH FW AW18: Stasia AW18 show #EleganceOverload

event
Stasia06
Stasia19 Stasia21 Stasia35 Stasia36 StasiaFinale39 StasiaFinale44
Stasia Couture AW18 – Photo credit: Fashion Exclusive

Hej og godaften sødeste læsere. Har I haft en dejlig lørdag? Det har vi her på den lille lejlighed på Østerbro. Hvis I har fulgt med på min Insta story, har I sikkert set, at jeg har været på posthuset og hente skønne skønne gaver, som jeg glæder mig til at fortælle jer MEGET mere om i den nærmeste fremtid :) Vi har også været forbi Top Sound på Østerbrogade og købe en pladespiller, så Simon er glad… Derudover, kunne vi naturligvis ikke gå forbi Bager Bosse på Østerbro, uden at købe nogle af deres overdådige fastelavnsboller med hjem! Wauw (igen, tjek min Insta story!). 

Og apropos overdådig, så vil jeg gerne fortælle jer om Stasias overdådige og ekstravagante show under Københavns seneste modeuge i dag. Det bliver det sidste modeuge-indlæg i denne omgang – og hvis der er nogen af jer, som sidder og tænker; “jamen hvad så med The Jewellery Room, det plejer du da altid at skrive om?”, så må jeg desværre skuffe jer. Sagen er den, at jeg simpelthen ikke nåede forbi den fantastiske smykkeudstilling i denne omgang. Jeg er en travl lille bi, men håber meget at nå The Jewellery Room til sommer.

Men for at vende tilbage til Stasia, så blev jeg heldigvis ikke skuffet – for om end jeg havde store forventninger til Stasia showet (det var jo ret fantastisk sidste sæson), så har jeg fulgt Stasias karriere i mange år, og jeg ved at hun sjældent skuffer! Og det gjorde hun bestemt heller ikke denne sæson! Hendes AW18 show og kollektion var smukt, elegant, feminint og sjovt på en fin og yndig måde!

Alle modellerne bar skønne pumps med en pelsbold på snuden – og det så fantastisk ud!!! Sådan et par sko MÅ jeg bare eje! Herudover, bar kollektionen generelt præg af smukke pelsdetaljer – men også utrolig mange smukke blonder, i bedste Stasia stil! Materialerne var som altid kun de bedste, og snit og facon var utrolig feminint. Så alt i alt en smuk kollektion!

However, sidste sæson havde Stasia jo Soeren Le Schmidt med ind over hendes kollektion… Og det gav altid Stasia-brandet et ung og minimalistisk pust, som det desværre lidt har mistet igen. Og det kommer jeg personligt til at savne lidt, om end jeg synes at Stasias ekstravagance er amazing! 

Over and out, eller næsten i hvert fald, inden jeg smutter, vil jeg efterlade jer med en afslutningsvideo fra showet.

XO Lise

CPH FW AW18: Bitte Kai Rand AW18 Show #Dancingmodels

event
BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (55) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (56) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (25) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (26) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (19) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (20) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (17) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (18) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (35) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (36) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (62)
Bitte Kai Rand AW18 – Photo credit: Ida Fiskaa / Agency V

Kæreste læsere. Så gik der endnu engang et par dage (eller fire!!!), inden jeg kom forbi bloggen igen. Det må I simpelthen undskylde. Jeg er vist blevet overhalet lidt af virkeligheden det seneste stykke tid. MEN, det skal nu ikke betyde, at I skal snydes for en lille showanmeldelse af Bitte Kai Rands AW18 show – det var nemlig lidt af en oplevelse.

Onsdag aften i sidste uge kørte Copenhagen Fashion Weeks pressebus mig til Nordhavn, hvor jeg efter show hos Holzweiler overværende Bitte Kai Rands vildt fede show. Om end jeg mener, at den standard model, som man allerede har bygget op omkring at afvikle et modeshow, fungerer rigtig fint, så ELSKER jeg, når der er nogen der finder på noget nyt! Og det gjorde Bitte Kai Rand under den netop afviklede modeuge. Modellerne på hendes lettere alternative catwalk (se billederne) var nemlig ikke “bare modeller”, det var dansere! De smilede hele vejen ned at catwalken, bevægede sig og dansede. Det var et fest og en fornøjelse at være en del af.

Ved siden af Stasia og Kopenhagen Fur kan Bitte Kai Rands nye kollektion jo godt fremstå lidt kedelig – og lidt kedelig var den egentlig også, men jeg er sgu også lidt kedelig… For jeg var vild med rigtig mange af de items, som blev fremvist på catwalken hos Bitte Kai Rand. De var lækre, klassiske med et twist og super wearable! Smukke sorte frakker, blå skjorter, lækre strikketrøjer, en sort bomber og endda et lille diskret glimmersæt – jamen det er jo sådan noget, som vi alle sammen godt kan lide og gå med, når det kommer til stykket… Og derfor vil jeg egentlig gerne rose Bitte Kai Rand og hendes AW18 kollektion, for om end en smule kedeligt, så er det bare super anvendeligt og lækkert! Kollektionen bar præg af lækre materialer, smarte bukser, få farver og erfaring med virkelighedens kvinder. Kæmpe klapsalve herfra!

Der er lidt flere billeder i dette indlæg, end de andre fra modeugen. Dette skyldes, at i og med at modellerne dansede rundt på scenen, skulle der lidt flere billeder til for at gengive mine fem favorit outfits…

Jeg håber I kunne bruge min lille anmeldelse – og ikke mindst billederne! Inden jeg smutter helt, får I lige lidt videoer fra showet også!


XO Lise

CPH FW AW18: Kopenhagen Fur Imagine Talents 2018 show #Stunning !

eventKopenhagenFur_AW18_18 KopenhagenFur_AW18_23 KopenhagenFur_AW18_6 KopenhagenFur_AW18_19 KopenhagenFur_AW18_22 KopenhagenFur_AW18_Winner_2
Kopenhagen Fur Imagine Talents 2018 – Photo credit: PRD Agency.

Kære læsere. Jeg ville egentlig have gemt det bedste til sidst – for det synes jeg, at Kopenhagen Fur showet var i denne omgang af Københavns modeuge. Men diverse praktikaliteter gør, at vi tager showanmeldelsen af Kopenhagen Fur i dag! De har nemlig et HELT FANTASTISK pr-bureau, som for længst har sendt mig pressemateriale ;) Hvilket gør det nemt for mig, at dele de smukke showbilleder med jer her til aften.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kopenhagen Fur showet suverænt er dét, som jeg glæder mig mest til under hver vinter-modeuge. Deres shows er altså ret spektakulære! Ikke blot på grund af de drop-dead-gorgeous pelse, som hvert år blæser mig bagover, men også på grund af det fantastiske show! Rammerne omkring showet er altid fantastiske, nye og anderledes! De holder sjældent showet samme sted, og det synes jeg personligt er ret spændende.

Under denne modeuge afholdte Kopenhagen Fur deres Imagine Talents 2018 show i Papirhallen på Papirøen i København. De rå rammer udgjorde den perfekte kontrast til de glamourøse pelskreationer og det glamourøse show. Her præsenterede 23 særligt udvalgte designtalenter deres fortolkning af pelsmode anno 2018. De har alle gennemgået et uddannelsesprogram hos Kopenhagen Fur (Imagine Academy), for at få lov til ikke blot at præsentere deres design for den danske- og internationale modepresse, men også for at få lov til at konkurrere om 5.000 euro.

Onsdag aften præsenterede Kopenhagen Furs Vice President of Creativity & Design de 23 designtalenter, inden hun overlod scenen til de fantasifulde nyfortolkninger af pelsmode.

Alle 23 pelse og styles var imponerende på hver sin individuelle måde, det var de virkelig! Og jeg ville elske at eje hver og én. MEN jeg har udvalgt mine fem favoritter, som I kan se i toppen af indlægget. Det var svært at vælge blot fem, men disse fem er dem, som jeg forelskede mig mest i… De fremviser alle nye og spændende måder at bruge og tænke pels på – og det kan jeg godt lide! Samtidigt med at de er særdeles brugbare. I får designernes navne fra toppen og ned her:

  1. Yuying Luo fra Kina – inspireret af blok-print. Jeg elsker simpelthen denne yndige, lyserøde sag!
  2. Alexandra Sofia Angela Kustvall Larsson fra Sverige – inspireret af mønstre og figurer, og kombinationen af disse. Og så tror jeg da vist også, at hun er ret inspireret af Freja Dalsjøs arbejde for Kopenhagen Fur. Men uanset, så elsker jeg farverne og stilen!
  3. Shuhan Zhang fra Kina – inspireret af den konstante undertrykkelse af kvinder. Jeg synes ikke blot, at frakken er noget af det smukkeste og mest veludførte, jeg længe har set, jeg elsker også budskabet bag den!
  4. Chunping Gu fra Kina – inspireret af en slags blomst, som repræsenterer at alt nok skal gå. Frakken er let og lækker at se på, men samtidigt utrolig spændende!
  5. Jens Knud Gonzales Friborg fra Danmark (Kolding) – inspireret af genstande som vi holder af og gemmer i mange år. Jeg synes simpelthen, at denne kåbe er sådan en ny og spændende måde at bruge design på! Wauw!

Derudover, synes jeg selvfølgelig også lige, at I skulle se et billede af vinderen af Kopenhagen Fur Imagine Talents 2018: Shangqian Xu fra Kina, som også lavede et virkelig spændende design!

Inden jeg smutter helt for i aften, får I en lille video fra slutrunden fra showet:

XO Lise

CPH FW AW18: Holzweiler #SaveTheWinther show

event
Holzweiler_fw18_0669 1 Holzweiler_fw18_0975 1 Holzweiler_fw18_0949 1 Holzweiler_fw18_0632 1 Holzweiler_fw18_0549 1
Holzweiler AW18 – Photo credit: Helle Moos / PRD.

Kæreste læsere. Efter en travl uge, sidder jeg igen ved tastaturet og glæder mig til at fortælle jer om alle de skønne ting, som jeg for nyligt har set og oplevet. Der har jo været modeuge i København denne uge! Og sikke en travl uge for mig vedkommende. Mandag skulle to af vores brands fra Brands of Beauty deltage i Charlotte Torpegaards og Uffe Buchards Beauty Buffet, hvor tredive af Danmarks vigtigste kvinder er samlet for at opleve sæsonens vigtigste beauty trends og nye brands! Det var helt fantastisk! Og I kan se mere om denne glamourøse aften, ved at følge Brands of Beauty på Facebook og Instagram. …Som I nok kan forestille jer, var der rigeligt med forberedelser forbundet med dette. Tirsdag afholdte vi presseevent for mode- og skønhedspressen hos Gun-Britt Coiffure med vores hårplejebrand David Mallett. Hvis I ikke allerede har læst mit indlæg om det, så kan I klikke lige her. Onsdag drog jeg så til modeuge efter dagens arbejde. Jeg har desværre ikke haft tid til at dyrke modeugen helt så meget, som jeg plejer – men det er nu okay! Modeugen er intet mindre end fantastisk, men den er også hård. Så jeg var egentlig glad for, at jeg naturligt måtte begrænse min deltagelse i denne omgang – for det er jo svært at sige nej ellers, når alle showsene som regel er SÅ fantastiske!

Så denne sæson blev det kun til modeuge og shows onsdag, for mit vedkommende. Onsdag aften startede jeg med Stasia, herefter Holzweiler, Bitte Kai Rand og til sidst Kopenhagen Fur. Jeg glæder mig til at fortælle jer om alle fire shows, men i dag starter vi med Holzweiler.

Kender I Holzweiler? Nej, jeg kendte dem faktisk kun lidt, da min bror har været med til at bygge butik for dem i Norges land ;) Holzweiler er da også norsk, og startede egentlig som et brand, der producerede tørklæder i høj kvalitet og med legesygt design. Det er grundlagt i 2012, og i 2014 udvidede brandet sortimentet fra tørklæder til ready to wear beklædning.

Onsdag aften præsenterede de deres kommende efterårs- og vinterkollektion navnet “Save the winther”. En varm og lækker kollektion til ham og hende med udsøgte jakker og frakker. Materialet var et skønt mix af rulam, denim og tekstiler i brune, mørkegrønne, hvide og støvede lyserøde nuancer. Jeg har udvalgt mine fem favoritter, som I kan se ovenfor. Særligt den brune rulamsanorak, synes jeg var ret fantastisk (øverste billede)! Men også den lyserøde buks, som fungerede fantastisk som unisex item, synes jeg var særligt fin. Generelt, så synes jeg det er virkelig cool, at Holzweiler laver så mange items, som ikke er kønsbestemt. Det er en fantastisk individuel og omfavnende tankegang, som jeg tror vi kommer til at se meget mere af i fremtiden – på samme måde som det allerede ses i parfumebranchen, og særligt blandt nicheparfumer.

Inden jeg smutter igen, vil jeg efterlade jer med en håndfuld korte videoer fra showet – enjoy!

 

XO Lise

Økologisk mascara fra Lakshmi

sponsoreret
lakshmimascara (1)
lakshmimascara (2) lakshmimascara (3) lakshmimascara (4) lakshmimascara (5) lakshmimascara (6)
Lakshmi mascara sort 240,-

Kære søde læsere – hej og godaften. Da jeg startede med at teste denne mascara, var jeg ret spændt. Inden denne brugte jeg nemlig en virkelig god mascara fra Løwen (læs anmeldelse her), så jeg var ret bange for at blive skuffet, når nu jeg skulle starte op på en ny.

Heldigvis, har jeg tidligere haft ret skøn erfaring med et andet produkt fra Lakshmi (læs her), så jeg var mere spændt end nervøs. Og Lakshmi som brand har jo for nogle rigtig gode værdier! Hvis I ikke har læst min tidligere omtale af Lakshmi, så lad mig lige introducere jer for dette lille fine skønhedsbrand: Lakshmi er et økologisk hudpleje- og kosmetikbrand, som er lige så gammelt (/ungt!) som jeg. Det er grundlagt i Toscana i 1989, og produceres fortsat i Europa den dag i dag. Alle produkterne er eco-certified og ikke testet på dyr. Så alt i alt; et rigtig godt grundlag! Derudover, er brandets filosofi baseret på gamle natur opskrifter fra Fjernøsten og særligt Indien.

Lakshmi mascara
Foruden et flot ydre, har denne økologiske mascara fra Lakshmi en fin formular baseret på vand og bivoks, samt ingredienser som ofte ses i mascaraer – som f.eks. isododecane (blødgørende), jernoxid (bindestof) og nylon (farve). Der er naturligvis flere ingredienser i end disse fem, men det er også blot for at sige, at om end mascaren er økologisk, så er den ikke nødvendigvis baseret på naturlige ingredienser – og det skal man som allergiker lige være opmærksom på, inden man smækker denne flotte sag på vipperne. Du kan se alle indholdsstofferne i Lakshmis mascara ved at klikke lige her.

Og hvad synes jeg? Jeg synes, at den var helt fantastisk! Intet mindre! Den er let at bruge og efterlader et smukt og fyldigt resultat. Takket være den store børste er det let at fordele mascaraen, så man får et voluminøst resultat. Herudover, klumper eller drysser den heller ikke. Så alt i alt en rigtig god mascara, perfekt til at give fyldige vipper – og så er den oven i købet økologisk!

Lakshmis mascara får fem ud af fem stjerner af mig. Den koster 240,- for 10 ml og kan købes på Lakshmi.dkdirekte link her.

Rigtig god aften. 
XO Lise

Lernberger Stafsing Oil Booster

sponsoreret
IMG_3444IMG_3473
IMG_3467
IMG_3463
Lernberger Stafsing Oil Booster, 50 ml, 295,- hos StyleBox

Kære læsere – hej og godaften. Jeg håber, at I har haft endnu en dejlig dag i det helt nye år? Det har jeg i hvert fald. Efter endnu en god og sjov dag på arbejde, nåede jeg lige en kop kaffe med et skønt nyt bekendtskab, inden jeg mødtes med Simon, min bror og min far for at spise på Bistro Royal. Min far var et kort smut i København i forbindelse med arbejde, så det var dejligt for mig at nå og se ham på en aften som i aften.

Men det var jo egentlig ikke min aften (eller min dag), som det skulle handle om i dag – i stedet skal det handle om gode hårplejevaner for 2018. Efter jeg har fået klippet de lange lokker, er mit hår heldigvis ikke så tørt og slidt mere – det er sundt og det syner også sådan! Og det er jeg fortsat utrolig taknemlig til Kenny Aleksandr fra Wauw Studio for! …Men bare fordi håret syner sundt, betyder det ikke; at håret ikke skal passes og plejes. Glem derfor ikke hverken hårkur, hårolie eller heat defence-spray i dine daglige hårplejerutiner.

Senest har jeg testet Lernberger Stafsings ‘Oil Booster’ – en hårolie, som både kan bruges inden hårvask eller som et par dråber i din shampoo i forbindelse med hårvask. Den kan endda bruges som hårkur for både hår og hovedbund – enten natten over eller blot i et kvarters tid. Jeg bruger den primært bare i mine spidser. Og lad mig så understrege: At jeg bruger den KUN i mine spidser… Det er en ret kraftig olie, hvilket betyder at man kun skal bruge meget små mængder, når man påfører den – og det er jo meget godt… Så strækker hver flaske lidt længere.

Lernberger Stafsings Oil Booster er til pleje og genopbygning af skadet hår – og indeholder intet mindre end seks forskellige, plejende olier samt vitaminer og anti-oxidanter. Den dufter dejligt at mandelolie, som også er en af ingredienserne.

…Og hvad ender jeg så på? Fire ud af fem stjerner til Lernberger Stafsings Oil Booster. Om end den er dyr, så holder den også længe og virker utrolig plejende, fuld af rigtig gode ingredienser som f.eks. jojoba olie. Vær dog forsigtig med denne olie, da den er enormt intens og derfor meget nemt fedter. Brug kun få dråber af gange og KUN i spidserne af håret – i hvert fald i forbindelse med styling… Bruger du den som kur, er det selvfølgelig en anden snak.

Jeg har tidligere anmeldt et par af Lernberger Stafsings produkter – hvis I er nysgerrige på at høre om dem, kan I læse dem her.

Lernberger Stafsing forholdes hos bl.a. Stylebox. Prisen er 295,- for 50 ml. 

Rigtig god aften. 
XO Lise