Spice up your bathroom // LEBON Villa Noacarlina

Noacarlina (1) Noacarlina (2) Noacarlina (3) Noacarlina (4) Noacarlina (5) Noacarlina (6) Noacarlina (7) Noacarlina (8)
LEBON Villa Noacarlina, 75 ml, 150,- hos Greenskin.dk

Hello babes! How are you? Jeg er total afslappet og i højt fredagshumør efter to skønne fridage i smukt solskin! Jeg holdt nemlig ikke blot fri i går, men jeg har også haft fornøjelsen af en fridag i dag… Og selvom I ved at jeg knuseeeelsker mit job, så er sådan en ekstra fridag engang imellem sgu også meget fedt. Jeg har brugt mine fridage på at spise dejlig mad, nyde godt selskab og få lidt styr på lejligheden (som ellers bliver forsømt lidt i hverdagene). Jeg er vild med de der gode, små detaljer som gør et hjem unikt, hyggeligt og personligt. Og det er netop detaljerne, som vi skal tale lidt om i dag.

For hvis der er noget, som for alvor pynter på vores badeværelse, så er det altså de utrolig smukke tandpastaer fra økologiske LEBON! I har sikkert allerede set dem her i blogland og i flere af Danmarks dødlækre livsstils, mode- og skønhedsmagasiner – de har nemlig været pænt omtalt flere steder efterhånden, og ikke uden grund! LEBON er nemlig den mest kompromisløse tandpasta på markedet – ikke blot i udseende også i indhold.

Let me tell you, for jeg arbejder jo med skidtet ;) LEBON er skabt af to helt fantastiske mennesker, Stephanie & Richard Palacci. Stephanie er belgisk, uddannet kunsthistoriker, en erfaren og udstillet fotograf og mor til to. Richard er franskmand, farmaceut med speciale i certificeringer, han kommer ud af en familie af tandlæger og så er han far til to ;) Nå ja, og så er de jo begge bare enorme livsnydere, hvilket tydeligt afspejles i deres produkter, som ikke blot skal bidrage til æstetisk smukke og smagfulde oplevelser i hverdagen, de er også inspireret af smukke steder rundt omkring i verden.

Det er svært at sige, præcis hvilken LEBON tandpasta, som er min favorit, men Villa Noacarlina er helt sikkert et godt bud! Den smager af kanel og mint. Alle LEBONs tandpastaer har en base af mint – og herudover, så er smagene udviklet af parfumører fra ét af verdens ældste parfumehuse i Grasse. LEBONs tandpastaer består af 100 % naturlige ingredienser og har alle grøn te og aloe vera i sig – begge dele virker antibakterielt, og du slipper derfor for fluor i disse tandpastaer. Jeg er ikke hellig omkring fluor og har ikke skrappe holdninger til det, men jeg har mine betænkeligheder ved det, det er trods alt et giftstof… Og det er lidt tankevækkende og bekymrende, hvis du spørger mig. Og derfor synes jeg det er fantastisk, at der findes gode alternativer til dette – om ikke andet, så for at supplere din zendium lidt op med noget mere naturligt fra tid til anden ;)

Inden jeg runder af for i dag, så lad os lige vende emballagen – for den er da noget af det mest fantastiske! Den er først og fremmest bæredygtigt produceret – æskerne er fremstillet af anti-skovrydningstræ og tuberne er af 100 % genanvendeligt aluminium, amazing right? Selve emballagen er designet af Christophe Remy, som I måske kender for hans arbejde med interiør og design? Derudover, har han også arbejdet som Art Director i Haute Couture modebranche.

Alt i alt så er ALT ved LEBON bare imponerende og fascinerende! Nå ja, og fik jeg nævnt at det naturligvis også er vegansk!

Det var vist også på tide, at jeg fik fortalt jer om LEBON her på bloggen, når nu jeg arbejder så meget med det til hverdag.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Forlæng sommeren med farverige sommernegle / New in: Treat Collection – Dance Floor

treeeeeaaatt (1) treeeeeaaatt (2) treeeeeaaatt (3) treeeeeaaatt (4) treeeeeaaatt (5) treeeeeaaatt (6)
Treat Collection – Dance Floor, 15 ML, cirka 140,00 DKK

Godaften Bloglands smukkeste læsere. Det blev lidt sent, inden jeg nåede til dagens indlæg i dag – men nu er jeg her, og jeg har glædet mig til at blogge til jer. Simon og jeg kom tilbage fra Midtjylland i går aftes – i dag er vi trætte og dovne… det er vi som regel efter en weekend i det jyske. Heldigvis, har dagen i dag ikke krævet meget andet af os, end at tænde på HBO og se det nyeste afsnit af Game of Thrones. Fik I set det? Sikke en sæsonafslutning! Er det kun mig, der slet slet ikke kan vente helt til 2018 (måske endda 2019) på den næste sæson? Og apropos fantastiske serier, så har jeg faktisk brugt meget af dagen i dag på at lave et nyt visuelt serie diagram til jer. Jeg håber, at I allerede har set mit eeeeenoooormt lange blogindlæg med alle mine favoritserier, som jeg udgav tilbage i juni – ellers kan I se det ved at klikke lige her. Jeg har opdateret diagrammet med 4 nye serier, som I kan tage et kig på allerede nu. Jeg har desværre ikke nået at opdatere teksten til indlægget endnu, men håber at nå det i morgen.

…Men lad os nu komme til dagens emne. Jeg vil nemlig gerne dele et lille velvære-tip med jer til at forlænge sommeren. Sommeren i Danmark blev jo ikke heeeelt, hvad mange af os havde håbet på – og derfor kan det også være svært at acceptere, at den allerede er ved at være slut, og efteråret er på vej. Derfor forlænger jeg min egen sommerfølelse med lyst tøj og friske farver lidt endnu.

Én af mine yndlings farver til neglene denne sommer har uden tvivl været Treat Collection’s ‘Dance Floor, som jeg kort viste jer tilbage i juli. Den er frisk – og endda lidt skrap – men uden at blive skrigende. Og så er den bare helt perfekt til at fremhæve den smule sommerglød, som min hud har opnået denne sommer.
– Amerikansk- og tysk baserede Treat Collection laver skønne, hurtigtørrende neglelakker, som holder ret godt og har en ret god pigmentering (to lag er nok, siger min erfaring mig). Derudover, er de bæredygtigt produceret (vegansk) og er ikke tetstet på dyr, så det er virkelig et brand, som jeg kan bakke op om med god samvittighed! Treat arbejder konstant på at mindske indholdet af kemiske stoffer i deres produkter – og indeholder generelt færre kemikalier end andre neglelakker.

Treat Collections produkter kan shoppes på deres egen webshop samt hos udvalgte helse- og beauty shops.

Magasinet i baggrunden er Elles special udgave af Elle Style Awards 2017.

Jeg vil smutte igen. Vi blogges ved i morgen my darlings. 
XO Lise

Sponsoreret.

Loving: Chicks by Chicks

chicksbychickscollage
Chicks by Chicks, Vesterbrogade 55, 1620 KBH V.

Om end jeg elsker beauty talks rigtig meget, så har skønhed fyldt meget her på bloggen i ugens løb, og det er rart med lidt luftforandring… Ikke mindst fordi jeg har glædet mig rigtig meget til at dele denne lille anbefaling med jer!

Jeg ELSKER at tage ud og spise – og blive forkælet med god service, gode madoplevelser og lækre drikke. Og jeg elsker at tippe jer om de bedste steder at spise i København. København er virkelig en jungle af restauranter og andre spisesteder – og det har heldigvis betydet, at niveauet er rigtig højt mange steder! Men som i alle andre byer, så kan man brænde nallerne og ende med en rigtig ærgerlig oplevelse. Det vil jeg rigtig gerne bidrage til, at mine søde søde læsere så vidt muligt undgår. Og derfor nyder jeg at dele disse indlæg med jer. Jeg modtager desuden meget gerne tips fra jer om resturanter og caféer, som jeg bør besøge :)

Chicks by Chicks
I dag skal det handle om Chicks by Chicks, hvor Janie og jeg for nyligt havde en rigtig skøn aften! Chicks by Chicks er en 100 % økologisk resturant, som man finder i starten af Vesterbrogade. Indenfor er atmosfæren hyggelig og forholdsvis uformel – og personalet er ualmindeligt venlige. Restauranten fokuserer på bæredygtighed, kvalitet og smag! Og det kan de godt tillade sig at bryste sig med, for vores oplevelse var bestemt også, at der var tænkt over menuen, kvaliteten af maden var i top og maden var både kreativt sammensat og fuld af smag!

Chicks by Chicks’ menu har ligesom et gennemgående tema – som I nok allerede har regnet ud; er dette kylling! Alle deres retter består af kylling på den ene eller anden måde. Vidste I, at oksekød og kød fra andre drovtykkere har et markant større klimaaftryk end kylling og svinekød? Faktisk er klimabelastningen otte gange stor ved produktion af oksekød i forhold til kylling. Og selvom dette ikke skal være en prædiken om bæredygtighed og miljøbevidsthed, så synes jeg virkelig, at Chicks by Chicks skal have ros til skyerne for at vælge så ansvarsbevidst en forretningsstrategi – og vise at bæredygtigt mad kan være lækkert ud over alle grænser.

Janie og jeg valgte “The Chicks Experience”, sidst vi var der. Den koster 239,- pr. person og skal bestilles af minimum to ved bordet. I The Chicks Experience får man en forret bestående af ‘Chicken Croqueta‘ – som er det I kan se på det første billede i collagen. Det er en slags croquetter, som vi kender dem med kartofler – men i stedet for kartoffelfyld var det med kyllingefyld – såeh, sådan lidt nuggets-agtige – men mega lækre! De var serveret sammen med frisk lime og chili mayo. Hovedretten (som I kan se på andet billede) var en 1/4 rotisserie kylling til hver med salat, kartofler, skysovs og tre lækre dips til. Det var ud over alle grænser for lækkert! Desserten skifter alt efter sæsonens råvarer – lige nu er desserten koldskål og jordbær, men da Janie og jeg var der, var det den utrolig lækre lemon meringue pie, som I kan se på sidste billede i collagen. Vi fik økologisk saft hertil. Hvis du ikke lige er i humør til en tre retters menu, har Chicks by Chicks også burgere, salater, tartelletter og andet lækkert på menuen – se hele menukortet her.

Vi var simpelthen så ovenud tilfredse med maden! Og derfor får Chicks by Chicks fire ud af fem stjerner af mig. Betjeningen var også skøn og prisniveauet er meget rimeligt!

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Makeup børster

IMG_5761 IMG_5764 IMG_5766 IMG_5767IMG_5768

Kære Læsere. Velkommen og glædelig søndag! Jeg håber I har nydt weekenden? Det har jeg virkelig! Jeg har nået at se flere dejlige veninder, tilbringe tid med min flotte kæreste og ikke mindst fejre min yndige veninde Charlotte, med fest og farver i går! (Hun fylder år i dag) ENDNU ENGANG STORT TILLYKKE CHARLOTTE <3

Jeg har igen sat kursen mod København og glæder mig meget til den kommende uges strabadser! Det er min første modeuge som PR agent for TONI&GUY og TRESemmé, og det bliver derfor en lidt anderledes modeuge end jeg er vant til – men ikke desto mindre glæder jeg mig rigtig meget! I ved det sikkert i forvejen, men skulle der være nogle få derude, hvis næse det er gået forbi, så kan jeg oplyse jer om; at TONI&GUY er officiel sponsor for Copenhagen Fashion Week og TRESemmé er officiel sponsor for Copenhagen Fashion Festival.

Her til aften vil jeg vise jer mine nye makeup børster :)! Jeg er så vildt glad for dem! Jeg fik dem i fødselsdagsgave af min smukke veninde Simone. Børsterne er et helt sæt – perfekt til pudder, kinder, foundation og øjenskygge fra mærket SO ECO, som bl.a. forhandles hos Matas. Jeg er ret vild med børsternes look først og fremmest, jeg synes selve børstehårene er vildt flotte! Derudover er jeg helt pjattet med, at der på børsterne rent faktisk står hvad hver enkelt børste er til! Thats like brilliant! Børsterne er bløde og lækre! Og vigtigst af alt; så er de lavet af bæredygtigt materiale.

Sov godt! Jeg vil se om jeg kan sove lidt i toget.
XO Lise 

H&M Conscious på Roskilde Festival

dresses
H&M Conscious Exclusive Collection 2014 udstillet på Roskilde Festival i år. 

foto 3
H&M havde også sat denne sjove gynge op, som man kunne få lov at prøve! …Og det skulle Janie & jeg naturligvis! #swingforfashion
Bikinitop: H&M / Keychain: Marie Louise Jørgensen / Telefoncover: Sand / Top: Only / Skorts: Ebay / Sko: Tommy Hilfiger.

foto 4
De to flotte t-shirts som jeg fik med mig fra H&M’s stand på Roskilde. Begge med tryk af designstuderende fra Københavns Designstuderede – som de sad og lavede på standen!

HM (1)

HM
Jeg er vild med den lille fugl her!

Hej Smukke Læsere – og velkommen på bloggen igen :) Jeg er glad for I læser med! Jeg håber I har haft en dejlig dag so far? Jeg har ligget på kirkegården sammen med min kæreste her til formiddag og nydt det lækre vejr (Og jaja, jeg er udmærket klar over hvor morbidt det lyder at vi lå på kirkegården – men altså det er Bispebjerg Kirkegård, som er en kæmpe kirkegård som ligger lige her hvor jeg bor, og de fleste bruger den som park – den er rigtig lækker og meget smuk…. Og ikke med grave over det hele.. Haha, det er ikke sikkert det kan forklares (/redes), den skal nok opleves).

I dag vil jeg lige vise jer mine billeder fra mit besøg hos H&M Conscious på Roskilde Festival ’14. H&M havde en stand inde på festivalpladsen, hvor man kunne komme forbi og se hvordan tekstiler kan genanvendes. Ligeledes var nogle få men meget smukke items fra deres seneste Conscious Exclusive Collection, som udkom i marts 2014. H&M har lavet flere tiltag for at mindske spildevand m.m. i deres tøjproduktion (modeindustrien er nemlig den industri i verden som bruger flest liter rent vand på årlig basis) – dette skal Conscious collection bl.a. gøre opmærksom på og ligeledes H&M standen på Roskilde Festival. H&M har desuden lavet et tiltag så du kan aflevere en pose med tøj du ikke bruger, i alle deres butikker, som så går til genbrug (H&M har samarbejde med diverse genbrugsbutikker) og genanvendelse, til gengæld får du en voucher på et bestemt procentbeløb (jeg kan ikke huske procenttallet – undskyld!) på dit næste H&M køb. Posen du afleverer behøver ikke være med tøj fra H&M. Dette satte H&M også fokus på, på Roskilde Festival, her kunne man aflevere ét stykke tøj, til byt for en sprit ny H&M t-shirt, som designstuderende sad og lavede ekstra lækker! Jeg afleverede to stykker tøj og fik til gengæld t-shirts’ene ovenfor.

Fedt fedt koncept og tiltag! Du kan læse mere om H&M Conscious her og om H&M’s generelle tiltag for bæredygtighed her.

Rigtig god sommerdag til jer! Obs og husk at følge mig på bloglovin Follow on Bloglovin.

XOXO Lise