Schwarzkopf Gliss Supreme Length

sponsoreretaffiliatelinks
schwarzkopfpink (1) schwarzkopfpink (2) schwarzkopfpink (3) schwarzkopfpink (4) schwarzkopfpink (5) schwarzkopfpink (6) schwarzkopfpink (7) schwarzkopfpink (8) schwarzkopfpink (9)
Schwarzkopf Gliss Supreme Length hårkur, 300 ml, 49,95 DKK hos MatasSchwarzkopf Gliss Supreme Length balsamspray, 200 ml, 35,- hos MatasSchwarzkopf Gliss Supreme Length Conditioner, 200 ml, 15,- hos MatasSchwarzkopf Gliss Supreme Length Shampoo, 250 ml, 15,- hos Matas

Da denne serie dumpede ind af min dør, ramte den mig lige i mit prinsessehjerte. De pinke og skinnende produkter er ved første øjekast slet ikke til at stå for! Og pynter utrolig meget på badeværelset. Herudover, har jeg længe gået og spekuleret på om mit hår skulle klippes forholdsvis kort igen – eller om jeg skulle lade det gro langt? Jeg er ikke helt nået til en beslutning endnu, men jeg tænkte, at om ikke andet, så var det dét perfekte tidspunkt at teste denne serie på. Mit hår er nemlig begyndt at se meget tørt ud i spidserne, og det er tid til at der skal ske noget… Jeg har brugt de smukke produkter fra Schwarzkopf i en måned nu – og i dag skal I få lov til at høre om mine oplevelser med de fire produkter.

Schwarzkopf Gliss Supreme Length er en serie, der er udviklet til dig, der gerne vil have langt hår og måske også sparre en tur til frisøren. I stedet for at lade de tørre spidser klippe, foreslår Schwarzkopf dig og mig at bruge deres nye serie med mikro-lipider, ekstrakt fra pæoner og keratinserum, som lover at reparere skadet hår, reducere spaltede spidser, styrke hårcellernes struktur og forebygge fremtidige skader også. Serien består af fire produkter: Shampoo, balsam, balsamspray og hårkur. Jeg vil gennemgå de fire produkter her neden for.

Schwarzkopf Gliss Supreme Length Shampoo 
Shampooen er så flot, som en kæmpestor lyserød diamant, der har forvildet sig ind i din bruseniche. Det dufter sødt ved førte indtryk, men efterlader heldigvis ikke for meget duft i håret – hvilket jeg personligt foretrækker. Den lover selvfølgelig at rense håret (nænsomt) og efterlade håret flottere fra rod til spids. Jeg synes, at shampooen renser så fint – den er lidt hård ved min hovedbund, men meget lidt sammenlignet med så mange andre shampooer – og specielt andre shampooer i samme prisklasse (15,- for 250 ml). Jeg synes desværre ikke, at den efterlader mit hår pænere – tværtimod, synes jeg faktisk at mit hår fortsat er tørt efter brug, men til gengæld ret fyldigt. Da jeg tjekkede ingredienslisten (inci), kom det desværre ikke bag på mig at både min hovedbund havde reageret og mit hår virkede tørt… Sodium Laureth Sulfat står nemlig som én af de første ingredienser på listen og indholdet er dermed ret højt. Sodium Laureth Sulfat er også kendt som SLES og er et billigt skummemiddel, som bestemt ikke gør noget godt for hverken hud eller hår. Så der var ikke mange point at hente her.

Schwarzkopf Gliss Supreme Lenght Conditioner
Hvor shampooen var helt gennemsigtig, da produktet kom ud af tuben, er balsammen lys lyserød og dufter en smule mildere end shampooen. Den lover, at gøre håret nemt at redde ud og gøre det blødere. Den gør helt sikkert mit hår nemt at redde ud og er også nemt at arbejde ind i håret, da balsammen har en rigtig fin konsistens. Desværre, efterlader denne balsam ikke mit hår i en forbedret eller blødere tilstand – heller ikke efter en hel måneds brug. Der er ellers mange ingredienser med vegetabilsk oprindelse i denne balsam, og det synes jeg som udgangspunkt er ret positivt, men der er også udtørrende salte i produktet og jeg skal desværre også et stykke ned på inci-listen, inden den første plejende ingrediens dukker op. Og alt i alt kunne jeg bare godt tænke mig at se mere plejende, reparerende effekt fra både shampoo og balsam.

Schwarzkopf Gliss Supreme Length Balsamspray
Jeg synes jo, at balsamspray er et fantastisk koncept. Jeg vil aldrig bruge balsamspray som et alternativ til balsam, men som et supplement til hårpleje – specielt velegnet til tørt og ødelagt hår, der har brug for al den pleje, som det kan få. Balsamsprayen fra Schwarzkopf dufter meget sødt og har en lys lyserød farve, men efterlader ikke farve i dit hår. Den skal ikke skylles ud og lover at efterlade et smidigt resultat. Jeg sprayer det i hele mit hår – eller i længderne, ikke i toppen, da jeg ville være bange for at den fedter. Jeg bruger den både i vådt/håndklædetørt hår og tørt hår. Jeg synes sådan set, at den er udmærket- eller jeg synes, at resultatet af den er udmærket. En ret stor del af indholdet i denne balsamspray er silikone, hvilket bidrager til at få håret til at se sundere ud og virke blødere, selvom det egentlig ikke virker reparerende. Herudover, er der plejende ekstrakt fra pæoner, keratin og panthenol, som også virker plejende og styrkende. Så alt i alt en udmærket formel og specielt til prisen (35,- for 200 ml).

Schwarzopf Gliss Supreme Length Intensively Repairing Mask
Inden jeg lukker og slukker for i aften, så lad os lige vende hårkuren eller hårmasken fra samme serie også. Ligesom de andre produkter dufter den sødt og har også en bleg lyserød farve. Jeg synes, at konsistensen var overraskende tynd af en hårkur at være, men omvendt bandt den fint til håret, så det gjorde ikke noget. Denne hårkur lover genopbyggende pleje. Jeg har brugt den fem – seks gange i løbet af den seneste måned efter hårvask. Jeg må desværre sande, selvom jeg er vild med hårkur, at dette produkt er dét, som jeg er mindst begejstret for i hele serien. Det gjorde absolut intet godt for mit hår. Tværtimod. Den virkede udtørrende på mit hår og smadrede min hovebund. Så dette produkt kan jeg desværre ikke anbefale – selvom den er pink og flot. Jeg kan se, at der er en forholdsvis stor mængde at Behentrimonium chloride i, som er en type af ammonium salt, der bruges til konservering – og netop dette kan forklare, hvorfor produktet virkede så udtørrende på mit hår og min hovebund.

…Så to sum up: Selvom jeg synes, at produkterne præsenterer sig selv utrolig smukt i deres girly emballage, så er det desværre kun balsamsprayen, som jeg kan anbefale. Og evt. balsammen hvis du er på jagt efter en særligt budgetvenlig balsam, så er denne et udmærket bud. Produkterne kan findes i Matas og udvalgte større supermarkeder.

XO Lise

And the winner is / Min yndlings TRESemmé serie give away!

oleogiveaway (1)_givevinder

Hej og god eftermiddag skønne læsere. Mens jeg sidder og prøver at tage mig sammen til at suse op i fitness, tænkte jeg, at jeg lige ville blogge lidt til jer.

Jeg har haft en dejlig weekend sammen med Simon. Vi havde besøg af en god ven fredag – og hyggede med pizza og is. Jeg ender altid med at lave kartoffelpizza med gedeost, men det er altså som regel også et hit hos vores gæster. Har I nogensinde set opskriften? Ellers kan I se den ved at klikke lige her.
…Lørdag slappede vi af, slikkede lidt sol og tog forbi fortovsfest på Vesterbro, hvor en af vores venner skulle spille. Det blev til lidt af en fest, så vi var ret trætte søndag og hyggede bare med den nye sæson af Bloodline – har I set den? Den serie er virkelig for vild!

Men nok om min weekend og videre til dagens emne, som jeg er sikker på at flere af jer har ventet spændt på! Nemlig vinderen af min TRESemmé Oleo Radiance give away. Tillykke til Dorthe Bille (kommentar nr. 1) – du har vundet TRESemmé Oleo Radiance shampoo, balsam og balsamspray. Jeg håber, at du bliver ligeså glad for serien, som jeg er :)

Tak til alle der har deltaget!
XO Lise 

Sponsoreret.

Vind min yndlings TRESemmé serie! / TRESemmé Oleo Radiance Give away

oleogiveaway (1)_give oleogiveaway (4) oleogiveaway (3) oleogiveaway (2)

Hej og god eftermiddag yndlings læsere! Simon og jeg er tilbage på Købehavnsk jord efter endnu en dejlig weekend i det jyske. Jeg lover at fortælle jer meget mere om, hvad vi denne gang lavede på fastlandet (jeg satser på, at det bliver fredag eller lørdag?), men i dag skal det handle om noget andet – og derfor må I tålmodigt vente på den historie :) #Cliffhanger!

Hvis I har læst med i et par år efterhånden, så ved I allerede; at jeg i flere år har arbejdet med TRESemmé – og holder utrolig meget af deres produkter! De har vist været ret godt repræsenteret her på bloggen ;) Det betyder også, at jeg efterhånden føler, at jeg har et virkelig godt kendskab til deres produktsortiment. Og det er jo klart, at man kommer til at elske nogle produkter højere end andre. Én serie som jeg er helt og aldeles afhængig af er TRESemmés Oleo Radiance serie! Det er faktisk min yndlings serie blandt alle TRESemmés dejlige produkter. Nogle af jer husker muligvis også; at jeg tidligere har nævnt deres balsamspray med både argan- og mandelolie i her på bloggen over flere gange? Ellers kan I læse indlægget her.

TRESemmé Oleo Radiance 
Nå, men lad mig lige kort fortælle jer om serien: Her i Danmark består den pt. af tre lækre produkter: Shampoo, balsam og balsamspray’en med olie. Alle tre produkter adskiller sig fra mange andre produkter på markedet ved at være besaret på en letvægtsformular – det betyder, at trods de mange gode olier i produkterne, så tynger de ikke håret. Håret vil altså opleves let og luftigt efter brug. Derudover, er der som sagt flere fantastiske olier i alle tre produkter – heriblandt argan- og mandelolie. Det gør produkterne perfekte til mit tørre hår – og oplagte at bruge netop nu, inden solen for alvor slår igennem og udtørrer dit hår. Det er svært at undgå udtørring af håret i varmen, men giv for guds skyld dit hår de bedste muligheder for at stå imod solens varme stråler ved at fugt- og oliebehandle håret før, under og efter sommervarmen rammer.
– Shampoo og balsam bruges som normalt – evt. suppleret med en god hårkur én gang om ugen. Balsamspray’en kaldet ‘Oleo Radiance Illuminates Lightweight Healthiness’ er en leave-in-spray, som rystes inden brug og bruges i håndklædetørt eller helt tørt hår. Jeg bruger den både for at undgå filtre – men også for at give mit hår lidt ekstra pleje og shine!

TRESemmé Oleo Radiance give away
I dag har jeg fornøjelsen af at udlodde ét sæt af min yndlings serie fra TRESemmé til én heldig læser her på bloggen – og det er jeg utrolig glad for! Jeg elsker, når jeg kan give mine beauty favoritter videre til jer :)  For at vinde 1 x shampoo, 1 x balsam og 1 x balsamspray skal I blot gøre følgende:

  1. Følg mig på Instagram: @LiseVejnoe (direkte link her)
  2. Følg TRESemmé Danmark på Instagram: @tresemmedanmark (direkte link her)
  3. Og husk at kommentere her i indlægget, at du har deltaget. Klik på kommentarfeltet i toppen af dette indlæg.

Jeg finder én vinder på mandag (29. maj). Vinderen offentliggøres her på bloggen og får direkte besked. Præmien kan naturligvis ikke ombyttes til kontanter. Held og lykke! 
XO Lise 

Sponsoreret.

Hair care talks: mit nye yndlings produkt

IMG_1900 IMG_1907 IMG_1904 IMG_1912

Kære læsere. Det er vist ved at være længe siden, at vi har haft os en god lille hair care talk. Så lad os tage en ekstra god en af slagsen i dag.

For nyligt er jeg begyndt at bruge TRESemmés Illuminates conditioning mist/balsamspray fra Oleo Radiance serien. Som jeg tidligere har skrevt herinde, plejede jeg at bruge Sunsilks balsamspray med olie. Den har jeg været rigtig glad for, men jeg må indrømme, at denne spray fra TRESemmé er mindst lige så god, hvis ikke bedre!

Jeg bruger balsamspray for at undgå at rive i mit hår og knække hårstrå unødvendigt under frisering. Ved at bruge en balsamspray der også indeholder olie, tilføres mit hår også pleje og næring. Jeg er vild med det! I netop denne spray er der argan- og mandelolie.

Snup tippet: Anskaf dig en balsamspray, som både ud filtre og plejer. 

XO Lise

Hair care talks: Balsamspray

IMG_8997 IMG_8996 IMG_8992
Sunsilk olie- og balsamspray, 150 ML til 29,95 DKK hos Matas

Kære søde læsere. Har I stemt? Det har jeg. Nu sidder jeg foran tv’et og græder… næsten i hvert fald. Resultatet af valget er endnu ikke endeligt, men det hælder mod et nej – og det gør mig ekstremt bedrøvet.

…Men som påpeget så mange gange før; så er dette jo ikke en politisk blog – og skal heller ikke være det! Så lad os straks springe videre til dagens emne her på bloggen. Det er nemlig endnu engang blevet torsdag, hvilket betyder at det er tid til endnu en lille snak om hårpleje. Dagens emne er balsamspray. For der skal selvfølgelig ikke være Leave in conditioner på bloggen, uden at vi også skal omkring balsamspray.

Hvis der er nogen af jer som ikke har stiftet bekendtskab med en balsamspray i jeres barndom, så kan jeg fortælle jer, at det er en spray med en meget flydende balsam, som gør det lettere at frisere håret igennem. Bedst egnet til langt hår.

Hvorfor så bruge balsamspray? Hvis man er blevet voksen og knapt så ømskinnet og pylret, som man var i barndommen? … Tjo, af samme årsdag egentlig. Det er ikke sundt for dine hårstrå, at tvinge børsten gennem det lange hår – dine hår knækker jo fra en side af, hvis du gør det! Og her er balsamspray godt, til at lette børstningen af dit lange hår. Derudover er pleje og fugt jo altid godt til dit hår. Med en balsamspray tilfører du dit hår ekstra pleje til hårstråenes ydre side, præcis som almindelig balsam også gør.

Jeg bruger denne spray fra Sunsilk som er helt fantastisk! Foruden balsamspray indeholder den også moroccan oil og mandelolie, så mit hår får ekstra meget pleje, når jeg bruger denne.

Vi ses på Facebook. Rigtig god aften.
XO Lise