Goodiebox #Oktober2017 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
Goodieboxoktober2017 (1)
Goodieboxoktober2017 (2) Goodieboxoktober2017 (3) Goodieboxoktober2017 (4)

Hello darlings og godaften. Har I haft jer en dejlig tirsdag? Det har jeg. Jeg har holdt fri fra job i dag, for at pleje bloggen lidt og for at lukke håndværkere ind. Vi har endnu en vinter ingen varme på i lejligheden (de trofaste læsere husker sikkert, at det også var et problem sidste vinter!), og jeg er mildest talt ved at gå amok over det. Forhåbentligt, kan VVS’erne fikse det forholdsvist hurtigt denne gang. Derudover, er der også noget galt med vores bruser – og lyset er gået på badeværelset… Lyder det som om, at lejligheden er ved at falde fra hinanden eller hvad? Tror I, at jeg skal tage benene på nakken og komme ud herfra, inden hele lortet braser sammen? I så fald, så er I ikke alene… Jeg har også tænkt tanken… Bum bum…

Men nok om vores faldefærdige lejlihed… I ved jo hvad tid, det er blevet – I ved, hvad klokken har slået. Det er sidst på måneden og derfor skal vi naturligvis nå at vende oktober måneds Goodiebox, inden vi forlader denne efterårsmåned helt.

Mine favoritter fra oktobers Goodiebox:
Månedens Goodiebox har fokus på hjemmespa og indendørs hygge – præcis hvad jeg har brug for og lyst til i denne kulde! (Desværre, er der også bare ret koldt her i lejligheden pt. – men lad nu det ligge…). Jeg har som altid valgt tre favoritter fra månedens box, som jeg gerne vil fortælle jer lidt om:

  1. Denne måned finder vi endnu et produkt fra Balance Me i Goodieboxen. Heldigvis, kan jeg ret godt lide brandet – de laver nogle sjove, nytænkende og naturlige produkter, som bl.a. denne BB Cream, som ensarter huden, giver glød og fugt, udjævner rødme og beskytter takket være spf 25-filter.
  2. Denne måned finder der flere rigtig gode og naturlige brands i Goodieboxen – endnu et er Human+Kind, som producerer produkter med øje på sundhed, dyrevelfærd og miljøet. Jeg synes det er beundringsværdigt. Og derfor vil jeg også gerne fremhæve deres ‘Body Sufflé‘ i oktober boxen. Det er jo mere eller mindre en body lotion eller creme, som har til formål at fugte og blødgøre din hud.
  3. Tredje og sidste produkt, som jeg gerne vil fremhæve er fra The Vintage Cosmetics Company. De kvikke læsere husker sikkert, at det kun er et par måneder siden, at jeg også havde valgt et andet produkt fra samme brand som en favorit i min Goodiebox. Jeg synes simpelthen, at brandet er så fint og feminint – og bare total gennemført i deres vintage-look! Der er yndigt! Denne gang findes deres ‘Blemish Wand‘ i Goodieboxen. Det er et meeega smart lille værktøj, som er perfekt til at klemme bumser med, uden at fedte med fingrene og dermed tilfører bumsen bakterier (hvilket kun gør slemt værre!). The Vintage Cosmetics Company forhandles hos Lookfantastic.dk.

Det var det, som jeg havde til jer for i dag. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise

Hjælp sommergløden på vej: The Body Shop – Bronzing Body BB Cream #SeptemberTema

sponsoreret
thebodyshopbronzer2 (1)
thebodyshopbronzer2 (2) thebodyshopbronzer2 (4) thebodyshopbronzer2 (5)
The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream, 150 ML, 185,-

Bliver I ikke bare i sommerhumør af disse billeder? Det gør jeg i hvert fald… Og det er også lidt meningen, for igen i dag skal vi snakke om at snyde lækre og solkysset. Som jeg annoncerede her på bloggen i går, så har jeg forberedt et september tema til jer, som er fyldt med anbefalinger, tips og tricks til smarte produkter, som du og jeg kan bruge til at snyde os brune, når nu den danske sommer ikke gjorde noget for at hjælpe det på vej i år :/

The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream
I dag skal det handle om endnu et produkt fra The Body Shop. Gårsdagens ‘Honey Bronze Face Gel er som navnet også indikerer til ansigtet, hvor dagens produkt ‘Honey Bronze Bronzing Body BB Cream‘ er tilegnet kroppen (“ja tak Lise, vi forstår også engelsk! ” Nå nå…).

The Body Shop’s ‘Honey Bronze Face Gel‘ som jeg fortalte jer om i går, synes jeg selv er rigtig nem at bruge. Det er dog ikke helt tilfældet med deres Honey Bronze Bronzing Body BB Cream. Så afsæt god tid til at opnå et godt resultat. Produktet er en BB Cream – det vil sige, at den både fungerer som foundation og lotion. Så for at understrege: Det er foundation, som du smører på din krop når du bruger dette produkt. Og som I sikkert kan forestille jer, kan dette være svært at fordele jævnt og pænt – og det kan også være svært at opnå et ensartet resultat. Derfor synes jeg, at I skal afsætte god tid til at påføre The Body Shop’s Bronzing BB Cream, da det godt kan kræve mere end ét forsøg og teste din tålmodighed ;) … Men tager du dig tiden til at arbejde med produktet, så for du også et lækkert og enormt solbrunt resultat.

Mit forslag til jer for at opnå det bedste resultat er følgende:

  1. Sørg for at din hud er godt fugtet inden. Det vil sige, at du skal smøre dig ind i creme eller bodylotion, inden du begynder at bruge The Body Shop’s Bronzing BB Cream. Men du må dog ikke være ‘fedtet’, når du skal igang med produktet. Så smør måske din creme eller lotion på 30 – 60 minutter inden, og lad denne tørre godt ind.
  2. Herefter påføres Bronzing-cremen – tag en forholdsvis stor klat og fordel på ben, arme eller hvor du ønsker. Hvis du tager for lille en klat af gangen, trænger det for hurtigt ind i din hud og efterlader ujævne pletter. Og smør så godt ud! Jeg brugte bare mine hænder, da jeg synes at handsker efterlod streger og dermed ikke et jævnt resultat.
  3. Lad The Body Shop’s Honey Bronze Bronzing BB Cream tørre i 30 -40 minutter, inden du hopper i tøjet. Og vær opmærksom på, at den smitter højst sandsynligt af på dit tøj – så sort er måske at foretrække?

Hvis du følger disse tre trin og giver dig rigtig god tid, så kan du på få timer gå fra bleg til utrolig lækker solbrun!

Kan I nu have jer en rigtig dejlig søndag!
XO Lise

Obs – Magasinet i baggrunden er Costume.