MUTI ADD Calm Down Serum

calmdownserum (1) calmdownserum (2) calmdownserum (3) calmdownserum (5)
calmdownserum (4)
calmdownserum (7) calmdownserum (8)
MUTI ADD Calm Down Serum, 30 ml, 675,- hos Sirup.dk

Hej kære skønne læsere. I skrivende stund befinder jeg mig på molslinjen på vej retur til København, efter nogle dejlige dage i det nordjyske. Jeg rejste faktisk allerede fredag formiddag, da jeg skulle løbe Skagen Marathon med min kære familie lørdag formiddag. Bevares, jeg løb godt nok ikke lige en marathon, men det var nu en ret skøn oplevelse alligevel – og en dejlig dag med min dejlige familie. Efterfølgende, nød jeg resten af weekenden i godt selskab med min familie og en god veninde, som er bosat i det nordjyske. MEN efter en dejlig dag i Aalborg i går er tiden nu blevet til at jeg skal vende snuden mod København igen. Så mens jeg prøver at slå tiden ihjel på den lange tur mod hovedstaden, så tænkte jeg, at jeg lige ville blogge lidt til jer.

Det er blevet tid til det sidste blogindlæg og den sidste anmeldelse i vores lille MUTI-tema for denne gang. Modsat de tre forrige indlæg, så er dette indlæg om en ansigtsserum fra ADD-linjen – og altså ikke anti-age. Hvis du ikke har læst med de sidste tre dage, så smut lige tilbage og læs dem først (klik her), så du får det hele med om det skønne tyske brand MUTI, som er perfekt til dig med sart hud – eller bare til dig og mig, som er vilde med en kort men effektiv inci-liste.

Calm Down Serum er som sagt en del af MUTI ADD, som er en ny serie fra MUTI – det perfekte supplement til enhver hudpleje og som dækker mere end blot hudens mest basale behov. Den består af tre højeffektive sera – herunder Calm Down Serum – som til trods af deres høje effektivitet og koncentration er velegnet til alle hudtyper, også sensitiv hud. De to nye ansigtssera fra ADD-linjen er lidt mere pricy end den oprindelige serum fra MUTI og koster 675,- for 30 ml. Så med en pris i den prisklasse, ligger der vist også et løfte om en vis effektivitet.

Men hvad kan den så? Calm Down Serum er en beroligende serum, som takket være et unikt mix af vitaminer, mineraler og tropisk siv mindsker synlige tegn på en stresset hud. Den vil efterlade huden frisk og med synligt mindskede porer, i følge MUTI.

Hvad lover den? En frisk og smuk hud med en ensartet teint, hvilket jo lyder ret skønt! Hvem vil ikke gerne have en ensartet hud? Den virker også antiinflammatorisk, takket være hvedeekstrakt, siv og den asiatiske urt Fu Ling, og styrker samtidigt hudens egne barrierer. Serummet virker desuden beskyttende mod ydre miljøpåvirkninger og giver fugt.

Hvordan skal produktet bruges? Dette ansigtsserum skal bruges på samme måde, som de fleste andre ansigtssera: Hver morgen og aften på en nyrenset hud – under din dag- og/eller natcreme.

Holder den hvad den lover? Jeg må desværre sige både og – selvom, jeg er ret vild med MUTI’s produkter. Den er mild og lækker, så den er helt sikkert fantastisk til dig med sensitiv hud – ikke mindst fordi, den virker virkelig beroligende på huden – og det er SÅ skønt for os, der har en tør og irriteret hud, der har let ved at blusse op. Så den holder helt klart sit løfte om at mindske synlige tegn på en stresset hud. Desværre, synes jeg ikke, at den mindsker synlige porer i huden, hvilket jeg ellers virkelig havde glædet mig til. Men på dette punkt, har jeg desværre slet ikke set nogen forandring. Hvorvidt den gør huden mere ensartet at se på, har jeg faktisk også svært ved at svare på. Umiddelbart, har effekten ikke været helt vildt synlig for mig, desværre.

Jeg ender med at give MUTI ADD Calm Down Serum to ud af fem stjerner. Til den pris synes jeg desværre ikke, at jeg kan forsvare at give den flere stjerner. Men jeg synes bestemt, at den virker beroligende – som produktnavnet også lover. Så til dig, der har brug for et mildt og beroligende produkt, er dette ansigtsserum særdeles velegnet.

Rigtig god tirsdag venner!
XO Lise

PS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Beautiful Summer // En frisk, fugtgivende og kølende mist til ansigtet

sponsoreret
                                 beautifulsummer4
yonkamist (1) yonkamist (2) yonkamist (3) yonkamist (4)
Yon-Ka Invigorating Mist, 200 ml, 249,- på Franskhudpleje.dk

Hello my darlings og rigtig glædelig fredag til jer. Jeg håber, at I alle får den skønneste fredag og kommer til at nyde den til fulde! Det har jeg i hvert fald tænkt mig! Det er sgu svært ikke at have et kæmpe stort smil på læben, når solen skinner, som den gør i dag!

Og på sådan nogle dejlige og smukke solskinsdage som i dag, så har du (og jeg) altså brug for noget kølende. Og her taler jeg ikke blot om den aftersun, som det er helt essentielt, at din hud får efter solbadning. Jeg taler heller ikke om alt det væske, som du skal sørge for at drikke i løbet af dagen (to liter vand eller mere)… Dét jeg taler om, er sådan et lækkert, kølende pift i løbet af dagen – som er godt for både krop og sjæl, i hvert fald hvis du spørger mig.

Frisk op i løbet af dagen…
En fantastisk lækker måde lige at friske op i løbet af dagen er ved hjælp af en mist. Personligt, så bruger jeg en ansigtsmist både morgen og aften – enten begyndende eller afsluttende for min hudplejerutine, det er lidt forskelligt men altid skønt! Hvis du ikke har helt styr på, hvad det præcis er en mist er, så kan I klikke jer ind på dette indlæg og læse om det. Foruden at bruge face mist både morgen og aften, så har jeg også gerne en i tasken på varme dage som i dag, så jeg kan friske op i løbet af dagen.

…Som jeg tidligere har fortalt her på bloggen, så falder luftfugtigheden i Danmark i disse varme sommermåneder og det gør, at din hud også vil tørre mere end sædvanligt. Hertil kan man lægge sol, saltvand og evt. klorvand, det er sgu hårdt for huden – og lidt lidt nedkøling, fugt og pleje i løbet af dagen er tiltrængt. Så overvej, om du monstro også skal have en lille face mist i tasken – I know I do ;)

Pt. bruger jeg denne lille lækre sag fra franske Yon-Ka. Den hedder ‘Invogorating Mist‘ – det er egentlig en toner på spray, som er særligt velegnet til både normal og fedtet hud. Den indeholder fem æteriske olier (lavendel, geranium, rosmarin, cypres, og timian), der renser, toner, og styrker. Herudover, er den bare et perfekt “pick me up”-produkt samt velegnet mod solskoldning og irriteret hud. Dette gør den særligt velegnet til brug efter solbadning også. Sprøjt blot 3 milde pift direkte på ansigtet.

Yon-Ka forhandles hos professionelle kosmetologer og klinikker samt på Franskhudpleje.dk. Min udgave er en smart lille 50 ml størrelse, som I kan se på billederne. Jeg kan desværre ikke finde tilsvarende på nettet. Men I kan købe denne dejlige mist på Franskhudpleje.dk til 249,- for 200 ml.

Hav en fantastisk weekend!
XO Lise