Weleda Almond Sensitive Skin Body Lotion // En mild duft af jul

affiliatelinkssponsoreret  IMG_6133 IMG_6146
ENS (2) ENS (1)
IMG_6147
Weleda Almond Sensitive Skin Body Lotion, 200 ml, 159,- hos Matas

Kæreste læsere, må jeg have lov til at anbefale en bodylotion, der dufter af jul :)? Ikke kanel, ikke gran eller andet lignende krads – nej, jeg taler om den der heeelt milde duft af marcipan og dermed mandler… Aaah… Det er præcis hvad Weledas milde bodylotion dufter af, og det gør den til den perfekte værtindegave netop nu.

Jeg har brugt den i en måned efter to efterhånden, og har glædet mig lidt ekstra til jul, hver gang jeg har taget den på. Det skal dog understreges; at duften er meget mild og på ingen måde kvalm… Som duften af marcipan ellers godt kan blive. Men den er mild! mild mild mild… Weleda helt generelt et mærke, som producerer særligt milde produkter med naturlige ingredienser. Derfor er denne bodylotions formular også bygget op omkring økologisk mandelolie. Mandelolie er meget hudvenligt, og ideelt til følsom, ru og tør hud, derudover er det også velegnet til pleje af spædbørn og små børns hud.

Jeg vil ikke sige så meget mere om den, men slutte med at give Weledas Almond Sensitive Skin Body Lotion fire ud af fem stjerner. Jeg har været rigtig glad for at bruge den, da jeg oplever den som meget fugtgivende, men hverken fed eller langsom til at trænge ind i huden. Jeg har altid minimum én mild bodylotion eller creme på badeværelseshylden herhjemme til når jeg lige har barberet ben, og bare skal bruge en bodylotion, som plejer mine stænger uden at svie – og det har denne bodylotion været super til!

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #oktober2017

oxtoberbody (1)_mt oxtoberbody (2) oxtoberbody (3)
oxtoberbody (5)
oxtoberbody (4) oxtoberbody (6) oxtoberbody (7) oxtoberbody (8)

Hej og godformiddag smukke læsere. I skrivende stund er jeg på vej til fødselsdag hos min vidunderlige veninde Janie. Jeg glæder mig helt vild til at fejre hende og derfor vil jeg også skynde mig at komme til sagen her :) så lad os fortsætte hvor vi slap i går

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #oktober 2017
Det er en blandet omgang, som I får denne gang. Der er både fokus på fugt og farve. Jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke i tvivl om, at den tørre og kolde efterårsluft har sat ind i Danmark… Jeg mærker det tydeligt på min ekstra tørre hud disse dage. Men det er der heldigvis råd for!

  1. Når du skal fugte din hud, så skal du jo starte et sted. Så hvorfor ikke starte allerede i badet, når du vasker din hud? Flere sæbeprodukter indeholder fugtgivende og plejende ingredienser i dag – og et godt eksempel på dette er Doves ‘Body Wash‘ sæber. Den nyeste er fra serie ‘Invigorating Ritual‘ med avocadoolie og morgenfrue ekstrakt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er enormt mange ingredienser i Dove – men et par af ingredienserne er sojaolie og olien fra avocadoer, som begge er med til at blødgøre, fugte og pleje huden. Sulfaterne i sæben hjælper med at åbne din huds porer, så din hud bedre optager de gode, aktive ingredienser, som også er i produktet. Dove forhandles i Matas og de fleste supermarkeder.
  2. Foruden fugt, er det også vigtigt for mig at få lidt farve i disse tørre og kolde efterårs- og vintermåneder. Og med frygt for at lyde hellig, så kunne jeg aldrig finde på at overveje et solarium (been there, done that, got older, got smarter), men det betyder ikke, at jeg ikke nyder at se lidt tanned ud. Derfor er jeg totalt self tanner addict – og et af de bedste selvbruner produkter, som jeg nogensinde har prøvet, er Tan-LuxesThe Gradual’ tan lotion. I kan læse meget mere om den i mit indlæg her.
  3. Nå, men tilbage til fugt. Find dig en body lotion med gode fugtgivende og über plejende aktive ingredienser. Jeg er gået i gang med at bruge Weledas ‘Almond Sensitive Skin Body Lotion – som navnet afslører; er den baseret på mandelolie, som er det af de bedste naturlige hudplejeingredienser, du kan få fingrene i. Den er velegnet til sensitiv hud, da den er meget mild – men også meget fugtgivende og beskyttende. Jeg lover at fortælle jer mere om den i et kommende indlæg, men for nu så vil jeg foreslå den som værtindegave til alle julens arrangementer. Den dufter af mandler og marcipan – en sjov lille jule-værtindegave. Weleda forhandles hos flere helsebutikker og i Matas.
  4. Du kan sikre dig, at din hud får det optimale ud af dine plejeprodukter ved at åbne dine porer, inden du påfører dine cremer og olier. En mist er en rigtig god, let og hurtig måde at åbne dine porer på. La Roche-Posay har lavet en enormt lækker med termalsk kildevand til både ansigt og krop. Udover at være utrolig lækker, er den også rig på antioxidanter og virker beroligende på huden. Derfor er den også rigtig god at bruge på tør og irriteret hud. Den minder rigtig meget om Vichys Mineraliserende Termalske kildevandsspray, som jeg for nyligt skrev et blogindlæg om – det kan I læse her. La Roche-Posays produkter finder i på landets apoteker. Den koster 85,- for 150 ml hos Apopro.dk.
  5. Jeg skifter ret meget mellem mine parfumer lige fortiden – og det elsker jeg faktisk at gøre, for så kan jeg som regel dufte min egen parfume. Kender I ikke det, at når man bruger den samme parfume i lang tid, så dufter man den til sidst ikke selv længere? CLEANs ‘Cool Cotton er én af mine parfumer herhjemme – og jeg må nok indrømme, at den kom bare med på billedet, for at skabe noget harmoni i farvesammensætningen. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke har en lille pointe alligevel: Efteråret og vinteren i Danmark kan være ret trist og grå, sæt lidt kulør på din hverdag og forkæl dig selv med en ny duft i ny og næ…
  6. Sidst men ikke mindst: Der er ikke noget mere uundværligt end en god håndcreme på denne årstid. Jeg har taget hul på en ny, flot og lækker håndcreme fra Pañpuri. Den dufter friskt af citrus og neroli (tror jeg?). Men den er også tyk og lækker – og samtidigt hurtigttørrende. Pañpuris produkter forhandles bl.a. hos Salling. Pañpuri ‘Indochine Signature soothing hand and nail cream’ koster 195,- for 75 ml.

Rigtig god lørdag til jer.
XO Lise

DM Skincare Detox Lift

DMskincare (1) DMskincare (2) DMskincare (3) DMskincare (4)
DMskincare (6)
DMskincare (5) DMskincare (7)
DM Skincare Detox Lift, 150 ML, 349,- 

Der har været ret lækker vejr i dag hva’? Der har i hvert fald været varmt her i København… Har I været på stranden? Jeg nåede ikke på stranden i dag, jeg skulle nå lidt af hvert, men jeg synes faktisk, at Simon og jeg har været forholdsvis meget på Svanemøllen strand i løbet af de sidste 30 dage or so… 

Det kan godt være liiidt angstprovokerende at skulle smide mere eller mindre alt tøjet og hoppe i badetøjet – om end din nye yndlings badedragt eller bikini… For mig er det ikke nødvendigvis meeega vigtigt at være tynd som en pind (selvom det også kunne være skønt!), men for mig er det egentlig vigtigere at det hele sidder rigtigt – jeg kan godt lide at være forholdsvis fit… Desværre, får jeg ikke brugt så mange timer i fitness, som jeg nok burde for at få min drømmekrop – og derfor må jeg hjælpe den lidt på vej med gode produkter.

Jeg bruger blandt andet DM Skincare’s ‘Detox Lift’ – en opstrammende creme, som både afgifter kroppen, fugter og lover at fjerne appelsinhud. Jeg har brugt den i 1 – 2 måneder efterhånden og oplever helt klart, at den har en opstrammende effekt, hvilket er virkelig positivt! Jeg har prøvet flere forskellige cremer, som lover at opstramme huden, men desværre ikke gør fra eller til.
– Hvorvidt den fjerner appelsinhud, er jeg lidt i tvivl om, men det er jo også lettere sagt end gjort, eftersom appelsinhud er fedt under huden som ophober sig i små hulrum i bindevævet mellem overhuden og musklerne – og det er så mere eller mindre dét som du kan se, når du ser appelsinhud. Appelsinhud kan trænes væk, men du kan også hjælpe det på vej ved at scrubbe og/eller masserer på din appelsinhud. DM Skincare’s ‘Detox Lift‘-creme indeholder en patenteret fedtreducerende formular af cysteinsyre, koffein, guaran og carnitin – som tilsammen skulle virke accelerende på fedtet under huden og dermed udjævner appelsinhuden. Sørg derfor at massere det på huden igen og igen – gerne så huden bliver varm.

‘Detox Lift’ fra DM Skincare får fire ud af fem stjerner af mig. Selvom jeg endnu ikke har oplevet, at den fjerner appelsinhud, så synes jeg at opleve, at den mindsker appelsinhuden og virker helt sikkert opstrammende. Derudover fugter den huden rigtig fint og dufter dejligt og mildt af appelsiner. Jeg bruger den dagligt…

Rigtig god aften.
XO Lise

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

Dove Nourishing Secrets lancering 13.06.17

Dovenourishingsecrets (2) Dovenourishingsecrets (4) Dovenourishingsecrets (3) Dovenourishingsecrets (1) Dovenourishingsecrets (5) Dovenourishingsecrets (6)

Jeg havde den mest vidunderlige start på dagen i dag. Jeg startede nemlig min dag i Værløse til en utrolig lækker skønheds- og velværebehandling hos Samedic, som bl.a. specialiserer i Yon-Ka Paris’ produkter og behandlinger. Måske kan I huske, at jeg nævnte Yon-Ka for nyligt her på bloggen? (ellers kan I klikke her). Jeg lover at fortælle jer mere om behandlingen på mandag, men i dag skal det handle om noget andet… Og så alligevel ;)

Det skal nemlig fortsat handle om beauty og velvære i dag. Jeg vil gerne slå et slag for at gøre noget godt for sig selv. Én af de mange måder, som man kan gøre det på, er at forkæle sig selv med lækre plejeprodukter… Og i den forbindelse synes jeg, at I skal høre lidt om Dove’s nye produkter ‘Nourishing Secrets‘.

For ligesom jeg havde en vidunderlig start på dagen i dag, så havde jeg det bestemt også i tirsdags, da jeg startede dagen på Restaurant Väkst til lancering af Doves fire nye produkter. Det var mit første besøg på Väkst, og der er virkelig skønt! Meget grønt! Desværre, også lidt mørkt så jeg skal beklage billedkvaliteten på de tre øverste billeder fra eventen. Hos Väkst fik vi serveret en lækker, sund og grøn morgenmad – alt imens de skønne damer fra Dove præsenterede os for produktnyhederne.

Der er intet mindre end fire nye og lækre produkter – alle med nærende avocado olie og morgenfrueekstrakt. Den nye ‘Nourishing Secrets‘-linje indeholder bl.a. en hurtigt absorberende bodylotion, som er rig på plejende ingredienser, fugter og dufter skønt og friskt af koriander og grønne blader. Derudover, er der en ny body wash i serien – det er et meget mildt sæbeprodukt, som er sulfat-fri og indeholder en fjerdedel fugtighedscreme. Og jeg har sikkert nævnt det her på bloggen før, men lad mig lige fortælle jer det igen: Doves Body Wash-produkter fik sidste år en lettere emballage, som består af 15 % mindre plastik end den tidligere og er 100 % genanvendelige. Det er altså ret fantastisk!
– Sidst men ikke mindst, vil jeg lige nævne den nye shampoo og balsam fra Dove for jer. Begge produkter er baseret på en plejende og naturinspireret unik formular, som tillader dem at styrke hårstråene – både indvendigt og udvendigt, bl.a. takket være keratin.

De dufter skønt! Og så er de jo (som alle andre Dove produkter) enormt budgetvenlige. Produkterne kan findes i MENY, Netto, Føtex, Bilka og Coops butikker nu – og lur mig, om I ikke også kan finde dem i Matas?

Rigtig god eftermiddag. 
XO Lise

Kueshi Anticellulite Booster

kueshi-1 kueshi-6 kueshi-2 kueshi-4 kueshi-3
Kueshi Anticellulite booster, 150 ML, 149,95 DKK hos Goodiebox

Halløj! Og rigtig glædelig fridag til jer! Dét der med en forlænget weekend er altså noget så vidunderlig! …Og nu da solen endelig er begyndt at titte frem igen, er jeg overbevist om, at det bliver en ekstra lækker weekend! Tror I ikke?

…Og apropos solen, så nærmer sommeren sig jo med hastige skridt! Forhåbentligt følger solskinnet med! Men det betyder altså også, at vi alle skal til at vende os til tanken om at vise os frem i lidt mindre tøj i offentligheden. Der følger jo som regel lidt mere bar hud med sommervejret ikke? Denne tanke har ikke blot katapultet mig ned i fitness centret tre gange om ugen (jeg prøver virkelig at komme afsted oftere… Det er bare som om, at det ikke rigtig lykkes…), men den har også fået mig til at kigge lidt nærmere på mine skønhedsprodukter (altså tanken…). Derfor vil jeg i dag gerne anbefale jer en creme, som bør være din ven denne sommer – og også før sommeren for alvor rammer!

De trofaste læsere genkender muligvis Kueshi’s Anticellulite booster-creme fra nogle af mine tidligere indlæg (her og her). Og da jeg gik hen og blev ret glad for den, synes jeg ikke, at I skal snydes for en anmeldelse af produktet.

Kueshi er et brand der producerer naturlige produkter med aktive ingredienser af høj kvalitet. Og gennem Goodiebox fik jeg muligheden for at prøve deres Anticellulite booster. Først og fremmest er jeg ret imponeret over, at de har formået at fremstille en anticellulite (anti appelsinhud) creme af naturlige ingredienser. Jeg har tidligere prøvet anticellulite cremer fra Dior og Nivea, og specielt den fra Dior var jeg glad for – men det var/er selvfølgelig også enormt pricey. Kueshi’s Anticellulite booster ligger til en meget rimelig pris af 149,95 DKK for 150 ML. Den forhandles bl.a. på Goodiebox shop.

Og hvad kan den så? Cremen lover at bekæmpe og forebygge appelsinhud, fremme blodgennemstrømningen og reducerer hævelse takket være en formular af astragalus-rod, musetorn ekstrakt, citronskal og gyldenris. Det anbefales at den bruges natten over for det bedste resultat.

Og hvad synes jeg så? Jeg må indrømme, at det er ikke fordi, jeg så en kæmpe ændring fra før og efter at jeg begyndte at bruge cremen. Men jeg føler der skete lidt. Cremen indeholder desuden bittesmå slibekorn, som sætter kan i blodcirkulationen og dermed mindsker appelsinhud – så points for that i hvert fald… Jeg var meget i tvivl om denne creme skulle have to eller tre stjerner, men jeg er endt på tre stjerner… Den dufter dejligt, den er yndig, den har en god pris og jeg oplever en effekt, om end den ikke er kæmpe, så er den der.

Kueshi Anticellulite booster får tre ud af fem stjerner af mig. 

Hav en rigtig dejlig fredag darlings!
XO Lise 

PS: Magasinet på billederne er fra H&M.

Indlægget indeholder affiliate links.

Matas 50 års special edition granatæble bodyshampoo & bodylotion

Matasjstriber (1) Matasjstriber (2) Matasjstriber (3) Matasjstriber (4) Matasjstriber (5)
Matas Granatæble bodyshampoo, 500 ML, 50,- & Matas Granatæble bodylotion, 500 ML, 50,- 

Hip Hurra og stort tillykke til Matas’ striber! I år er det 50 år siden, at de første stribede Matas produkter ramte hylderne. Nogle af jer har måske allerede bemærket de flotte jubilæumsklædte blå, guld og hvidstribede Luksus shampoo & balsam i butikkerne, online og i Matas’ kataloger? I denne uge rammer endnu et sæt special edition striber butikkerne og Matas.dk – nemlig Granatæble bodyshampoo og bodylotion.

Personligt, er jeg ret glad for produkterne fra Matas’ striber. De af jer som følger bloggen fast ved allerede, at det er vigtigt for mig at pris og kvalitet hænger sammen. Og det er helt sikkert min mening, at Matas’ striber lever op til denne overbevisning.

Jeg har været glad for granatæble-serien i mange år – da jeg var yngre og stadig boede hjemme, brugte jeg den faktisk så meget, at min lillesøster den dag i dag stadig er træt af duften af granatæble… Haha. Det er jeg imidlertidigt ikke blevet – og specielt bodylotionen fra Matas’ granatæble-serie, synes jeg er skøn – da den er let at smøre ud, fugter og trænger hurtigt ind i huden.
– Foruden Matas’ granatæble-serie, holder jeg også rigtig meget af deres striber med arganolie og med havtorn. Så hvis I ikke har prøvet disse, så lad mig straks anbefale jer dem :)!

Inden jeg smutter for i dag, vil jeg lige efterlade jer med et lille fun fact, som er godt at have in mente, når I shopper skønhedsprodukter: Matas’ striber er svanemærkede, uden parabener, uden MI (konserveringsmiddel) og derudover uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer.

Hav en vidunderlig mandag. 
XO Lise 

Sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliate links.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #april2017

bodapril2017 (1)_medtekstbodapril2017 (2) bodapril2017 (4) bodapril2017 (5) bodapril2017 (6)

Hej og godaften sødeste læsere. Det er blevet til en trio af aften-indlæg i denne uge – jeg håber, at I kan indfinde jer med det… Jeg satser ikke på, at det bliver til en fast rutine igen – bare rolig! – jeg har bare haft sådan en travl uge. …Men nu sidder jeg til gengæld med et glas pinot noir i hånden, Simon er i køkkenet og jeg er bare heeeeelt klar til at weekenden skal begynde!

Inden jeg når så langt, vil jeg først lige fortsætte, hvor jeg slap i går. Som I ved (hvis I læser bloggen fast), har jeg delt disse indlæg om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger dagligt hver anden måned. Hvis I læste indlægget i går, hvor jeg delte lidt om de ansigtsprodukter, som pt. står på min badeværelseshylde (og med ‘hylde’ mener jeg faktisk reol), så ved I allerede; at i og med at jeg nu har kørt denne slags indlæg i ét år præcis i denne måned. Og i den forbindelse har jeg besluttet mig for; fremover kun at udgive denne lille triologi af indlæg hver tredje måned – i stedet for hver anden :)

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #april 2017
Og med den lille information på plads, vil jeg fortsætte, hvor jeg slap i går – og i dag fortælle jer om, hvilke skønhedsprodukter som jeg pt. bruger til min lille krop. Det er lidt en finuerlig blanding, som jeg har til jer i dag, men ikke desto mindre nogle gode produkter, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om.

  1. Lad os starte med et af mine yndlings produkter for tiden: SARD Kopenhagens Rose Water Elixir – En face- og body mist med 80 % rosenvand! Jeg overvejde lidt, om dette produkt skulle med i gårsdagens indlæg om ansigtsplejeprodukter eller om det skulle med i dagens indlæg om kropsplejeprodukter. Det endte så her.. Men jeg må hellere lige understrege, at jeg bruger det både i ansigtet og på kroppen, inden jeg putter creme på. Hvis du ikke helt er med på, hvad en mist er, så kan du læse mit indlæg om mists her.
  2. If you guys are like totally eyeballing the Matas Bodyshampoo & Bodylotion, then I do not blame you! They be so pretty! Matas‘ striber er netop fyldt 50 år, og i denne anledning har de lanceret en række af deres populære produkter i fine jubilæumsklæder. Ét af dem er deres granatæble bodylotion med antioxidativ granatæble-ekstrakt og fugtgivende macadamiaolie. Jeg synes generelt, at Matas’ striber laver nogle ret anstændige produkter til rigtig gode priser – og deres granatæble-serie er ingen undtagelse. I sommers brugte jeg denne bodylotion ret megtet, så det var et glædeligt gensyn.
  3. De flotte jubilæumsklædte granatæble-produkter rammer butikkerne i næste uge – og her kan I også finde en mild bodyshampoo i samme serie. Jeg lover, at jeg vil fortælle jer meget mere om dem, når vi rammer uge 18 – men indtil da, må I nøjes med de farverige billeder.
  4. Pt. bruger jeg Sanex’ nye Zero % deodorant. Den er fin og enormt mild – men ikke super beskyttende. Jeg er nok nødt til at forny den tre gange om dagen for at være sikker på at være beskyttet. Men det er nok bare prisen for at være fri for parabener, parfume og andre skrappe tilsætningsstoffer. Jeg har faktisk skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her.
  5. Kan I huske, at jeg var til event med Æther parfume i slutningen af marts (ellers kan I læse indlægget her)? Her havde vi fornøjelsen af at vælge hver vores parfume fra Æthers duftlinje. Jeg valgte den friske og feminine ‘Rose Alcane‘, som siden er blevet min yndlings parfume – og også Simons foretrukne på mig :).
  6. De to sidste produkter på denne måneds ‘hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag’ er nok lidt spøjse – men jeg synes nu alligevel, at de skulle med! Jeg er nemlig blevet fuldstændig afhængig af Sally Hansens to neglelakker ‘Mudslide‘ og ‘Raisin the Bar‘. Jeg mener, at de er nyheder fra sidste jul – men ikke desto mindre synes jeg, at de er helt perfekt både til hverdag og til fest. Specielt ‘Mudslide’ synes jeg er den mest perfekte basis neglelak, som jeg kan have på til alt! De er begge fra serien Sally Hansen Complete Salon Manicure og har en helt masse fine fordele, som jeg vil glæde mig til at fortælle jer om i et senere indlæg.
  7. Begge neglelakker koster 89,95 DKK pr. stk. og kan bl.a. findes hos Matas. De særligt opmærksomme læsere har måske også allerede spottet Sally HansensRaisin the Bar‘ på bloggen. I kan i hvert fald se den på mine negle i følgende indlæg:
    1. 05.11.2016
    2. 17.01.2017
    3. 24.01.2017
    4. 10.03.2017.

Magasinet i baggrunden er fra SKØN.

Tak fordi I læste med og rigtig god fredag aften. 
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.

Goodiebox #April2017 – min top 3

total (5) total (6) Billede 23-04-2017 13.09.09 Billede 23-04-2017 13.09.02 Billede 23-04-2017 13.08.26 Billede 23-04-2017 13.10.05

Hej og god eftermiddag my darlings. Jeg har endnu engang haft en småtravl dag, og som det hele ser ud lige nu, så bliver det generelt en travl uge. Men det er vel også okay, jeg kan sove når jeg bliver gammel, right ;)? 

Anyways, i dag vil jeg gerne fortælle jer om den dejlige Goodiebox, som lå og ventede på mig, da jeg kom tilbage til København i fredags. Det er naturligvis april måneds Goodiebox, jeg taler om, som denne gang er tematiseret ‘The Retro Box‘ – en beauty rejse gennem tiden med gode produkter til dagligdagen, der hylder de trends, som aldrig rigtigt går af måde: Klassikerne.

Jeg har udvalgt mine tre favoritter fra boxen – hvilket var ret svært, der var nemlig flere glædelige gensyn! Men lad mig fortælle jer lidt om de tre, som jeg endte med at vælge:

  1. Palmolive Camellia Oil and Almond Shower Cream: Jeg synes, at shower creams er lækre! Og Palmolives er nok én af dem, som jeg husker fra min barndom. Jeg kan da også læse mig til, at brandet faktisk er helt tilbage fra 1898. Netop denne udgave med Kamellia blomstens olie og alt det gode fra mandler er en nyhed – og både den milde duft og layoutet minder mig om sommer, og får mig til at glæde mig endnu mere til solrige dage! Det gør den lille rejsestørrelse i øvrigt også ;) I kan finde Palmolive i dagligvarehandlen og hos Matas.
  2. Matas Havtorn Bodylotion: Matas’ striber fylder 50 år i år, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle jer mere om i næste uge. Den har fået fine jubilæumsstriber og det synes jeg er ret sødt. Jeg har tidligere haft gode erfaringer med Matas’ bodylotions m.m., så derfor røg denne på min top tre liste. Jeg glæder mig til at prøve versionen her med fugtgivende havtorn.
  3. James Read H2O Tan Mist: Jeg er vild med James Reads tanning produkter – og derudover elsker jeg mists, så denne tanning mist fra James Read er lige noget for mig! Spray misten på dit ansigt – gerne ud over din dagcreme, men under din foundation og pudder – og så er du faktisk klar! Denne selvbruner-spray kræver ikke mere. Den giver ikke det vilde resultat, men en diskret tan og glød. I kan finde den hos Magasin til 225,- for 100 ML.

Hvis I endnu ikke er tilmeldt Goodiebox, så sørg for at gøre det på www.goodiebox.dk – en dejlig box koster 169,- om måneden.

Rigtig god dag. 
XO Lise 

Sponsoreret – Goodieboxen er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Mádara Flower Dust Lotion

img_2683 img_2673 img_2674 img_2679 img_2675
Mádara Flower Dust Lotion, 150 ML, cirka 138,- 

Hello Monday… Øv, altså, jeg hoster derud og kan ikke rigtig ryste denne dårlige hals af mig. Jeg er ved at være ret træt af det… Bl.a. fordi jeg gerne ville i gang med at træne igen (det er vel januar og man har vel nytårsforsætter). Men for nu må jeg hellere blive på sofaen, godt viklet ind i tæpper og tørklæder…

Det skal dog ikke forhindre mig i at være god mod min krop… Da jeg i december fortalte jer om, hvilke hudplejeprodukter som jeg pt. bruger, nævnte jeg Mádara Flower Dust Lotion med guld glimmer. Og den vil jeg fortælle jer lidt mere om i dag :)

Mádara er et økologisk hudplejemærke fra Letland, som udnytter alle de bedste ingredienser fra den nordiske natur – bl.a birkesaft og hyben – med dokumenterede effekter.

Flower Dust Lotion‘ fra Mádara er en fugtgivende bodylotion, som indeholder naturlige mineraler og nordisk hyben. Bodylotionen efterlader huden fugtet og illumineret – og smukt glimtende. Produktet indeholder nemlig masser af yndig guldglimmer… Og derfor har jeg været særligt glad for den her henover julen… I december kan jeg ikke få glimmer nok. Men nu hvor den kedelige hverdag har ramt igen, bruger jeg primært denne bodylotion, hvis jeg skal til fest. Som I kunne læse i mit indlæg fra december, har jeg brugt Mádara Flower Dust Lotion over flere gange – og jeg synes også, at den er faktisk til sommer hudpleje. Der synes jeg nemlig også, at det kan være ret pænt med lidt ekstra glød. Der er ret meget glimmer i denne lotion, og den er meget drøj i brug, så det I evt. kan gøre, hvis I ønsker at skrue lidt ned for mængden af glimmer, er at blande Mádara Flower Dust Lotion med en anden bodylotion eller creme.

…Og hvad er min dom så? Mádara Flower Dust Lotion får tre ud af fem stjerner af mig. Den er lækker, fin med glimmer og forholdsvis fugtgivende – og den er også hurtig til at tørre ind. Den er virkelig en af de bedre bodylotions, som jeg har prøvet. Men jeg synes ikke, at den dufter ret godt – det er jo nok fordi, at der ikke er parfume i… Men det påvirker altså oplevelsen for mig. Desuden synes jeg ikke, at den nødvendigvis forbedre min hud – men jeg oplever helt sikkert, at den er fugtgivende.

Mádara forhandles hos Magasin, Greenskin.dk, Nicehair.dk m.fl.

Hav en fantastisk uge søde læsere.
XO Lise 

PS: Nu vi taler om planter, så I så mit blogindlæg i går om planter og boligindretning?

Vacay beauty essentials #7 – Karmameju Kiss Calming Hydro Mist 02

mist02-5 mist02-1 mist02-3 mist02-2 mist02-4
Karmameju Kiss Calming Hydro Mist 02, 150 ML, 189,00 DKK hos Naturskon.dk

I aften er vores sidste aften her på Sardinien. Det er lidt sørgmodigt. Selvom jeg til dels glæder mig til at komme hjem, trækker den grå hverdag i Danmark ikke ligefrem sammenlignet med lækker vin i lange baner, fantastisk mad (pasta pasta pasta) og sol og strand. Mest af alt kommer jeg jo bare til at savne al den kvalitetstid, som Simon og jeg har haft sammen hernede. Det er altså svært at finde tid til bare at være to i den travle hverdag, you know? Men jeg vil skynde mig at forlade dette sørgmodige hjørne, for straks at vende blikket mod et herligt produkt…

Okay, jeg har snydt lidt og taget disse billeder hjemmefra. Sagen er nemlig den, at min Karmameju Calming Hydro Mist 02 er ved at være en gammel sag – eller altså, det lyder forkert – men jeg er ved at have haft den i et stykke tid (misforstå mig venligst ikke: den er ikke for gammel… det er ikke dét, som jeg prøver at sige). Uanset mit Karmameju produkts alder, så er jeg utrolig glad for denne lækre spray og har derfor slæbt den med på ferie.

Karmameju laver jo nogle fantastiske produkter! Helt og aldeles uden parabener, silikone, sulfater, parfume og farvestoffer. Denne mist er en blanding af olier, kamille, rismælk og mange andre lækre sager, der til sammen er blevet til et produkt, som beroliger huden, fugter den og genopbygger. Den kan bruges i både ansigt, på kroppen og i håret. Jeg bruger den primært på kroppen som alternativ til bodylotion eller bodyoil, når jeg har travlt eller bare er for doven til at bruge et smørbart produkt ;) det er nemlig dét der er så smart ved dette produkt, at det blot sprayes på. Derudover føles den let kølende og meget beroligende på huden, så den er ret lækker efter en hel dag i solen (både på krop og ansigt).

Karmameju Kiss Calming Hydro Mist 02 kan købes hos Naturskon.dk til 189,- for 150 ML. 

I ønskes en skøn aften. 
XO Lise