Kähler Hammershøi urtepotteskjuler i den fineste lysegrå

sponsoreretaffiliatelinks
urtepottekskjuler (1)
urtepottekskjuler (2) urtepottekskjuler (3) urtepottekskjuler (4) urtepottekskjuler (5) urtepottekskjuler (6) urtepottekskjuler (7)
Kähler Hammershøi urtepotteskjuler, 115 x 115 mm, 249,95 DKK 

Hello darlings. På en travl og dejlig fredag som denne får I bare et par hygge billeder fra mig. Jeg vil gerne vise jer min nye urtepotteskjuler fra Kähler og min nye fingerfilodendron. Sidstnævnte hedder også monstera deliciosa – men populært bliver den bare kaldt bloggerplanten ;) Jeg må indrømme; om end det er enormt mainstream, så er jeg vild med den! Den er pisse flot, giver noget grønt liv til vores lejlighed og så er den virkelig nem at holde. Den skal bare have vand, når den er ved at se lidt tør ud – hvilket er ret sjældent… Hver tredje uge eller noget i den stil. Vi købte bare vores nye plante i vores lokale Meny på Østerfælld Torv til 69,-, tror jeg….

Urtepotteskjuleren er lidt mere eksklusiv end selve planten, men de gør det nu meget godt sammen. Den er nemlig fra ét af mine favoritmærker: Kähler. Den er i det skønne Hammershøi design og findes i to farver. Denne farve hedder bare ‘Lysegrå’ og er glaseret, men den findes også uglaseret, hvis man er mere til den. Vores er 115 mm i bredde og i højde, men den findes både større og mindre også!

Så det var bare et lille hej fra mig i dag. I ønskes en fantastisk weekend!
XO Lise

Et kort hej fra mig og mine nye grydelapper

gry (1) gry (2) gry (3) gry (4) gry (5) gry (6)_B gry (7) gry (8)

Kære aller sødeste læsere. Jeg er langt om længe tilbage på bloggen efter alt for mange dages fravær. Sorry! Jeg har savnet jer! Jeg håber, at I har fulgt med på Instagram? Hvis I har, så har I kunnet se at jeg har haft travlt med at rende ud og spise en masse. Det har været dejligt, men også travlt! …Så her til aften vil jeg bare sige hej og vise jer de her kære grydelapper, som min søde lillesøster har lavet til mig.

Jeg lover, at jeg opdaterer jer på min travle hverdag snart – men indtil da, så håber jeg I følger med på Instagram @Lisevejnoe

Men trods travle dage, så er det fandeme dejligt at have et spændende job, som man holder af, og gode mennesker omkring mig. Ikke mindst min dejlige kæreste og min fantastiske familie. Og apropos min fantastiske familie, så har min nuttede lillesøster strikket nuttede grydelapper til mig – og dem vil jeg faktisk gerne vise jer, også selvom jeg ikke kan indsætte et link til jer. Jeg håber, at det bare kan give jer et lille indblik i mit lille hjem.

Måske så I for nyligt, at hun også havde strikket en lille scrunchie til mig? Ellers kan I se den ved at klikke her. Uanset, så er hun blevet ret glad for at strikke og det har jeg og resten af familien heldigvis glæde af.

Så her til aften vil jeg blot sige hej, jeg er tilbage, og vise jer lidt stemningsbilleder fra kaffekoppen og kaffekanden, hvor grydelapperne pynter så fint.

Rigtig dejlig aften til jer. Vi tales ved dears!
XO Lise

Loving: Bistro Royal

bistroroyalcolBistro Royal, Kongens Nytorv 26, KBH K.

Hej og godaften kæreste læsere – og velkommen tilbage på bloggen. Jeg håber, at I har haft en dejlig uge – og så småt er ved at være klar til weekend ;) Jeg er heeeeelt klar til weekend efterhånd – om end jeg glæder mig til endnu en spændende dag på arbejde i morgen (jeg ved det godt, jeg er træls at høre på – who the fuck loves their job this much huh’? – ej, men jeg er altså virkelig bare vild med jobbet mit ;))… Men det skulle jo slet ikke handle om mit job i dag – men om en lille restaurant anbefaling… For det er da ved at være længe siden, er det ikke?

Jeg har for nyligt været på Bistro Royal over flere gange – I ved, den der restaurant med store brune lædermøbler på hjørnet af Kgs. Nytorv. Jeg var jo cyklet forbi den flere gange, og den har ofte vækket min nysgerrighed… Så I sommers tænkte jeg: Nu skal det prøves! Siden har jeg prøvet den tre – fire gange og jeg synes sådan set, at det er et udmærket sted… Og derfor vil jeg gerne fortælle jer om det i dag.

Bistro Royal er én af Madklubbens mange restauranter. Madklubben har jo efterhånden – foruden deres ‘Madklubben’-restauranter, nogle stykker rundt omkring i København (og vist også i Aarhus?). Generelt for alle Madklubbens restauranter er: At det er anstændig mad til billige penge. Og det samme gør sig gældende for Bistro Royal!

Det er en bistro – så maden er derefter: Forholdsvis casual. De skriver selv, at bistroen kombinerer det bedste fra Paris, London og New York. Og det passer nok meget godt. Du kan både få morgenmad, frokost og aftensmad (inkl. dessert) hos Bistro Royal. Jeg kan desværre ikke prale af at have prøvet deres morgenmad, men deres frokost og aftensmad kan jeg varmt anbefale.

Hvad kan jeg særligt godt lide ved Bistro Royal? Foruden god betjening, så ELSKER jeg at deres menukort er ret overskueligt! Det er ikke for stort. Der er få men gode retter, som man kan vælge imellem, og lidt side orders efter behov. Endvidere, skifter menuen alt efter sæson – hvilket jeg også synes er ret skønt! Og så er prislejet jo virkelig bare rigtig fint! En frokost koster omkring 125,- uden drikkevarer, mens et aftensmåltid mellem 200 og 300,- for en hovedret.

Jeg har prøvet deres rørte tatar – og den var rigtig god! Lidt tung, men det er tatar vel bare? Jeg har også fået fisk derinde, hvilket også var fint tilberedt – men desværre utrolig kedeligt, efter min mening i hvert fald (om end pænt! Se billedet længst til højre i collagen ovenfor). Til gengæld er deres cheeseburger ret hæderlig! Vigtigst, når du besøger Bistro Royal, er at smage deres pommes med trøffel! De er simpelthen for lækre!

Jeg har besluttet mig for at give Bistro Royal tre ud af fem stjerner. De får deres tre stjerner for god betjening, hyggelig atmosfære, godt menukort og dejlig, ordentlig og anstændig mad til gode priser! De to sidste stjerner udebliver for deres manglende kreativitet – maden er god, men du går desværre ikke derfra med en ekstraordinær oplevelse. Men dermed ikke sagt; at dette ikke er et af mine absolutte go-to steder inde i midtbyen, for det er det helt sikkert!

Jeg håber I kunne bruge min lille anmeldelse. Rigtig god aften til jer. 
XO Lise 

Kähler presselancering SS18 – Forårs- og sommernyheder

eventaffiliatelinks
Billede 09-01-2018 09.57.39 (1)
Billede 09-01-2018 09.57.26 Billede 09-01-2018 09.57.34 Billede 09-01-2018 09.58.56 Billede 09-01-2018 10.01.12 Billede 09-01-2018 10.01.18 (1) Billede 09-01-2018 10.02.40 Billede 09-01-2018 10.02.30 Billede 09-01-2018 10.02.48 Billede 09-01-2018 10.03.13 Billede 09-01-2018 10.37.32 Billede 09-01-2018 10.39.43

Kæreste læsere, hej og godaften. Så gik der lige pludselig to dage, og jeg nåede slet ikke på bloggen! Undskyld! Jeg har bare haft nogle travle dage. Men heldigvis ikke nogle trælse dage. I går var jeg på Chai Wong efter arbejde med Mibs og Camilla – og sikke en oplevelse! Det er en ret lækker asiatisk restaurant på Frederiksberg, som varmt kan anbefales!

Tirsdag var også en enormt skøn dag! Hvis I har fulgt med på min Insta story, så har I måske allerede set; at jeg startede dagen i godt selskab hos KählerGemyse i Tivoli. Og det vil jeg gerne fortælle jer om i dag.

I anledning af Kählers nye SS18 kollektion, havde de inviteret os på Gemyse til et overdådigt kagebord! Det var simpelthen intet mindre end imponerende! Kagerne stod Cakenhagen for, og de blev alle serveret på det fineste stel – naturligvis fra Kähler. Stellet var alt sammen fra Kählers Hammershøi serie, og som et led i de mange nyheder denne sæson, har Kähler valgt at tilføje smukke kagefage, kageopsatser osv. til deres kollektion – bl.a. for at hylde den stolte konditortradition i Danmark. Foruden det smukke kaffe- og kagestel, tilføjede Kähler også en jaw dropping gorgeous gulvvase til Hammershøi serien, såvel som fine potteskjulere.

Herudover, kom Kähler også med endnu spændende nyhed. Tro mod deres kulturarv lancerede Kähler ikke blot flere søde sparedyr, de lancerede også en helt ny og ret kær pyntegenstand: Glasurtoppe. Glasurtoppe var egentlig noget man brugte på det gamle keramik- og porcelænsværksteder til at teste glasuren, inden man kom den på produkterne. Dette gamle “arbejdsredskab” har Kähler nu sat i produkten i mange fine farver og med forskellige overflader.

Jeg elsker Kähler – deres elegance, deres håndværk og deres måde hvorpå de fornyer sig selv sæson efter sæson, men fortsat er tro mod deres mærke og deres designarv. Det er gennemført og det er imponerende! Glæd jer til at den nye kollektion rammer butikkerne!

XO Lise

Glimt fra mit hjem: Vores flotte skærebrætter i egetræ

skaerebrætter (1)skaerebrætter (3)skaerebrætter (2)skaerebrætter (4) skaerebrætter (5) skaerebrætter (6) skaerebrætter (7) skaerebrætter (8) skaerebrætter (9) skaerebrætter (10) skaerebrætter (11)

Hej babes. I dag er det min gode veninde Camillas fødselsdag, og jeg glæder mig meget til at fejre hende. Derfor har jeg snydt lidt, og forberedt dette indlæg til jer på forhånd. Det er et indlæg, som jeg har villet vise jer længe – der har bare ikke været plads på bloggen… Men det er der nu :)

I dag vil jeg nemlig gerne vise jer vores flotte skærebrætter i egetræ herhjemme. Min kære lillebror lavede dem i julegave til Simon og jeg sidste år, og vi er virkelig glade for dem! Naturligvis også lidt ømme over dem, men sådan er det jo. Min bror er ved at uddanne sig til møbelsnedker, og hans storesøster synes naturligvis, at hans talent mildest talt er helt fantastisk! I kan følge ham på Instagram @Krisvejnoe, hvis I holder sådan lidt af møbeldesign og rejser ;)

Og når nu det er ved at være jul, så tillad mig lige at tage mig tiden til at være lidt sentimental. Jeg er simpelthen så velsignet med de mest fantastiske mennesker omkring mig. Heriblandt mine kære søskende! Ida har I sikkert hørt om mange gange på bloggen, men jeg ved ikke hvor ofte, at jeg har nævnt Kris? Der er knapt to år mellem Kris og jeg, og jeg har fornøjelsen af at have ham geografisk ret tæt på, så jeg ser ham cirka en gang om ugen – hvilket jeg sætter utrolig meget pris på! Det betyder så meget for mig, at have muligheden for at se ham så tit og deltage i vigtige begivenheder for ham, som f.eks. ferniseringer etc. Det er klart, at jeg ville ønske vores lillesøster også var her i det Københavnske – men vi nyder hvert minut med hende, både i det Københavnske og i det jyske.

Nå, og så tror jeg vi forlader dagens sentimentale hjørne. Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

New in: Indigo blå kaffekopper fra Kähler

sponsoreretaffiliatelinks
1kahler
Kahlreblaakafekopper (1) Kahlreblaakafekopper (2) Kahlreblaakafekopper (3) Kahlreblaakafekopper (4) Kahlreblaakafekopper (5)  Kahlreblaakafekopper (7)
Kahlreblaakafekopper (6)
Kähler Hammershøi kaffekop (20 cl) 149,95 DKK

Hej aller smukkeste læsere. Har I nydt jeres weekend? Det har vi herhjemme! Fredag hyggede vi med god mad og den nye sæson af Stranger Things. Har I set den? Vi er kun lige færdige med fjerde afsnit, men so far very good – if you ask me ;) I går aftes fejrede vi vores gode ven Kasper, som fyldte 30 år. Han var flyvende, vi var flyvende – feste var flyvende! I dag er vi nok lidt mindre flyvende… Og derfor tænker jeg også, at det er helt perfekt bare at tage et stille og roligt boligindlæg i dag med kaffekopper – don’t you think?

Jeg vil i hvert fald gerne vise jer mine nye kaffekopper fra Kähler. De er en del af min højt elskede Hammershøi serie – og er efter min mening nogle af de hyggeligste kaffekopper, jeg længe har haft! Farven er helt ny! Den hedder ‘Indigo‘ og er én af de to nye farver, som Kähler lancerede her til efteråret. Måske kan I huske, at jeg skrev et lille blogindlæg om det? Ellers kan I læse det her.

Du kan få dig din egen kop på www.kahlerdesign.com til 149,95 DKK pr. stk. De findes naturligvis i flere fine farver. Personligt, tænker jeg at de kunne være rigtig flotte at mixe med samme kopper i den helt hvide model – eller måske endda den marmor grå også?

Rigtig god søndag til jer i hvert fald. Nu vil jeg skynde mig at gøre lidt rent, inden vi får besøg af min kære lillebror.
XO Lise

En lille grøn sag fra Søstrene Grene

Soestrenegrene (9) Soestrenegrene (10) Soestrenegrene (1) Soestrenegrene (2) Soestrenegrene (3) Soestrenegrene (4) Soestrenegrene (5) Soestrenegrene (6) Soestrenegrene (7) Soestrenegrene (8)Grøn lille vase fra Søstrene Grene 

Hej og godaften søde læsere. Jeg havde faktisk regnet med at være på bloggen meget tidligere i dag, da jeg har holdt fri fra Brands of Beauty, men den ene time tog den anden – og nu er klokken pludselig over otte!? …Men nå, jaja, I ved vel hvordan det er.

Jeg har benyttet min fridag til at få indhentet lidt forsømt træning. Derudover, har jeg været til åbent hus og pressedag hos Connect Communication og til oplæg med et par damer fra Forbrugerombudsmandens kontor hos PR-bureauet Holm & Bertung... Nu sidder jeg og nyder en stille stund foran computeren, efter en dejlig omgang aftenmad og masser af snak med min kære yyyyndlings kæreste :) Så trods ophedet debat med damerne fra Forbrugerombudsmanden, har det alt i alt været en rigtig dejlig dag i dag. Hvad har I lavet?

…Nok snik snak, nu til dagens emne. Jeg tænkte, at det er ved at være længe siden, at I har set lidt glimt fra mit hjem, så det skal I have lov til i dag :) Billederne er af vores søde lille vase fra Søstrene Grene. Det er ved at være ½ – 1 helt år gammel, så det er ikke sikkert, at I kan finde den i jeres lokale Søstrene Grene butik mere, men I kan da prøve :) Hvem ved? Uanset, så vil jeg gerne vise jer den. Jeg synes nemlig, at den står så godt til vores grønne bord (som min lillebror har bygget til os – han er møbelsnedker) og til vores grønne Lyngby vase fra Lyngby by Hilfling. …Nå ja, og så ville jeg nok også bare rigtig gerne vise jer den smukke og farverige buket, som jeg plukket hist og her i vores lille lokalområde.

Vasen er modtaget i gave – dog ikke med kommercielle hensigter bag, hah! Men i gave fra min søde veninde Bonnie! Og vi er ret glade for den. Det er utrolig hvad sådan en lille buket kan gøre for et lokale, ikke sandt?

Nå, men rigtig god aften i hvert fald. Jeg vil smutte igen.
XO Lise

New in: Woud ceramic flowerpot

sponsoreret
Skaaaaaal (7)
Skaaaaaal (8) Skaaaaaal (9) Skaaaaaal (1) Skaaaaaal (2) Skaaaaaal (3) Skaaaaaal (4) Skaaaaaal (5) Skaaaaaal (6)
Woud Hinken mini flowerpot (6 cm høj) 149,-

Hej og godformiddag sødeste læsere. Jeg håber, at I har haft jer en rigtig dejlig weekend? Jeg har tilbragt weekenden i sommerhus i Tversted med Simon og hans familie… Og når nu jeg allerede var rejst så langt nord på, så besluttede jeg mig for at blive her og nyde lidt tid med min egen familie også. Så lige nu befinder jeg mig i Hjørring i mine forældres dejlige, store hus – som også er mit barndomshjem. Det er nogle helt andre kvadratmeter, end de par stykker vi har i vores etværelses lejlighed på Østerbro. Og jeg ville ønske, at jeg havde lige så meget plads at indrette på. For jeg elsker indretning! Og med så få kvadratmeter, som vi har derhjemme, så har jeg lyst til at lave det om heeeele tiden.

Og apropos indretning, så vil jeg vise jer min fine lille krukke/skål fra danske Woud i dag. Måske kan I huske, at jeg viste jer en lignende lille flowerpot fra Woud tilbage i april? Den nye her minder rigtig meget om, og er også fra ‘Hinken’-serien. De er begge af keramik med en mat glasering udvendigt og en glossy glasering indvendigt – hvilket jeg personligt synes er en skøn detalje, da det betyder at de er rigtig nemme at style sammen med mine andre vaser m.m. derhjemme, da de både kan stå sammen med matte og skinnende interiør sager.

Jeg forelskede mig ret meget i Woud’s forretningskoncept, da jeg første gang blev præsenteret for det tidligere i år. De er et møbel- og interiør brands, som arbejder med forskellige designere (nye såvel som mere erfarne) om at udvikle skandinaviske produkter i høj kvalitet. Hinken blomsterpotterne er designet af Silje Nesdal & Ann Kristin Einarsen.

Jeg må nok indrømme, at jeg bruger mere min Hinken flowerpots som skåle, end som blomsterpotter. Jeg synes de er skønne, når de er fyldt med vand og har et par blomsterhoveder til at flyde ovenpå – ligesom disse stedmoderblomster på billederne.

Det var dét, jeg gerne ville vise jer i dag. Hav en skøn mandag. 
XO Lise

Italiensk belysning i nordiske omgivelser // Artemide presseevent 14.09.17

event
Billede 14-09-2017 16.45.55
Billede 14-09-2017 16.16.38 Billede 14-09-2017 16.16.33 Billede 14-09-2017 16.16.23 Billede 14-09-2017 17.29.11 Billede 14-09-2017 16.16.51 Billede 14-09-2017 16.39.26 Billede 14-09-2017 16.39.01 Billede 14-09-2017 17.28.50 Billede 14-09-2017 16.41.21 Billede 14-09-2017 16.40.34 Billede 14-09-2017 16.40.40 Billede 14-09-2017 16.12.57

Hej aller kæreste læsere. Inden jeg begynder på dagens blogindlæg, vil jeg lige fortælle jer; at der er forholdsvis mange blogger- og presseevents i min kalender lige i øjeblikket… Og jeg nyder dem jo! Hver og én! Og jeg nyder bestemt også at fortælle jer om dem – og fremvise smukke, æstetiske øjeblikke fra hvert event, for det er én af de bedste måder at berette om min hverdag på… Men når det så er sagt, så skal det selvfølgelig heller ikke tage overhånd… Og derfor har jeg forsøgt at sprede event-indlæggene lidt ud her på bloggen, om end de så mister deres nyhedsværdi en smule. Jeg håber I vil bære over med mig. Jeg prøver at finde et godt niveau, som I også kan finde glæde i, når I læser med her. Og tak for det iøvrigt!

…Og lad os så kaste os over dagens emne! Det skal nemlig handle om gårsdagens event i dag. Hvis I følger med på Instagram, så har I sikkert allerede set; at jeg i går trodsede regnen og bevægede mig til Frederiksberg, hvor den Italienske lampeproducent Artemide afholdte presseevent i de mest vidunderlige omgivelser. I anledning af arrangementet havde de nemlig lånt kunster Anne Aarslands mega seje lejlighed – og den dannede helt og aldeles perfekte, skandinaviske rammer om de minimalistiske, italienske designerlamper.

Hvis I ikke allerede kender Artemide, så lad mig kort fortælle jer om dem. Artemide er efterhånden en international designerlampe leverandør, som både arbejder med innovative, bæredygtige materialer og vidt forskellige designere. Så selvom deres lamper altid har et minimalistisk, tidsløst og kreativt udtryk, så er det ikke altid at det er samme designer, som står bag de forskellige lamper. Særligt for Artemide er deres filosofi “The Human Light”, som i al sin enkelthed går ud på; at lys skal give mening (eller lamper skal give mening) for de mennesker, som skal bruge lyset. På denne måde er både teknik og design altid tilpasset forbrugernes ønsker og anvendelsesmønstre.

I anledning af presseeventen fik vi lov til at se Artemides helt nye standerlampe EOS, som I kan se på billed nr. 7 fra toppen.

Jeg håber I nød billederne. Jeg nød i hvert fald min eftermiddag i selskab med Artemide. Rigtig god weekend til jer. 
XO Lise

Kähler presselancering AW17 – Efterårsnyheder

eventaffiliatelinks
Billede 08-08-2017 10.40.13 (1)
Billede 08-08-2017 10.39.59 Billede 08-08-2017 10.41.52 Billede 08-08-2017 10.42.40 Billede 08-08-2017 10.42.22 Billede 08-08-2017 10.44.01 Billede 08-08-2017 10.44.20 Billede 08-08-2017 10.48.55 Billede 08-08-2017 10.48.50 Billede 08-08-2017 10.46.16 Billede 08-08-2017 10.46.39 Billede 08-08-2017 10.46.46 Billede 08-08-2017 10.45.04 Billede 08-08-2017 10.45.27 Billede 08-08-2017 10.47.53 Billede 08-08-2017 10.48.03

Hej skønneste læsere. Jeg er hjemme for at blogge til jer for en kort stund, inden jeg skal afsted igen til show. Modeugen er for alvor i gang – og selvom jeg starter forholdsvis stille ud i dag med tre arrangementer, så er der meget frem og tilbage – og  mange ting der skal nåes! Men jeg er SÅ glad for, at I læser med :) Følg endelig med på Instagram @LiseVejnoe og SnapChat også @LiseVejnoe :)!

Jeg startede dagen i dag i Kongernes Lapidarium – måske bedre kendt som Christian den fjerdes bryghus? Der er utrolig smukt! Og det dannede fantastiske rammer om lancering af Kählers kommende efterårskollektion. I kan måske huske, at jeg var til lancering af deres forårskollektion i januar? (ellers kan I læse indlægget her)… Turen var nu kommet til efterårskollektionen – og jeg var ret spændt på den! Jeg bliver ofte skuffet, når jeg ser efterårskollektioner til boligen – og det er nok bare fordi, jeg er mere til friske farver og pasteller… Men jeg må indrømme; at Kähler endnu engang har gjort det utrolig godt! Jeg er helt vild med efterårskollektionen – og specielt de nye farver til Hammershøi linjen er noget så elegante!

Foruden nye farver og nye produkter til de allerede eksiterende linjer (Hammershøi og Omaggio), havde Kähler også nogle helt nye produkter med, som vil blive introduceret til butikkerne i det kommende efterår. Det var bl.a. de nye ‘Nellemann’ lysestager i keramik – som I kan se på billede nr. tre – og de paddehatte lignende ‘Ahlmann’ lysestager, som I kan se på de to nederste billeder her i indlægget.

Jeg glæder mig særlig meget til de nye Hammershøi farver – den dybe grønne farve i høj lakering er SÅ smuk! Og dem blå indigo er også noget så stilfuld.

Jeg vil suse videre i dagens travle program. Husk at følge med på specielt Instagram :) Vi blogges ved i morgen!
XO Lise