Min yndlings duft lige nu: YES I DO – fra Etat Libre d’Orange

yesido (1) yesido (2) yesido (3) yesido (4) yesido (5) yesido (6) yesido (7) yesido (8) yesido (9) yesido (10)
Etat Libre d’Orange – Yes I Do, 100 ml, 1.000 DKK hos AnaBé Perfumes & Apothecary 

Hej og godaften kære læsere. Hvis I tænker, at det var dog sent hun kom forbi bloggen i dag, så har I helt ret. Og jeg var egentlig også på vej i seng, men jeg savnede jer sådan – så jeg tænkte; bedre sent end aldrig, som man siger.

Jeg er draget nord på og har tilbragt en solrig dag i Vendsyssel med min dejlige familie. Simon er fortsat i København, mens jeg tager et par hjemmearbejdsdage her – efter en lang pinse. Jeg savner ham, er det ikke fjollet? Vi sagde vi ses i lørdags, og alligevel savner jeg ham allerede. Men det er nu engang ret fantastisk, at man efter fire år stadig kan savne hinanden efter blot et par dage hver for sig… Eller det synes jeg i hvert fald :)

Og apropos, så vil jeg i dag (eller i aften) fortælle jer om min nye parfume ‘Yes I Do(høhø…) fra Etat Libre d’Orange. Det er en smuk og feminin duft, som for alvor har vundet mit hjerte. Ikke blot på grund af parfumens smukke ydre, men særligt på grund af parfumens vidunderlige duft af liljekonvaller og appelsinblomst. Herudover, så må jeg altså bare indrømme, at Etat Libre d’Orange suverænt er ét af mine yyyyyndlings brands, som vi har hos Brands of Beauty. Det er smukt, det er skævt og det er kunst på bedste manér!

Etat Libre d’Orange er et fransk nicheparfumebrand, skabt af den charmerende Etienne de Swardt, som nægter at lade sig begrænse og ryster fordommene i branchen gang på gang med deres lunefulde og ironiske tilgang til parfumekunsten. Hos Etat Libre d’Orange samarbejder de  ikke blot med en lang række anerkendte parfumører, men også med et udvalg af kunstnere fra forskellige kunstarter. Parfumøren bag ‘Yes I Do’ hedder Antoine Maisondieu, som også har skabt dufte for Aqua di Parma, Commes des Garcons, Armani, Gucci, Lanvin m.fl.

Alle Etat Libre d’Oranges dufte fortæller en historie, skabt af Etienne. ‘Yes I Do’ er en kærlighedshistorie på flaske. Det handler om pigen, der blev til en kvinde, som sagde ja til kærligheden. Duften er forførende og feminin med noter af appelsinblomst, liljekonvaller, rav, kakao og musk. Det er en duft, hvor generationer mødes – på sin vis, duften af en ungmø og på sin vis duften af en erfaren kvinde. …Det lyder da ret smukt ikke?

Uanset, så er jeg vild med den! Den er let og feminin – og bare helt igennem fantastisk! …I kan finde Etat Libre d’Orange hos AnaBé i Vedbæk samt hos Han Kjøbenhavn.

Sov godt my darlings. 
XO Lise

PS: Jeg ved at de hos forbrugerombudsmandens kontor har svært ved at skelne mellem en almindelig gave og en sponsoreret gave. Og i og med at jeg har fået denne parfume i gave af min chef, så må jeg hellere gøre opmærksom på dette – om end det ikke var med kommercielle hensigter. 

PPS: Magasinet i baggrunden på billederne er Modemagasinet IN. 

Spice up your bathroom // LEBON Villa Noacarlina

Noacarlina (1) Noacarlina (2) Noacarlina (3) Noacarlina (4) Noacarlina (5) Noacarlina (6) Noacarlina (7) Noacarlina (8)
LEBON Villa Noacarlina, 75 ml, 150,- hos Greenskin.dk

Hello babes! How are you? Jeg er total afslappet og i højt fredagshumør efter to skønne fridage i smukt solskin! Jeg holdt nemlig ikke blot fri i går, men jeg har også haft fornøjelsen af en fridag i dag… Og selvom I ved at jeg knuseeeelsker mit job, så er sådan en ekstra fridag engang imellem sgu også meget fedt. Jeg har brugt mine fridage på at spise dejlig mad, nyde godt selskab og få lidt styr på lejligheden (som ellers bliver forsømt lidt i hverdagene). Jeg er vild med de der gode, små detaljer som gør et hjem unikt, hyggeligt og personligt. Og det er netop detaljerne, som vi skal tale lidt om i dag.

For hvis der er noget, som for alvor pynter på vores badeværelse, så er det altså de utrolig smukke tandpastaer fra økologiske LEBON! I har sikkert allerede set dem her i blogland og i flere af Danmarks dødlækre livsstils, mode- og skønhedsmagasiner – de har nemlig været pænt omtalt flere steder efterhånden, og ikke uden grund! LEBON er nemlig den mest kompromisløse tandpasta på markedet – ikke blot i udseende også i indhold.

Let me tell you, for jeg arbejder jo med skidtet ;) LEBON er skabt af to helt fantastiske mennesker, Stephanie & Richard Palacci. Stephanie er belgisk, uddannet kunsthistoriker, en erfaren og udstillet fotograf og mor til to. Richard er franskmand, farmaceut med speciale i certificeringer, han kommer ud af en familie af tandlæger og så er han far til to ;) Nå ja, og så er de jo begge bare enorme livsnydere, hvilket tydeligt afspejles i deres produkter, som ikke blot skal bidrage til æstetisk smukke og smagfulde oplevelser i hverdagen, de er også inspireret af smukke steder rundt omkring i verden.

Det er svært at sige, præcis hvilken LEBON tandpasta, som er min favorit, men Villa Noacarlina er helt sikkert et godt bud! Den smager af kanel og mint. Alle LEBONs tandpastaer har en base af mint – og herudover, så er smagene udviklet af parfumører fra ét af verdens ældste parfumehuse i Grasse. LEBONs tandpastaer består af 100 % naturlige ingredienser og har alle grøn te og aloe vera i sig – begge dele virker antibakterielt, og du slipper derfor for fluor i disse tandpastaer. Jeg er ikke hellig omkring fluor og har ikke skrappe holdninger til det, men jeg har mine betænkeligheder ved det, det er trods alt et giftstof… Og det er lidt tankevækkende og bekymrende, hvis du spørger mig. Og derfor synes jeg det er fantastisk, at der findes gode alternativer til dette – om ikke andet, så for at supplere din zendium lidt op med noget mere naturligt fra tid til anden ;)

Inden jeg runder af for i dag, så lad os lige vende emballagen – for den er da noget af det mest fantastiske! Den er først og fremmest bæredygtigt produceret – æskerne er fremstillet af anti-skovrydningstræ og tuberne er af 100 % genanvendeligt aluminium, amazing right? Selve emballagen er designet af Christophe Remy, som I måske kender for hans arbejde med interiør og design? Derudover, har han også arbejdet som Art Director i Haute Couture modebranche.

Alt i alt så er ALT ved LEBON bare imponerende og fascinerende! Nå ja, og fik jeg nævnt at det naturligvis også er vegansk!

Det var vist også på tide, at jeg fik fortalt jer om LEBON her på bloggen, når nu jeg arbejder så meget med det til hverdag.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Forårets skønneste lakker: Nailberry

Nailberry (1) Nailberry (2) Nailberry (3) Nailberry (4) Nailberry (5) Nailberry (6) Nailberry (7) Nailberry (8) Nailberry (10) Nailberry (9)
Nailberry Shine & Breathe topcoat, 15 ml, 165,- hos Greenskin.dkNailberry Pink Sand, 15 ml, 155,- hos Greenskin.dkNailberry 50 Shades, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dkNailberry Love Me Tender, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dkNailberry Raspberry, 15 ml, 155,- hos Butikbarcelona.dkNailberry A Touch of Powder, 15 ml, 155,- hos Damernes-magasin.com – Nailberry Au Natural, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dk

Kære aller sødeste læsere. Det er alt for længe siden, at jeg har været på bloggen – og det må I undskylde! Undskyldningen er den samme som altid: Jeg har travlt. Det er ikke (og det er aldrig) fordi jeg ikke gider jer… Jeg er jo vild med jer! Men mandag og tirsdag gik simpelthen med at forberede event med Brands of Beauty, som vi afholdte i går i AnaBé i Vedbæk. Det gik rigtig godt, og vi var som altid glad for alle de fornemme besøg, som vi modtog fra den danske skønhedspresse og skønne influensers.

Og apropos Brands of Beauty, så vil jeg i aften vise jer forårets (eller faktisk hele årets) aller skønneste lakker! Nemlig neglelakkerne fra veganske Nailberry, som vi har den danske distribution på hos Brands of Beauty. Det er virkelig et brand, som vi er stolte af (det er vi af alle vores brands, men alligevel…)! Foruden at være vegansk, så er Nailberry også Cruelty Free (ikke testet på dyr), halal-certificeret (ingen rester af dyr eller alkohol) og har opnået certificeringen ’12-free of chemicals’, hvilket betyder af Nailberrys neglelakker er fri for de 12 mest skadelige, men lovlige, ingredienser. Nailberry er således uden phthalater (inkl. DBP), toluene, formaldehyd, formaldehyd-resin, kamfer, xylene, ethyl tosylamide, triphenyl phosphate, alkohol, parabener, animalske derivater og gluten – that’s pretty nice right? …Og så er de åndbare! Neglene kan ånde gennem Nailberrys smukke lakker takket være en særligt udviklet og patenteret formel, så du og jeg undgår grimme, gule og bløde negle!

Bag Nailberry står forretningskvinden Sonia Hully. Med en fortid i finans og en vision om neglelakker fri for test på dyr, skabte Sonia i 2012 Nailberry. Nailberry startede som en luksus nelglebar i Chelsea, London og transformerede sig hurtigt til en serie af multi-prisbelønnede premiun lakker. Sonia oplevede, at rigtig mange kvinder blev ved med at opleve tørre, beskadigede negle – uanset om det var et resultat af livsstil, forurening eller semi-permanente gel-manicurer. Derfor besluttede hun sig for at udvikle negleprodukter med både sundhed og miljø for øje. Det er ret sejt, ikke sandt?

Jeg er faldet pladask for Nailberry og deres 55 smukke farver samt vidunderlige plejeprodukter! De holder simpelthen så fint, omkring en uge, og helt specielle er deres glimmer neglelakker altså! Det har et virkelig højt indhold af småt glimmer, som gør at du allerede fra første strøg af får et smukt resultat fuld af glimmer! Du slipper for en tyk negl med 50 lag neglelak for at opnå en tilfredsstillende glimmernegl. J’adore!

Nailberry forhandles efterhånden over hele landet – og jeg hjælper meget gerne med at finde en Nailberry forhandler nær dig, kære læser. Men I kan bl.a. finde dem online hos Blossom.dk, Botanicus-shoppen.dk, Greenskin.dk, Butikbarcelona.dk og hos Damernes-magasin.com.

Rigtig god aften darlings! 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Den bedste beauty nyhed i DK længe: Madame La La!

MadameLaLa (1) MadameLaLa (2) MadameLaLa (3) MadameLaLa (4) MadameLaLa (5) MadameLaLa (6) MadameLaLa (7) MadameLaLa (8)
Madame La La Tan Light, 200 ml, 325,- hos AnaBé Perfumes & Apothecary

Hej og godaften aller skønneste læsere. Ih, jeg har glædet mig helt vildt til at dele dette indlæg med jer! Og så er det jo i perfekt forlængelse af gårsdagens blogindlæg om body scrub! Vi har nemlig fået det fantastiske selvbruner-brand Madame La La hos Brands of Beauty – og snart kan I finde det hos udvalgte forhandlere i Danmark – og det er altså ret fantastisk for os forbrugere, for listen af gode ting at sige om Madame La La er lang! Og det er for fedt!

Som I jo ved, så arbejder jo hos Brands of Beauty, som er et dansk distributionsselskab af eksklusive, nicheprodukter inden for skønhed! De første forhandlere har allerede takket et stort ja tak til at tage Madame La La ind – nå ja, og så forhandler vi det selvfølgelig også i vores eget parfumeri, AnaBé, i Vedbæk! (Psst… som snart får sin egen webshop også!). 

Men lad mig nu fortælle jer om Madame La La: Det er et eksklusivt britisk selvbruner-brand, inspireret af Hollywoods upcoming stjerner, LA, Malibu beach og Hollywood-livsstilen. Produkterne fra Madame La La har været omtalt i Vogue, Marie Claire, Cosmopolitan Magazine, Now Magazine og mange flere! Brandets udtalte fans tæller bl.a. celebs, som Gigi Hadid, Vanessa Hudgens, Olivia Palermo og Blake Lively! Og derudover, så har Madame La La også lavet samarbejde om kampagner med eksempelvis Alexander Wang.

But that’s not all: Madame La La’s produkter består af en unik kombination af naturlige og økologiske ingredienser, som aloe vera, grøn te, vitamin E, vitamin A og kokosvand. Kokosvand er ikke blot en fantastisk kilde til fugt og pleje af huden, det mindsker også lugten af dihydroxyacetone (DHA), som er det aktive sukkerstof i selvbrunere, der giver huden den brune farve.

Den drønlækre selvbruner mousse fra Madame La La
Denne selvbruner mousse sikrer en øjeblikkelig smuk glød og udvikler sig yderligere i løbet af tre timer for max effekt. Den er langtidsholdbar og holder i ti dage, hvorefter den gradvist falmer. Den er hurtigttørrende og har en minimal lugt af DHA. Den er fyldt med gode, plejende ingredienser, som f.eks. økologisk kokosvand, økologisk aloe vera, økologisk grøn te og vitamin E. Takket være de mange antibakterielle ingredienser i produktet, mindskes lugten af DHA ved brug. Endvidere, sikrer de mange plejende og fugtgivende ingredienser at huden ikke udtørrer ved brug af denne selvbruner og samtidigt plejes. Et indbygget korrigerende filter i produktet sikrer ikke blot at produktet tilpasses til den enkeltes hudtone, men virker også optisk slankende, ved at mindske synligheden af ujævnheder, appelsinhud og pigmentforandringer.

Den giver sådan et flot og lækkert resultat! Og jeg må indrømme, at jeg har prøvet enormt mange gode selvbruner produkter, men ingen som dette! (og det er ikke bare noget jeg siger, fordi jeg arbejder med brandet, det mener jeg virkelig!). Jeg bruger ‘Light’ moussen, men den findes også i en ‘Tan’ version, som er mørkere.

Skriv endelig til mig, hvis I vil have hjælp til at finde en forhandler i jeres nærområde! Moussen koster 325,- for 200 ml.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Den eneste natcreme der duer i kulden: MUTI Anti-Age Night Cream Plus

MUTI (1) MUTI (2) MUTI (3) MUTI (4) MUTI (5) MUTI (6) MUTI (7)
MUTI Anti-Age Night Cream Plus, 50 ml, 459,- hos Ilovebeauty.dk

Sødeste læsere, jeg havde egentlig planlagt et andet indlæg til jer i dag – men jeg bliver simpelthen nødt til at dele dette tip med jer, i disse bitre, iskolde dage!

Mit hud bliver ualmindeligt tør, når kulden er så hård udenfor! Jeg får tørre pletter i ansigtet, som trods serum og ansigtsolie, er svære at komme til livs! Dog er der én creme, som virker upåklageligt og holder de tørre pletter i ansigtet for døren. Det er MUTI’s natcreme – Anti-Age Night Cream Plus – en vildt lækker og fed natcreme, fyldt med virkelig gode og lækre ingredienser, som sikrer ultimativ pleje og fugt. Perfekt både som kuldecreme nu og som plejende natcreme eller solbadning og solskader til sommer.

Den meget rige og nærende Anti-Age Night Cream Plus hjælper både sensitiv og tør hud af med oxidativ stress og tab af vitalitet (I ved, når ens hud bare ser helt træt og trist ud!). Fragmenteret hyaluronsyre genskaber hudens naturlige fugtbalance (og her i kulden har din hud brug for ekstra meget fugt og pleje!), mens Retinol A reducerer linjer og rynker, da det aktiverer cellernes regenereringsevne i løbet af natten og samtidig reparerer skader forårsaget af miljøet (LÆS: Forårsaget af kulden!). C-vitamin i den højest mulige dosis kompenserer for solskader og pigmentforandringer (så den er også perfekt til sommer…). Naturlige fugtighedskilder, såsom squalane og Niacinamid (Vitamin B3), forhindrer tab af fugt (hvilket man ser meget om vinteren, når vi har skruet op for radiatoren, hvilket producerer udtørrende luft), mens Tocopherol (naturligt Vitamin E) beskytter huden mod de frie radikaler. Macadamiaoliens silkeagtige konsistens gør huden fløjlsblød og glat – og særligt macadamiaolien vil jeg gerne slå et slag for! Den gør nemlig cremen ekstra lækker!

Som I nok kan høre; er denne natcreme en sand vidundercreme! …Og nu tænker I nok: “Ja ja Lise, men arbejder du ikke også med MUTI produkterne?” – Jo, det gør jeg nemlig! Og derfor ved jeg rigtig meget om dem! Men jeg kunne aldrig finde på at anbefale jer noget her på bloggen, som jeg ikke kunne stå inde for! Det er så nemt som, at så ville jeg bare lade vær’ med at skrive om det. Men dette tip er simpelthen for godt til at holde for mig selv! Sharing is caring, og dette tip SKAL I simpelthen have med her i kulden!

MUTI’s produkter forhandles hos Ilovebeauty.dk, Storm Fashion og hos AnaBé – samt hos en god håndfuld andre gode forhandlere, jeg har bare ikke plads til at liste dem alle her. Men jeg hjælper meget gerne med at finde en forhandler nær dig, hvis du skriver til mig ;)

Rigtig god aften. 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

M2 Beauté Hybrid Second Skin press launch

1Billede 05-02-2018 10.57.31342

For præcis én uge siden havde jeg fornøjelsen af at lancere to nye og innovative hudplejeprodukter fra M2 Beauté i mit virke som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty sammen med to utrolig dygtige fagpersoner fra skønhedsbranchen (Daniela Fraser og Kenny Anker)! 

Skønhedspressen var inviteret forbi den skønne klinik Complete Me i indre København mandag morgen, for at opleve to spændende nye maske fra M2 Beauté – The researched formula beauty brand!

I kender sikkert M2 Beauté for deres utroligt effektive vippeserum, som pt. er den mest gennemtestede og rene vippeserum på markedet. Men vidste I; at det er ikke blot vippe- og brynsera, som M2 Beauté har gjort sig ekstra umage med at udvikle, det er faktisk flere forskellige og yderst innovative skønhedsprodukter. Alle M2 Beautés produkter er skabt med henblik på at fremhæve din naturlige skønhed – og er alle enormt effektive. Dette er ikke blot et claim, men en påstand som er underbygget af adskillige uafhængige og veldokumenterede tests.

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg hos Brands of Beauty arbejder med M2 Beauté, da Brands of Beauty har den officielle danske distribution på brandet, så jeg er muligvis lidt farvet… Ikke desto mindre, vil jeg gerne have lov til at dele min begejstring med jer i dag – for jeg er viiirkelig begejstret for de to nye produkter fra M2 Beauté.

…Og nu vil jeg ikke trække spændingen ud længere, I skal selvfølgelig have to til at høre, hvad det er for nogle nye produkter:

  1. ULTRA PURE SOLUTIONS HYBRID SECOND SKIN EYE MASK COLLAGEN fra M2 Beauté er en innovativ nyhed til behandling af de sarte områder omkring øjnene. Det er en fugtgivende øjenmaske med 92 % naturligt kollagen, som har en udglattende effekt på huden efter kun få minutter. Øjenmasken har en regenererende effekt, samtidigt med at den udglatter rynker og øger hudens fugtniveau. Kollagenfibrene i øjenmasken er 97 % identiske med menneskets egne kollagenfibre, hvilket giver en intensiv fugttilførsel og ideel optagelse af de aktive ingredienser i huden, da huden genkender kollagenet som sit eget. Teknologien til dette er udviklet i samarbejde med forskere indenfor brandsårsbehandling – det er altså virkelig vildt nok! Det er to tørre øjenpads, som aktiveres med ultra rent vand og lægger sig derefter nærmest som et nyt lag hud under øjnene. …Og resultatet? Det er klinisk dokumenteret via uafhængige studier, at hudens fugtindhold forbedres med op til 60 % efter brug af Hybrid Second Skin Eye Mask. Endvidere, mindskes hudirritationer med 28 % og dybden af rynker reduceres med 15 %. Dermatologisk testet og dokumenteret.
  2. ULTRA PURE SOLUTIONS HYBRID SECOND SKIN MASK BROWN ALGA fra M2 Beauté er en innovativ ansigtsmaske, med en yderst intensiv fugtgivende, udglattende og opstrammende effekt. Et fantastisk supplement til hudplejerutinerne for øjeblikkelige, synlige resultater, takket være ekstrakt fra laminaria algen (brun alge), som stimulerer og fremmer gag-syntesen og fibroblastrenes funktion. Rent brun algeekstrakt (Alginat) udgør 94 % af den tørre ansigtsmaskes indhold. Brune alger er ikke blot en fantastisk kilde til fugt, men udglatter og udfylder også rynker, samtidig med at hele ansigtet genoplives. Calcium-ioner øger membranernes fasthed, forbedrer hudens tykkelse og fasthed, samtidig med at cellernes energi stimuleres. Natrium-ioner hjælper med at mobilisere antioxidanter i huden. Masken fortsætter med at virke i huden op til tre dage efter anvendelse. Jeg har selv testet masken, og må nok indrømme; at jeg stillede spørgsmålstegn ved den øjeblikkelige virkning – but I shit you not: Jeg kunne klart se en forskønnelse af min hud i ansigtet efter blot 15 minuttes brug. … Og bare rolig, den er ikke så kompliceret at bruge, som det hele lyder: Den tørre ansigtsmaskes to dele placeres herefter på en afrenset og let fugtet hud (med ultra rent vand), og aktiveres efterfølgende ved at sprøjte ultrarent vand på, som er af lettere basisk vand, der fungerer som en aktivatorvæske. Pres den let på plads på huden – og den vil herefter lægge sig som et nyt lag hud.  Lad den virke i minimum 10 – 15 minutter. And the results? M2 Beautés Hybrid Second Skin Mask med brune alger efterlader huden intensivt fugtet med en forøgelse på 31 % fugt. Endvidere, både løfter og frembringer masken hudens kontur og genopliver huden. Masken giver fylde til huden, så rynker synes mindre og rynkedybden mindskes med 27 %. Dermatologisk testet og dokumenteret.

Sounds pretty amazing right? Sørg for at finde en autoriseret M2 Beauté forhandler i nærheden af dig og spørg efter disse fantastiske masker!
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret event.  

Grand opening af AnaBé Perfumes & Apothecary

AnaBéaabningjan2018 (1) AnaBéaabningjan2018 (2) AnaBéaabningjan2018 (3) AnaBéaabningjan2018 (4) AnaBéaabningjan2018 (5) AnaBéaabningjan2018 (6) AnaBéaabningjan2018 (7)  AnaBéaabningjan2018 (9) AnaBéaabningjan2018 (10) AnaBéaabningjan2018 (11) AnaBéaabningjan2018 (12) AnaBéaabningjan2018 (13) AnaBéaabningjan2018 (14)

Kæreste læsere. Som jeg nævnte for jer i går aftes, og som I muligvis allerede har set – hvis I har fulgt med på min Insta story, så afholdte vi jo Grand Opening af AnaBé Perfumes & Apothecary i Vedbæk i går for henholdsvis skønhedspressen og danske influencers. Det var simpelthen intet mindre end en fornøjelse! Så hvis I har lyst, så kig forbi AnaBé – vi har åbent!

Og hvordan er det så liiige, at jeg har en tilknytning til AnaBé? Jeg arbejder jo med marketing og kommunikation hos distributionsselskabet Brands of Beauty, som den smukke kvinde på billede to og fem står bag. Hos Brands of Beauty distribuerer vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer. Hos AnaBé sælge vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer ;) Heriblandt Nasengold, Élisire, Liaison de Parfum og Juliette has a gun. AnaBé er altså for forbrugerne, Brands of Beauty er for forhandlere ;) Det er min kære chef, Rikke Skov, som ejer og leder begge dele.

AnaBé er det smukkeste parfumeri, hvor kunderne kan få ekspert vejledning i nicheparfume, herunder duftnoter og molekyler – både naturlige og syntetiske. Derudover, forhandler vi det eksklusive home care brand L’Objet fra Beverly Hills, som laver de smukkeste og mest velduftende duftlys, håndsæber, badesalte og håndcremer. I kan se dem på billede seks til tretten. Er de ikke bare smukke? De forhandles eksklusivt hos AnaBé i DK.

Butikken ligger i Vedbæk (på Vedbæk Stationsvej), tyve minutter fra København og har et vidunderligt smukt udvalg. I skal gøre jer selv en tjeneste og kigge forbi, så I kan opleve smukke brands som Élisire (se første billede) og dufte til vidunderlige dufte, som f.eks. Liaison de Parfums Stay With Me, som jeg skrev om 1. januar (læs indlægget her).

Kig forbi www.anabe.dk og husk at følge med på både Facebook og Instagram.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, om end det kan forvirre visse hovedet, da det er et event. Men jeg var på arbejde i går – og dette er en beretning om mit arbejde. Tag det som I vil, jeg vil bare gerne fortælle jer om det ;)

Nyt år ny duft: Stay With Me fra Liaison de Parfum

IMG_7474 IMG_7476 IMG_7481 IMG_7487 IMG_7489 IMG_7485
Liaison de Parfum – Stay with me, 100 ml, 1.050,- hos AnaBé i Vedbæk

Kæreste læsere, jeg håber, at I havde jer et vidunderligt nytår i går. Simon og jeg havde en dejlig aften i selskab med gode venner og med masser af dans! Det var festligt. I dag har vi bare slappet helt af (vi har nok ikke været så meget værd alligevel) og set en tysk serie på Netflix, der hedder ‘Dark‘. Har I set den? PS: Hvis I mangler en ny serie at starte på her i 2018, så tjek mit seriediagram – klik her.

Jeg har tænkt længe over, hvad jeg skulle dele med jer i dag. Snakken om nytårsforsæt er ligesom bare godt og grundigt slidt efterhånden, synes I ikke? Bevares, vi kunne da sagtens snakke længe om nytårsforsæt om at tabe sig og spise bedre… Men lad os prøve med noget andet, for den snak er sgu efterhånden så kedelig. Så jeg tænkte længe, og jeg tænkte og jeg tænkte og jeg tænkte, indtil det slog mig! Og da jeg så endelig kom på det, så kunne det selvfølgelig ikke være andet!

Derfor er det med stor fornøjelse, at jeg kan meddele jer; at årets 1. januar-tema her på bloggen er: NYT ÅR NY DUFT. Efter jeg er begyndt at arbejde hos Brands of Beauty er jeg blevet lidt af en duftentusiast… Langt fra en ekspert, som min chef, men jeg arbejder på det. Hos Brands of Beauty har vi den danske distribution af spændende nicheparfumer fra særligt Frankring, men også brands fra andre spændende lande og endnu mere spændende parfumører… Heriblandt Nana de Barys nicheparfumebrand Liaison de Parfum fra Østrig. Amerikanske Vogue har kaldt Nanas parfumer highly addictive (oversat: yderst vanedannende) – og jeg kunne ikke være mere enig!

Jeg er faldet pladask for ‘Stay With Me‘ fra Liaison de Parfum, som I kan de på billederne. Alle parfumerne er små kærlighedshistorier om faser i et liv vellevet. Og de bærer alle en lille historie på både flaske og emballage, som sætter stemningen for duften. Stay With Me er for drømmeren, den frie sjæl og optimisten. Det er tre fine beskrivelser, som jeg ville ønske, at de passede på mig. Og det gør de måske også. Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald forsøge mig bedst muligt at matche disse beskrivelser, for jeg elsker duften! Og jeg bliver simpelthen så glad af at have den på. Den dufter dejligt af liljer, orangeblomst, roser og citrus – med undertoner af vanilje, musk, cedertræ og ambre.

Liaison de Parfum er helt nyt i Danmark, og snart kan I finde de fem fine parfumer hos håndplukkede forhandlere rundt omkring i landet. Men indtil da; så skynd jer til Vedbæk, hvor nicheparfumeriet AnaBé forhandler dem.

Rigtig god aften! Og et godt 2018 til jer!
XO Lise

PS: Jeg ved at de hos forbrugerombudsmandens kontor har svært ved at skelne mellem en almindelig gave og en sponsoreret gave. Og i og med at jeg har fået denne parfume i gave af min chef, så må jeg hellere gøre opmærksom på dette – om end det ikke var med kommercielle hensigter. 

Bæredygtige, økologiske og naturlige tandpastaer! // LEBON presseevent 20.11.17

event
lebonpics (1)
lebonpics (2) lebonpics (3) lebonpics (4) lebonpics (5) lebonpics (6) lebonpics (7) lebonpics (8) lebonpics (9) lebonpics (10) lebonpics (11) lebonpics (12) lebonpics (13) lebonpics (14)

Hej og godaften aller sødeste læsere. Har I været nede og stemme i dag? Det håber jeg altså, at I har! Det er vores alle sammens borgerpligt, hvis I spørger mig ;)

I dag vil jeg gerne have lov til at vise jer en større omgang billeder fra vores presseevent i går. I går afholdte vi nemlig presseevent samt bloggerevent for vores økologiske tandpastabrand LEBON med Brands of Beauty. Det er mit første event som marketing & communications manager hos Brands of Beauty – og jeg havde glædet mig helt vildt! Det gik heldigvis rigtig godt – og det var en dejlig dejlig dag med masser af skønne mennesker! Og ikke mindst en masse skøn, god og vigtig snak om LEBON – og hvad vi egentlig putter i vores mund hver dag!

Hvis I ikke allerede kender LEBON, så lad mig kort introducere jer for dette fantastiske brand! LEBON er økologiske, naturlige og bæredygtige tandpastaer uden flour! LEBON består nemlig kun af naturlige og ikke skadelige ingredienser – og derfor er flour taget ud! I stedet er der økologisk aloe vera, som er naturligt rensende for tandkødet samt antibakterielt og økologisk grøn te, som også er naturligt antibakterielt. Alle de seks smukke tandpastaer har spændende og sjove smage, som alle er udviklet i verdens ældste parfumehus i Grasse (verdens parfumehovedstad). Min favorit er den orange sag med smag af kanel og mint – der er desuden mint i alle seks varianter. Jeg vil også gerne lige fremhæve den hvide variant: Den er med grøn te og sød marokkansk mint samt med papaya ekstrakt, som er naturligt blegende.

Og er emballagerne ikke bare smukke? Pakkerne er lavet af træ/pap, som er PEFC certificeret (PEFC certificeringen sikrer at materialet stammer for bæredygtig, ansvarlig skovdrift – altså anti skovrydning). Tuberne er lavet af hundred procent genanvendelig aluminium. Nå ja, og så er de designet af Christophe Remy – han er en ret kendt Art Director inden for Haute Couture, mode og design. Fantastisk hele vejen rundt ikke sandt?

LEBON er skabt af kunsthistoriker og fotograf Stephanie Palacci og hendes mand Richard Palacci, som er uddannet farmaceut og kommer fra en familie af tandlæger. De var begge rejst til Danmark i går for at fortælle om deres baby: LEBON.

Det var alt, som jeg ville vise jer i aften. Jeg håber, at I synes LEBON er lige så fantastisk, som jeg synes! LEBON forhandles bl.a. hos Storm og Charlotte Torpegaard/I love beauty til 175,- for 75 ml.

XO Lise 

PS: Der står sponsoreret i toppen af indlægget for en god ordens skyld – men dette er egentlig i højere grad rapportering af min hverdag.  

3 favoritter fra Nomenclature // Brands of Beauty event 20.09.17

event
foods (5)
foods (1) foods (3)
IMG_3808
IMG_3813shi (5) - Copyshi (3)
shi (1)efflor (2) - Copy
efflor (3)lumen (2) - Copylumen (1)lumen (4)

Godformiddag babes! I får en omgang billeder straight off the rack i dag. Jeg kommer nemlig lige fra et dejligt event med Brands of Beauty – som bl.a. er distributør af en række lækre nichedufte og parfume brands, og heriblandt Nomenclature, som vi skal snakke lidt om i dag.

Til eventen havde jeg nemlig fornøjelsen af at hilse på Karl Brandl, som er den ene af de to indehavere af Nomenclature. Nomenclature skaber dufte, der hylder molekylerne fra de mest ikoniske parfumer gennem historien. Ud fra disse duftmolekyler skabes nye, fortryllende og forførende unisex dufte.

Jeg havde fornøjelsen af at dufte til de syv dufte i sortimentet og har fundet mine tre favoritter til jer i dag. Måske skal der en ny parfume på ønskelisten til jul? På femte billede fra toppen i dette indlæg kan I endda lægge øjnene på Nomenclatures spritnye duft, som faktisk først rammer det danske marked i januar. Den hedder Holy_wood og emmer af glamour. Men det var nu ikke den jeg faldt pladask for, det var tre friske, florlette parfumer – som særlig mindede mig om blomster og blade…

  1. Shi_so: Den grønne shi_so parfume er den nyeste fra Nomenclature på markedet lige nu. Den dufter lige så grønt, som den ser ud. Mest af alt mindede den mig om mynte og mojitos. Den er frisk og ret perfelt som unisex parfume, da jeg sagtens kan forestille mig den på både mig og min kæreste.
  2. Efflor_esce: Efflor_esce parfumen dufter friskt og citrusagtigt af blomster på en meget diskret og fin måde, som ville være perfekt til hverdagsbrug for mig.
  3. Lumen_esce: Hvis man ligesom jeg elsker elsker elsker blomster, så er den fine, lilla lumen_esce parfume helt sikkert også et hit hos dig! Den dufter også af blomster – men er mere sød end efflor_esce. Den er lidt tungere og dufter på en måde ligesom når man træder ind i en blomsterbutik. Jeg vil nok mest bruge den til elegante aftenarrangementer og byture. Denne duft var klart min yndlings! Og jeg er simpelthen nødt til at have fingrene i den, så jeg for alvor kan imponere næste gang jeg skal noget vigtigt ;)

Det var dét jeg gerne ville dele med jer i dag. Jeg håber I kunne bruge det til noget. Nomenclature parfumerne forhandles i Danmark hos Strøm og Storm.

Hav en dejlig dag. 
XO Lise