Goodiebox #Februar2018 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
GBFEB (1) GBFEB (2) GBFEB (3) GBFEB (4)
GBFEB (6)
GBFEB (5)GBFEB (7) GBFEB (8)

Hej babes! Jeg håber, at jeres tirsdag har været skøn? Min har været en smule hård – altså blot en smule, men alligevel. Nå ja ja, rødvin hjælper jo heldigvis på det meste. Jeg er bare lidt brugt efter nogle lange dage. Heldigivis for mig, har jeg lige fået ny kollega, og hun virker fantastisk! Så nu er der endnu mere at glæde sig over på mit fantastiske job (det er kvalmende, hvor glad jeg er for mit job… Jeg ved det godt). Men lidt træt er jeg nu alligevel, og derfor vil jeg kaste mig direkte over dagens emne!

I dag vil jeg vise jer mine favoritter fra februar måneds Goodiebox, som kan købes nu og frem til 15. marts! Så hvis I ikke er medlem af Goodiebox endnu, så klik jer lige ind på jeres hjemmeside med det samme og sign up! Det er virkelig en god ting at gøre for sig selv hver måned ;) Det er sgu bare skønnere at snakke om Goodiebox, når man snakker om ‘den tid på måneden’, frem for noget andet og lidt mere rødt… Ej, stop…

Mine favoritter fra februars Goodiebox:
Jeg stopper al upassende snak NU og fortæller jer i stedet lidt om ‘The New Yorker’-boxen. Denne måned kunne man, som Goodiebox-modtager, selv vælge mellem to farvede lipglosses som derefter udgjorde hvorvidt man endte på ‘The New Yorker’ eller ‘La Parisienne’-boxen. Da jeg har et hav af røde læbestifter og lipglosses, valgte jeg den mere lyserøde sag – og det resulterede så i ‘The New Yorker’-boxen, som jeg er ret godt tilfreds med!

  1. Min begejstring for øjenskyggepaletten fra Laritzy Cosmetics vil ingen ende tage! Jeg er vild med de varme, gyldne og rustne farver i ‘Nue’-paletten – det er lige mig og lige mine farver. TIP: Hvis du har blå eller blålige øjne, så brug varme nuancer som guld, orange og varm brun til at fremhæve det blå i dine øjne. Det gør jeg ;) Umiddelbart, kan jeg ikke finde en dansk forhandler af Laritzy Cosmetics, så I må forbi www.lartitzy.com og bestille.
  2. Jeg kan naturligvis også ret godt lide den lyserøde – let pinke – lipgloss fra Manna Kadar, som jeg nu engang selv har valgt. De kalder den faktisk selv en “Liplocked Priming Gloss Stain” – så en slags primer til læberne. Jeg synes nu også, at den er super fin som helt almindelig farvet gloss. Farven hedder ‘Lucky‘ og kan købes hos Goodiebox.dk/shop eller på Mannakadarcosmetics.com. Jeg har tidligere haft rigtig gode erfaringer med deres øjenskygger, så jeg er sikker på, at denne gloss også er amazing! 
  3. Min erfaringsramme med Benefit er efterhånden ret bred, og det på trods af at jeg aldrig selvstændigt har købt et eneste produkt fra dem. Til gengæld, fylder Goodiebox glædeligt deres månedlige boxe med det San Francisco baserede kosmetikbrand Benefit. Deres mission er at sprede glæde gennem kosmetik, og det er vel egentlig meget kært. I denne måneds Goodiebox finder vi en ‘Hoola Broner‘ – en bronzer uden shine, som er perfekt til countour og solkysset hud. Køb Benefit produktene hos Sephora.

Det var alt fra mig for i aften. Sov godt.
XO Lise

Hjælp sommergløden på vej: The Body Shop – Bronzing Body BB Cream #SeptemberTema

sponsoreret
thebodyshopbronzer2 (1)
thebodyshopbronzer2 (2) thebodyshopbronzer2 (4) thebodyshopbronzer2 (5)
The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream, 150 ML, 185,-

Bliver I ikke bare i sommerhumør af disse billeder? Det gør jeg i hvert fald… Og det er også lidt meningen, for igen i dag skal vi snakke om at snyde lækre og solkysset. Som jeg annoncerede her på bloggen i går, så har jeg forberedt et september tema til jer, som er fyldt med anbefalinger, tips og tricks til smarte produkter, som du og jeg kan bruge til at snyde os brune, når nu den danske sommer ikke gjorde noget for at hjælpe det på vej i år :/

The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream
I dag skal det handle om endnu et produkt fra The Body Shop. Gårsdagens ‘Honey Bronze Face Gel er som navnet også indikerer til ansigtet, hvor dagens produkt ‘Honey Bronze Bronzing Body BB Cream‘ er tilegnet kroppen (“ja tak Lise, vi forstår også engelsk! ” Nå nå…).

The Body Shop’s ‘Honey Bronze Face Gel‘ som jeg fortalte jer om i går, synes jeg selv er rigtig nem at bruge. Det er dog ikke helt tilfældet med deres Honey Bronze Bronzing Body BB Cream. Så afsæt god tid til at opnå et godt resultat. Produktet er en BB Cream – det vil sige, at den både fungerer som foundation og lotion. Så for at understrege: Det er foundation, som du smører på din krop når du bruger dette produkt. Og som I sikkert kan forestille jer, kan dette være svært at fordele jævnt og pænt – og det kan også være svært at opnå et ensartet resultat. Derfor synes jeg, at I skal afsætte god tid til at påføre The Body Shop’s Bronzing BB Cream, da det godt kan kræve mere end ét forsøg og teste din tålmodighed ;) … Men tager du dig tiden til at arbejde med produktet, så for du også et lækkert og enormt solbrunt resultat.

Mit forslag til jer for at opnå det bedste resultat er følgende:

  1. Sørg for at din hud er godt fugtet inden. Det vil sige, at du skal smøre dig ind i creme eller bodylotion, inden du begynder at bruge The Body Shop’s Bronzing BB Cream. Men du må dog ikke være ‘fedtet’, når du skal igang med produktet. Så smør måske din creme eller lotion på 30 – 60 minutter inden, og lad denne tørre godt ind.
  2. Herefter påføres Bronzing-cremen – tag en forholdsvis stor klat og fordel på ben, arme eller hvor du ønsker. Hvis du tager for lille en klat af gangen, trænger det for hurtigt ind i din hud og efterlader ujævne pletter. Og smør så godt ud! Jeg brugte bare mine hænder, da jeg synes at handsker efterlod streger og dermed ikke et jævnt resultat.
  3. Lad The Body Shop’s Honey Bronze Bronzing BB Cream tørre i 30 -40 minutter, inden du hopper i tøjet. Og vær opmærksom på, at den smitter højst sandsynligt af på dit tøj – så sort er måske at foretrække?

Hvis du følger disse tre trin og giver dig rigtig god tid, så kan du på få timer gå fra bleg til utrolig lækker solbrun!

Kan I nu have jer en rigtig dejlig søndag!
XO Lise

Obs – Magasinet i baggrunden er Costume.

Hjælp sommergløden på vej: The Body Shop – Honey Bronze Face Gel #SeptemberTema

sponsoreret
IMG_3133
IMG_3143 IMG_3136 IMG_3137
The Body Shop Honey Bronze Face Gel, 25 ML, 155,- 

Hej og godformiddag yndlings yndlings læsere! Jeg kan godt sige jer, jeg føler jeg har talt ned til dette blogindlæg siden vi gik ind i september. Jeg har nemlig forberedt et september tema til jer med intet mindre end syv gode skønhedsprodukter, som kan hjælpe sommergløden lidt på vej. Jeg går nemlig stærkt ud fra, at jeg langt fra er den eneste som føler mig ret snydt for den der lækre summer tan, som det danske vejr bestemt ikke leverede i år.

Men! Det er der heldigvis råd for! Der findes et hav af gode produkter, som kan hjælpe dig med at snyde dig lækker solbrun – også selvom, at du tilbragte din sommer i DK (ligesom mig). Der er lidt for enhver smag de næste syv dage – både makeup og lidt forskellige selvbrunere, tips og tricks. …Så lad nos kaste os ud i det :)

The Body Shop Honey Bronze Face Gel – instant face tan 
Siden jeg modtog The Body Shop’s ‘Honey Bronze Face Gel i min Goodiebox tilbage i august sidste år, har jeg elsket dette produkt! Det er en gel, som du enten smører direkte i ansigtet eller blander i din dagcreme. Jeg har brugt den på begge måder. Så lad mig lige slå fast: Det er en slags makeup-produkt, da det er instant tan/øjeblikkelig farve. Jeg synes, at det er nemmest at få et naturligt resultat ved bare lige at blande en dråbe/klat i min daglige (jeg blander det bare i hånden). Men som sagt; hat jeg også prøvet at smøre den direkte i ansigtet (ovenpå min dagcreme, under min foundation) og det fungerer også fint. Husk at du skal virkelig bare bruge en klat på størrelse med en lillefingernegl.

…Som navnet jo indikerer, så indeholder produktet honning – og i den forbindelse vil jeg lige fortælle jer, at The Body Shop’s produkter med honning i består af honning fra Community Trade certificeret honning fra nektar fra vilde blomster. Community Trade er The Body Shop’s egen certificering/ordning, som sikrer at leverandører har gode handelsforhold (læs mere her). Honning er naturligt antibakterielt, fugtgivende og beroligende for huden.

Men lad mig afslutte med at sige, at dette er et perfekt produkt til øjeblikkeligt at tilføre dit ansigt en lækker glød og det er nemt at bruge! Den koster 155,- for 25 ML og kan købes på Thebodyshop.com (direkte link her) samt i The Body Shop’s butikker.

Jeg håber I kan bruge tippet! I morgen skal vi tale lidt videre om, hvordan I kan tilføre jeres krop øjeblikkelig glød. Rigtig god lørdag.
XO Lise

bareMinerals Invisible Bronze (bedste solskinspudder ever!)

baremineralsbronzer (1) baremineralsbronzer (2) baremineralsbronzer (3) baremineralsbronzer (4) baremineralsbronzer (5) baremineralsbronzer (6)
bareMinerals Invisible Bronze Powder Bronzer, 365,- hos Magasin

Godformiddag København – og mine søde læsere fra resten af DK. Hvad sker der for det triste regnvejr i dag? Jeg troede lige sommeren var kommet! Øv, men sådan kan man jo hurtigt blive snydt!

…Og så må man jo snyde sig til en lækker tan – og det er lige præcis, hvad det skal handle om i dag her på bloggen! Forleden var jeg nemlig ved at fortælle min skønne veninde Mibs om min fantastiske solskinspudder, som er intet mindre end genial! Og den skal I naturligvis også have lov til at høre om.

Den er fra bareMinerals, som efterhånden imponerer mig med alt de gør! Jeg er virkelig vild med alle deres produkter. Hvis I følger tagget ‘bareminerals‘ i bunden af dette indlæg, kan I læse mine tidligere indlæg med og om bareMinerals. BareMinerals er et San Francisco baseret brand, som producerer rene skønhedsprodukter der altid er baseret på naturlige og gode mineraler! Og de har de efterhånden 35 års erfaring i!

Deres nyeste solskinspudder kaldet ‘Invisible Bronze‘ ramte de danske butikker i marts og forhandles hos Magasin, Stylebox og udvalgte klinikker samt webshops. Jeg har brugt den i et par måneder efterhånden, og jeg er virkelig glad for den. Hvis I, ligesom jeg, har brugt solskinspudder i mange år, så ved I helt sikkert også, at der er en umådelig forskel på dem. Mange solskinspuddere giver alt for meget shine, andre giver alt for meget farve og efterlader dig med en helt absurd rødlig nuance, som intet har med glød at gøre… Jeg har i hvert fald ofte oplevet, at less really is more når det kommer til mange solskinspuddere, da der ikke skal ret mange penselstrøg til, før det ligner at du har smadret hele ansigtet ned i en glimmerbelagt omgang rødlig ler. Og det er bare så sjældent det look, som jeg går efter – you know ;) … 
– Det er dog ikke tilfældet med denne solskinspudder fra bareMinerals! Den er ret diskret og efterlader virkelig en helt naturlig og helt vidunderlig glød på dit ansigt. Jeg har endnu ikke prøvet, at det er blevet for meget… Og det gør mig virkelig glad! Men den hedder jo også ‘invisible’, så lad det være en antydning til, at den giver dig den der naturlige, ønskede glød – fremfor et tydeligt solskinsbelagt fjæs…

Den findes i fire nuancer. Jeg har den der hedder ‘Fair to light‘, som er helt perfekt til mig.

Som I nok kan regne ud; får bareMinerals’ Invisible Bronze solskinspudder fem ud af fem stjerner. Den vil for evigt være fast inventar på min makeup-hylde fra nu af!

Rigtig god tirsdag til jer. 
XO Lise 

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, begejstringen er helt og aldeles min egen.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #februar2017

ens (2)_x IMG_7960
IMG_7940
IMG_7963 IMG_7939 IMG_7955

Hello pretty readers og rigtig glædelig fredag… Jeg tror altså måske, at fredag er min yndlings dag på hele ugen… Forventningsglæden for weekenden der står for døren er altså en af de skønneste følelser… Don’t you think :)?

Mens jeg sidder her og skriver til jer, så breder der sig endnu engang en dejlig duft af mad i mit lille hjem. I dag er det dog ikke semidried tomatoes men derimod cookies! Jeg har verdens bedste opskrift på cookies – og det slår mig lige, at jeg aldrig har delt den med jer herinde! Jeg lover, at den kommer!

Og mens I venter på cookies-opskrift og jeg på cookies, så lad os snakke lidt beauty i stedet – for som I efterhånden ved; så er det jo ét af mine yndlings emner.
– I dag vil jeg gerne dele med jer hvilke ansigtsplejeprodukter og hjælpemidler, som jeg bruger lige i øjeblikket… Så lad os tage det fra en ende af :)

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #februar 2017

  1. Jeg kan jo nok ikke løbe fra, at jeg er ligeså vinterbleg som de fleste danskere – og måske endda lidt mere end gennemsnittet, grundet min naturligt lyse hud. Og da jeg for længst har bandlyst solarier, så må jeg jo være lidt kreativ og finde på andre gode måder at snyde mig til en lækker tan på. Senest har jeg fundet James Read’s ‘Overnight Tan – en natmaske, som giver en flot farve og glød til ansigtet. Jeg tager den på under min natcreme om aftnen og renser ansigtet med vand næste morgen – og resultatet er så fint. Det minder jo i virkeligheden meget om en selvbruner til ansigtet. Den koster 225,- for 50 ML og kan købes hos Matas – direkte link her. Jeg fik min fine lille udgave i Goodieboxseptember sidste år.
  2. Jeg vil ikke bruge så mange kræfter (eller ord) på renserutiner denne gang – det synes jeg efterhånden, at vi har vendt ofte. Så lad mig blot lige nævne, at jeg er begyndt at bruge en ny øjenmakeupfjerner. De af jer som har læst med længe ved, at jeg foretrækker oliebaserede øjenmakeupfjernere… Og jeg må desværre sande, efter at have prøvet Grøn Balances Øjenmake-up Fjerner Gel, at jeg stadig foretrækker de oliebaserede udgaver. Den virker udmærket, men det er sgu noget gratværk… Og så svier den altså i øjnene – selvom, de skriver at den er mild og skånsom…
  3. I og med at det fortsat er koldt og hårdt i vejret (der er altså sne her i KBH), så sørger jeg stadig for at min hud får lidt ekstra fugt. Jeg er stadig rigtig glad for Estelle & Thild’s lækre ansigtsolie kaldet ‘BioCalm‘. Den er helt fri for parfume og er økologisk certificeret. I kan læse hele min anmeldelse af den her. Jeg bruger ansigtsolien under både dag- og natcreme – og jeg har faktisk for nyligt taget en ny i brug også… Som jeg glæder mig til at præsentere for jer i et senere indlæg.
  4. Jeg har taget en ny ansigtscreme i brug – and boy oh boy er den lækker! Den er fra Matas’ nye mærke My Moments og hedder ‘Rich Hydrating Face Cream‘. Cremen her er simpelthen ansigtsudgaven af body butter! Den føles helt fantastisk på min hud og fedter ikke. Jeg er ved at forberede en anmeldelse af den til jer – men indtil da, så kan den købes hos Matas til 199,- for en stor god krukke på 50 ML.
  5. Sammen med min ansigtscreme bruger jeg The Body Shop’sHoney Bronze Tinted Face Gel‘ – som også var en del af indholdet i én af mine forrige Goodieboxes. Nogle af jer kan nok også genkende den, da jeg har nævnt den i ét af disse indlæg før. Men jeg er virkelig blevet glad for den (og nærmest afhængig af den), så den fortjener at blive nævnt endnu engang. Jeg blander en lille klat af denne bronzer med min dagcreme i håndfladen, og smører den så godt ud i ansigtet. Resultatet er instant og rigtig lækkert – in my opinion… Find den i jeres lokale The Body Shop forretning til 155,-
  6. Kan I huske, at jeg i min december goodiebox fik en fast pudder fra Teeez Cosmetics? Ellers kan I se indlægget her. Som jeg nævnte for et par uger siden her på bloggen, er jeg ret begejstret for Teeez’ produkter – så mine forventninger til denne pudder var også forholdsvis høje! Heldigvis blev de indfriet. Pudderen er mat og forholdsvis dækkende – og ligger rigtig pænt på huden. Pudderen hedder ‘Be Smooth Face Powder‘ og har farven nr. 301 – ‘Feather Light‘.
  7. …Det virker muligvis lidt fjollet at præsentere en læbestift i denne slags indlæg, hvor jeg fortæller om de produkter, som jeg bruger dagligt. Men jeg er simpelthen gået hen og blevet så ovenud henrykt over denne læbestift, så jeg synes, det giver mening at skrive om den her. Det er min nye Gen Nude læbestift fra bareMinerals i farven ‘Sexpot‘. Nogle af jer kan måske huske, at jeg skrev om disse nye læbestifter i mit indlæg om bareMinerals fra modeugen? Ellers kan I læse det her. Gen Nude læbestifterne indeholder både olie og smør, hvilket gør dem ekstra lækre og glossy – og hvilket har gjort mig helt og aldeles afhængig. Jeg elsker denne farve! Den er så naturlig men alligevel synlig. Gen Nude læbestifterne har netop ramt butikkerne – så skynd jer forbi bareMinerals i Magasin og se de mange nye nude farver.
  8. Inden jeg runder af for i dag, vil jeg lige nævne endnu et produkt fra My Moments for jer… Siden jeg tog den i brug, har jeg nemlig brugt den minimum én gang om ugen. Det er deres ‘Clarifying Deep Cleans Coal Mask‘ – lad jer ikke skræmme af det alt for lange navn, den er virkelig alle 129 kroner værd. Den er let at påføre og føles enormt lækker. Den skal sidde på i 10 – 15 minutter og vaskes efterfølgende af med vand. Sørg dog for at bruge den om aftnen, eller en dag hvor du ikke skal ud, da din hud højst sandsynligt bliver rød efter brug… Men bare rolig, rødmen falmer i løbet af en times tid, og efterfølgende føles din hud simpelthen så blød og dejlig! Jeg arbejder også på en anmeldelse af denne til jer – men indtil da, får I et direkte link til den på deres webshop her.

Rigtig god fredag aften søde læsere. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #december2016

1_x2 3 4 5 6 7 8

Hej og godaften søde læsere. Åh, det er lang tid siden, at jeg er kommet så sent forbi bloggen. Jeg har tilbragt dagen med at få styr på de sidste julegaver og julekort – og så har vi været til noget julehygge på Simons arbejdsplads… Så dagen har vist stået i julens tegn for mig, det har været helt vildt hyggeligt ;) Fik I forresten læst mit blogindlæg i går om julegaver, juletraditioner og julehygge? Ellers kan I klikke lige her :)

Inden vi springer til dagens emne, skal vi lige vende min fødselsdags-give away. Den 14. december havde jeg nemlig fornøjelsen af at udlodde en lækker gave fra Bio-Oil til en samlet værdi af 1.296,- …Og i dag har jeg fundet en vinder :) Den heldige vinder af 125 ML Bio-Oil, to lækre håndklæder og en læder clutch fra Markberg er Christina Størup (kommentar nr. 7). Tillykke Christina, du får en mail fra mig og gaven sendes direkte til dig. Gaven kan ikke ombyttes til kontanter. Tak til alle der deltog :) Husk, at I stadig kan nå at deltage i min sidste advents-give away – direkte link her.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #december 2016
Her til aften vil jeg traditionen tro (…altså traditionen her på bloggen, ikke juletraditionen) gerne vende hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger til dagligt lige for tiden. December er jo lidt speciel og kræver ekstra fugt og pleje – og giver samtidigt plads til lidt ekstra glitter…

  1. Jeg fortalte jer jo for nyligt, at jeg har fået mig en ny skønhedsplejerutine til at fugtbehandle mit ansigt. Dette indebærer bl.a. en ny og lækker ansigtscreme fra Académie Scientifique de Beaute. Den hedder ‘Violet Juice Cream‘ og indeholder bl.a. violer. I kan læse om den i mit indlæg her.
  2. Min nye skønhedsplejerutine indeholder også en ny og lækker ansigtsolie. Ansigtsolie er ekstra vigtigt her i de kolde vintermåneder, hvor huden har brug for ekstra fugt og pleje. Jeg er begyndt at bruge denne økologisk certificerede ansigtsolie fra svenske Estelle & Thild. Den hedder ‘BioCalm Optimal Comfort Rescue Oil‘ og kan varmt anbefales. I kan læse min anmeldelse af den her.
  3. Last but not least i min nye skønhedsplejerutine er en øjenolie fra oMoi. Jeg venter desværre stadig på resultaterne af dette produkt og har indtil videre ikke været så imponeret af det. Jeg har skrevet lidt om det i dette indlæg.
  4. Jeg er som altid glad for lækre plejeprodukter til mine læber – og her i kolde måneder er det ekstra vigtigt. Der er ikke noget værre end sprukne, tørre læber. For nyligt er jeg begyndt at bruge denne lækre læbebalsam fra det danske mærke Nouri. Den hedder ‘Lip Treat og indeholder bl.a. shea butter (en af mine absolutte yndlings ingredienser). Jeg fik den i november måneds Goodiebox. I kan læse mere om min november-Goodiebox og Nouri Lip Treat her.
  5. Min Sardinien-tan er for længst væk, og min vinterblege hud har meldt sin ankomst som Eddie i “Fars fede juleferie”… Derfor har jeg været nødt til at snyde lidt… Jeg blander derfor min ansigts-bronzer fra BareMinerals (‘Bareskin Sheer Sun Serum Bronzer’) med min foundation eller ansigtscreme lige for tiden for at snyde mig til lidt ekstra glød. Det er virkelig et lækkert produkt, som er overraskende nemt at arbejde med. I kan læse min anmeldelse af BareMinerals bronzeren her.
  6. Da jeg pt. er lidt blegere end normalt, bruger jeg min foundation fra Yves Rocher kaldet ‘Youthful Glow Foundation‘. Den er ikke specielt dækkende, men udmærket til at tage de værste ujævnheder i huden. I kan læse min anmeldelse af den her. …PS: Jeg har blandet lidt BareSkin Sheer Sun Serum Bronzer i min foundation for at gøre den lidt mørkere og mere lig min hudfarve… Det er da meget smart, ikke?
  7. Mit nye yndlings produkt på min skønhedshylde må absolut være min fantastiske trio fra Rimmel – bestående af countering skygge, highlighting skygge og blush. Den hedder ‘Sculpting palette – Golden Bronze‘ og er lavet i samarbejde med Kate Moss. I kan læse mere om den her. Det er virkelig den smukkeste blush!
  8. Jeg har taget hul på en ny mascara fra Rimmel kaldet ‘Wonder’full‘. De trofaste læsere husker nok, at jeg før i tiden har haft stor succes med Rimmels mascaraer. Jeg synes virkelig, at de er fantastiske til mine vipper. Jeg var bl.a. meget glad for ‘Wake me up‘ fra Rimmel (læs anmeldelse her). Denne mascara minder meget om den.. Den giver masser af fylde og er med plejende arganolie – det er simpelthen så lækkert! Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om den i en anmeldelse snarest.. Indtil da kan I finde den i jeres lokale Matas eller i udvalgte supermarkeder til 99,95 DKK.
  9. Nå ja, og lad mig da lige nævne Rimmel endnu engang ;) Jeg er nemlig også begyndt at bruge en brow fixer – det er en form for øjenbryns-mascara, som let farver, fremhæver og styler øjenbrynene. Den hedder ‘Brow this way‘ og er i farven 001 – blonde, som er helt perfekt til mig og mit lyse hår. Normalt, bruger jeg jo en øjenbrynsblyant kombineret med en brun øjenskygge, så jeg skulle lige vende mig til at bruge denne øjenbryns-mascara i stedet. Men da jeg først fik styr på den, blev jeg rigtig glad for den og for resultatet. Det vil jeg fortælle jer meget mere om i min kommende anmeldelse af den… Men det bliver i det nye år :) I kan bl.a. købe den online hos Matas til 59,95 DKK.
  10. Jeg ved ikke med jer, men jeg går altså og bliver lidt mere pyntesyg her i december ;) Jeg kan nærmest ikke få glimmer nok… Og hvor jeg normalt er lidt forskrækket over farvede læber, så må jeg her i december slå mig selv over fingrene for ikke at smække rød farve på læberne, selv når jeg bare skal ned i Netto… Jeg er bl.a. fuldstændig forelsket i min nye lipbalm fra Estelle & Thild i farven ‘Rosie Red‘. Den er metallic og har en lækker, dyb rød farve. I kan læse mere om den i mit indlæg lige her.

Nu vil jeg kravle i seng. Jeg glæder mig til, at vi blogges ved i morgen, hvor vi skal tale lidt om kropspleje her i de kolde måneder… Godnat.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #oktober2016

faceproducts_october2016-5_x faceproducts_october2016-6 faceproducts_october2016-1 faceproducts_october2016-4 faceproducts_october2016-3 faceproducts_october2016-2

…Sjældent har jeg savnet mine ansigtsplejeprodukter så meget som i dag! Jeg er fortsat ramt af den ondskabsfulde rosen-virus, og jeg synes egentlig kun, at det er blevet værre! Heldigvis, har jeg været forbi min egen læge i dag og fået noget stærkere penicillin, så forhåbentligt går min bedring hurtigt. Virussen gør, at jeg ikke må rense mit ansigt eller bruge cremer, salver eller noget som helst andet på min stakkels ud i ansigtet… Jeg siger jer; MIN HUD ER SÅ TØR!

Derfor er det i dag med ekstra stor fornøjelse, at jeg i dag deler lidt med jer, om de hudplejeprodukter der til dagligt gør mit ansigt blødt, behageligt og velplejet.

  1. Jeg renser fortsat min hud hver aften i Ziajas Goat Milk makeup remover. Den er mild og god. Derudover får man 200 ML for kun 38 kroner!!! I kan læse meget mere om min erfaring med Ziajas Goat Milk makeup remover her.
  2. Jeg kæmper pt. en lille kamp herhjemme for at komme mine små rejsestørrelse-produkter til livs. Dette gælder også øjenmakeupfjerner herhjemme. Derfor skifter jeg pt. lidt mellem Matas’ 2-fase Øjenmakeup Fjerner og Matas’ Vandfaste Øjenmakeup Fjerner. I kan læse mere om Matas’ 2-fase Øjenmakeup Fjerner i mit blogindlæg her. Det er virkelig et godt budgetkøb!
  3. I september-goodieboxen fik jeg en vildt lækker dybderensende 2-i-1 klud med. Den har jeg nu haft mulighed for at prøve – og den er et rigtig lækkert alternativ til min daglige renserutine. Den dybderensende klud er fra Human+Kind og koster 49,95 DKK – I kan købe den hos Goodiebox lige her. Den fjerner skånsomt makeup, eksfolierer huden og stimulerer samtidigt hudens blodcirkulation.
  4. For nyligt fortalte jeg jer om Juhldals ansigtsserum No. 4 – AntiPollution. Den er naturligvis blevet en del af min daglige hudplejerutine – morgen og aften. Jeg bruger den under min dag- og natcreme. Den koster 189,- for 20 ML og kan bl.a. købes hos Matas eller på Juhldals egen webshop – direkte link her.
  5. Jeg skifter jo lidt mellem mine dagcremer og natcremer. Pt. bruger jeg Juhdals FaceCream No. 4 – AntiPollution – både som dag- og natcreme. I kan læse mit indlæg om den her. Det er et helt rent produkt, som man sagtens kan bruge med god samvittighed.
  6. I kombination med min dagcreme bruger jeg fra tid til anden en bronzer. Jeg brugte den fast, inden vi tog til Sardinien. I august-goodieboxen (Special Edition: Bloggers Choice) fik jeg denne fine Honey Bronze Tinted Face Gel fra The Body Shop med. Jeg blander en lille klat (på størrelse med en lillefingernegl eller mindre) med min daglige dosis dagcreme og smører det i ansigtet. Det giver en flot og naturlig glød – og er ret let at fordele.
  7. De dage hvor jeg har lidt ekstra overskud, bruger jeg denne fine concealer palette i stedet for foundation. Den er virkelig let at bruge, bl.a. fordi den er ret fast. Paletten er fra So Susan og kan købes hos Goodiebox til 180,- direkte link her.
  8. Derudover bruger jeg naturligvis en pudder – og jeg er blevet ret glad for fast mineral pudder. Jeg skifter lidt mellem Clinique og Manhattan Clearface. Lige nu bruger jeg Manhattan Clearface nr. 79 – Sun Beige. I kan læse mere om produktet her.
  9. I denne omgang af ‘Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag’ tænkte jeg, at jeg ville vise jer en af mine makeup-pensler. Det her er min dødlækre pudderbørste fra So Eco. I kan læse mere om mine So Eco børster her. So Eco er et økologisk og miljøvenligt brand, som laver makeup børster til ret budgetvenlige priser. Her i DK kan I købe dem hos Rawmakeup.dk.
  10. Sidst men ikke mindst – eller jo, på en måde mindst. Lille men god! Når nu efterårsvejret banker på døren, bliver jeg pludseligt ret afhængig af læbepomade, læbepalsam osv. Derfor er Carmex’ lille Moisturising Lip Balm blevet fast inventar i min taske. I kan bl.a. finde den i Matas – den er perfekt til tørre læber.

Jeg beklager billedkvaliteten af billederne i dag. Som sagt tabte jeg min telefon for nyligt – og kameraet har altså ikke været det samme siden.

Rigtig rigtig god tirsdag. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #august2016

IMG_2032_A IMG_2021 IMG_2031 IMG_2030 IMG_2035 IMG_2023 IMG_2036 IMG_2025

Kære søde og skønne læsere. Har I nydt denne smukke solskinsdag? Jeg tilbragte den første del af aftenen i selskab med to gode kollegaer (én nuværende og én tidligere) på Café Kapers på Østerbro, hvor vi sludrede på livet løs og delte en flaske hvidvin – det var sgu hyggeligt :) Anden del af aftenen blev tilbragt i selskab med Simon – med mere dejlig sludder og god mad. …Jeg har sagt det før og siger det gerne igen; Sommeraftener i København er de bedste!

Inden jeg hopper på hovedet i seng, vil jeg gerne dele med jer hvilke ansigtsprodukter, som jeg bruger dagligt lige for tiden. I går præsenterede jeg jer jo for hvilke hudplejeprodukter, som jeg pt. bruger dagligt (hvis ikke I har set indlægget, så kan I se det her). Der er vist mange gengangere i dette indlæg – sammenlignet med juni-måneds indlæg. Og derfor vil jeg ikke skrive så meget om hver enkelt produkt, men blot liste dem her nedenunder for jer. De fleste af produkterne har de trofaste læsere nemlig allerede stiftet bekendtskab med, da jeg tidligere har blogget om mange af produkterne hver for sig. Jeg vil derfor blot linke til de fleste indlæg, og så kan I læse meget mere der, hvis det lyster :) Hvis ikke, så må I nyde billederne :)

  1. Min yndlings øjenmakeup-fjerner er Matas’ 2-fase Øjenmakeup Fjerner. Den er oliebaseret og fjerner let og skånsomt alt øjenmakeup. Og så koster den ikke ret meget :) (49,95 DKK – men tit på tilbud). Direkte link til den her.
  2. Jeg har tidligere rost Ziajas Goat Milk makeup remover / milk her på bloggen – det er en god makeup-fjerner, som er mild mod huden og efterfølgende efterlader huden blød og lækker. Jeg har skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her.
  3. Et nyt og fantastisk redskab til min ansigtsrense-rutine er FOREO LUNA Plays elektroniske lille rensebold, som effektivt fjerner alle rester af makeup og døde hudceller fra mit ansigt. Den er fantastisk! Læs meget mere om den i mit indlæg lige her.
  4. Jeg har vist tidligere fortalt jer, at jeg skifter meget mellem ansigtscremer. Det gør jeg fortsat, alt efter hvordan min hud arter sig. Efter en sommer med noget sol (trods alt), har den brug for masser af fugt – og det får den fra Ziajas dag- og natcremer, så dem er jeg skiftet over til igen. De består blandt andet af fugtgivende gedemælk. Sounds pretty weird? Tja, det er det heldigvis ikke! læs mere om dagcremen her (blogindlæg).
  5. Hvor dagcremen fra Ziajas gedemælksserie er meget let og luftig, er natcremen lidt tungere og federe – hvilket gør den perfekt som natcreme, efter min mening. Den fugter uden at efterlade min hud fedtet. I kan læse mere om Ziaja Goat Milk natcreme i dette indlæg.
  6. Da min hud stadig er forholdsvis pæn efter masser af frisk luft og solskin, er det ikke så nødvendigt med foundation. Jeg bruger i stedet en lækker bronzer til blot at fremhæve mine ansigtstræk og dække samt ensarte enkelte områder i mit ansigt. Jeg bruger bareMinerals Bareskin Sheer Sun Serum Bronzer. Den kan I læse mere om her (blogindlæg).
  7. Jeg er begyndt at bruge Ellos’ vandfaste volumen mascara, som har været perfekt til mine dage ved stranden. Den er ret våd og meget sort. Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle jer mere om den – og har et indlæg klar snarest. Men indtil da kan I finde den på Ellos’ hjemmeside til 69,- direkte link her.
  8. Jeg er netop begyndt at bruge Rimmels Exaggerate Eyeliner i sort. Den er umiddelbart ret let af styre (thank god!) og nem at rette med, takket være den bløde lille svamp i den ene ende. Jeg elsker en let øjenskygge kombineret med en diskret sort streg til mit hverdagslook. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om denne – men so far so good. Den koster 59,95 DKK og kan købes hos Matas.
  9. Jeg knuselsker jo Vaselines produkter! Og derfor skal I endnu engang introduceres til denne lækre, lyserøde læbebalsam. Med lidt farve i fjæset er det fint med lidt farve på læberne, in my opinion. Denne læbebalsam fra Vaseline giver kysseklar, bløde og velplejede læber, samtidigt med at den giver en diskret, rosa farve. Og så koster den kun 29,95 DKK. Læs mere om den på Vaselines engelske hjemmeside lige her.
  10. Last but no least – et lille vidunderprodukter, som jeg fik i forrige juli-goodieboxen. Olieobsorberende servietter fra Beauty Made Easy. Fungerer ligesom pudder. Læs mere om produktet i dette indlæg. Det er perfekt til varme sommerdage. I kan købe Beauty Made Easy’s Oil blotting sheets på Goodiebox’ webshop – direkte link her. 

Det var alt fra mig i aften. Sov godt. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #juni2016

Facejuni (7)Facejuni (6) Facejuni (2) Facejuni (3) Facejuni (8) Facejuni (4) Facejuni (1) Facejuni (5)

Vi har haft den dejligste dag! Vi kørte ind omkring Torvehallerne – jamen, altså, det sted er sgu bare lige til at blive i godt humør af! Hvor er der bare skønt. Her købte vi frokost (ualmindelig lækker frokost!) fra Hav.dk og handlede lidt lækkert grønt. Siden har vi bare hygget herhjemme og nydt, at det er lørdag! Snart får vi nogle gode venner på besøg til lidt sen aftensmad, vino, øl og hygge! Så jeg vil skynde mig at komme til sagen!

For at følge op på de to sidste dages indlæg, skal I naturligvis ikke snydes for en lille opdatering omkring, hvilke produkter jeg bruger i mit ansigt hver dag lige for tiden. Den liste får I her:

  1. Pt. foretrækker jeg Matas Naturs dagcreme med solfaktor 15. Selvom nogle af mine dage her i sommermånederne ikke omfatter mere solbadning end cykelturen til og fra arbejde, så er det utrolig vigtigt for mig, at min hud er beskyttet – og specielt i ansigtet… og derfor holder jeg sådan af en dagcreme med solfaktor. I kan læse min anmeldelse af Matas Natur Dagcreme med SPF 15 her. 
  2. Jeg er jo lidt paranoid omkring det der solbeskyttelse. Rynkerne er allerede begyndt at pible frem under mine øjne – og også lidt in panden! Derfor sørger jeg for at supplere min dagcreme med en solcreme af høj beskyttelse på huden under øjnene, på næsen og i panden. For nyligt har jeg fået øjnene op for denne fantastiske ansigtssolcreme fra Matas med solfaktor 50. Den er helt perfekt til en lys hud som min.
  3. Da jeg i april skrev tilsvarende indlæg til dette omkring mit daglige brug af ansigtsprodukter, præsenterede jeg jer vist for min skønne primer fra Makiash som forhandles hos Ellos. Jeg kan slet ikke undvære denne primer under min makeup til hverdag, og derfor bruger jeg den fortsat. I kan læse min anmeldelse af dette skønne produkt ved at klikke her. 
  4. Nu må I ikke misforstå mine paniske behov for at beskytte min hud i solen… Jeg holder skam også utrolig meget af solen og de positive ting, som den gør for min hud. Solens stråler er nemlig med til at mindske urenheder, hvilket gør, at jeg slipper for at bruge en hel masse makeup – for at dække både det ene og det andet… Derfor bruger jeg pt. blot BareMinerals’ lækre bronzer til at fremhæve mine bedste ansigtstræk :) I kan læse en anmeldelse af dette lækre produkt her. 
  5. Jeg hader forbrændte læber. Har I nogensinde prøvet det? Det svier simpelthen sådan! Derfor bruger jeg en læbepomade med solbeskyttelse her i sommermånederne. Lige for tiden bruger jeg en fra Forever Living Products, som hedder Forever Sun Lips. Den er med solfaktor 30 og Aloe Vera – det er sgu meget lækkert! Derudover er den lille og fiks og kan varmt anbefales!
  6. Med lidt farve i fjæset følger også gerne lidt farve på læberne. Sådan har jeg det i hvert fald! Jeg synes, at det er så klædeligt med lidt farve på læberne, når ens tan begynder at vise sig fra sin gode side. Derfor har jeg skiftet min blå Vaseline læbepomade ud med den lækre Rosy Lips fra Vaseline, som foruden at pleje også giver lidt pink farve. So pretty.
  7. Jeg er blevet helt og aldeles afhængig af min nye brow-liner fra Yves Rocher! Den er SÅ nem at bruge – perfekt blød, men ikke for blød. Derudover har den virkelig bare den HELT rigtige farve til mine lyse bryn. Farven hedder 01 – blond. Den lille børste i modsatte ende af blyanten er perfekt, til at skabe sådan et lækkert og naturligt look. Jeg arbejder på et indlæg om den :) Men tro mig, min begejstring er stor og et køb kan varmt anbefales!
  8. For nyligt har jeg taget hul på en ny mascara. Den er Ellos og jeg har ret store forventninger til den, eftersom jeg har haft rigtig gode oplevelser med andre beauty produkter fra Ellos.dk. Men so far, so good. Den giver god fylde og skiller samtidigt vipperne fint. Direkte link til den her… og der er selvfølgelig en anmeldelse på vej.
  9. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke bruger eyeliner. Senest er jeg ret begejstret for IDUN’s flydende eyeliner, den er så let at bruge. Læs mit indlæg om den her. 
  10. Jeg er gået tilbage til min natcreme fra Matas Natur med e-vitamin. Den har jeg været rigtig glad for og er det stadig. Jeg kan bedst lide at matche min dag- og natcreme (OCD – jeg ved det godt), så derfor er det endnu engang blevet denne, da jeg pt. ikke kan undvære dagcreme. I kan læse min anmeldelse af Matas Natur natcreme her.

I ønskes en super lækker lørdag! 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

And the winner is / BareMinerals give away

VINDERBAREMINEALS

…Jeg har simpelthen haft den dejligste eftermiddag og aften! Og jeg har nået så mange ting – bl.a. at shoppe ny cykel (jeg vil glæde mig til at vise jer den), afhente ikke blot én men to pakker (indlæg følger…bl.a. med nye sko!), tilbringe dejlig kvalitetstid med min kæreste – inkl. en hyggelig dinner, hvor vi mæskede os i Lele’s herligheder OG jeg har nået at sortere vasketøj (jaja, hverdagens små glæder). 

En anden ting, som jeg har nået her til aften, er at udtrække en heldig vinder af min bareMinerals serum bronzer give away. Tillykke til Ida Jensen (kommentar nr. 9). Vinderen får også direkte besked pr. mail (…så hold øje med din mailbox). Tusind tak til alle der har deltaget.

Husk at I kan læse min anmeldelse af den lækre bronzer her. 

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise

Sponsoreret.