Vippe- og bryntema: Brynstyling

sponsoreretaffiliatelinks
browmaster (1) browmaster (2) browmaster (3) browmaster (4) browmaster (5) browmaster (6) browmaster (7) browmaster (8)
BareMinerals Brow Master Brow Gel & Brush duo 199,- hos Nicehair.dk

Hello darlings og velkommen til mit sidste indlæg i vores lille vippe- og bryntema for denne gang. Som det sidste skal det handle om brynstyling i dag. Der findes nemlig ret mange lækre produkter, som kan hjælpe dig til smukke, fyldigere bryn – uanset, om du bruger vækstserum eller ej.

Inden vi taler videre om dem, vil jeg tippe jer om brynbehandlinger. Der findes nemlig flere enormt dygtige brynstylister i dag, som kan hjælpe dig med at opnå det udseende til dine bryn, som du gerne vil have. Jeg har set flere ret fantastiske resultater, og det gør virkelig en forskel for hele dit ansigt! Jeg har selv fortsat til gode at prøve én af disse brynstyling-behandlinger, men jeg har hørt at Kenny Anker Brows, Lashbar Copenhagen og Complete Me foretager nogle ret fantastiske styling-behandlinger af bryn.

Hvis du ikke er helt klar til det endnu, eller blot holder af selv at style dine bryn, så lad mig anbefale jer lidt forskelligt makeup, som med fordel kan give dig det look, som du søger.

Personligt, så går jeg altid efter makeup til mine bryn, hvor der følger en slags børste med – lidt i stil med en mascarabørste. Det er nemlig min erfaring, at de mest naturlige og flotte resultater opnås når du også har en lille børste i spil til at fremhæve de enkelte brynhår.

Hvis du egentlig har mørke, flotte og fyldige øjenbryn, men blot har brug for lidt hjælp til at fremhæve dem og holde dem på plads, så vil jeg anbefale dig en bryngel. Du kan evt. bruge M2 Beautés Eyezone Conditioning Care Complex, som jeg skrev om her på bloggen for nyligt, til at style dine bryn. Alternativt, findes der masser af gel til at style brynene – både med og uden farve. Jeg ved, at danske GOSH laver en ret lækker bryngel (Defining Brow Gel 79,-) og ellers har jeg også selv haft rigtig god erfaring Benefit’s Gimme Brow farvede bryngel – og jeg ved at de laver flere forskellige brynprodukter, som er virkelig gode. De kan købes hos Matas. Og alternativt, findes der også virkelig gode produkter fra Kelly Baker (læs mere her) og Rimmel (læs mere her).

Senest har jeg testet den lækre lille sag fra bareMinerals, som I kan se på billederne. Det er en farvet bryngel med det perfekte brynstyling redskab til. Med den spidse, lille pensel i den ene ende og børste i den anden ende kan du både farve og style dine bryn. Jeg er ret vild med den! Og jeg bruger den både med bareMinerals’ farvede bryngel her og med helt almindelige, brune øjenskygger, når jeg skal ordne mine bryn. Det kan købes som sæt (199,- for Nicehair) eller separat – jeg vil virkelig virkelig anbefale børsten/penslen, som koster 255,- (link til Magasin her).

Brow gel findes både som en fast masse (ligesom på billederne), som mere flydende gel på en pensel eller børste (en mascara lignende børste). Men der findes selvfølgelig også fremragende eyeliners, som du kan bruge til at tegne og skabe dine øjenbryn. Personligt, kan jeg anbefale Yves Rocher’s Brow Liner (læs mere her) og ModelCo’s Instant Brow Dual-Ended Brow Pencil (find den her).

Det var alt fra mig for i dag venner – og alt om vores vippe- og bryntema for denne gang. Skyd endelig løs med spørgsmål, hvis I har nogen.
XO Lise

Vippe- og bryntema: M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum

sponsoreretaffiliatelinks
m2beauteers
m2jacks (1)
m2jacks (2) m2jacks (3) m2jacks (4) m2jacks (5)
M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum, 5 ml, 1.040,- hos Matas

Hej og godaften kære læsere. Billederne kender I, men teksten er ny, det lover jeg. I dag skal det nemlig handle om Eyebrow Renewing Serum, som jeg tidligere har afholdt give away på – og derfor tillader jeg mig at genbruge billederne. I hope you do not mind… 

For hvor det de seneste fire indlæg har handlet primært om skønhedsprodukter til vipperne, så er det i dag tid til at skifte fokus og kigge lidt på produkter til øjenbrynene. Så vi fortsætter vores vippe- og bryntema her på bloggen, men i dag med fokus på vækstfremmende serum til brynene.

Selvom det er vækstserum til vipperne, der skaber størst konkurrence, så vidt jeg kan forstå, så findes der også flere forskellige brands, som laver vækstserum til øjenbrynene. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg kun har prøvet den fra M2 Beauté – men den fungerer nu også så glimrende, så hvorfor skifte?

Hvad er vækstserum til bryn? Et vækstserum til øjenbrynene er på mange måder det samme som vækstserum til øjenvipperne – hos nogle brands er det endda præcis den samme formel. Det er altså et serum, der får dine øjenbryn til at vokse – dog ikke nødvendigvis i længden, men mere i forhold til overfladearealet. Både hårsække til vipper og bryn kan gå i dvale, men det er ses oftest ved øjenbrynenes hårsække og kommer som regel som en reaktion på at være blevet overplukket. Forestil jer det sådan: Hvis en hårsæk oplever, at dens hår bliver plukket og plukket, igen og igen – og hyppigt, så bliver den simpelthen pigesur og går i dvale: Den gider ikke længere producere hår til dine øjenbryn. Efter 90’ernes og starten af 00’ernes trend med über tynde øjenbryn, så er dette uden tvivl et problem, som mange kvinder i dag må deale med. Herudover, så er der bare nogle, der har mere aktive hårsække ved brynene end andre – og vi andre har således brug for lidt ekstra hjælp til at aktivere og motivere nogle af vores hårsække ved øjenbrynene for et fyldigere resultat. Og her kommer vækstserum til øjenbrynene også ind i billedet. Det bidrager desuden til at styrke dine øjenbrynshår og dermed gøre dem tykkere og fyldigere at se på.

Virker det? Ja! Men du skal væbne dig med tålmodighed, der kan nemlig gå helt op til 6 mdr., inden du ser et resultat. Men min erfaring er helt klart, at M2 Beautés Eyebrow Renewing Serum virker.

Hvad er forskellen på vippeserum og brynserum? Der er nogle der tror, at de kan bruge det samme serum på deres øjenbryn, som de bruger på deres øjenvipper – og omvendt. Det er ikke min overbevisning. Da hårsækkene ved dine øjenbryn sidder længere nede i huden end hårsækkene ved dine øjenvipper, er der brug for en stærkere formel til at nå dine øjenbryns hårsække, end der er til dine øjenvippers hårsække. Det er også derfor, at det kan tage helt op til 6 mdr., før man ser resultater med et brynserum, kontra max 4 mdr. med et vippeserum. Det vil således være spild af penge at bruge din vippeserum på dine bryn – og omvendt, ville jeg ikke bruge min brynserum på mine vipper, da formlen er for kraftig, og muligvis trænger længere ned end tiltænkt. Du kan til gengæld bruge peptidebaserede produkter på både bryn og vipper (læs om peptidebaserede produkter (pleje) her).

I får mine varme anbefalinger til M2 Beautés Eyebrow Renewing Serum her! Det er min erfaring, at det virker! Og husk nu at købe det hos en autoriseret M2 Beauté forhandler, som f.eks. Matas, Magasin, Illum, Salling, Sephora, Kenny Anker Brows og Butik Hanghøj.

XO Lise

PS: I kan stadig købe den flotte gaveæske fra M2 Beauté med et full size Eyebrow Renewing Serum og en vegansk makeup børste fra JACK’s Beauty på M2 Beautés danske webshop (link her).

PPS: Det smukke magasin i baggrunden på billederne er Modemagasinet IN.

PPPS: Jeg ved godt, at det ikke er verdens bedste før- og efter-billeder – og det beklager jeg! Men jeg håber, at I kan se samme effekt, som jeg oplever.